Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
3D-print uden filter bloghoved

3D PRINT OG TITANIC-SYNDROMET

Af Jesper Damvig, Damvig A/S

Det er mildest talt ikke hver dag jeg tænker på OL, men mottoet fra de olympiske lege dukkede op i mit hoved den anden dag: citius, altius, fortius – hurtigere, højere, stærkere lød det. Jeg kom i tanke om de tre ord, da verdens hidtil største 3D printede båd for nyligt blev præsenteret. Båden, der blev ”søsat” i det østlige USA og er fremstillet på verdens største 3D printer.

3D printeren er hele seks gange så stor som verdens næststørste printer. Maskinen er i stand til at 3D printe emner med en max-længde på 30 meter, maxbredde på 6 meter og maxhøjde på 3 meter. På YouTube kan man se båden, processen, og eksemplet illustrerer, hvor langt 3D print er kommet.

https://youtu.be/Pt2epukih2k

Nuvel; der er langt til Titanic størrelse, men det er alligevel imponerende og bemærkelsesværdigt. For sædvanligvis tager det adskillige måneder at fremstille en båd af den kaliber. For University of Maine, der stod bag, havde det blot taget en weekend! At diplombærende repræsentanter fra Guiness Rekordbog var med til at bevidne indvielsen understreger det rekordskrivende historiske vingesus.

Ingeniørers teknologibegejstring

Især ingeniører er ofte helt fremme i skoene, når det gælder lovprisning af avancerede teknologiske landvindinger. Det skal gerne være større og gå hurtigere, og historiebøgerne er fyldt med eksempler på ingeniørmæssige bedrifter, der har vendt op og ned på eksisterende forhold.

Jeg er også selv tilhænger af hastighed og vokseværk, men kun hvis kvaliteten følger med. Derfor ryster jeg ofte på hovedet om kuriøse 3D print eksempler, der trækker overskrifter, men sjældent fungerer bare nogenlunde i praksis. Det skal virke i praksis i min verden ellers er det ringe og pop.

Så inden vi vælter bagover af begejstring over endnu et opsigtsvækkende eksempel og nok en verdensrekord, bør vi smide koldt saltvand i blodet. Besættelsen om at ting partout skal være større, længere og hurtigere har – for at blive i marinemetaforerne – en alvorlig slagside, hvis teknologibegejstringen ikke fokuserer på at sikre den fornødne kvalitet kan det være lige meget med hurtighed og størrelse.

Behov for standarder

Fordi 3D print er en relativ ny teknologi, mangler der globale kvalitetsstandarder, som kan sikre at processer og produkter er af ordentlig kvalitet. I bar benovelse tænker mange citius, altius, fortius, når de ser båden i Maine.

Men ville du selv sætte dig op i båden, hvis ikke du havde sikkerhed for at den materiale- og sikkerhedsmæssigt levede op til de standarder, der gælder for fartøjer, som skal fragte en både tørskoet og frelst over vuggende bølger? Forhåbentligt vil du svare nej.

Hver gang vi taler om hvordan vi realiserer 3D prints store potentiale bør vi derfor have ansvarlighed og høj ensartet kvalitet for øje. Hvordan sikrer vi så det? Det handler om internationale forpligtende samarbejde, og især på to felter bør lovgiverne og branchen finde sammen på tværs af grænser for at sikre en ordentlig kvalitet.

• Der skal etableres standarder for geometrisk nøjagtighed, så det er muligt for producenter at gentage produktionsprocesser der sikrer ensartede produkter. Er dette ikke muligt, bliver 3D printede produkter sekundavarer af meget svingende kvalitet.

• Maskinproducenter bør sikre at det teknologiske udstyr kan klassificeres og valideres, så der er sikkerhed for at det udstyr, der fremstiller 3D print produkter har en ensartet og høj standard.

3D print handler om kvalitet

3D print er en gamechanger, og 3D print-teknologien er den uovertrufne overhalingsbane, der gør det muligt at udvikle, prototypeudvikle og massefremstille større emner på betydeligt kortere tid. Det skaber helt nye muligheder for at såvel små opfindere som store virksomheder kan udvikle helt nye produkter og løsninger.

Men det bliver ikke til noget, med mindre vi sikrer at 3D print er et kvalitetsmæssigt alternativ i forhold til det eksisterende. Uden ensartet og høj kvalitet bliver 3D print ikke et seriøst alternativ til konventionel produktion.

Glemmer vi kvalitetsaspektet i bar benovelse over citius, altius, fortius, så bliver vi ofre for Titanic-syndromet. Og apropos Titanic: enhver ved hvordan det fortøj klarede sig ud for USA's østkyst.

Er indehaver af 3D-print-virksomheden Damvig A/S 3D Printed Solutions. Han har beskæftiget sig med 3D-print siden 1990’erne og er én af dem i kongeriget, der ved mest om teknologien. Han blogger om nye teknologier, trends og tendenser – råt for usødet.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • hvad er forskellen til traditionel fremstilling ?

F.eks. maskindele kan fremstilles mange steder og er ombyttelige - dvs. de overholder specifikationerne med den foreskrevne nøjagtighed.

Det samme gælder vel for 3D-print ?
Eller er budskabet et ønske om at springe en masse mellemled over, så en konstruktion (specificeret i 3D-sprog) kan produceres på en certificeret 3D-printer med den foreskrevne nøjagtighed ?

Jeg forstår ikke helt forskellen mellen gammel og ny produktionsteknologi ?

  • 0
  • 0

Kvalificering og certificering stiller samme betingelser op for 3D print som for andet.

Der er bare ikke klare standarder for bl.a. hvad en dækkende samling tests er i forhold til givne printprocesser og maskintyper.
Der er nye faktorer at tage hensyn til som eksempelvis særlige geometrier, forskellige maskinparametre, nye materialer, etc.

Se her for et godt overblik med et par eksempler:
https://www.thebarnes.group/new-blog/2019/...

  • 0
  • 0

Hej Jan og Rasmus

Et af de største problemer med at certificerer og kvalificerer 3D print
er at der er 100 % freedom of design, det vil sige at du kan konstruerer
en masse geometri som kun kan 3D printes og det er sådan set
smart nok, MEN.
Her kommer så også udfordringen, da alt kan lade sig gøre og
systemerne ikke er i stand til at lave (reject of poorly engineering work)
men bare "æder det hele" ja så kan du faktisk printe geometri som
ligger uden for hvad producenten kan stå inden for og hvad teknologien
formår.
Nu skal i ikke tage fejl, 3D print er og vil blive en del af den samlede værktøjs
kasse til produktion men det er ikke en magisk teknologi, der udryder traditionelle
teknologier med 50-100 år på bagen, og det er nok også derfor at der er så stor
fokus på arbejdet med at få standarder op at køre, da der findes "absolut ingen"
inden for geometrisk specifikation af 3D print.
Man jo argumenterer for at anvende andre standarder der er lavet for mere
end 50 år siden og ikke tage højde for de nye teknologier, men vi skulle jo gerne
flytte os lidt.
Det skal absolut ikke ses som en oversprings handling, det er noget af det vigtigste
for os, altså at bidrage og bistå med udviklingen og implementeringen af
en ny standard inden for 3D print så det er en valid option.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten