Sponseret indhold

Automationsboost: 40 procent var ikke nok - nye robotter skal håndtere 90 procent af mixet

I en virksomhed med automatisering som mantra, var det en smal sag for Kasper Hildebrandt at få lovning på budget til to spritnye KUKA-robotter. Nu skal de bare lige installeres og køres ind, mens produktionen fortsætter for fuld damp.

Af TECH RELATIONS for LINAK A/S
Det var produktionsingeniør i Operations, Kasper Hildebrandt, der argumenterede for at to gamle Motoman-robotter skulle udskiftes med nye – og pludselig var ansvaret hans. En udfordrende og særdeles lærerig proces, siger han om forløbet, der endnu ikke er afsluttet. Illustration: Frank Ulstrup

Det kilder stadig lidt i maven på 28-årige Kasper Hildebrandt, der er produktionsingeniør i Operations hos aktuatorproducenten LINAK®.

For det var ham, der sidste efterår begyndte at slå på tromme for, at der skulle ske noget drastisk med de to gamle Motoman-robotter, som gennem årene har samlet millionvis af spindler i hans afdeling.

Og det var også Kasper Hildebrandt, der gennemregnede og præsenterede tre mulige scenarier, hvoraf han stærkt anbefalede - og fik godkendt - det sidste: Skrotning af de gamle og indkøb af to spritnye og moderne KUKA-robotter.

Derfor den kildende fornemmelse i maven:

»Når man har anbefalet investeringer i den størrelsesorden, går man jo altid og håber, at man ikke har regnet forkert eller har overset noget. Jeg ved godt, hvem der vil blive kikket på, hvis det ikke fungerer, smiler Kasper Hildebrandt og fortæller, at de to eksisterende robotter har været en del af inventaret på LINAK i henholdsvis 14- og 19 år.«

Faktisk var de nogle af de første montagerobotter, der holdt deres indtog i virksomheden, og siden da har den ene håndteret 2,4 – og den anden godt 8 millioner emner. Men i dag er de altså nået frem til deres livs efterår og er blevet lidt trætte:

»Der er regelmæssige nedbrud, og det begynder at være vanskeligt at skaffe reservedele til dem. Dertil kommer, at de er designet i en tid, hvor vores mix var væsentligt mindre. Det betyder, at de i dag kun kan håndtere 40 procent af varianterne, og at resten må monteres i de manuelle celler,« lyder det fra Kasper Hildebrandt.

Favoritscenariet vandt

Og sådan ville det fortsat have været, hvis Kasper Hildebrandts chefer havde valgt et af de to første scenarier, som han præsenterede dem for.

»Det første scenarie bestod i at fortsætte med robotterne, som de er i dag og acceptere, at ventiler, elektriske komponenter og diverse gevind ville stå af hen ad vejen. På et eller andet tidspunkt, ville det sandsynligvis resultere i et større nedbræk, hvor vi så skulle foretage samtlige montager i de manuelle celler. Det ville igen få lønomkostningerne til at eksplodere, hvilket fik alle til at vende tommelfingeren nedad, siger han og fortæller, at det gik på nogenlunde samme måde med Scenarie 2.«

Det bestod i en gennemgribende renovering af de to Motoman’er – en renovering, der ville være omkostningstung og tidskrævende.

Med hensyn til Scenarie 3 - Kaspers eget favoritscenarie – var der heldigvis udbredt begejstring.

Ikke mindst fordi den store investering gjorde det muligt at få robotterne til at håndtere 90 procent af mixet, og dermed reducere antallet af operatører fra 11 til 3.

Det gav en konkret og målbar kostreduktion på produktionen pr emne og samtidig satte det lønomkostningerne ned med omtrent en tredjedel. Med den slags tal ville maskineriet kunne afskrives over fem år og efter bare to og et halvt år ville det have tjent sig hjem.

Ejerens vetoret

Så alt i alt ikke så mærkeligt, at ledelsen - inklusive LINAK-ejer, Bent Jensen - lynhurtigt gav grønt lys. Dog havde sidstnævnte et stort forbehold, tilføjer Kasper Hildebrandt:

»Bent Jensen er jo ikke bare kendt som en succesfuld forretningsmand, men også som en arbejdsgiver, der føler et stort ansvar for sine ansatte. Så da jeg i min præsentation havde sagt, at vi kunne reducere operatørstaben med otte mand, kikkede Bent Jensen spørgende på min chef og spurgte, hvad vi så havde tænkt os, at de skulle lave. Min chef kunne heldigvis garantere, at der var bunkevis af opgaver, der ventede på dem, og at ingen ville blive skubbet ud på grund af robotterne.«

Med to nye KUKA-robotter, der kan håndtere 90 procent af mixet, kan operatørstaben reduceres fra 11 til 3. Det lå LINAK-ejer Bent Jensen på sinde, at automatiseringen ikke resulterede i afskedigelser, så den overskydende arbejdskraft indsættes nu andre steder i virksomheden. På billedet er det operatør, John R. Jafary. Illustration: Frank Ulstrup

Mindre støj og mere plads

Ud over de attraktive tal, kunne Kasper Hildebrandt også lokke med at de tyske KUKA-robotter var væsentligt mere støjsvage, end de gamle, og at de ville skabe mere plads i den hårdt pakkede øst-bygning.

»Ud over robotcellen har vi pt to manuelle celler, der arbejder med montage af LA31. Med Scenarie 3 ville vi kunne sløjfe den ene af dem og få lidt mere albuerum, siger han og peger på, at plads altid har været en udfordring på LINAK.
Simpelthen fordi efterspørgslen gennem årene er steget – og fortsat stiger – med raketfart. Så selvom LINAK i dag breder sig ud over tusindvis af kvadratmeter, og man indenfor de sidste fem år har bygget yderligere to topmoderne rundhaller, er plads stadig en udfordring.«

5500 varianter og sideløbende produktion

Og når man i maj næste år får robotterne leveret, og skal til at implementere dem, vil plads igen være et issue. Denne gang et issue, der lander midt på Kasper Hildebrandt eget hæve-sænke-bord.

»Én af de store udfordringer i det her projekt bliver at holde produktionen oppe i de ti uger, som vi forventer at indkøringen vil tage. Jeg sidder pt og forsøger at rykke rundt på ting og lægge det store puslespil, men det er langt fra på plads endnu«, siger Kasper Hildebrandt og fortæller, at et produktionsstop i montagecellerne på mere end syv og en halv time, vil påvirke resten af virksomheden negativt.

»Så det er bestemt en udfordring, der skal håndteres på en god måde, siger han og peger på et par af de andre store udfordringer. De deler imidlertid det meget positive fællestræk, at de er løst.«

»For at begynde fra en ende af, så var det faktisk en udfordring at få et overblik over, hvor mange forskellige varianter af LA31, der findes. Det viste sig, at der var omkring 5500! – bl.a. fordi vi jo er en ordreproducerende virksomhed, og at enhver ny spindellængde defineres som én ny variant,« fortæller Kasper Hildebrandt og fortsætter:

»Dertil kom så arbejdet med at finde ud af, hvor snittet skulle ligge. Vi havde kunnet investeret i robotter, der kunne håndtere hele mixet – inklusive de mest ekstreme varianter. Men det ville være blevet vanvittigt dyrt, og havde bestemt ikke været en god businesscase. Det er et snit på 90/10 derimod, men det krævede en hel del beregning og research at nå frem til den konklusion.«

Vokser med opgaven

Når Kasper Hildebrandt kikker tilbage på de seneste måneder, der også har inkluderet workshops med forskellige leverandører og beroligende samtaler med operatører, der frygtede for deres job, er han dog ikke i tvivl: Forløbet har både været spændende og ekstremt lærerigt.

»Jeg synes jo, det er et stort ansvar at give til en person, der trods alt ikke har 20 års erfaring. Men, det er fedt, at man gør det, og at man tillader folk at vokse med opgaven. Nu skal vi bare overkomme de sidste hurdler med implementeringen, og derefter forhåbentlig notere os en endnu mere effektiv og økonomisk fornuftig arbejdsgang. Det glæder jeg mig vanvittigt meget til,« lyder det fra Kasper Hildebrandt.

LINAK er en international virksomhed med mange muligheder - vil du med på holdet?