close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Kinesisk energi bloghoved blog

2017 viser dilemmaerne i Kina’s elforsyning

Der er mange ting at glæde sig over i 2017, når man ser på udviklingen i Kina’s elforsyning. De af Ingeniørens læsere der har et varmt hjerte for atomkraft, kan glæde sig over, at et par nye kraftværker kom i drift i 2017, så den samlede kapacitet nu er knap 36 GW. De der synes at vedvarende energi er sagen, kan glæde sig over at der i 2017 alene blev installeret 54 GW solceller - en rekord på alle mulige måder.

Men giver 2017 klare signaler om, hvor Kina er på vej hen med hensyn til elforsyningen? Lad os se på udviklingen for de enkelte energikilder (se også tal for VE-udviklingen 2005-2017 her).

A-kraft i vækst - usikkerhed om langsigtet potentiale

Som nævnt kom et par nye atomkraftværker i drift i 2017 - svarende til 2180 MW ny kapacitet. Produktionen steg med 14%, så el produceret fra akraftværker nu udgør knap 4% af den samlede elforsyning. Målet for 2020 i den 13. femårsplan er 58 GW, så der skal omkring 4 kraftværker i drift i hvert af de kommende tre år for at nå målet - og man plejer at nå målene i femårsplanerne. Det langtsigtede mål for akraft i Kina er mere usikre. Efter hændelserne i Japan besluttede Kina, at akraftværker ikke skal bygges inde i landet af hensyn til risikoen for jordskælv. Antallet af egnede placeringer ved kysten er mere begrænset og der hersker stor usikkerhed om, hvordan udbygningen skal fortsætte efter 2020. De mest optimistiske bud jeg har hørt, er 400 GW i 2050 - de mest pessimistiske er 110 GW, som vi bruger i vores scenarier på CNREC.

Mere vandkraft - begrænset potentiale

Vandkraft som er den vigtigste ikke-kul baserede kilde til elproduktion i Kina, havde i 2017 en tilvækst på 9 GW, så der nu er i alt 341 GW vandkraftkapacitet. Tilvæksten er mindre end i de foregående år, og de langsigtede muligheder for ny vandkraft er da også noget begrænset. Målet for 2020 er 380 GW, og for 2050 er det muligt at have mellem 450-550 GW kapacitet installeret. El fra vandkraft udgjorde i 2017 knap 19% af den samlede elforsyning.

Vindkraftudbygning begrænses af manglende systemfleksibilitet

Tilvæksten i vindkraft er i de seneste par år faldet en del efter rekordåret 2015, hvor der blev installeret 32 GW. I 2017 var tilvæksten 15,5 GW som giver en samlet kapacitet på 163 GW. Vindkraft-el udgjorde i 2017 knap 5% af den samlede elforsyning. Udbygningen med vindkraft er i øjeblikket begrænset af problemer med at komme af med elektriciteten i de nordlige og vestlige regioner, hvor potentialet er størst. Problemerne er primært knyttet til prioriteringen af kulkraft i den daglige drift over produktionen fra VE anlæg. Den centrale energiadministrator, NEA, har sat sig for at begrænse dette spild af elproduktionen frem til 2020, og der er fremskridt i 2017 på dette område. Problemet forsvinder dog nok først, når kraftværksproducenterne får økonomiske incitamenter til at drive kraftværkerne mere fleksibelt end i dag, f.eks. ved introduktion af et elmarked, som jeg har nævnt i tidligere blogindlæg. Indtil videre har problemet medført et stop for videre udbygning i en række provinser og områder og mere fokus på udbygning med lavvind-møller i provinserne i centrale og sydøstlige Kina. Og så satser man på at få gang i udbygningen med havvindmøller, som indtil nu haft haft trange kår i Kina. Målsætningen for vindkraft i 2020 er 210 GW, et mål som nås hvis den nuværende udbygningstakt holdes i de kommende tre år. Det langsigtede potential for vindkraft er betydeligt - i CNRECs scenarier regnes med en kapacitet på 2700 GW i 2050.

