close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

25A Mastesikringer

Der er naturligvis ikke nogen master mere, men alle elinstallationer har stadig mastesikringer, hvis de da ikke ligefrem stadig har hovedbly.

Standarden, normen, eller måske er det blot sædvanen, er 25A sløve sikringer.

Illustration: Privatfoto

Som man kan se på kurve, bør en 25A sikring faktisk aldrig springe hvis man belaster den med 25A, første efter en time med 28¼ Ampere den springe men seneste efter en time ved 36¼A skal den springe.

Det har stegt mangt en julesteg i tidens løb, for jo koldere det er jo mere strøm skal der til.

Er strømmen derimod flere gange mærkestrømmen, skal den springe øjeblikkeligt og lidt afhængig af hvor i elnettet den er placeret og hvor mange store motorer der er i belastningen, er "flere gange" fra 3 til 10-20 stykker.

I forbindelse med vores ny hus og jordvarmen lavede jeg lidt hurtige hovedregninger og konkluderede at det med de 25A ikke var en ligegyldig detalje, specielt ikke juleaften og jeg har derfor forsøgt at sørge for at elektrikeren har fordelt de forskellige belastninger fornuftigt over de tre faser.

Efter at have tænkt grundigt over det, insisterede jeg også på at få flyttet jordvarmeunit'ens strømtransformatorer ud på stikledningen: Jeg vil hellere have midlertidigt koldt vand end slå mastesikringerne.

Den samme balanceringsøvelse var aldrig blevet gjort i vores gamle hus, der var ting bare skruet på hvor elektrikeren fandt det formålstjeneligt og det er egentlig utroligt at vi aldrig har sprunget en mastesikring: En 25A mastesikring må koble ud efter et minut hvis strømme er over 35A.

Lægger jeg en jordvarme unit oveni den gamle belastningskurve kommer vi op på strømstyrker hvor mastesikringen må springe på et halvt minut og skal springe på halvandet.

Interessant nok er en eller anden belastning blev flyttet fra den røde til den grønne fase i forsommeren 2015, men jeg kan ikke lige gennemskue hvad det kan have været. Muligvis har vaskemaskine eller tørretumbler været koblet fra i forbindelse med service og koblet på en anden fase bagefter ?

Kortlægningen af fordelingen over de tre faser i det nye hus har givet et par små overraskelser.

Jeg havde f.eks forventet at elektronikken i induktionskomfuret belastede de tre faser jævnt, men det er ikke tilfældet: To "kogeplader" på den første fase, to på den anden og ovnen på den tredje.

Det lader heller ikke til at jordvarmeunitens elpatron(er) er ligeligt fordelt over faserne - det skal jeg have checket ud i god tid inden juleaften.

phk

PS: Vores ikke er en helt almindelig husstand: Mit firmas elforbrug afregnes over en bimåler på samme stikledning. Det er dog en ret jævn belastning, bortset fra køleanlægget.

Poul-HenningKamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Hej PHK.

Den smeltekurve du viser billede af er for automatsikringer og viser desuden forskellen på B-, C- og D-karakteristik.
Og forresten hedder det tarifsikringer/forsikringer i dag :-)

  • 3
  • 0

Kører alle på 230V, fordelt over som du skriver oftest 1 fase til de to venstre plader og en anden til de to højre plader, og som du også skriver ovnen på den 3. fase.

  • 0
  • 0

Jeg har 35A inde i husets el-skab - som 'For-Sikringer' for det hele. Der sidder een foran hver fase der jo så er ført videre op til forskellige relæer og HPFI. Så det første en fase møder inde i mit hus er en for-sikring på 35A.
Ude på vejen i el-kassen, er der forskellige porcelæns-sikringer. Jeg kan ikke huske hvor meget de er på, men mener en elektriker engang fortalte mig at de er på nogle-og-tres Amp. Tallet var ikke et helt lige tal, og det er derfor jeg kan huske at han nævnte det. Jeg kan ikke huske om det var 63A eller deromkring, måske andre kan?

  • 0
  • 0

Desværre kan jeg ikke finde data for køling af nedgravede kabler; men under normale køleforhold må et 4 mm2 kabel afsikres med 25 A (tabel 801 A), og jeg nægter at tro, at stikledningen er så tynd. Den er formodentlig 10 mm2 eller 16 mm2 kobber, og så må den under normale køleforhold afsikres med henholdsvis 50 A og 63 A (som Johnny Fribert Lauridsen også mener at kunne huske).

En 25 A mastesikring til et nybygget hus med induktionskomfur og jordvarme (elopvarmning) virker helt hen i skoven.

  • 2
  • 0

Stikledninger til en normal bolig er typisk enten 6mm2, 10mm2 eller 16mm2.
Standard sikringer er 25A, men kan være større, typisk hvis der er elvarme eller andre specielle forhold der gør sig gældende, som motorer, elbiler osv. med stort strømforbrug.
Det koster ca. Kr. 1.000,- pr. A, hvorfor man mange ikke forsikrer med mere end 25A, som også er de fleste forsyningsselskabets standardpakke.
På Sjælland anvender man typisk ikke tarifsikringer placeret inde i installationen, mens dette er mere udbredt på Fyn og i det jyske.
Forsikringerne er altid smeltesikringer, da de er billige og ikke kræver så vedligeholdelse som automatsikringer, da jo tit sidder i skabe ude ved vejene.
Mht. dimensioneringen af stikledningen så afhænger dette af de individuelle forhold der gør sig gældende, så man kan ikke som udgangspunkt sige at man må forsikre et 4x10mm2 med 50A, da det afhænger af flere parametre, selv om det tidligere har været tilladt at at forudsætte disse.
Typisk er der ikke de store problemer med kun at have 25A, da det stort set kun er jordvarme og elbiler der udfordrer dette for alvor.
Hvis man ellers har fordelt forbruget fornuftigt, så er der en stor samtidighedsfaktor, da de fleste brugsgenstande er termostatstyrede, så eksempelvis varme, hvidevarer og nyere jordvarmeanlæg tænder og slukker hele tiden, hvilket bevirker at de aldrig bruger fuld styrke på samme tid og sikringerne også sagtens kan tåle en overbelastning i kortere tid af gangen.
Undtagelsen er en elbil der lader, da den lader på fuld styrke hele tiden og typisk i mange timer, hvilket kan blive en udfordring for mange, når vi alle i løbet af de næste 10 år skal have udskiftet fossilbrænderen:-)

  • 9
  • 0

Undtagelsen er en elbil der lader, da den lader på fuld styrke hele tiden og typisk i mange timer, hvilket kan blive en udfordring for mange, når vi alle i løbet af de næste 10 år skal have udskiftet fossilbrænderen:-)


Jep. Jeg har en lader fra EON og en Nissan Leaf. Den lader med 16 Amp på en fase. Mit hus er en ældre sag og forbruget er formentlig sporadisk fordelt mellem de 3 faser. Så med en Tørretumbler, Ovn, Vaskemaskine og Elbil på én gang, kan jeg meget hurtigt nærme mig de 25 amp! Det er dog ikke lykkedes at sprænge den endnu, måske mest fordi jeg lader om natten, hvor de andre forbrugere normalt ikke kører.
Nogen helt andet man skal være meget opmærksom på er kortslutningsstrømmen. Man er kun garanteret 5 x mastesikringens mærkestrøm, således 125 amp (svarende til 230/125 ~= 1,84 ohm). Man skal ikke have ret lange kabler på 1,5 eller 2,5 kvadrat, før en direkte kortslutningen kan komme til at stå og "brænde" i rigtig lang tid, før selv forsikringen springer (10 eller 16 amp). Mange elinstallatører regner ikke på det!

  • 2
  • 0

Mine er så diagonalt forbundet.

Hm. Har set mange induktionskomfurer, men aldrig et "consumer" der rent faktisk brugte 400V direkte.
Stort set altid nul+to faser, de billige kun med 2 effektenheder, de bedre med 4.

De fleste professionelle er en anden sag, de har 3x400V direkte ind, og ensretter dette med en 3-faset bro, og så ellers ind på en kæmpe-IGBT. Ofte er det single-units. Det er imponerende når der kastes 3-6KW i een gryde :-)

  • 0
  • 0

Man skal ikke have ret lange kabler på 1,5 eller 2,5 kvadrat, før en direkte kortslutningen kan komme til at stå og "brænde" i rigtig lang tid, før selv forsikringen springer (10 eller 16 amp). Mange elinstallatører regner ikke på det!

Din stikledning er jo ikke kun 2,5mm2.
Da 2,5mm2 kablet vedvarende kan tåle 16A, er det jo ikke et problem hvis sikringen ikke brænder over. Men ved fuld mærkestrøm, må spændingen kun falde 4% det yderste sted, var der vidst en regel om, men det er nok for ikke at få for meget blink i lyset ved fuld belastning.

  • 0
  • 0

Hm. Har set mange induktionskomfurer, men aldrig et "consumer" der rent faktisk brugte 400V direkte.
Stort set altid nul+to faser, de billige kun med 2 effektenheder, de bedre med 4.
De fleste professionelle er en anden sag, de har 3x400V direkte ind, og ensretter dette med en 3-faset bro, og så ellers ind på en kæmpe-IGBT. Ofte er det single-units. Det er imponerende når der kastes 3-6KW i een gryde :-)

Nemlig. De fleste har booster, hvor den store plade ofte er på over 3KW, men så med nedsat effekt på den anden plade på samme modul.
På mange kan man endda programmere den maksimale optagne effekt, så den passer til om man har 10 eller 16A sikring foran.
Om en stegepande har godt af over 3KW er en anden sag. Gryder bruges jo ofte på de mindre plader.

  • 1
  • 0

Hvis alle de el bils opladere, der bliver opsat. Bliver installeret med urstyring, således at opladning først bliver startet om natten ( medmindre man aktivt trykker på en on kontakt hvis man ønsker øjeblikkelig opstart af opladningen ). Så tror jeg problemet med overbelastning bliver til at overse, da forbruget i elnettet jo er ret lavt i nattetimerne.
Der findes også ordninger, hvor man får rabat på strømmen der bliver brugt om natten, hvilket kunne være et godt eticement til at få folk til at oplade om natten.

  • 0
  • 1

Det er rigtigt at det vil afsætte en hvis effekt over hele kablet, men det kan stadig tåle sikringsstrømmen. Kablet afsætter jo ikke flere Watt pr. meter ved at kablet bliver langt, med mindre det rulles op så hele effekten afsættes i en klump som en kabeltromle.

Man hører somme tider også det underlige, at man ikke må sætte flere stk. flerstikdåser i forlængelse af hinanden. SÆttes der f.eks. en 6-stikdåse i stikkontakten, og alle dens 6 udtag fyldes med hver sin 4-stikdåse fås 16 ledige udtag. Nogle påstår at det giver en overbelastning.
Fyldes der 16 mobiltelefonforsyninger på, trækkes f.eks. sølle 1A samlet.
Fyldes der 16 stk. 140W fjernsyn på, trækkes i alt 2240W, altså 10A.
Sættes 16stk. elkedler på, ryger sikringen i tavlen med det samme.
Hvis stikdåserne er mærket 10/16A (og det er de), kan de jo ikke overbelastes med en 10A sikring foran. Uanset hvordan og hvor meget der forbindes sammen.
Stikdåsen belastes med samme strøm, hvis der sættes en varmeblæser på 2000W i kun et enkelt udtag.

  • 2
  • 1

En anden mulighed for slid er hvis ledningerne er bygget af for få tykkere tråde, i stedet for flere tynde, som nok bedre holder til buk og bøj i længere tid.

Der kan selvfølgelig også være tale om et mekanisk slid, hvis stikkene tages ud og ind et stort antal gange. Man kan f.eks. godt se et lille slid på en stikprop til en støvsuger der tages ud og ind mange gange, eller fjederklemmernes stramning i stikkontakteneller stikdåsen hvis det er en dårlig kvalitet. Men det er jo den termiske belastning der må være værst.
Jeg har dog set flere stikdåser med belyst afbryder, hvor dels glimlampens lys falder, og jeg har også set at kontakterne svejser sig fast i tændt stilling ved lang tids brug i tændt stilling og med stor belastning. De er ellers mærket med 10/16A, men kan tilsyneladende ikke tåle 10A i længere tid, uden at varme så de sætter sig fast. Jeg har også set støvsuger stikpropper, hvor benene bliver så varme at man brænder sig på dem, selv på en ret ny støvsuger og i en nyere Fuga stikkontakt. Det ene ben blev varmere end det andet, og vendte man stikket, var det samme ben, så modstanden var i stikproppen. Det var endda på en næsten ny Miele støvsuger.

  • 0
  • 0

En 25 A mastesikring til et nybygget hus med induktionskomfur og jordvarme (elopvarmning) virker helt hen i skoven.

Ja, det er rigtigt, fordi nogle induktionskomfurer har 25 Ampere sikringer (de er ofte udført med en printbane i stedet for en alm. smeltesikring 6,3x32 mm).

  • 0
  • 0

Når der bliver dimensioneret med 6mm2 10mm2 eller mere og mastesikringen bliver dimensioneret til forsikring af kablet. hvis de 3 faser alle bliver brugt tæt på max til 240 volt, vil returstrømmen i nulledederen blive alt for høj, så jeg er ikke sikker på at det nødvendigvis er en god ide. taget i betrgtning at mange af de store strømslugere i hjemmet efterhånden går over og køre 240 volt.

  • 0
  • 6

Jeg har kæmpet mig til at få 35A "mastesikring",, skulle have en installatør til at melde DONG, at der var mindst 10mm^2 til målerskab. Fra 25A til 35 A er der ingen merpris !
min varmepumpe kan bruge 3X13A med el patron ,

  • 1
  • 0

Hmmm.
forbrug på 3X(230v16A) giver da 0 A returstrøm i nullen !! er det ikke bare det man kalder stjerne kobling?

  • 4
  • 0

I min tid som elværksmand var en mastesikring en åben sikring der sad oppe i masten. Dens udløsekurve er rent gætteværk da den afhænger af vind og vejr.

Jeg går ud fra at disse sikringer er historie, og at nu sidder sikringen i et kabelskab, og kaldes en stikledningssikring. Det kan ikke være den store raketvidenskab at finde ud af hvilken type den er, så vi kan få en relevant smelte karakteristik på bordet.
Det giver ingen mening at diskutere denne problematik ud fra en karakteristik på automatsikringer.

  • 4
  • 0

Lyder somom der er en belægning på stikproppens ben (især det ene) fx fra støbningen af proppen.
Prøv at rense benene med ståluld.

Burde det ikke hurtigt være skrabet af, alle de gange den sættes i og tages ud?
Stikkontakten er det ikke, for det er det samme i alle stikkontakterne. Jeg tænker mere på forbindelsen inde i den støbte stikprop, hvor kobbertråden bliver til stikbenet? Mon det er det svageste sted? Oftest vil det svageste sted jo være udenfor stikproppen, lige hvor ledningen bukkes og bøjes, men som skrevet har det været galt allerede fra ny eller næsten ny.

  • 0
  • 2

min tid som elværksmand var en mastesikring en åben sikring der sad oppe i masten. Dens udløsekurve er rent gætteværk da den afhænger af vind og vejr.

Jeg fik at vide fra en anden elværksmand, at luftlednings mastesikringerne kunne brænde over ved en kortslutning mellem to faser tæt på afgangen af en 16A sikringsgruppe med neozed sikringer. De er virkelig ret træge, modsat de større og ældre diazed sikringer. Efterhånden får flere og flere automatsikringer, vel med C-karakteristik, som nok nogenlunde svarer til diazed sikringerne.

  • 0
  • 1

Hej PH.

Hvad bruger du til at logge og opsamle disse data med?

havde tænkt på selv at få logget de forskellige faser netop så man kan se om man risikere et udfald til julemiddagen osv.

Mvh J.S

  • 0
  • 0