Sidste år var medierne fyldte med artikler om Arktis, der stod i flammer. Tusinde år gamle vådområder gik op i røg, og der var tale om rekordhøje CO2-udledninger.
I år er historien den samme, dog med den forskel, at rekorden er slået med hele 35 procent. En af trigger-mekanismerne er såkaldte zombie-brande, der er småbrande under overfladen, der kan ligge og ulme i lang tid og blusse op fra tid til anden.
Og nu, hvor den Arktiske sommer er gået på hæld kan skaderne gøres op. Det viser sig, at brandene er skyld i en udledning på hele 244 mio ton CO2. Det svarer til fem gange Danmarks årlige CO2-udledning.
»Der findes kun et rigtigt ord for det her: alarmerende,« lyder det i en udtalelse til Nature fra klimageografen Thomas Smith fra London School of Economics and Political Science, der ligesom flere andre forskere frygter, at vi i de arktiske egne nu er vidner til et vendepunkt.
Tidsserierne for skovbrande i Arktis går kun 17 år tilbage, og derfor er det umuligt at sætte de nuværende brande ind i et langt historiske perspektiv, men Thomas Smith har analyseret data tilbage til 2013 og ser - ifølge The Guardian - en klar “anomali” i disse år - og peger også på, at halvdelen af brandene nu sker i vådområder, der typisk ikke brænder.
Flere forskere frygter, at Arktis nu går fra at oplagre CO2 i undergrunden til at være en stigende netto-udleder af CO2. Der kan med andre ord være sat gang i de frygtede feedback-mekanismer, hvor stigende globale temperaturer - der er størst i det de nordlige egne - øger udledningerne af CO2 og således også temperaturen.
»Skovbrandene i Arktis starter meget længere nordpå end tidligere, og i landskaber vi gik og troede var umulige at sætte ild til,« siger geografen Jessica McCarty fra Miami University i Oxford, Ohio til Nature.
I et klimaperspektiv er det yderst problematisk, at netop vådområder nu går op i røg, for knap halvdelen af verdens CO2, der er lagret i vådområder, befinder sig netop i den Arktiske region mellem den 60’ende og 70’ende breddegrad.
(https://atmosphere.copernicus.eu/another-active-year-arctic-wildfires).]
(https://atmosphere.copernicus.eu/copernicus-reveals-summer-2020s-arctic-wildfires-set-new-emission-records)]
Klimaforsker Sebastian Mernild har også fulgt situationen i Arktis fra sidelinjen, og siger til Ingeniøren, at udviklingen ligner den, vi ser andre steder i verden, som for eksempel i Californien i disse uger.
»Helt overordnet ser vi flere og flere ekstreme hændelser. Mange steder hænger det sammen med en omfordeling af nedbør og stigende varme, og læg dertil ændrede vindstrømme, som får brande til at brede sig. I Arktis er et mindre snedække også en medvirkende faktor,« siger Sebastian Mernild, der er klimaprofessor og chef for Nansen Center.
Data om de arktiske naturbrande og tilhørende CO2-udledning kommer i særlig grad fra EU´s Kopernikus overvågningsservice. Et nærmere kig i de data afslører, at 205 ud af de samlede 244 mio ton CO2 blev udløst fra 1. juni til 31. juli, hvor man også oplevede en meget usædvanlig hedebølge i Sibirien.
I byer som Verkhojansk, der bærer navnet “den koldeste landsby på kloden” med en vinterrekordtemperatur på minus 67,7 grader, blev der i år målt rekordhøje temperaturer på 38 grader i slutningen af juni. Verkhojansk har gennemsnitligt sine højeste temperaturer i juli med en gennemsnitlig maksimal temperatur på 23,7 grader .
Normalt starter naturbrande i arktis først omkring juli, men de seneste to år er de første brande begyndt i maj. Ruslands Naturbrands Overvågnings System har observeret hele 18.591 forskellige brande alene i Ruslands to mest østlige distrikter i år. Størstedelen af brandene skete i permafrost zoner, hvor jorden normalt er frossen året rundt.
I de russiske områder er det især i Sakha og Tjukotskijr, at naturbrandene har raset i år. I begge områder, der omfatter mere end de arktiske egne, har man også set en øget aktivitet, og data fra EU´s Kopernikus overvågning viser, at ildebrande i ruslands østlige føderale distrikt tilsammen udledte 540 mio ton CO2, hvilket er den højeste udledning i de 17 år, hvor målingerne har fundet sted.