Rekordår for solceller

2017 var et rekordår for solceller med en udvidelser fra 77 GW ved slutningen af 2016 til 130 GW ved udgangen af 2017. Udbygningen har blandt andet været drevet af en reduktion af tilskuddet til elproduktion fra solceller i begyndelsen af 2018, men også af en betydelig lyst til at investere i mindre solcelleanlæg (som stadig i forhold til danske anlæg er ganske store). Målet for 2020 er hævet til 213 GW (det oprindelige mål er allerede overgået) og som for vindkraft er det langsigtede potential mere end 2500 GW. Elproduktionen fra solceller udgjorde i 2017 knap 2% af den samlede elforsyning, et tal som bliver større i 2018, hvor alle nye solcelleanlæg fra 2017 kan få et fuldt års produktion.

Langsom udvikling af biomasse-el

Udviklingen i biomassefyret elproduktion er mere beskeden. I 2017 blev der installeret 2700 MW, så den samlede kapacitet nu er på 14,9 GW, tæt på målet på 15 GW for 2020. Elproduktionen fra biomasse udgjorde i 2017 godt 1% af den samlede elproduktion. Biomasse-potentialet i Kina er begrænset, og man har været nervøs for at en storskala udnyttelse af biomasse til kraftproduktion skulle påvirke priserne på fødevarer. Man er dog i gang med forsøg med samfyring af biomasse og kul, og man er også i gang med at se på udnyttelsen af affald til elproduktion i højere grad end i dag.

Effektivisering i kulsektoren

Ja, og så er der jo kullene - som altid har været rygraden i den kinesiske energiforsyning. I 2017 udgjorde kulproduceret elektricitet knap 70% af den samlede elproduktion, et fald på 1 procentpoint i forhold til 2016. Kina har et klart mål om at reducere anvendelsen af kul, men ikke et klart mål om at holde op med at bruge fossile energikilder på længere sigt. De seneste år har kraftværksejerne investeret betydeligt i kulkraftværker, især opmuntret af de lokale regeringer i en række provinser. Det har ført til overkapacitet og lavere benyttelsestider for de eksisterende kraftværker, og NEA har i flere omgange annulleret godkendte planer om nye kulkraftværker. Nye kraftværker har heller ikke samme gode vilkår som tidligere, hvor værkerne blev garanteret en vis benyttelsestid og gode afregningsvilkår. Mens elprisen er stærkt reguleret, er prisen på kul i princippet markedsbaseret, hvilket i nogle år har været et stort problem for kraftværksejerne, i andre år en stor fordel. Centralregeringen satser stærkt på en effektivisering af hele kulsektoren ved lukning af ineffektive miner, ved store fusioner af statsejede forsyningsselskaber og ved at indrette det nys etablerede CO2 kvotemarked så ineffektive kulkraftværker betaler til effektive kraftværker. Det langsigtede mål er at reducere kulkraft væsentligt, men hvor meget og hvor hurtigt er der ikke klare mål for.

Kan VE-tilvæksten følge med?

Det store spørgsmål er hvor stor en vækst der kommer i elforbruget. I 2014 og 2015 var væksten på et niveau som gjorde muligt at dække det med væksten i elproduktionen fra vedvarende energi og akraft. Der skete altså et egentligt fald i den kulbaserede elproduktion. Men både i 2016 og i 2017 var væksten i elproduktionen større end tilvæksten i produktion af el fra ikke-fossile kilder. I 2017 var væksten i elproduktionen 6,5%, og tilvæksten i el fra ikke-fossile kilder var kun i stand til at dække knap halvdelen heraf. Det er forventningen at væksten i elforbruget modereres af den generelle udvikling i den kinesiske økonomi, som går fra energitung industri til industri med lavere energiintensitet. Modsat trække behovet for at komme væk fra kul i industrien ved en højere grad af elektrificering. Det samme gælder transportsektoren, hvor Kina i øjeblikket satser stor på at få gang i en elektrificering. Så på længere sigt må det forventes at elforbruget fortsætter med at stige, mens det samlede primære energiforbrug stabiliseres og falder på grund af højere effektivitet i den samlede energisektor.

Paradigmeskift på vej?

Som jeg har skrevet om i et tidligere blogindlæg, er det både muligt og ønskeligt med en gennemgribende omlægning af den kinesiske energisektor. 2017 blev dog ikke året, hvor denne omlægning manifesterede sig særligt tydeligt. Året blev, som nok også de kommende par år, en brydningstid hvor det gamle kul-paradigme for energisektorens udvikling lever side om side med et nyt paradigme med vægt på bæredygtig vækst uden de omfattende konsekvenser for miljøet, som det gamle paradigme har skabt. Stridspunkterne mellem de to paradigmer manifesterer sig blandt andet i den konkrete udformning af det kommende elmarked og af CO2-kvotemarkedet, begge i pilot-fasen i disse år. Det bliver uhyre interessant at følge, om - eller måske rettere - hvordan det lykkes at få paradigmaskiftet gennemført. Jeg er optimist :).

KaareSandholt
er civilingeniør med speciale i energi. Siden 2011 har han arbejdet i Kina knyttet til China National Renewable Energy Centre, en kinesisk tænketank i Energy Research Institute under NDRC. Tidligere har han været ansat i Energistyrelsen og i Elkraft og været partner i Ea Energianalyse.

Kina har prøvet i Mao-perioden at styre teknikken og naturlovene med ideologi. Det gik ikke helt så godt. Naturlovene var ikke helt overbeviste nok.
Man kan håbe at de kan bevare balancen mellem vind, sol, atom og kul, til alles bedste, da ingen af dem kan stå alene.
Kina kan jo ikke som Danmark basere sig på at nabolande kan optage ubalancerne mellem produktion og forbrug.

  • 8
  • 16

Kina har mere end nok sol og vind resourcer til at overgå fuldstændigt til vedvarende energi.

I USA faldt prisen på vindenergi med 30% !!!!

Og de næste to år ventes prisen at falde med 10% årligt.

Vindenergi bliver dermed billigere efter udfasning af PTC end før med PTC.

Kina kan få moderne vindenergi stort set fra dag til dag hvis de opgiver deres statsstøttede forsøg på at lukke gabet op til Vestas mfl.

Med de enorme prisfald på vind og sol energi er det mere forbløffende at det stadigt går så langsomt med at udfase FF og KK.

  • 9
  • 7

Gå bare igang med at undre dig:

http://www.modernpowersystems.com/features...


Ok, men der er lang vej til et VE drevet Kina. Så vidt jeg kan se er der heller ikke bygget noget kabel endnu.

Nu skal man jo ikke tro på alt hvad man læser, men der er faktisk en wikipedia artikel om emnet (https://en.wikipedia.org/wiki/Electricity_...):

China's power transmission system remains under-developed. Regional power shortages occur frequently when generation drops in one province or region and the lack of long-distance power transmission capacity means that power cannot be routed in from other regions where there is surplus capacity. There is no unified national grid.

Det er en fejl hvis man tror, at det problem lige bliver løst med et enkelt kabel eller to.

  • 3
  • 6

Gå bare igang med at undre dig:

http://www.modernpowersystems.com/features...


Bemærk især længden og effekten af dette kabel!

Et sådant kabel kan udveksle 10 GW ad gangen, mellem Californien og New York, eller mellem Spanien og Finland - endda med minimale tab.

Men det er stadig kun én af mange HVDC-forbindelser i Kina. Her er et nogenlunde opdateret overblik: https://www.dropbox.com/s/a2db14oh5mk58o8/...

Jørgen Henningsen må virkelig undre sig. ;o)

  • 11
  • 2

Foreløbig 39 HVDC-forbindelser, hvoraf 29 er idriftsat, 4 under opførelse (incl. det PHK linkede til), og resten planlagt - og kineserne har jo en sær vane med at holde deres planer. ;o)


Det er fint med 40 nye forbindelser i et el-net som i forvejen trænger til en kærlig hånd, men spørgsmålet er jo ikke om de bygger nye forbindelser. Det gør de selvfølgelig.
Spørgsmålet er om de systematisk satser på at drive en stor del af strømforbruget med vindkraft fra de egne hvor der virkeligt er noget at hente?

Det er der ikke noget som tyder på:

Indtil videre har problemet medført et stop for videre udbygning i en række provinser og områder og mere fokus på udbygning med lavvind-møller i provinserne i centrale og sydøstlige Kina.

  • 2
  • 13

Det er fint med 40 nye forbindelser i et el-net som i forvejen trænger til en kærlig hånd, men spørgsmålet er jo ikke om de bygger nye forbindelser. Det gør de selvfølgelig.


Jørgen - dit udgangspunkt, lidt højere oppe, var at det skulle undre dig hvis Kineserne satser noget videre på HVDC-forbindelser, og med kommentaren:

Det er en fejl hvis man tror, at det problem lige bliver løst med et enkelt kabel eller to.


... demonstrerede du ret præcis hvad du vidste om "problemet", inden du udtalte dig.

Så jo, det var jo lige præcis spørgsmålet!

Nu ved du så at de pt har 40 store HVDC-projekter, hvoraf de 30 allerede er idriftsat, og listen vokser pt med ca 5 nye projekter om året i snit ..... hvilket du så kan fortsætte med at undre dig over.
.

Spørgsmålet er om de systematisk satser på at drive en stor del af strømforbruget med vindkraft fra de egne hvor der virkeligt er noget at hente?


Det er jo netop det, der bl.a. er meningen med de mange, meget lange og kraftige, HVDC-forbindelser - at producerer strøm i de øde, nordlige og vestlige egne, hvor der er masser af vind, og transportere det til de befolkningstætte egne i syd og øst.

Eller har du en anden idé til hvad forbindelserne skal bruges til?
.

Det er der ikke noget som tyder på:

"Indtil videre har problemet medført et stop for videre udbygning i en række provinser og områder og mere fokus på udbygning med lavvind-møller i provinserne i centrale og sydøstlige Kina."


Jo - det er der bestemt rigtig meget der tyder på, hvilket du jo nok allerede opdagede inden du klippede følgende fortsættelse væk fra dit citat:

Og så satser man på at få gang i udbygningen med havvindmøller, som indtil nu haft haft trange kår i Kina. Målsætningen for vindkraft i 2020 er 210 GW, et mål som nås hvis den nuværende udbygningstakt holdes i de kommende tre år. Det langsigtede potential for vindkraft er betydeligt - i CNRECs scenarier regnes med en kapacitet på 2700 GW i 2050.

De regner altså med omtrent en 15-dobling fra nuværende niveau, indenfor de næste 30 år. Det sker selvfølgelig ikke alene med havvindmøller.

Bemærk; de 2700 GW i 2050 er en målsætning, der vokser stort set år for år - ligesom næsten alt andet i Kina.

Den eneste målsætning, der ser ud til at gå den modsatte vej i Kina, er målsætningen om atomkraft, som for blot få år siden hed 200 GW i 2020, men som siden blev reduceret til 58 GW

  • 14
  • 3

Er det så ca. 29 til 30 % af el-forbruget i Kina, der dækkes af elproduktion der ikke foregår ved afbrænding, altså kernekraft, biomasse, solstrøm, vindstrøm og hydro?

Det er jo en god start.

  • 1
  • 0

Lige kommet hjem fra Kina - der sker ting. I køen fra XiamenBei kom taxaerne trillende.

Der var ingen udstødning på over halvdelen ( BYD ) og de andre var VW hybrid......
Halvfærdigt kulkraftværks-byggeri er lige blevet lukket ned

Er alt smukt i Kina ? - NEJ !! - men de flytter sig................

  • 18
  • 0

Elkablers teknik er bestemt ikke min stærke side, så kan en eller anden forklare mig hvordan det hænger sammen på prissiden med de forskellige kabler: Landkabler, søkabler, priser i EU, priser i Kina.

Jeg må tilstå at jeg ikke kan finde ud af hvad prisen på transport af el er og vil meget gerne vide det.
Fx: Viking Link: 770 km, 1400 MW, ca. 20 mia dkr. Det kan ikke være til den kmpris de bygger i Kina.
"Kineserkabel": 2000-3000 km, 10 GW, pris ???

Jeg har et fata morgana hængende foran mig i form af et søkabel fra Esbjerg til Rabat i Marokko. (Nordsøen, Kanalen, Atlanterhavet ca. 3000 km). Dernede kunne vi så bygge en ordenligt stort solcelleanlæg, hvorefter at vi kun skal håndtere dag til dag lagring. Med et 10 GW kabel er vi rigtig godt i gang med den grønne omstilling. Er der nogen der kan forklare mig at det ikke kan lade sig gøre?

Måske spørgsmålet er stillet i en forkert tråd, men der er jo en del kablekommentare i den.

  • 2
  • 4

Også om natten og i mere vindstille perioder?


Iagttag kortet her: http://large.stanford.edu/courses/2010/ph2...

Det mørkeblå område i nord og vest, strækker sig over 4-5000 km i øst-vestlig retning. Kysten strækker sig over 2-3000 km i nord-sydlig retning, og i det østkinesiske hav, det gule hav og Bohaihavet, hvor vanddybderne generelt er 20-30 m i snit, finder du nogle af verdens bedste middelvindhastigheder.

Hvordan vil du få dine "mere vindstille perioder" til at strække sig over så store områder, på én gang?

Gå evt. ind på Windy.com og studer det nærmere. Du vil se at du næppe finder én dag, uden det blæser mindst ét sted langs kysten, og på samme tid vindstille et andet, og det samme er tilfældet i de nord, og vestlige provinser.

Selvfølgelig varierer summen af vind, også i Kina, men slet ikke som det vi kender fra et lille geografisk område som Danmark+Nordtyskland.

Deres solceller er glimrende til at tage en stor del af dagslasten, som i vid udstrækning består af aircondition, og de variationer, der måtte være mellem vind, sol og forbrug, kan udmærket dækkes af f.eks vandkraft og pumpekraft, samt biomasse og affald, som Kina jo har et ligeså stort behov for at brænde af som eksempelvis Danmark.

  • 11
  • 1

Svend

Det er ikke kun strøm forbrug som vedvarende energi vil dække men derimod al energiforbrug.

Man kan end ikke købe kul til at producere en kWh elektricitet med til samme pris som man i dag kan tegne bindende leveringsaftaler for med sikkerhed for prisen 20 år frem.

Kulkraft også i Kina er vanvittigt dyr.

Indtil videre er vedvarende energi stadig for dyr til at anvende til Synfuels, men det prisfald der skal til er meget minimalt.

Faktisk ville to års prisfald som dem USA oplevede mellem 2016 og 2017 være nok.

Tvivler meget alvorligt på at kineserne ikke har opdaget det.

Deres problem er at de gerne selv ville have domineret vindenergi men ikke matcher Siemens Gamesa, GE og Vestas.

Solceller går det derimod fint med, men der er kapacitets faktor og udsving over året en hæmsko ligesom solceller lige pt. ikke falder ligeså hurtigt i pris som vindenergi hverken onshore eller offshore.

  • 3
  • 2

Jeg har et fata morgana hængende foran mig i form af et søkabel fra Esbjerg til Rabat i Marokko

Der er meget stor forskel på pris og tab mellem luftledninger og nedgravede/søkabler og ligeledes imellem AC og DC og det er ikke uafhængigt af hinanden.

F.eks er AC i søkabler over et par kilometer rigtig dumt, mens luftledninger er ligeglade om det er AC eller DC, dog med en fodnote om at rigtig lange AC-luftledninger bliver til antenner.

Det spilller også en stor rolle om man bare kan beordre ingeniørtropperne tværs hen over en stenørken, efterladende sig gittermaster hvor det nu passer, eller om man omhyggeligt skal placere et søkabel igennem et af verdens mest traffikerede skibsruter som derudover er fyldt med skibsvrag og udetoneret ammunition fra et par krige eller tre.

Men generelt kan man regne med at luftledninger er meget billigere end søkabler og søkabler er billigere end nedgravede kabler.

  • 5
  • 3

Der er meget stor forskel på pris og tab mellem luftledninger og nedgravede/søkabler og ligeledes imellem AC og DC og det er ikke uafhængigt af hinanden.


Det mit klare indtryk at søkabler generelt er billigere end luftkabler, også selvom vandvejen ikke nødvendigvis er den korteste vej mellem de to punkter.

Prisforskellen er nu nok en langt mindre udfordring end risikoen ved at have den ene ende placeret i et land, hvor omstændighederne er så uforudsigelige, som de er i Nordafrika.

Det er selvfølgelig ikke værre end at EU i forvejen er stærkt afhængig af gasforsyning fra samme område, men det er i hvert fald slemt nok til at Siemens måtte indrømme deres lettelse over at det såkaldte arabiske forår brød ud inden de nåede at investere for meget i Desertec.

Kina har ikke sådanne udfordringer med at installere 3.000 km lange HVDC-forbindelser, for de kan jo være indenfor deres egne landegrænser.

  • 3
  • 3

Hvordan er det samlede energiforbrug i Kina fordelt på de forskellige energikilder til
El, transport, opvarmning etc?

Hvor stor en andel af Kinas samlede forbrug udgør El?

  • 1
  • 0

Men hvor? Og hvor meget?
Spørgsmålet kommer også frem når man taler om vind i Europa.
På en superoptimistisk hjemmesyede https://windeurope.org/about-wind/daily-wind/ får man oplysninger.
Hvis man gør sig den ulejlighed at bearbejde tallene bliver det ikke helt så godt.
Der vil blive brug for en hulens masse vindmøller der det meste af tiden vil stå stille eller køre i tomgang.
Og naturligvis et helt anderledes stærkt net af højspændingsledninger.
Se https://wp.me/s1RKWc-4u

  • 2
  • 8

Det ser ud som om teksten fra Thorkil Søe antager at nogen har et mål om 100 % vind uden andet redundans. Det giver ikke mening at antage at nogen med forstand på el-forsyning vil forsøge at bygge et system med kun én slags kilde/produktion eller uden produktion fra lagerført energi, der kan op-reguleres på kommando ("dispatchable, on-demand").

Det virker meget useriøst at konkludere at vindkraft er dyrt og dårligt uanset hvordan det anvendes, uanset kontekst, ud fra det argument at det er uegnet til at levere 100 % af el-forsyningen. Ligeledes er det useriøst ikke at vise overvejelser om forudsætningerne vil ændre sig over den tid som udrulningen tager, for der er jo tale om to mindst to årtier. Argumenterne på Søes egen webside virker "søgte", dårligt forklaret, og uden at konklusion passer til det observerede. Det må kunne gøres bedre. Prøv!

Webstedet https://windeurope.org/ ser ikke ud til at promovere, at vindturbiner (uden lager) skal være det eneste, der forsyner el-nettet. Deres tal viser da en stor variation af produktionen, men jeg ser ingen stor overfortolkning af statistikken på den side.

Hvorfor blande "100 % vind" ind i denne debat?

  • 3
  • 1