Zinkbombe hober sig op: Hvornår får jorden nok af tungmetal fra danske svin?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Zinkbombe hober sig op: Hvornår får jorden nok af tungmetal fra danske svin?

Landbrug klimapakke
Foto: Landbrug & Fødevarer

Det største problem ved landmændenes brug af zinkmedicin er ikke, at det skaber resistente bakterier i svinestaldene, som er umulige at behandle med antibiotika. Det er derimod det miljøproblem, som zinken udgør, når langt, langt hovedparten ryger ud i den anden ende af grisene og ender på markerne sammen med gyllen.

Sådan ser i hvert fald Ellen-­Margrethe Vestergaard, dyrlæge i Lægemiddelstyrelsen, på det. Hun er i gang med at gennemgå beviserne mod zinkoxid til svin for CVMP-komiteen (Committee for Medicinal Products for Veterinary Use) i Det Europæiske Lægemiddel­agentur.

»Vi har et kronisk problem med ophobning af zink i miljøet,« siger hun.

Læs også: Stik imod hensigten: Landmændenes brug af resistensfremkaldende zink er steget

Det problem har seniorforsker John Jensen dokumenteret senest i 2014. Dengang gentog han en stribe målinger af zink og kobber på marker, som han sammen med sine kolleger første gang målte på i 1996.

»Vi konkluderede, at vi fra 1996 til 2014 har set en markant stigning i zinkophobning på markerne,« fortæller han.

John Jensen målte på flere forskellige typer marker og kunne på den baggrund også konkludere, at stigningen overvejende sandsynligt skyldes landbrugets brug af zink og kobber i svineproduktionen.

Læs også: Forkerte zink-tal blev gemt væk

Belastningen med tungmetaller på de danske marker er endnu ikke akut miljøkritisk.

Zink ophobes på marken

»Zink forsvinder helt naturligt fra jorden. Det bliver optaget i afgrøder og siver ud til de omkringliggende vandløb i en dynamisk ligevægt,« fortæller John Jensen.

Problemet er, at afgrøder ikke opsuger alt den zink, som bliver tilført. Derfor kan den ophobes på markerne.

»Input er højere end output,« som forskeren formulerer det.

På et tidspunkt kan jorden nå et mætningspunkt, hvor en for stor andel af den zink, der bliver tilført, siver ud i vandløb og søer.

»Vandlevende organismer er ret følsomme over for zink. Det kan påvirke deres vækst og reproduktion, de kan ændre adfærd eller dø,« siger John Jensen.

Ødelægger jordens økosystem

På selve marken påvirker zinken bl.a. regnorme, jordlevende insekter og mikroorganismer.

»De udgør jordens økosystem og står for processer og mekanismer, som er essentielle for frugtbarheden. Derfor risikerer vi på længere sigt en forarmning af jorden,« konstaterer John Jensen.

Han understreger, at forureningen i Danmark endnu ikke er på det niveau.

»Men vi har gang i en tvivlsom udvikling, og vi vil gerne råbe op om, at vi skal ændre vores belastning af jorden,« lyder det fra forskeren.

Han er derfor også bekymret, fordi nye tal viser, at forbruget af zink vokser, og udviklingen var i forvejen ikke bæredygtig.

Zinkmedicin kan gøre forskellen

Kun cirka en tredjedel af den zink, som de danske svin indtager, stammer fra medicinsk zinkoxid. De resterende to tredjedele bliver tilført deres foder ud fra ernæringsbegrundelser, fordi zink ifølge John Jensen fungerer som et nødvendigt og vækstfremmende tilskud for grisene.

Det europæiske fødevareagentur, Efsa, har gradvist sænket grænseværdierne for zink i foder. Selv om foderandelen stadig er den højeste, giver det mening at fokusere på brugen af zink som medicin til smågrise, mener forskeren.

Det skyldes, at det er umuligt at fjerne zink som fodertilskud. Samtidig er det ikke umuligt, at der kan komme en bæredygtig udvikling af zinkindholdet på markerne ved at fjerne den tredjedel af zinken, som kommer fra medicin. En endelig konklusion kan Aarhus-forskeren først drage, når der er lavet nye beregninger eller målinger.

Vi lukker øjnene for miljøproblem

Fra en stribe forskere lyder der imidlertid advarsler om at fortsætte med at sprede zink på markerne sammen med svinegyllen.

»Der er tale om et potentielt stort miljøproblem, som vi har valgt at lukke øjnene for. Jeg er bekymret for de miljømæssige konsekvenser, fordi det er så svært at komme af med,« siger professor Frank Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet:

»Man kan ikke sige noget som helst godt om et stigende forbrug af et potentielt sundhedsskadeligt kemikalie.«

Vi kan ikke leve med det i det længe løb

Professor emeritus Christian Friis fra Københavns Universitet sad i den komité under Det Europæiske Lægemiddelagentur, som i efteråret anbefalede at forbyde zinkoxid til svin.

»Den videnskabelige dokumentation, som jeg har set, viser, at vi ikke kan leve med udledningen af zink i det lange løb. Vi har ikke et akut problem, men vi kan regne os frem til, at det vil vi få,« siger han.

Kommentarer (26)

Jævn de konventionelle landmænds gæld med jorden mod at de skifter til Økologi.

Ja, vi får en større udlandsgæld (den ville stige med 20% af BNP) men til næsten 0 i rente.

Konventionelle landmænd har nu gennemsnitligt underskud og økologiske landbrug nærmer sig et overskud på en million kroner om året, selv om de gennemsnitligt er meget mindre.

Og det er ikke en enlig svale men en generel tendens : https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/land...

  • 25
  • 2

Findes der nogen undersøgelser af hvordan det ser ud i udlandet ?

Ja, men jeg er ikke gået i dybden med dem. Den korte konklusion, som jeg forstår, er logisk nok, at jo mere intensivt landbruget er, jo større er problemet. Derfor var Holland også et af de lande, som bad om et forbud mod medicinsk zink til svin. Mere om det i en senere artikel.

Miljøbelastningen afhænger i øvrigt også af lokale jordbundsforhold.

  • 17
  • 1