Zombie-gener i kroppen vågner op efter din død
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Zombie-gener i kroppen vågner op efter din død

Der er liv efter døden – i hvert fald hvis man kigger nærmere på generne. Det har forskere fra University of Washington gjort, og opdagelsen 'fik os til at tabe underkæben', som de selv udtrykker det i tidsskriftet Science.

Det viser sig nemlig, at hundredvis af gener i dyr pludselig bliver aktive, efter at døden indtræffer. Mens langt det meste dna bare bliver mere og mere inaktivt og forgår, vågner særlige grupper af gener op, når vi udånder.

Hvad der fik forskerne til at tabe underkæben var, at flere af de gener, som blev vakt til live, havde været slukket siden fostertilstanden og kun indgår i udviklingen af fosteret.

Ifølge forskerne er én mulig forklaring, at generne bliver reaktiveret, fordi tilstanden i døde legemer minder om tilstanden i et foster.

Genaktivitet er tidligere blevet påvist i op til 12 timer i mennesker, men i det nye studie har forskerne kigget nærmere på genaktiviteten hos mus og zebrafisk. Forskerne identificerede 515 gener hos mus, som stadig var aktive i 24 timer efter dødstidspunktet, og 548 gener i zebrafisk, der var aktive i op til fire dage, efter at døden var indtruffet.

Forskerne kunne måle genaktiviteten ved at måle niveauerne af mRNA, som netop giver besked om f.eks produktion af proteiner. Deres resultater er endnu på vej gennem peer-review, men to studier er allerede lagt frem på preprint-serveren BioRxiv.

Aktive gener fremmer kræft

Foruden gener fra fostertilstanden fandt forskerne også en række interessante kendetegn ved de aktive gener. Et kendetegn var, at generne typisk optræder i alarm-situationer, som ved stress, betændelsestilstande eller som midler til at styrke immunforsvaret.

Et andet kendetegn var, at der var et højt niveau af gener, som fremmer udviklingen af kræft. Og det var særlig interessant. Studier har nemlig vist, at patienter med transplanterede organer har højere risiko for at udvikle hele 32 kræftformer, herunder lever- og nyrekræft. Kræftrisikoen svarer til risikoen for patienter med HIV.

Den fremherskende teori er dog, at overvægten af kræfttilfælde skyldes den immunsuppressive medicin, som patienterne er nødt til at tage for at forhindre kroppen i at frastøde organerne. Men måske er der mere på spil, og ledende forsker Peter Noble, mikrobiolog på University of Washington, håber, at yderligere forskning kan bruges til at bestemme kvaliteten af de transplanterede organer ved at se på de aktive gener.

En anden gevinst ved forskningen kan være metoder til bedre at fastslå dødstidspunktet i kriminalsager. Ved at kortlægge genaktiviteten i timerne efter døden håber forskerne at give kriminalefterforskere et slags indre gen-ur, der med minutters præcision kan fortælle, hvor længe en krop har været død.

Emner : Genteknologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Thomas, for en opdagelse (nej ikke sarkastisk - endnu)

Da et biologisk legemes hukommelse er bygget på et genetisk mønster. Og da opretholdelsen af den givne struktur i dette biologiske legeme må formodes, at afhænge af en nogenlunde konsistent tilstedeværelse af visse gener, så kan det vel ikke overraske at der, hvis grundlaget for dette eller hint gen enten øges eller svækkes, forekommer en slags mutation - eller i det mindste et forsøg herpå?

Hvordan i alverden ellers skulle vi biologiske væsener her på denne dejlige planet, på så kort tid have opnået den aktuelle diversitet?

Og hvordan ville udviklingen have gået, hvis ikke gener havde kæmpet mod gener - altså den regenerering af nyt liv, som de fleste af Jordens skabninger er i stand til at foretage ...

Og jeg nåede slet ikke til sarkasmen - der var simpelthen ikke brug for den.

  • 1
  • 14

Overraskelsen var ellers stor blandt biologer og genetiker som flere af de større videnskabsmedier talte med. Især over aktiveringen af fostertilstands-generne og kræft-gener. Men ellers vil jeg da medgive, at det ikke kan undre, at kroppens gener reagerer lidt anderledes end normalt, når man dør. Men der har altså ikke rigtigt været studier i disse detaljer før, så det er jo klar ny viden, som er relevant at formidle.

  • 22
  • 0

Drop insinueringer om, at jeg er en mentalt underfrankeret teenager.

Når det er sagt, så tænkte jeg selv en del over, om overskriften var for plat, men endte med konklusionen, at zombie-gener faktisk er ganske rammende for gener, der vågner, når man dør.

Syntes ikke kedelige overskrifter er et mål, og lidt friskhed i rubrikken behøver ikke betyde resten er useriøst. Men som sagt tænkte jeg over det, så det er godt med input. Hermed modtaget, omend det havde stået mere klart på min lystavle, hvis du havde droppet din aggressive sprogbrug.

  • 24
  • 0

Men glem ikke at .....læserne burde være teknikere der har travlt(ikke jeg) og som foretrækker facts frem for "friskhed, rundetårne, fodboldbaner" ;)

  • 4
  • 0

Hvad får overskriftsforfatterne på ing.dk til at tro, at ing.dk's læsere gerne vil behandles som mentalt underfrankerede teenagere.

Eftersom du kun har evne til at forholde dig til formen på artiklen, men ikke formår, at forholde dig til indholdet, så er du vel egentlig på det forkerte site !!!

Har du kun evnen til at gå efter manden og ikke efter bolden. Du ved jo ikke de ringeste om min evner til at forholde mig til artiklens indhold, blot fordi jeg vælger ikke at gøre det.

Men hvis du efterspørger en kommentar til artiklens indhold, så får du den her.
Men skal nok som det allerførste huske på, at genaktivitet efter kroppens død ikke er underlagt evolutionær selektion. Denne genaktivitet er derfor ikke formålsbestemt.

Og ja, jeg er træt af, at man skal gætte på hvad artiklerne om handler i stedet for at kunne se det ud fra overskriften.

  • 1
  • 4

Thomas, for en opdagelse (nej ikke sarkastisk - endnu)

Da et biologisk legemes hukommelse er bygget på et genetisk mønster. Og da opretholdelsen af den givne struktur i dette biologiske legeme må formodes, at afhænge af en nogenlunde konsistent tilstedeværelse af visse gener, så kan det vel ikke overraske at der, hvis grundlaget for dette eller hint gen enten øges eller svækkes, forekommer en slags mutation - eller i det mindste et forsøg herpå?

Hvordan i alverden ellers skulle vi biologiske væsener her på denne dejlige planet, på så kort tid have opnået den aktuelle diversitet?

Og hvordan ville udviklingen have gået, hvis ikke gener havde kæmpet mod gener - altså den regenerering af nyt liv, som de fleste af Jordens skabninger er i stand til at foretage ...

Og jeg nåede slet ikke til sarkasmen - der var simpelthen ikke brug for den.

Fuldstændig unødvendig kommentar, der bare udstiller din egen manglende viden om emnet. Eller faktisk har det jo absolut intet med artiklens emne om genaktivering af gener efter døden at gøre.

Reguleringen af hvilke gener der kommer til udtryk under givne forhold er et af de aller mest interessante emner inden for biologien, og et område vi endnu kun lige er begyndt at skrabe i overfladen af. Tingene er meget mere komplicerede end man hidtil har troet. At visse gener er passive, men bliver aktive efter døden er voldsomt interessant fordi der må være en årsag til det. I naturen frådses der ikke med energien eller ligegyldige egenskaber. Alt har en pointe. Nu skal vi bare finde den.

  • 4
  • 0

Drop insinueringer om, at jeg er en mentalt underfrankeret teenager.

Det var og er ikke møntet på dig. Det er så vidt jeg er orienteret ikke journalisten selv, der skriver overskriften.
Om nogen er det møntet på de personer i organisationen, der synes at det er en fantastisk ide med platte overskrifter på værste Ekstrablads niveau.

Syntes ikke kedelige overskrifter er et mål,

Istedet for at overveje hvad der ikke er målet, så var det måske mere formålstjenligt at overveje hvad målet faktisk er.
Jeg vil foreslå overskrifter der på bedst mulig vis orienterer om artiklens indhold.
Med ing.dk's målgruppe så har click-bait overskrifter nok også mest en negativ effekt.

  • 0
  • 1

At visse gener er passive, men bliver aktive efter døden er voldsomt interessant fordi der må være en årsag til det.

Men skal nok som det allerførste huske på, at genaktivitet (i langt de fleste dyrearter) efter kroppens død (så vidt vides) ikke er underlagt evolutionær selektion. Denne genaktivitet er derfor ikke formålsbestemt.

Så nej, der er sandsynligvis netop ingen årsag. En interessant opdagelse havde været, at der var sådan en årsag. At de individuelle celler langsomt kører på vildspor efter kroppens død er vel bare forventeligt og derfor ikke den store sensation...eller det burde det i hvert tilfælde ikke være.

Anderledes kunne det være i de dyrearter (f.eks. visse insekter) der praktiserer forskellige former af Matriphagy (det at spise sin mor!). En opdagelse af forskellige formålsrettede genaktiviteter her havde været spændende.

  • 0
  • 1

At visse gener er passive, men bliver aktive efter døden er voldsomt interessant fordi der må være en årsag til det. I naturen frådses der ikke med energien eller ligegyldige egenskaber. Alt har en pointe. Nu skal vi bare finde den.

Det er rigtigt: Det interessante er, at organismen har fordel af at tage den omkostning det må være, at holde et gen passivt stort set hele livet. Det kan være, at der findes sjældne situationer hvor det kan forbedre overlevelsen alligevel at reaktivere genet, eller det kan være, at systemet simpelthen ikke er nået til at lave en "slet permanent"-mekanisme endnu.

  • 2
  • 1

Det er rigtigt: Det interessante er, at organismen har fordel af at tage den omkostning det må være, at holde et gen passivt stort set hele livet. Det kan være, at der findes sjældne situationer hvor det kan forbedre overlevelsen alligevel at reaktivere genet, eller det kan være, at systemet simpelthen ikke er nået til at lave en "slet permanent"-mekanisme endnu.


Generne kan ikke slettes, da de er nødvendige for at organismen kan overleve i fosterstadiet... Så, med mindre der udvikles en funktion som rydder op i genpuljen (men husker at bevare dem i forplantningsorganernes arvemateriale) så vil de nok blive ved med at være en nødvendig del af genpuljen, bare som passive i det meste af livet... Umiddelbart vil jeg gætte på at naturen har større fordel af at generne er passive i størstedelen af livet, end risikoen for at de ikke overføres til næste generation, som derved ikke vil overleve fosterstadiet...

  • 4
  • 0