Zoologisk Museum viser de naturvidenskabelige skatte frem

Illustration: Polfoto

Siden februar har livet for konservator ved Statens Naturhistoriske Museum Abdi Hedayat roteret omkring en 13 meter lang kaskelothval. Med rystende hænder har han klargjort skelettet af den hval, der strandede på Henne Strand ved Vesterhavet i vinter, og som snart bliver et af tilløbsstykkerne ved Zoo­logisk Museums største udstilling, siden museet åbnede dørene i 1970.

Ud over en dinosaur, hvor usædvanlige 40 procent af knoglerne er ægte, har en række genstande fra zoo­logiens, geologiens og botanikkens verden fundet vej fra Naturhistorisk Museums magasiner og kældre til udstillingen ‘Det dyrebare’.

For eksempel kan man se H.C. Andersens besynderlige samling af havesnegle, som han donerede til Zoologisk Museum i 1888.

»Det er nogle fuldstændigt almindelige snegle, som han har samlet på de rejser, han har været på,« fortæller kreativ udvikler ved Statens Naturhistoriske Museum Joakim Engel og fisker en skal af en vinbjergsnegl op af en lille æske, der er inddelt i fire rum.

Bag den lille kasse med snegle står en mankeræv, der er det ældste udstoppede dyr i museets samling, og venter på at komme ud i udstillingslokalet, der er ved at blive bygget op, da Ingeniøren er på besøg. Lidt længere henne på bordet ligger nogle fossiler og et stykke 3,8 milliarder år gammel klippe med tegn på liv.

Hele Danmarks hval

Mens mankeræven, sneglehusene og klippestykkerne fra fortiden er gamle juveler, er kaskelothvalens skelet knap tørt bag spermacet­organet, når udstillingen åbner.

»Det specielle ved hvalen er, at alle stort set kender den. Så hvis jeg havde ødelagt den undervejs, havde det været lidt presset at være ‘ham amatøren’, der ødelagde den,« smiler Abdi Hedayat, der begyndte konserveringsarbejdet allerede på stranden ved Henne.

Efter at have punkteret hvalen, så forrådnelsesgasserne kunne slippe ud, lagde han et snit langs ryggen og skar fileter, som en traktor trak af skelettet. Da det 70 centimeter tykke lag fedt var fjernet, blev kødet taget af i håndterbare dele.

Skelettet har derefter ligget i to containere på en gård i Søsum ved Farum, som til daglig håndterer hestemøg. I hver container – en til kraniet og en til kroppen – har knoglerne ligget i 20.000 liter vand ved en temperatur på 40 grader.

»På den måde speeder man forrådnelsen op, og så kan man i princippet bare højtryksrense dem, og så er det det,« forklarer konservatoren.

Men da Abdi Hedayat første gang lukkede de 40.000 liter vand ud af containerne på gårdspladsen, var knoglerne kulsorte!

»De havde reageret med jernet i containeren, og jeg tænkte bare: ‘Jeg begår selvmord!’«

Men konservatoren har lært et par tricks med kemikalier igennem sine 13 år i faget, så han tryllede lidt med noget soda og brintoverilte og tog en uge til Bornholm med sin familie.

»Da jeg så kom tilbage, var de stadig kulsorte! Men efter at jeg gav dem en behandling mere, tørrede de heldigvis op sådan der,« siger han smilende og peger på de kun lettere rustrøde knogler på gulvet i kælderen under Zoologisk Museum.

Normalt arbejder han i et opvarmet rum her i kælderen, hvor kar og stålarbejdsborde snildt kan rumme dyr op til løvestørrelse.

Men med hvalen har Abdi Heda­yat været nødt til at tage det store indleveringslokale til hjælp for at få sat hvalkranie og alle ryghvirvlerne sammen på en metalkonstruktion.

Lige nu hænger kraniet ned fra loftet i kælderen, mens ryghvirvlerne ligger i rækkefølge på gulvet. Kæben ligger i to dele, fordi Naturstyrelsen, da hvalen lå på stranden, savede underkæben af, for at tænderne ikke skulle blive stjålet.

Generelt ved man ikke så meget om kaskelothvaler. For eksempel ved man ikke med sikkerhed, hvordan de jager og fanger deres bytte. Man ved, de dykker ned til tre kilometers dybde, fordi man har fundet hvaler fanget i telefonkabler på den dybde, men om hvalen for eksempel bruger lyd fra spermacetorganet til at lamme de kæmpeblæksprutter på 12-15 meter, man har fundet i maven på kaskelotter, ved man ikke med sikkerhed.

Denne kaskelot havde maven fuld af næb fra en blæksprutteart, der bliver op til 30 cm lang, og det fortæller, at den for nylig havde været i Nordatlanten, hvor denne art lever.

14 millioner blandede bolcher

Når ‘Det dyrebare’ åbner dørene 1. oktober, vil der ved siden af hvalskelettet stå et en meter højt glas med en kæmpeblæksprutte fra 1800-tallet i for at vise, hvad hvalen lever af.

Resten af den 850 kvadratmeter store udstilling vil overordnet set være én stor pose blandede bolcher med det bedste, museet råder over.

»Vi har 14 millioner genstande i vores samlinger, der er indsamlet af forskere på ekspeditioner til hele verden gennem mere end 400 år. Hver genstand har en unik historie, der fortjener at blive fortalt,« siger kreativ udvikler Joakim Engel.

»Hvor det normalt er plancher og biologiske forklaringer på nogle enkelte præparater, har vi her samlet unikke genstande, som alene er smukke, groteske eller på anden måde fascinerende,« forklarer han om den formentlig sidste særudstilling på Zoologisk Museum, inden det i 2019 rykker ind i Botanisk Have.

»Så det er samtidig en forsmag på, hvordan vi gerne vil udstille i fremtiden,« siger den kreative udvikler.

‘Det Dyrebare’, udstilling fra 1. oktober 2014 på Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København.

Emner : Dyr