Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

16 tons dinosauer på vandring mod Refshaleøen...update !

Der var engang - for 65 millioner år siden nogle enorme og nu uddøde skabninger som herskede på Jorden. Vi kender dem som dinosaurere.

Der var også engang, Danmark var et industriland, og rundt omkring i dette lands mere seriøse industrivirksomheder kunne man finde værkstøjsmaskiner, som i dag er næsten uddøde.

Vi i CS har fundet en dinosauer - Den kunne have boet på F. L. Smidth i Valby eller på B & W´s motorfabrik på Christianshavn - et af de steder, hvor man virkelig har skullet kunne lave nøjagtige metalemner i dinosaurstørrelse.

Vores dino har vist nok levet på et nu lukket og slukket værft.

Han er en 16 tons drejebænk - Som kan svinge 1300 mm diameter over sine enorme vanger. Hans pinoldok vejer mere end en personbil. Han er født i Tyskland - i Berlin - i maskinteknikkens højborg - engang for så længe siden, at ingen mere husker hvornår.

Illustration: CS

Engang har han været betjent af maskinarbejdere, der ikke i deres fulde levetid ville kunne tjene det, som denne enorme maskine kostede. Han er - som et af en virksomheds vigtige aktiver - blevet passet og plejet og smurt og rengjort. Det er næppe dén, lærlingene lavede deres fusk på - alt den stund, at han reelt ikke kan arbejde under 200 mm diameter.

I dag er verden en anden. Danmark er et andet land. Vi skal ikke lave krumtapaksler her mere. Vi skal ikke dreje cylinderforinger eller lejepasninger til cementmøller. Tog får vi bygget i det højeffektive italien; så heller ikke jernbanerne har brug for dino-drejebænke til at afdreje hjul med.

Derfor er dinosauerne på vandring - enten for at finde arbejde andet steds, eller for at dø. Ingen gider have en manuel drejebænk i den størrelse. Enten skrotter man den slags, eller også ryger de til Indien, hvor kærlige hænder hos stræbsomme mennesker sagtens kan finde ud af at bruge en manuel maskine.

Men en enkelt bliver måske her hos os!

Copenhagen Suborbitals outsourcer ikke ret meget. Vi oplever tit, at man kan købe en værkstøjsmaskine og opleve, at når den har fremstillet sit første emne hos os, så har den betalt sig hjem. Det er fuldkommen gak gak - men sandt. Derfor ønsker vi os brændende værktøjer, så vi selv kan !

Outsoucing er så smart. Hr. Olsen kan ved at arbejde en time som revisor opnå at Hr. Jensen, som er smed, kan arbejde for ham i lige over ti minutter. Hr. Olsen vil, hvis han ikke er komplet idiot, hurtigt opdage, at han er nødt til at kunne selv, hvis han vil frem i verden.

Vi skal i fremtiden af samme grund selv kunne dreje vores dyser i motorafdelingen. Hos von B´s rumskibsafdeling er der planer om lugedesign, der vil kræve o-ringe i ø 600 plus, og aluminiumsemner i op til ca. ø 650.

Med sine 2,5 x 2,0 x 6,0 meter kan vi ved lidt rationalisering godt finde plads til Dino i HAB. Drejelængden er 2500 mm, så det meste af de seks meter er muskler og maskindele - støbt, spåntaget og slebet til ædel mekanik.

Jeg fik lavet en enkelt flange til TM65 som outsourcing. Det var et sponsorat; men sponsoren oplyste mig bagefter, at kommandoprisen på dette emne var 13.500 kr. Det er tæt på det dobbelte af prisen på vores udmærkede drejebænk - som kun lige netop ikke kunne klare de ø 400 der skulle drejes på.

Hvis samme firma skulle dreje en dyse til næste hybridraket, ville det koste spidsen af en jetjager. Sponsor eller ej - Der er grænser for hvor meget, vi kan trække på vores venner.

Vi har altså fundet en sovende disosauer-drejebænk, som kan klare dobbelt op af HEAT størrelse. Det viser sig, at mindre maskiner er alt for dyre. Prisen er omvendt proportional med størrelsen, når vi passerer ud af normale drejebænke og op i de mindre dinoer...

Dino koster 60 tusind kroner plus moms - Det er fire kroner pr kg, mens en mindre maskine, der lige netop kan klare opgaven, koster 200.000 kr. Endnu mindre maskiner a la dén, vi lige netop kunne snige HEAT 1X's ø400-dyse i, har koster rigtigt mange penge.

Vi har ikke i overskuelig tid råd til en mindre maskine.

Vi er som altid flade, fordi vi hele tiden bygger ting. Vi har lige brugt omkring 80.000 på re-fit og opgradering af Sputnik - og det er gudskelov faldet utroligt heldigt ud. Vores håb er, at vi i løbet af nogle måneder kan skaffe pengene. Min skræk er, hvis nogen andre køber maskinen for næsen på os. Vi må arbejde hurtigt med at få sikret den.

Det er en umådeligt smuk maskine, det lover jeg jer.

Grundlaget for alt i CS er evnen til selv at fremstille. Von B har selv valset, svejset, smedet og samlet sit rumskib. Elektronikken har Flemming, Thomas og Steen selv designet, samlet, testet og udviklet. Software har de selv skrevet.

Samme billede for Sputnik og raketboosteren - selv faldskærmene er udviklet, syet og pakket in-house i CS.

Havde vi outsourcet det, ville det have kostet mange millioner. Helt bogstaveligt.

Vores Dino vil få opgaver for begge afdelinger - og kommer ikke til at kede sig et øjeblik. Dinosaueren kommer - Jorden skal ryste her !

Det passer så fint. Det lille område ved HAB ude på øen er som en undtagelse. En lomme af fantasi, som er Tintin værdig. Man kan gå tur på øen og se et ubådsperiskop titte op over HAB´s tag i skyggen af en affyringsrampe til en bemandet rumraket. Dinoen hører bare til i det miljø.

Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kunne være du lige skulle kigge hos en hvis slæbebådsskipper vi kender, han har en stor en man måske kan komme til for et mere fornuftigt beløb !.

Henry

  • 0
  • 0

Arbejdede i i tresserne nogle somre på FLSmidth. Det var også imponerende drejebænke og tandhjulsfræsere de havde der. Jeg kunne falde i staver ved at stå og se dem arbejde.
Særligt drejebænken som drejede aksler. Spånen stod ud fra den som en levende slange, og min opgave var bl.a. at knække den og fjerne den inden den snoede sig rundt i hele hallen.
Godt at man har set det i virkeligheden.

  • 1
  • 0

Hvem er klar på at give lidt til køb af drejebænk?

På trods af at jeg bare er en fattig studerende vil jeg med glæde være den første til at ligge 500. så mangler vi bare 119 personer mere!

Jeppe

  • 0
  • 0

Hej

Spændende maskine i er på vej til at købe - og en maskine bliver mere spændende jo større den er :)
Håber også i har nok strøm ind i HAB bygningen, da maskinen nok er forsikret til pænt mange ampere, men mon ikke der er nok strøm ude på området… ellers er en tommelfinger regel ca. 1000 kr. pr ekstra ampere.
Vi måtte engang alliere os med en nødstrøms generator til at holde vores 1200 tons sprøjtestøbemaskine kørende, da det var langt den billigste løsning, så længe vi kørte mindre driftsserier.
Nå men jeg vil gerne overføre et beløb til jeres fine drejebænk… hvis man bare ved næste åbne HAB besøg, kan få lov til at ”sparke dæk” :)

Mvh.

Bill

  • 0
  • 0

Det går nok altsammen !

Jeppes og Sørens model kan hurtigere end noget få dette på plads - og vi har venner der også kan se logikken.

Prisen er så lav at man altid kan sælge den igen til tæt ved det samme - så det kunne også være en model at en sponsor køber den og ejer den indtil vi
samlet nok ind. Der er ingen riciko ved det - så vi finder en vej.

Jeg har, I mit liv, ikke nogenside været ked af at have adgang til værktøj.

Hvis man vil støtte købet af dinoen - så kan man bruge den normale paypal knap, men jeg vil gerne lige høre webmaster von B om vi kan lave noget særligt.

Tak,

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Drejet ud af et massivt stykke alu - set det vil være sejt ;o))

(men nok også lidt dyrt)

Glæder mig til at se dyret - skal det tages som en kraftig indikation af, at i fortsætter ad hybridsporet ? - eller er den også "rar at have" til alle mulige andre opgaver ?

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Den er særdeles rar at have - og uanset om vi kører fast, flydende eller hybrid har man stor gavn af at kunne dreje i sin rakets diameter.

Eksemplet med en flange ø 450 til toppen af TM65 med to o-rings spor og lidt bore / frese arbejde til 13500 plus moms - ding ! taler sit eget sprog.

Man skal ku selv !

Vi ventede måneder på at få drejet dysen til HEAT 1X, hos en sponsor. Slutteligt tog vi os sammen og gav vi op - og høvlede med en el-høvl 15 mm af den 415 mm store cylender af grafit. Derved kunne den lige netop sniges op i en TOS på teknisk skole. El høvlen brændte sammen, det sidste blev klaret med en grovfil. I alt andet end grafit ville dette være umuligt.

Ved de 60 - 120 sek brændtider næste model HEAT får, skal vi have mere grafitmateriale til at optage varme. Det øger diameteren. Dermed er tekn. skole ude, og vi skal have den i en større drejebænk. Dette falder sammen med en von B som er træt af ikke at kunne holde sin luge tæt ved mere end 1200 mbar trykdiff, hvor den typisk skyder pakningen. O-ringe og aludele med lidt større tværsnit kan løse dette.

Slutteligt en den jo billig - det tager måske nogen måneder - men så står den der og bliver betjent med kærlige hænder.

Hybrid vs væske sagen står der at vi ser hvordan HEAT 1X klarer sig. TM65´s prøvestand er et par måneders arbejde fra en test - og hører til i vores afdeling for særligt spændende eksperimenter.

Jeg har dog - fra rigtigt mange sider mærket en stor glæde ved hybridens egenskaber - og en lyst til at se om denne teknologi ikke kan bære. Det kan den - det er jeg sikker på - så i allefald skal vi se hvordan det går med svingninger og performance her om kort tid.

Flyvende "statisk" test giver os de samme data ned som vi får ved en test ude på øen, men træner også alle andre aspekter af sea launch.

Slet ikke så tosset enda.

Vi kan med de test vi har lavet se at vi oprigtigt har to muligheder som kan løse vores opgave. Statistikken for one - off eksperimentelle motorer ser ca. såden ud:

Så godt som 100 % af alle hybrid test har genereret noget der ville have fløjet hvis man havde haft den i en rampe.

Ca. 70 % af alle vædsketest har ført til udfald der havde fløjet. Det er lige et hak mere besværligt, men potentielt mindre arbejdskrævende at genoplade.

Faststof ?

Juridisk noget snask. Vi kan teste hybrid og vædske tre kilometer fra den lille havfrue. Vores interessefæller i DARK må køre til skydeterræn Stold i Sejerø bugten for at teste selv små faststof motorer og det tog et halvt årti at få lov. Bare fordi de insisterede på at køre faststof. Hvorfor gjorde de dog det når det nu er Saturn V der fascinerer dem ?

Teknisk noget snask. Ingen abort mulighed - svært at skaffe råmaterialer ala ammoniumpercholorat. Kvalitetskontrolen er dyr og besværlig - og strængt nødvendig. Jeg har arbejdet meget med faststof - det er godt i små raketter, og raketter der skal kunne startes uden varsel - f.eks. til en redningsraket til kapslen.

Sucsesraten for eksperimentelle one off faststofmotorer er omkring 50 %, hvis de er små. Den er meget ringere hvis de er store - altså over nogle få kilo. Der har heller ikke været ret mange forsøg.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

He - det tænkte jeg også på da jeg skrev det - svaret er det afhænger.

Skibe er jo typisk hunkøn, men f.eks. slagsskibet Bismarck var så afgjort hankøn. Da jeg finder denne dino må være lidt beslægtet med Bismarck - og kunne have stået på Bloom und Voss - så valgte jeg at det måtte være en han. Sådan på en eller anden måde...

Men rigtigt meget andet kalder jeg hunkøn, særligt hvis det er smukt og irreterende på samme tid.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Ja, det kan godt være at du har ret - Peter
Nogen gange, så skal der nok stærke hankøn til, at tumle store hunkøn (læs: tykke Bertha).

:-)

  • 0
  • 0

Selvom heat 1x er smuk (og irriterende?) kan den vel kun være hankøn? Mage til phallos skal man da lede længe efter;-D
Under alle omstændigheder er det trist at al produktion flyttes til østen - der går unægtelig en masse viden tabt når man ikke selv står med fingrene i olien! Jeg begræder at min ringe alder betyder at jeg aldrig oplevede eksempelvis bearbejdningen af en krumtapsaksel på Christianshavn. Til gengæld glædes jeg over at jeg kommer til at opleve CS penetrere atmosfæren og ikke mindst at læse om rejsen der til!

Jes

  • 0
  • 0

Har I tjekket om I kan holde dinoen med kost?

Der sidder som regel en god moppedreng af en elmotor (med direkte start) på sådan et gammelt dyr, som trækker en anselig startstrøm. Nu holder I jo til på et gammelt værftsområde, så chancen for at I har det, er der jo nok.

Men det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse hvis jeres eltavle ikke er stor nok, og må udvides.

Nu har I måske ikke brug for så stor nøjagtighed, men hvis sådan et stort dyr skal holde sin opretningen, så kræver det også fundamenter af en ganske betydelig størrelse.

Hilsen en halv-gammel maskinarbejder der selv var lærling under en der stod ved de store krumptap-drejebænke i 25 år...

  • 0
  • 0

HAB er udrustet med 3 x 125 amp 400 VAC.

Fundering - jo - vi skal til dyser ikke bruge bedre end 0.5 mm, og til andre emner næppe bedre end et par tiende dele tolerance.

Min eneste erfaring med opretning er fra vores lille Ørn, den er en svensker fra start tresserne der kan køre ø 380 over vanger og ø 230 over slægen x 900.

Den kan uden problemer levere inden for 0,05 mm, og sikkert også inden for 0.01 mm - og det er langt bedre end vi har brug for. Den er smidt ind med en gaffeltruck.

Men jeg satte den da gerne på en slebet granitblok - vi vil helt sikkert lægge et maskinvatterpas på og støbe under den.

Jeg ville gerne have dit bud på hvorfor der ikke er nogen smede eller maskinarbejdere der gider lege med os - hvis man nu har den baggrund men er endt som mellemleder eller noget kunne vi være et fristed.

For mit vedkommende plejer jeg at sige at to timers smede arbejde om dagen holder psykiateren væk. Jeg får det oprigtigt bedre inden i mig selv når jeg bygger et eller andet. I dag fik vi f.eks. skærme på kileremmene i Sputnik og lavet heliumrør. Fed tjans - ide, byg, virk.

( Jakob der er faglært kleinsmed lavede det meste - jeg har bare tilpasset lidt )

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Vil bare sige at min mailbox i dag har rummet løsninger på financieringen af dinosaueren - så meget at jeg kan mærke det kommer til at ske - jorden skal ryste her på øen.

Det er godt nok bekraftende.

Det var faktisk mere for at give den lidt Johannes V. Jensen stil - fordi den slags maskiner altid har haft min kærlighed.

Nu tror jeg vi har reddet en smuk maskine fra smelteovnen. I dag er en god dag.

Tak skal I have.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

hvis 2-3 folk kan svejse på samme tid ? kan man vel godt dreje samtidig ?
jeg ville da tro at svejsning er noget af det som suger mest effekt ?
men jeg har ikke checket hvad der står bag på maskinerne,
det er da ret interasant at få belyst.

  • 0
  • 0

He - det tænkte jeg også på da jeg skrev det - svaret er det afhænger.

Skibe er jo typisk hunkøn, men f.eks. slagsskibet Bismarck var så afgjort hankøn. Da jeg finder denne dino må være lidt beslægtet med Bismarck - og kunne have stået på Bloom und Voss - så valgte jeg at det måtte være en han. Sådan på en eller anden måde...

Men rigtigt meget andet kalder jeg hunkøn, særligt hvis det er smukt og irreterende på samme tid.

Peter Madsen

Jeg har tænkt en del over spørgsmålet - og hermed mit bud:

En sådan maskine er jo bygget til og betjent af gode solide håndværkere, og derfor må man nødvendigvis se på spørgsmålet med "håndværker" brillerne på:

Hvis vi kigger på spindlen - et stort hul, hvori man putter sit stive jern - kører lidt rundt med det - og når man tager det ud igen, er det ofte blvet en del mindre - det må da indikere hunkøn ?

;o))

P.S. Tingene lykkes for jer i øjeblikket - stort tillyke med, at financieringen af (fru) dino er på plads.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Man har tidligere hørt om uhyggelige ulykker med drejebænke, hvor maskinarbejderen blev dræbt på stedet.
Kunne det tænkes, at det var en Tyranosaurus Rex, de havde med at gøre ?

  • 0
  • 0

Den kan uden problemer levere inden for 0,05 mm, og sikkert også inden for 0.01 mm - og det er langt bedre end vi har brug for. Den er smidt ind med en gaffeltruck.

Det minder mig om de diskussioner, der var imellem min Morfar, der var maskinarbejder (drejer?) på B&W, og min Farfar, der var murermester.

Morfar kunne komme ind i stuen og bemærke at den hylde hang 2mm skævt.
For farfar var en halv fuge godt nok :-)

  • 0
  • 0

Ja, Wilma er et godt navn til drejebænken !
De første drejebænke blev udviklet i stenalderen - godtnok til spidstegt vildsvin, men det er nu alligevel en god opfindelse.

:-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten