close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

0.9 kWh/d per Celcius

Jeg er stadig ved at sanity-checke vores ny hus energiforbrug og dagens øvelse er en "lille data" tilgang:

Illustration: Privatfoto

Jeg har trawlet igennem mine sensor-data på forskelling vis og resultatet er, ikke ret forbavsende, at den udetemperatursensor der er tilsluttet jordvarmeunit'en er den der bedste forudsiger elforbruget af samme.

Plottet ovenfor er data fra klokken 08:00 UTC hvor korrelationen topper på ca. 72%

Linien er en simpel linear regression, "Y = 19.560 + -0.895 * X" hvilket betyder at varmepumpen bruger -0.9 kWh/dC, lidt under en kWh mere om dagen, for hver grad det bliver koldere udenfor.

(Resultatet er robust for alle timer og alle sensorer hvor korrelationen er over ⅔)

Energirammeberegningen siger at huset forventes at tabe 5.2 kW ved -12°C

Dette kan omregnes til: 5.2 / (20°C - -12°C) = 0.16 kW/C

Vi ændrer enhederne ved at gange med 24 timer per dag og finder vi: 0.16 kW/C * 24 h/d = 3.9 kWh/dC

Lader vi som om de andre varmekilder går lige op med varmtvandsproduktionen, kan vi finde jordvarmeunit'ens COP: 3.9 kWh/dC / 0.9 kWh/dC = 4.3

Det er indenfor rimelighedens grænser, usikkerheden taget i betragtning.

At huset, (i teorien!) kun taber 160W per grad celcius er ret ufatteligt for en som mig, der aldrig har boet i et hus der var yngre end 75 år.

Men at der er noget om tallet er evident: Temperaturen på mit lille kontor stiger 1½ til 2 grader når jeg er tilstede med laptoppen og skærmen tændt.

phk

Poul-HenningKamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Spændende med lidt dataanalyse fra huset. Varmepumpens elforbrug pr grads temperaturforskel mellem ude og inde vil dog vokse efterhånden som jordslangen bliver koldere. Desuden er skaleringen af husets varmebehov med 32K lidt grov. Man ser som forventet, at varmebehovet går mod nul ved ca 16 C grundet gratisvarme. Så en mere korrekt skalering er med 16 - -12 = 28 K. Hvilket bringer de 160 W op på godt 180 W og COP ned på ca 3,8. Stadig imponerende data, men som sagt også ved en høj brinetemperatur.

  • 3
  • 0

Så en mere korrekt skalering er med 16 - -12 = 28 K. Hvilket bringer de 160 W op på godt 180 W og COP ned på ca 3,8. Stadig imponerende data, men som sagt også ved en høj brinetemperatur.


Det mener jeg ikke er korrekt. I øvrigt krydser kurven ved 20. Hældningen på kurven, uanset hvor den krydser temperaturaksen, er det væsentlige. Krydset fortæller kun ved hvilken udetemperatur der ikke mere er brug for opvarmning.
Jeg har selv over mange år lavet det samme på ugebasis og får 1,2*(20-Tude)m3 gas/uge.
Det svarer til 13kWh/168 = 80W/K, for et hus i den halve størrelse og inklusive ventilationstab fra den naturlige ventilation. Egentlig er jeg ikke særlig imponeret, når det skulle være et helt moderne hus PHK har.

  • 2
  • 1

Dette kan omregnes til: 5.2 / (20°C - -12°C) = 0.16 kW/C

Der er vist ikke noget der hedder en C, eller en Celcius, men derimod, som det skrives andre steder i artiklen, en °C - en grad Celcius.
Det besynderlige er, at det samme ikke gør sig gældende med Kelvin, 1K giver mening.

  • 2
  • 5

Så du mener, at rumvarmebehovet ved 16 C ude er 160*(20-16) = 640 W, hvor jeg mener det er nul. Den skæring ved 20, du nævner, er jo kWh/d. Men det ses som forventet, at varmebehovet sigter mod nul ved ca 16 C ude.

  • 0
  • 0

Sorry. Dårlig aflæsning af graf på mobil i S-tog 😣
Tager min udtalelse om skalering baseret på disse data tilbage.
Normalt ser man en fin sammenhæng mellem rumvarmebehov og udetemperatur, hvor grafen viser nul varmebehov ved 16-17 C. Men ikke her. Nok for få data over varierende udetemperaturer.

  • 4
  • 0

Det er jeg faktisk heller ikke, men omvendt er jeg ikke overbevist om at vi har opnået termisk ligevægt endnu.


En enkelt dag, selv med temperaturudsving er næppe retvisende, selvom du har bedre målinger end jeg har. Jeg aflæser gassen hver uge og bruger DMI's arkiv over ugetemperaturen. Det kræver længere tid, men giver mindre afvigelser fra tendenslinien. Jeg opdagede lige at jeg kan vise R^2, den er 0,946 over 6 år.
Med aflæsning hver dag eller time ville spredningen blive større. (R^2 mindre).
Jeg ser frem til en længere tidsserie, når tiden er gået. Ændringen af COP fra efterår til forår burde træde frem.
Tidskonstanten i et hus er mest bestemt af væggene, med et vist bidrag fra terændækket og al jorden nedenunder.

  • 1
  • 1

Produceres det ikke også fra varmepumpen?

For du har vel ikke separat måler på dette?

Giver det mere mening at tage en enkelt måling i døgnet end en gennemsnitstemperatur vs døgnforbrug?

Når der kommer flere datapunkter kan du jo tage vinden med, og måske vindretning.

Du har sagt du overvåger graferne hver morgen; skal du også have en graf, der viser afvigelsen fra det forventede forbrug?

  • 0
  • 0

Jeg forstår det sådan, at du bruger energirammeberegningens forventede tab på 5.2 kW ved -12°C til at regne dig frem til et COP på 4,3.

Har du ikke mulighed for at måle den fakstiske effekt/energi leveret af varmepumpen?

  • 0
  • 0

Det betyder hverken mere eller mindre end jeg skrev: Jeg ved ikke om konstruktionen, specielt terrændækket, er i termisk ligevægt endnu.

Jamen, en bygning kommer da aldrig i termisk ligevægt!

Med mindre den ligger i polarvinter, hvor solen aldrig står op, og vind vektoren og udetemperaturen er konstant.

I Danmark foregår alle klimaudsving langt hurtigere end nogen bygning, pånær måske et telt med åben dør, kan følge med til.

  • 0
  • 0

En energimåler havde da været rar at have. F. eks. typen der bruges i fjernvarmeanlæg.
Denne ville give et sandt billede af om energirammeberegningen er 'korrekt' og den faktiske COP.

  • 0
  • 0

Indroemmet, vi bor laengere sydpaa end du goer (i Canada) Vi opvarmer ogsaa vores hus med en varmepumpe. Hvad jeg har observeret er at antallet af soltimer er lige saa vigtigt som udetemperaturen naar man kigger paa elforbruget til opvarmning.
Jeg har en www.ted5000.ca til at se mit elforbrug, naar solen skinner stopper varmepumpen.

  • 0
  • 0

En energimåler havde da været rar at have.

Der er masser af den slags udstyr til fjernvarme. De har dog et problem med måling af flow på jordvarme. De er kalibreret med almindeligt vand. Væsken i en jordvarmekreds indeholder noget frysepunktssænkende, normalt enten IPA sprit eller glykol. Her måler flowmåleren så ikke rigtigt. Jeg ved dog ikke hvor stor fejlen er. Det er nok et problem at der skal tages højde for den aktuelle procentsats IPA sprint / glykol. Den er afhængig af hvad håndværkeren gjorde da han fyldte anlægget.

  • 0
  • 0

Kun meget nødtørftigt. Pumpen viser m³/h med en decimal og jeg kender temperaturen af fremløb og returløb.


Jeg er gået den anden vej og har vurderet mit flow ud fra temperatur på fremløb/returløb og fyrets effekt. Det er lidt bagvendt og ikke særlig nøjagtigt, men giver et rimeligt bud.
At det virker rimeligt skyldes at udeføleren burde kompensere for varmeforbruget, så ændringer blot klares med varmere fremløb uden mere eller mindre flow.
Hvis udestyringen giver konstant temperatur inde, så står termostatventilerne også ens.

  • 0
  • 1

IPA eller glykol er sjældent et problem idet man ikke montere varmemåleren i den kolde kreds, men i den varme uden frostsikringsvædske. Og så måler man bare den tilførte el energi.

  • 0
  • 0

Det tager typisk et år før undergrunden har opnået den termiske ligevægt. Ligeledes for husets fugtballance. Hvor der hen over næste sommer vil blive fugtstabiliseret.

  • 0
  • 0

Og jeg, som troede at IPA var en bitter engelsk øltype, der blev udviklet
for at kunne klare sejlturen til Indien.

  • 0
  • 0