Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

170 tankevækkende EU spørgsmål

Langt hen ad vejen handler de 170 spørgsmål vedr. brexit som oppositionen har stillet regeringen i England naturligvis om almindeligt politisk fnidder.

Men hvis den slags skal virke, skal der være substans i rævekagen og derfor er det faktisk ret tankevækkende at læse de 170 detailspørgsmål om hvad der lige skal ske.

Nogle af spørgsmålene er indlysende:

39. How does the government propose to replace and reform for the long-term the current system of direct payments for farmers funded through the Common Agricultural Policy (CAP)?

Andre viser at England trods alt er England:

154. Following Britain’s departure from the EU, will football players with European passports be subject to the same work permit rules as currently apply to all other overseas players; will FIFA’s Article 19 ban on the international transfer of football players under the age of 18 be extended to transfers of European players by UK clubs; and if so, what assessment has the government made of the impact of these restrictions on the future competitiveness of UK football teams?

Men frem for alt er spørgsmålene en god påmindelse om alt det EU faktisk har forbedret Europa med, vi tænker vi ikke så meget på Erasmus, arbejdstidsdirektivet, fuglebeskyttelse, teleregulering, blå sygesikringskort osv. osv. i det daglige.

Trist at de ikke stillede og besvarede de mange spørgsmål inden folkeafstemningen.

Og hvis listen virker underlig bekendt, er det fordi nogle gange spejler kunsten virkeligheden, andre gange spejler virkeligheden kunsten.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Problemet er ikke EU, problemet er de mennesker der fører skuden ikke lytter til dem der skovler kul.

... og det er forresten det samme problem vi har i DK.

  • 16
  • 3

Under henvisning til hensynet til nationens bedste er hun friholdt for at fremlægge strategien bag, indholdet i eller selve oplægget til forhandling med kommissionen.

At der er kæmpe partipolitiske muligheder for frit valg på hylderne her, hvor udtrædningen af unionen skal effektueres med ikrafttrædelsen af en paragraf i den europæiske forfatning, virker nærmest overfusende, konkret fuldstændigt uoverskueligt.

Punktvis, med udgangspunkt i spørgsmål 39, som nævnes både i Independents indledning og af PHK, ses det, at en kaskade af optioner, forhandlede/taget for givet, griber over på alle andre, herunder spørgsmål 39.

Fortsat fuldt medlemskab af det indre marked må udelukke bilaterale forhandlinger med hensyn til import eksport af landbrugsvarer.

Spørgsmålet om finansiering og lovlighed i statsfinansieret overproduktion og fortsat ekstrem destruktiv og overkapitaliseret stordrift inden for sektoren kan kun afklares i samklang med alle andre, hvis det hedder fortsat fuldt medlemskab af det indre marked.

Norges landbrugspolitik kan fx ikke lade sig gøre under den option, som alle andre skal ses som betinget af i opsummeringen af optioner og mulige forhandlingspunkter over listen af opsummeringen af mere konkrete spørgsmål.

Hvis den konservative regering vil finanssektoren det godt, folket i moderat omfang og fortsætte med at skide højt og helligt på naturen, sådan som man gør på landet i DK, ja så skal man jo bare satse på første option, uden forhandling. Så er resultatet af afstemningen jo sådan set også sat ud af kraft men konkurrencen med resten af unionen udelukker fx den landbrugspolitik, som vi ser i Norge.

Spørgsmålet er, om første option over hovedet er en option, eller om det ikke bare ville være en dolk i ryggen på det folkelige flertal bag beslutningen om at forlade EU.

Hvis det er, så er der i sandhed frit valg på alle hylder, og Mother Theresa er overladt til sig og sine.

Jeremy Corbyn håber sikkert på, at Theresa slipper tøjlerne. Han er socialdemokrat af en støbning, som minder om de oprindelige socialdemokratier, der agerede ud fra bevidstheden om, at neoliberalisme ikke lader sig forene med et ægte social"demokrati".

EU var den udfordring, der fik socialdemokratierne over alt på kontinentet til at glemme sig selv, men det ser ud til at være genfødt med Corbyn på den anden side af kanalen. Han har sat de gamle spidser, Toni Blair og hans støtter, ud på et sidespor i kraft af de mange nye partimedlemmer i det engelske arbejderparti.

Han var ikke ærlig i sin kamp mod Brexit, og hans forvaltning af den vil selvfølgelig fører til alt andet end Theresas forsøg på at lade markedet alene råde. Han ser de socialdemokratiske muligheder i Englands selvstændighed, magt over markedet.

  • 2
  • 5

Skal det være en vittighed? Der findes vel ikke noget mindre betydende end norsk landbrug. Bevares, et par får på en sæter kan det selvfølgelig blive til, men...

Bent.

  • 3
  • 4

Der findes vel ikke noget mindre betydende end norsk landbrug.


Det er fuldstændigt korrekt, sammenlignet med dansk landbrug så forvalter det ikke nær 62 % af et nationalt areal, det bidrager ikke positivt med multiresistente bakterier, det har heller ikke decimeret udbyttet fra erhvervsfiskeriet, som det danske via tilbagevendende perioder med iltsvind i indre danske farvande begrundet i kvælstofudvaskning fra overkødskning, det påtvinger heller ikke vandværkerne ekstra udgifter på grund af kvælstofforurening og pesticider, det har ingen betydende gæld, eller noget der bare ligner den kæmpe gæld (der med sine 270 milliarder truer selve det finansielle system i dk, inklusiv de institutioner, som på grund af sin "systemiske vigtighed" har staten som garant for ikke at gå ned) som har været med til at skabe det dysfunktionelle og ekstremt kapitalintensive danske landbrug, dvs. dansk landbrugs egentlige betydning for mennesker og natur.
Til gengæld så beskæftiger norsk landbrug en del mennesker. Det gør det danske også, men det er kun østarbejdere, som arbejder uden for overenskomst og for lønninger ned til mindre end 30 procent af den officielle mindsteløng.
Fødevarerne er dyre i Norge, men sunde og produceret under behørigt hensyn til mennesker og natur.
De mindre end 2 %, som dansk landbrug bidrager med til BNP'et, er købt ekstremt dyrt på alle andre parametre, end dem, som neoliberale finansialiserede socialkammerater og almindelige bønder på overførsel dyrker som meningen i tilværelsen.
Dansk landbrugs omfang står kun i forhold til dets dysfunktion.
Så ja, Norges landbrug er helt ubetydeligt i sammenligning med.

  • 6
  • 5

Måske Brexit kan åbne nogle folkevalgtes øjne??

Det tror jeg faktisk allerede det har.

Der er forslag om en gratis InterRail billet til alle 18årige, så de kan lære mere af EU at kende.

Hvis jeg havde været arkitekt på EU havde det været gratis fra starten at tage 3g i et andet land med et andet sprog.

20 år efter havde en stor del af befolkningen brokket sig over grænsebomme og underlige penge når de skulle besøge barnebarnet...

  • 12
  • 0

Hvis jeg havde været arkitekt på EU havde det været gratis fra starten at tage 3g i et andet land med et andet sprog.

Da jeg var sytten, var lønningerne stadig så gode, så det kunne lade sig gøre at leve som daglejer i sydfrankrig ved at plukke druer i flere måneder om året. Jeg tror ikke, at der er ret mange "europæere" der mødes på den måde mere. Her mødte man ikke kun folk fra hele Europa, men også fra fx Israel, USA og Latinamerika.

Rejsen ned gennem Europa på tomleren var ekstremt berigende. Råd om muligheder, møder med dem man kørte med og alle de andre frie fugle, som strejfede rundt på kontinentet var inspiration for Douglas Adams, hans Hichikers guide to the galaxy.

Det var ikke patenter, finansinstrumenter, skattefiduser eller, for de forskellige nationers respektive forbrugsskatter undergravende, varer, arbejdskraft og kapitals frie udveksling, som jeg var del af, men socialt meget forskellige og inspirende menneskelige relationer.

Den kultur, som EU, magteliten, kommissionen, neoliberalisterne vil, har ikke meget med bred folkelig integritet at gøre. Det er mere en slags kunstigt skabt nivellering, en slags pengenes entropilov, hvor enhver forskel tenderer mod at gå under for en falsk økonomisk nødvendighed.

Min tilgang til Europa blev skabt den gang. Jeg læser fortsat og dagligt de vigtigste aviser på spansk, tysk og engelsk. Grænserne den gang var ikke en barriere for kulturel udveksling. De manglende forskelle i dag vidner om potentil kulturel ørken.

Det er min kulturelle erfaring. Og hvad økonomien angår, så se lige på udviklingen. Det går ad h.. til syd over. Eneste nation, der virkelig har profiteret på ordenen, det tysk eksportindustri. Det sidste fremgår af forskellene i beskæftigelse. Arbejdsløsheden er erstattet af nye rekorder i mængder af overarbejde i Tyskland, samtidigt med at der er mere end 20% arbejdsløshed i Spanien, det meste af Italien og Grækenland.

Men bortset fra alt det, så ville det være et gigantisk skridt i den rigtige retning, hvis store dele af vore gynasiaster tog et år i et andet EU-land, eller på et helt andet kontinent, for den sags skyld.

Dette er venligt ment. Det var kun for at gøre opmærksom på, at vi, som er meget kritiske over for EU, på ingen måde behøver at være imod andre mennesker eller forskelle. Jeg ville aldrig have undværet den mangfoldighed, som jeg har oplevet.

  • 12
  • 2

På en nylig ferie i det spanske fik vi brug for hjælp på hospitalet. Og alt vi skulle gøre var at hive det blå sygesikringskort frem og det hele kørte på skinner. Ikke noget bavl med forsikringer, ringen frem og tilbage, lægge penge ud, kreditkort, etc. Det var HELT ligesom hvis vi havde være hjemme (faktisk bedre, for det hospital var top professionelt). Der er også meget i EU der virker skide godt.
Euroen er et misfoster, og de skal være meget mere transparante, så er der ingen grænser.

  • 5
  • 0

EU kan nogle ting! Bare spørg på den anden side af Kanalen. Det er de ved at finde ud af på den hårde måde.

Man kan nævne mange, og ikke mindst vigtige, udfordringer som enkelt-nationer ikke kan håndtere alene, og det er værd at holde fast i når man kritiserer EU.

Ikke at det skal afholde os fra at kritisere - der er rigeligt, også set fra min stol.

Men i det store billede og på lang sigt er vi bedst tjent med samarbejdet.

  • 7
  • 5

EU kan nogle ting! Bare spørg på den anden side af Kanalen. Det er de ved at finde ud af på den hårde måde.

Man kan nævne mange, og ikke mindst vigtige, udfordringer som enkelt-nationer ikke kan håndtere alene, og det er værd at holde fast i når man kritiserer EU.

Ikke at det skal afholde os fra at kritisere - der er rigeligt, også set fra min stol.

Men i det store billede og på lang sigt er vi bedst tjent med samarbejdet.

Ja vi er bedst tjent med samarbejde... - vi er dog ikke bedst tjent med centralisering.

Der er meget få opgaver som det kræver europæisk centralisering for at udføre, og også meget få som det kræver statslig centralisering her i Danmark at udføre... vi skal have decentraliseret opgaverne langt mere - og derigennem genvundet tillid.

De på den anden side af kanalen skal nok finde ud af det - og jeg håber at vi andre ikke er så pigefornærmede at vi ikke vil samarbejde med dem nu... det vil vi tabe stort på på sigt.

  • 4
  • 1

Og alt vi skulle gøre var at hive det blå sygesikringskort frem og det hele kørte på skinner.

Med det blå EU-sygesikringskort er du ligestillet med borgerne i det pågældende land, du rejser til, hvorfor du risikerer egenbetaling. Egenbetalingen er forskellig fra land til land, hvorfor du selv skal undersøge, hvor meget egenbetaling der er ved nødvendig læge- og sygehusbehandling, medicin mm. i det pågældende land, du rejser til. Hvis du f.eks. tager på bilferie og kører igennem to-tre forskellige lande, så skal du altså forholde dig til alle to-tre landes særegne regler. Samtidig skal du selv søge refusion, når du kommer hjem til Danmark, hvis du har haft behov for læge- eller sygehusbehandling på din rejse. Denne procedure bliver enorm besværlig netop, fordi reglerne i forhold til egenbetaling er forskellige fra land til land.

https://www.europaeiske.dk/privat/kundeser...
http://www.dr.dk/nyheder/indland/tre-skrae...

  • 1
  • 0