byggebloggen

30 års garanti på tagplader

Producenten af den naturskifer som er lagt på 15.500 kvadratmeter tag på 12 boligblokke i Brønshøj yder 30 års garanti på sit produkt.

At skifer kan holde, kan man se mange steder på gamle huse, hvor skifertage har ligget i hundrede år eller mere. Da det er et naturprodukt, er der imidlertid kvalitetsforskelle og man kan kun håbe, at det nye (gamle) materiale har den lovede holdbarhed. I den konkrete sag er lagt 198.000 skiferplader, så mon ikke der bliver brug for garantien på et par plader.

En fejlprocent på 0,1 svarer jo til ca. 200 plader.

Almindelige byggevarer har i Danmark kun en garanti på 5 år. Nogle producenter yder af eget initiativ 10 eller 15 år. 5 år er en latterlig kort levetid for et byggeprodukt, der indgår i fx vægge eller tag. Når man har lagt et nyt tag, forventer man mindst en levetid på 50 år eller mere, så 30 års garanti er faktisk ikke ret meget.

Hvis man konfronterer producenter med ønsket om mere garanti end 5 år, er svaret typisk, at en længere garanti alligevel ikke er noget værd, fordi firmaer skifter ejer og går konkurs - og kan man komme efter den murermester, der byggede Poul-Jørgens gasbetonhus i 1973?

Muligvis kunne man bakke en producentgaranti op med en bankgaranti, men hvilke banker findes om 25 år?

Derfor er det slet ikke sikkert, at de 30 års garanti på skiferpladerne reelt er noget værd om 25 år, men signalet om at stå ved sit produkt er godt. Og selv om det er et dyrere produkt end andre tagmaterialer, så vil der helt sikkert være et marked for denne type gammeldags kvalitet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Med det nye tag, med garantien og huslejen ikke mindst.....

Men undskyld mig - hvad hulen laver 3tdl. naturskifer på boligblokke i Brønshøj?

Bare for at komme med et enkelt eksempel, så har Icopal produktet Decra 30 års garanti, og har haft det længe! Det ville iøvrigt kunne smækkes på for væsentligt mindre - i omegnen af 10 mill. vil jeg tro.

  • 1
  • 0

Der findes en enkelt producent i Tyskland der yder 40 års produktgaranti på teglsten. Det er meyer-holsen der tilsyneladende har meget hårde tegl sammenlignet med andre fabrikanter. Jeg ved ikke hvad forskellen skyldes, men tømrermesteren der monterede mit tegltag sagde at han sjældent havde oplevet så hårde tegl.

Da skotrenden skulle skæres, var han nær ved at brænde diamant-klingen af på vinkelsliberen hvis han bare forsøgte at sætte tempoet op.

Teglende lyder stort set også som glas når man slår på dem. De er også tyndere end de andre tegl vi fik sendt i prøve...og vi har næsten været alle fabrikanter igennem undervejs.

  • 1
  • 0

Tak til Kasper og Uffe for information om andre tagprodukter med lang garanti.

ICOPAL Decra er et stålpladetag, galvaniseret og malet. Jeg har noget ala det på mit hus i Sverige - det holder sådant set fint, men malingen skaller af og så får jeg et metalgråt tag i stedet for et sort. Måske skulle jeg overveje at bruge en evt. garanti i stedet for selv og ligge at male. Men jeg har jo købt hus med tag, så hvem skal jeg jagte?

De hårde tyske tagsten lyder som godt hårdbrændt tegl. Mange sparer ellers på brændingen for at spare energi, og så bliver stenene porøse, suger vand og fryser i stykker.

  • 0
  • 0

De hårde tyske tagsten lyder som godt hårdbrændt tegl.

I Luxembourg så jeg et hus blive dækket med noget der lignede tegl lavet af enten glas eller muligvis en form for sanitets-porcelain.

Jeg havde lidt en mistanke om at det var en direktør fra den derliggende sanitets-porcelain fabrik som ville demonstrere firmaets kvalitet, for jeg har aldrig set det nogen andre steder.

Det kunne være sjovt at se hvorledes det experiment spænder af og høre hvad prisen var...

  • 0
  • 0

Ang. tegl på taget, så tror jeg desværre ikke, det er helt så simpelt, som det fremstilles her: At ultra hårde tegl er bedst, og at glasering/porcelæn er bedst. Jeg er selv ejer af et godt 90 år gammelt tegltag, der stadig fungerer fint. Enkelte tegl er skiftet i årenes løb, men at dømme ud fra patina/farve er det ikke mange. Det er alm. falstegl fra nu nedlagte Borup teglværk, Hillerød, og de er bestemt ikke klinkebrændt. I forb. med at jeg valgte at lægge tegl på et udhus (iøvrigt med brugte tegl magen til vores hus´), rekvirerede jeg alt, hvad der omhandlede tegl fra Mureroplysningen, muro.dk. At tagtegl er frostfaste skyldes - som jeg husker læsningen - mange ting, både hårdhed, evne til at vandet diffunderer ud/ind og også vandets mulighed for at komme væk (hældning). Jeg har ikke pjecerne ved hånden, men det er emner, der er grundigt undersøgt, og beskrevet i div. Erfa-blade. Brugte tegl er iøvrigt sjovt nok ofte tættere end nye, da de så at sige "har fået lukket overfladen" af naturligt nedfald, sporer osv. Men tilbage til emnet: Holdbarhed på byggematerialer, så virker det jo nærmest latterligt med 5 eller 10 eller sågar 20 års garanti på et tag. Det skulle gerne være et projekt, man kun var berørt af én gang i sit liv. Når det kunne gøres i 1928, hvor en ukendt murermester byggede mit hus, må det vel nok kunne lade sig gøre i dag, ærligt talt?

  • 2
  • 0

Tjaeh: De fleste tage er jo nok på eller over 200 m2. Så en fejlprocent på 0,1 vil svare til, at alle tage i gennemsnit ville opleve en fejl - hvis hver plade dækkede 1 m2. Men for skifre er dækningen nok snarere 0,25 x 0,2 m2 - svarende til 20 plader pr. m2 - eller ca. 20 fejl pr. tagflade.

  • 0
  • 0

Well: Skifre har det med at delaminere om ikke andet. Så, hvis godt overdimensioneret ved opførelse - og ingen forøget belastning over levetiden, så vil mange skifre nok kunne fungere i mange år. Specielt hvis de ligger i beskyttede områder - hyggelige landsbymiljøer med store træer omkring - giver god læ mod en ødelæggende vind. I øvrigt er det jo sådan med tage og deres materialer, at man efter 50 år ser dem, som stadig er tilbage - og som så har holdt i de 50 år. Tage med kortere levetid ser man jo ikke, for de er udskiftet. Jeg kender skam også tilfælde på 30 år gamle og velfungerende tagplader fra krigstiden, hvor Dansk Eternit Fabrik i DK fremstillede tagplader i cementfyldt pap. Ikke, at det var gode plader, men de fungerede i de konstruktioner, hvor de var anvendt.

  • 0
  • 0

Det kan der siges rigtig meget om, hvilket der også bliver. Faktum er, at taget aldrig bliver bedre end det svageste led, og at et tag - eller en tagkonstruktion med rette; består af meget mere end blot selve overfladen/ klimaskærmen (tegl, pap, stål, eternit, skifer mm).

@ Kristian Munch-Petersen:

Det er nok en god maling til en rimelig pris, som du får mest ud af at jagte! I og med at det er i Sverige, så er det meget usandsynligt at det er et Decra-tag du har. Det er nok nærmere Lindab der er i spil, selvom jeg ikke har oplevet Lindab produkter som desideret skaller af - selv med 20-30 år på bagen. For Lindabs vedkommende, mener jeg at de kørte med 15 års garanti i slutningen af 90'erne, og udfra hvad jeg kan læse mellem linjerne, så er den vist udløbet? Men, man kan få meget maling for hvad et nyt tag koster!

@ Hårdhed, glasur, kvalitet mm.:

Hårdheden er ikke noget man bare vælger med brændetid og temperatur - det afhænger først og fremmest af lerets beskaffenhed, og hvad det kan tåle. Frostspringninger opstår f.eks. oftest ved at der er for højt kalkindhold i leret (specielt et problem for de gule tegl fra firserne!). Derover kan man lægge teglene for stramt, så de ikke kan arbejde, der kan være for lidt ventilation på under siden, vand indtrængning fra rygning, kviste, skotrender og meget mere. Tagkonstruktionen kan arbejde mere end tagdækningen kan optage, osv. Det er ikke bare lige :-) Overflade/glasur? Der skal materiale, form og process også være i harmoni! For blødt et tegl og for hård glasur = krakeleringer, og for hård et tegl og for 'blød' en glasur = 'afbrænding/afvaskning'. For at finde det rigtige produkt, er man nødt til at se lidt nærmere på producentens historik, og så iøvrigt huske på, at 50kr forskel på pris/m2 ikke er mere end 12.500 på 250m2!

Den nok hyppigste årsag til dårlige tage, er efter min bedste overbevisning dårligt udført håndværk. 'Skylden' behøver ikke nødvendigvis at ligge hos håndværkeren - det kan snildt være forkert statik på konstruktionen (træk, tryk, sug mv.), arkitektoniske tiltag der ikke tager hensyn til det færdige resultat... udover at se hamrende godt ud - så skal det jo også kunne tåle at være udendørs! Det kan være bygherren har valgt en en uheldig materiale kombination ( læs: lav pris - lav kvalitet). Ofte en kombination af flere ting!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten