Zombie-brande i Arktis udledte fem gange Danmarks CO2-udslip

Arktiske naturbrande er blevet stadig mere hyppige. Illustration: NASA/ Katie Jepson

Sidste år var medierne fyldte med artikler om Arktis, der stod i flammer. Tusinde år gamle vådområder gik op i røg, og der var tale om rekordhøje CO2-udledninger.

I år er historien den samme, dog med den forskel, at rekorden er slået med hele 35 procent. En af trigger-mekanismerne er såkaldte zombie-brande, der er småbrande under overfladen, der kan ligge og ulme i lang tid og blusse op fra tid til anden.

Og nu, hvor den Arktiske sommer er gået på hæld kan skaderne gøres op. Det viser sig, at brandene er skyld i en udledning på hele 244 mio ton CO2. Det svarer til fem gange Danmarks årlige CO2-udledning.

»Der findes kun et rigtigt ord for det her: alarmerende,« lyder det i en udtalelse til Nature fra klimageografen Thomas Smith fra London School of Economics and Political Science, der ligesom flere andre forskere frygter, at vi i de arktiske egne nu er vidner til et vendepunkt.

Tidsserierne for skovbrande i Arktis går kun 17 år tilbage, og derfor er det umuligt at sætte de nuværende brande ind i et langt historiske perspektiv, men Thomas Smith har analyseret data tilbage til 2013 og ser - ifølge The Guardian - en klar “anomali” i disse år - og peger også på, at halvdelen af brandene nu sker i vådområder, der typisk ikke brænder.

Frygt for selvforstærkende udvikling

Flere forskere frygter, at Arktis nu går fra at oplagre CO2 i undergrunden til at være en stigende netto-udleder af CO2. Der kan med andre ord være sat gang i de frygtede feedback-mekanismer, hvor stigende globale temperaturer - der er størst i det de nordlige egne - øger udledningerne af CO2 og således også temperaturen.

»Skovbrandene i Arktis starter meget længere nordpå end tidligere, og i landskaber vi gik og troede var umulige at sætte ild til,« siger geografen Jessica McCarty fra Miami University i Oxford, Ohio til Nature.

I et klimaperspektiv er det yderst problematisk, at netop vådområder nu går op i røg, for knap halvdelen af verdens CO2, der er lagret i vådområder, befinder sig netop i den Arktiske region mellem den 60’ende og 70’ende breddegrad.

Overvågningsdata fra [EU´s Kopernikus-tjeneste viser udledningen af CO2 fra naturbrande i juni siden 2003 Illustration: EU Copernicus

(https://atmosphere.copernicus.eu/another-active-year-arctic-wildfires).]

Overvågningsdata fra [EU´s Kopernikus-tjeneste viser duledningen af naturbrande i perioden juni-august siden 2003 Illustration: EU Copernicus

(https://atmosphere.copernicus.eu/copernicus-reveals-summer-2020s-arctic-wildfires-set-new-emission-records)]

Dansk klimaprofessor: Vi ser flere ekstremhændelser

Klimaforsker Sebastian Mernild har også fulgt situationen i Arktis fra sidelinjen, og siger til Ingeniøren, at udviklingen ligner den, vi ser andre steder i verden, som for eksempel i Californien i disse uger.

»Helt overordnet ser vi flere og flere ekstreme hændelser. Mange steder hænger det sammen med en omfordeling af nedbør og stigende varme, og læg dertil ændrede vindstrømme, som får brande til at brede sig. I Arktis er et mindre snedække også en medvirkende faktor,« siger Sebastian Mernild, der er klimaprofessor og chef for Nansen Center.

Verdens koldeste by havde 38 varmegrader

Data om de arktiske naturbrande og tilhørende CO2-udledning kommer i særlig grad fra EU´s Kopernikus overvågningsservice. Et nærmere kig i de data afslører, at 205 ud af de samlede 244 mio ton CO2 blev udløst fra 1. juni til 31. juli, hvor man også oplevede en meget usædvanlig hedebølge i Sibirien.

I byer som Verkhojansk, der bærer navnet “den koldeste landsby på kloden” med en vinterrekordtemperatur på minus 67,7 grader, blev der i år målt rekordhøje temperaturer på 38 grader i slutningen af juni. Verkhojansk har gennemsnitligt sine højeste temperaturer i juli med en gennemsnitlig maksimal temperatur på 23,7 grader .

Normalt starter naturbrande i arktis først omkring juli, men de seneste to år er de første brande begyndt i maj. Ruslands Naturbrands Overvågnings System har observeret hele 18.591 forskellige brande alene i Ruslands to mest østlige distrikter i år. Størstedelen af brandene skete i permafrost zoner, hvor jorden normalt er frossen året rundt.

I de russiske områder er det især i Sakha og Tjukotskijr, at naturbrandene har raset i år. I begge områder, der omfatter mere end de arktiske egne, har man også set en øget aktivitet, og data fra EU´s Kopernikus overvågning viser, at ildebrande i ruslands østlige føderale distrikt tilsammen udledte 540 mio ton CO2, hvilket er den højeste udledning i de 17 år, hvor målingerne har fundet sted.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad er problemet. De kommende år vokser det til igen og optager den CO2 der blev udledt. Eller det er måske kun neutralt når det bevidst brændes af i et kraftværk.

Ekstremer: Hvor mange steder brændte det egentlig ikke, selvom det måske kunne have brændt. Jeg savner lidt perspektiv i den historie.

  • 19
  • 26

Alt det ballade med el biler og reduktion af bilparkens udledninger. Det er intet set i forhold til de brande vi ser rundt i verdenen. Se bare de "U-lovlige" skov afbrændinger med brasiliens president velsignelse. Og de bramde, som foregår i USA. Er det mon ikke der, man skal bruge kræfterne mod voldsom CO2 udledning?? Ikke angribe den lille skatteplagede borger med den lille fossilbil. :(

  • 16
  • 21

Det du (bevidst?) glemmer Svend er, at denne forhøjede udledning af CO2 fra arktiske egne med meget stor sandsynlighed kan linkes til det (meget) varmere klima, der er ved at opstå deropppe som følge af AGW.

At forsøge at koble det til afbrænding af flis (som jeg også er imod) er imho i bedste fald særdeles søgt.

Der er jo heller ikke lige nogen, der reetablerer den tundra, der brænder - eller?

  • 19
  • 6

CITAT fra artiklen: Det viser sig, at brandene er skyld i en udledning på hele 244 mio ton CO2. Det svarer til fem gange Danmarks årlige CO2-udledning.

Når man så tænker på, at Danmnarks udledning af CO2 ligger på nok verdens landenes laveste, omkring 0.001 %, kan det da undre, hvis det er særligt alarmerende.

  • 6
  • 13

@Svend Ferdinansen: Jeg vil, ud fra min beskedne viden om området, forsøge at bidrage til lidt af det perspektiv til historien, du måske savner: Der ligger enorme mængder kulstof lagret i jorden under arktis i form af dødt plantemateriale, som er opbygget over tusindvis af år. Du kender det måske som tørv. Der frigøres langt mere (op til 10 gange) så meget CO2 når dette brænder, end ved en normal overfladebrand i tajgalskoven. Brande i tajgalskoven er naturlige og nødvendige for at danne basis for vækst af nye træer, men under normale forhold er det primært overfladebrand, og tørven forbliver relativt intakt og danner basis for nye planter. Efter tørven ved disse voldsomme og unaturlige brande er udbrændt, kan nye træer og planter have svært ved at genetablere sig. Økosystemet risikerer at bryde sammen og den enorme mængde CO2, lagret i undergrunden, er udledt til atmosfæren. Det svarer en smule til afbrænding af fossile brændsler, da det vil tage mange tusind år for naturen at genindfange og lagre CO2'en.

Derudover kan tilføjes til din kommentar at der, som Flemming Rasmussen også påpeger, ved produktion af biomasse til energiproduktion er krav om genplantning, før det kan kaldes "bæredygtigt". Træer og planter i arktis bliver mig bekendt ikke genplantet efter en skovbrand. Brandene i arktis er katastrofale for klimaet, og kan meget vel være begyndelsen til det "tipping point " man har forsøgt at undgå.

  • 21
  • 3

@Jakob: Skal man tage din kommentar seriøst? Ud over påsatte brande som følge af korruption, kriminalitet og fattigdom, som man ser i fx Amazonas, så er årsagen til de stigende brande jo netop udledning af CO2 fra bl.a. personbiler!

Interessant som folk så ofte prøver at fordreje tingene, så de passer ind i deres egen komfortzone, og derved fraskriver dem indflydelse eller ansvar for selv at ændre adfærd. Det er bl.a. derfor at de såkaldte klimaskeptikere i 30 år har kunnet så tvivl om den forskning der så åbenlyst anskueliggjorde de menneskeskabte klimaforandringer. Folk finder de argumenter, der er mest belejlige for dem selv.

  • 12
  • 8

Ja, og det passer på begge sider af debatten.

Hvilket ville have været et godt argument, hvis ikke det var fordi, at netop den ene "side" udelukkende lever af at producere og formidle tvivl, mens den anden "side" leverer sund videnskabelig forskning.

Så længe de såkaldte skeptikere (og der er jo særdeles gode eksempler hewrinde) ikke vil tage skyklapperne af, vil denne ørkesløse "debat" for og imod AGW fortsætte - imens vi så samtidigt fortsætter med at ødelægge vores planet og pumpe penge i lommerne på fossilindustrien, som så har opnået, hvad de ville.

Stort suk - - -

  • 12
  • 11

imens vi så samtidigt fortsætter med at ødelægge vores planet og pumpe penge i lommerne på fossilindustrien

Hvem er det egentlig der pumper penge i fossilindustrien? Det er du og jeg, som nødig vil undvære de goder fossilerne forsyner os med. Hvis vi synes det er så slemt, så er det jo bare at lade være med at købe deres produkter. og de goder de forsyner os med. Erstatningen er globalt set utilstrækkelig, dyr og for visse værre end fossiler (A-kraft).

  • 11
  • 14

Hvilke tidsperspektiv tror du man taler om, når man taler så markante ændringer i jordens økosystemer? Selvfølgelig vil naturen formentlig over tid genoprette en balance. Det er sket flere gange før i jordens historie. På samme måde som vi lige nu står midt i det, der af forskerne kaldes den 6. masseuddøen! (Som i øvrigt også er menneskeskabt og bl.a. er en afledt, og i debatten til dels overset, effekt af klimaforandringerne).

Men i den tid der har været mennesker på jorden, har klimaet efter sigende været relativt stabilt. De ændringer man ser nu, og i fremtiden vil se, i kraft af klimaforandringerne er sket over få årtier! CO2 indholdet i atmosfæren har et niveau nu, som sidst er registreret for 3 millioner år siden! Og ja, dengang var der træer på Sydpolen, men der var ikke mennesker på jorden!

Danmark har allerede én Lomborg - og det er mere end rigeligt! Virkelig ærgerligt stadig at skulle have denne diskussion i 2020.

  • 8
  • 9

Hvem er det egentlig der pumper penge i fossilindustrien? Det er du og jeg, som nødig vil undvære de goder fossilerne forsyner os med. Hvis vi synes det er så slemt, så er det jo bare at lade være med at købe deres produkter. og de goder de forsyner os med. Erstatningen er globalt set utilstrækkelig, dyr og for visse værre end fossiler (A-kraft).

Kan leve på den måde i 2020, uden at flytte ud i en skov. Vi er afhængige af fossile brændsler til alt fra mad og vand til kommunikation og transport, som du udemærket ved.

Når Flemming taler om at pumpe penge i fossilindustrien, taler han ikke om den almindelige forbruger, som ærligt talt i virkeligheden ikke har en regnorms chance i ørkenen for at undgå det. Han taler om, at der fortsat foretages enorme investeringer af stater og erhvervsliv, med det formål at udbygge forbruget, og understøtte fortsat afhængighed. Der burde være absolut STOP for alle nye fossil-projekter med det samme, og gradvis indførsel af forbud for salg af produkter baseret på deres forbrug. Vi kan starte med de lavthængende frugter i f.eks. el-biler, som potetentielt kunne produceres CO2-frit i dag, med en CO2-fri livscyklus på sigt, og arbejde os hen imod, at også fødevarer og flybrændstof på sigt bliver CO2-frit. Uanset hvad skal vi ikke investere i noget, der gør ondt værre, men det bliver ved...

  • 8
  • 3

Der burde være absolut STOP for alle nye fossil-projekter med det samme, og gradvis indførsel af forbud for salg af produkter baseret på deres forbrug

det burde der (måske?) - men det sker næppe, jf. eksempelvis:

De græsk-tyrkiske spændinger er blevet optrappet i en strid om udvinding af naturgas i Middelhavet

https://www.dr.dk/nyheder/udland/tyrkiet-a...

, hvilket DR her til morgen bragte en længere udsendelse ('Verden ifølge Gram') om

  • 1
  • 3

....at de galvaniserede vaskebaljer fra Glud &Marstrand vender tilbage. Ligeså med de tunge brilleglas og fastnettelefonerne. Ja vore PCer vil komme i trækabinetter ligesom de gamle Arena Guldsegl TVer. Vore sko vil blive randsyede med lædersåler. Forstå det lige man laver andet af olie end fossile brændstoffer af den oppumpede olie😉

  • 4
  • 11

Den benægter Bjarke vist ikke.

Men han har meget travlt med at køre verden tilbage til 1950'erne hvis vi stopper for ny olieefterforskning. Det virker en anelse overdrevet, for hvis vi dropper at brænde skidtet af bliver der rigeligt tilbage til plasticbadesandaler.

Så jo, det virker som om Bjarke ikke helt er klar over hvor stor en del af olien der bliver brugt til forskellige produkter.

  • 11
  • 2

I stedet for at diskutere what aboutism eller hvordan vi reducerer endnu mere, hvad så med at tænke ud af boksen, kan der gøres noget ved det her?

Kan der f.eks. kompenseres med skovresning i arktis? Det er i dag et træfattigt område på grund af den strenge kulde, men med klimaændringerne øges vækstsæsonnen.

Derfor vil grænsen for træer rykke længere nordpå. Det vil ske helt naturligt, men kunne man forcere den udvikling,

Som det er nu, så vil græsser få glæde af den længere vækstsæson, men græs visner ned om vinteren, så om foråret er der en masse tørt græs som kan bryde i brand. Der vil et skifte til træer måske kunne forhindre brande.

  • 0
  • 5

Det virker en anelse overdrevet, for hvis vi dropper at brænde skidtet af bliver der rigeligt tilbage til plasticbadesandaler.

Hvis vi "dropper at brænde skidtet af", så vil der (med samme produktion) ende med kæmpe søer af de lettere dele af olien på jord overfladen eller i beholdere af varierende slags, eller (som jeg antager er tanken) ved væsentlig nedsat produktion vil der være væsentlig mindre materiale til plastik/malings produktion.

Der benyttes (med udgangspunkt i dit link), kun 4% af en liter oppumpet olie til plastik produktion. Der benyttes 13% til asfalt. Så med mindre man kan lave 100% af en oppumpet liter olie om til enten plastik eller asfalt, så vil der altså skulle pumpes mere op end der skal bruges til asfalt og plastik, og dette er så overskud som vil forurene på den ene eller anden måde.

Man kan muligvis pumpe residual substancen ned i undergrunden igen, men da den nu har ændret komposition fra en tidligere stabil olie til noget andet, er det ikke til at vide hvordan langtidsudviklingen vil være for det. Jeg kunne godt forestille mig at de lettere dele (som tidligere blev brændt af som benzin, diesel eller gas) nu nemmere vil kunne bevæge sig op gennem undergrunden, og ende med udsivning af brændbare gasser/væsker ved overfladen.

En olie vidende geolog må komme på banen for at vurdere om det er en reel problemstilling.

Altså har både du og Bjarke ret, men der er forskellige vinkler på sagen.

  • 0
  • 6

.....er hovedsagligt dele af olien, der svært at bruge til andet. Skibene sejler på tung Bunkers olie der er fast ved stuetemperatur og som er så snavset af klippe og lerpartikler der skal opvarmes og renses ved at blande med vand så det bliver så tyndt at man kan cetrifugere og rense den i en separator før end man kan bruge den til brændstof.

This will involve storage and heating to allow separation of water present, coarse and fine filtering to remove solid particles and also centrifuging. ... The centrifugal separator is used to separate two liquids, for example oil and water, or a liquid and solids as in contaminated oil.

Ligesådan er det med petrolium og benzin .

Benzin, en blanding af kulbrinter med 4-12 kulstofatomer og med kogepunkter mellem 40 °C og 180 °C; anvendes til drift af forbrændingsmotorer, hvor en komprimeret blanding af benzindamp og luft antændes af en elektrisk gnist.

https://www.affald.dk/da/ungdomsuddannelse...

Plast laves primært af råolie. 4 % af verdens olieproduktion bliver lavet til plast (2013).

Råolie er en blanding af mange forskellige kemiske stoffer. Olien behandles i en række processer som beskrives her.

Destillation: Råolien opvarmes på raffinaderiet. Stofferne i olien har forskellig molekylevægt og koger derfor ved forskellig temperatur. Herved adskilles olien i forskellige bestanddele. Det er blandt andet gas, benzin, petroleum, gasolie og nafta. Det er især nafta og gasolie som bruges til produktion af plast.

Foruden dette er der mere her

https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/20...

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten