close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
fablab ruc bloghoved

5 akset CNC

Så er den 5-akset CNC maskine ankommet. Det er en Pocket NC v2 - version 1 havde en succesfuld Kickstarter, vi har så ventet lidt, så nu er version 2 kommet, og den er noget stivere og har et lidt større arbejdsområde.

Det er nok første gang man kan få 5 akset CNC til 30.000 kr. Arbejdsområdet er ganske vist kun 115x127x90mm (hvoraf man reelt kun kan udnytte en del, når A og B akse også skal dreje) - men muligheden for overhovedet at kunne komme i nærheden af 5 akser for mindre end en million er ny og spændende. Så ma vi jo lære det ved at lave mindre ting, og når der et par gang om året skal laves noget større, så må opgaven i byen. Andre rare ting er at den er kompakt og har en rimelig forhold mellem arbejdsområde og totalstørrelse, og at den ikke larmer specielt meget.

Illustration: Nicolas Padfield, Fablab RUC

Den første prøveskæring - med bløde materialer - så vi ikke laver større ulykker.

Illustration: Nicolas Padfield, Fablab RUC

Her ses hvordan de 5 akser er organiserede. Og den smarte "maskinskruestik". Man lades ikke "i stikken" ;-) - der følger en billig, funktionel maskinskruestikerstatning med som standard, så man faktisk kan bruge maskinen. Designet er ikke så fjollet endda - hårde pinolskruer ned i en alublok. Man kan flytte skruerne, skulle de lide skade er de nemme at erstatte, og gevindet skærer en lillebitte smule ind i bløde materialer som alu, POM, nylon m.v., og det hjælper lidt ekstra med at holde på materialet.

At maskinen overhovedet er interessant skyldes bestemt også en voldsom prisfald på 5 akset CAM software. Hvor det for et par år siden havde været nemt at komme af med 100.000 eller mere, så kan nærmest alle og enhver være med på Fusion 360s prismodel - og den har 5-akset CAM. Det er selvfølgelig heldig for PocketNC, at Fusion leverer 5 akset CAM billigt, for der ville nok ikke være noget ret stor marked for en billig 5 akset maskine hvis ikke der fandtes software til.

Man må forvente at de andre, f.eks. Solidworks, EdgeCAM m.fl. kommer under noget pres grundet Fusions prismodel. Man får CAD og CAM for en langt lavere pris, og næsten ingen startupopkostning, og man får 5 akset CAM med.

Illustration: Nicolas Padfield, Fablab RUC

Maskinen styres fra en web side. Vi har tilsluttet en touchscreen, vi fik en bunke af dem fra en venlig bruger, og så er betjeningen jo lækker.

Illustration: Nicolas Padfield, Fablab RUC

Web interface betyder også at den kan bruges - og er lige nem at bruge med - Mac, Windows og Linux.

Den er også konfigureret til automatisk at måle værjtøjslængder - dejligt praktisk. Den drejer bordet så en ganske almindelig trykknap eksponeres og værktøjet køres hen og trykke på knappen - så er længden kendt. Det er mest et spørgsmål om opsætning i softwaren, men det er dejligt at de har gjort det for én og at det bare virker uden videre, fra en web side.

Af materialer er POM og voks (til sidenhen at støbe udfra) oplagte, og messing og alu kan den også, hvis man er lidt tålmodig. Stål? Kun hvis man virkelig, virkelig vil, og er enormt tålmodig. Her vil det nok i de fleste tilfælde være bedre at lave en model i et blødere materiale på PocketNC, og derefter sende opgaven i byen, hvis den endelige skal laves i rustfri stål eller andet hårdt materiale.

Open Source robotten

Vi har gået og ventet lidt og ville afprøve Pocket NC'en før vi tog den endelige beslutning om styring til vores open source robotarm - og det er jeg glad for vi gjorde. Jeg er nu overbevist om at LinuxCNC på en Beaglebone, med en komplet Linux ARM installation ombord, er vejen frem. Det virker upåklageligt. Jeg tøvede lidt, for det var en stejl læringskurve at lære både Beaglebone at kende, og lære at konfigurere LinuxCNC, men det er den rigtigste, kraftigste, mest generaliserbar løsning, så Beaglebone og LinuxCNC bliver det.

Så mangler jeg til gengæld anbefalinger til et pick and place program til at generere G code med - nogen der har nogle forslag?

Var der slet ikke noget bøvl? Well, jo lidt, mest almindelig IT/netværksbøvl, for det Pocket NC foreslår er at installere en driver og så køre "ethernet over USB" til Beaglebone, men det virker ikke altid og så ville jeg bare bruge ethernet, og Beaglebonen defauler til én IP adresse på ethernet, en anden på "ethernet over usb". Men det er et problem, der er til at løse (omend det havde været løst på en hundrededel så lang tid med en label på maskinen med dens default IP numre...).

Er der nogen, der her en (fysisk relativ lille) projekt som kræver 5 akset CNC, så husk du er velkommen til at komme og bruge den! Det er jo typisk sådan for os, at vi har travlt, jeg plejer sige vi er 4 stillinger til ca. 13.000 "kunder", så der kan godt gå et par måneder fra vi får en maskine til vi bliver gode til at bruge den. Den proces fremskyndes tit af entusiastiske brugere, som har et job til maskinerne, bruger tid på at lære den at kende og så fortæller os hvad de har lært og skriver/videooptager en lille "hvordan kommer man i gang" vejledning. Det er jo dejligt og lige sådan det skal være.

Nicolas Padfield
er laboratorieleder på FabLab RUC, teknologiguru på Humtek, datalog, kunstprogrammør og en af skribenterne her på bloggen.

Hvordan ifht at have en til at stå i huset? Er der ingen indeslutning ifht at støv flyver rundt? Er det en maskine man kan forestille sig at have til at stå i et hjørne i garagen eller skal man lave dedikeret installation?

  • 0
  • 0