close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
raketbyggerne fra dtu danstar

100 dage tilbage - for DanSTAR

For nyligt offentliggjorde vores venner fra Copenhagen Suborbitals et ambitiøst mål om at prototype en seriøst opskaleret raketmotor på 100 dage. Dette synes vi i DanSTAR er ret beundringsværdigt - og jeg synes der er en sjov parallel til i dag, hvor jeg satte mig ned for at skrive dette blogindlæg og talte mig frem til at der om præcis 100 dage fra nu forhåbentligt nåes en milepæl i DanSTAR også - nemlig vores første raketflyvning. Siden vores første motortest har vi haft forhåbninger om at kunne køre 15. februar, godt og vel 3 måneder før konkurrencen i USA løber af stablen.

I dag er det 60 dage siden at DanSTARs demonstrationsmotor og dermed også teststanden blev bevist funktionelle. Siden da er der sket meget - vores interne tidsplan dikterer at vi skal være klar til at samle raketten i januar, og det kræver selvfølgelig at designet er færdigt i så god tid før, at man kan nå at fremskaffe alle de stumper som kræves for at kunne bygge raketten.

På mange måder minder raketten jo om vores testanlæg, hvilket er en stor fordel - samtidigt er der dog en masse udfordringer som pludselig dukker op når man skal lave et system der svarer til testanlægget, men som kun må veje 45 kg og som skal kunne pakkes pænt ind i et forholdsvist tyndt rør.

Illustration: DanSTAR

På renderet herover ses vores foreløbige forsøg på at få det til at ske. I bunden sidder motorkammeret og injectoren, efterfulgt af hovedventiler og derefter tankene, som udgør en væsentlig del af længden. Ovenover tankene sidder tryksætningssystemet - så kommer elektroniksektionen, og endelig recovery og vores nose cone.

Baseret på nyere beregninger tyder det på at vores første vægtbudgetter som lå på lige knap 60 kg var for optimistiske - hvis vi skal kunne nå 9144 meter med en impuls på 40 960 Ns som dikteret i konkurrencereglerne skal vi så vidt vi kan simulere os frem til tættere på de 40-45 kg. Det ser heldigvis pænt ud indtil videre - med de fleste undersystemer nogenlunde på plads har vi indtil videre en dry weight på 33 kg. Noget tyder derfor på at der er en chance for at vi har en chance for at nå målet.

Udover vægtændringen har vi måttet sande at længde er svært at reducere, og med længde kommer overstabilitet som fint blev forklaret i forrige uge af Peter og Bjarke - derfor er vi også gået fra lidt over 150mm i yderdiameter til 182mm, og har i takt med det øget til en længde på omkring 3.6 meter for at få plads til alle systemerne. Heldigvis ser det ud til at vores vægtreduktion sagtens kan kompensere for den øgede luftmodstand vi vil møde med større tværsnitsareal.

Illustration: DanSTAR

Som nævnt er de fleste undersystemer ved at være pænt på plads - der mangler primært detaljer i forhold til montering, lidt aktuatorer til recoverysystemet og så injectoren til motoren. På billedet herover ses closeup af motorkammeret og dets kølekanaler, som løber i en helix med meget lav stigning for at opnå tilstrækkelig varmeoverførsel. Det ses derudover at tætheden af kanalerne øges rundt om kværken for at øge varmeoptaget der hvor varmebelastningen er størst. Længere oppe sidder påfyldningsstudser, hovedventiler og sensorer til tryk.

Illustration: DanSTAR

Tryksætningssystemet er lidt af en labyrint - udover at indeholde de to kulfibertanke og trykregulatoren er der et væld af overtryksventiler og endnu en påfyldsstuds.

Recovery systemet er så småt ved at falde på plads - her arbejdes på et beslag som gør det muligt at fastgøre diverse stropper og udløsningsmekanismer, samt gøre det muligt at opbygge tryk i noseconen ved hjælp af en CO2-cylinder som skal bruges som deploymentmekanisme.

Propellanttankene skrider også frem - opgaven viser sig at være mere omfattende end først antaget, og der lægges derfor i øjeblikket meget energi i konstruktionsberegning og tjek af geometrier og godstykkelser. Derudover er der igangsat en række trækprøvninger for at afgøre hvordan vi opnår den maksimale flydespænding i de forskellige svejsesømme, og hvor stor denne flydespænding er så vi kan få en bedre ide om vores reelle safety factor.

In other good news, så er vi for nyligt tildelt et par poser penge fra forskellige steder, blandt andet Tuborgfondet og flere som snarest annonceres. Fundingen går den rigtige vej, og det ser umiddelbart ud til at vi faktisk har så mange flotte sponsorer og støtter med at vi kan nå helt hen til efter konkurrencen før vi for alvor løber i problemer. Listen gror støt i takt med at vi møder massiv opbakning - vil opfordre alle til at gå ind og tage et kig på vores hjemmeside og se den mest opdaterede liste.

MagnusMadsen
er 21 år gammel og læser til diplomingeniør i maskinteknik på DTU. Han arbejder blandt andet med design og konstruktion af raketten og dens fluidsystem i DanSTAR - og kan kontaktes på mnm@danstar.dk