Zinkbombe hober sig op: Hvornår får jorden nok af tungmetal fra danske svin?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Zinkbombe hober sig op: Hvornår får jorden nok af tungmetal fra danske svin?

Illustration: Landbrug & Fødevarer

Det største problem ved landmændenes brug af zinkmedicin er ikke, at det skaber resistente bakterier i svinestaldene, som er umulige at behandle med antibiotika. Det er derimod det miljøproblem, som zinken udgør, når langt, langt hovedparten ryger ud i den anden ende af grisene og ender på markerne sammen med gyllen.

Sådan ser i hvert fald Ellen-­Margrethe Vestergaard, dyrlæge i Lægemiddelstyrelsen, på det. Hun er i gang med at gennemgå beviserne mod zinkoxid til svin for CVMP-komiteen (Committee for Medicinal Products for Veterinary Use) i Det Europæiske Lægemiddel­agentur.

»Vi har et kronisk problem med ophobning af zink i miljøet,« siger hun.

Læs også: Stik imod hensigten: Landmændenes brug af resistensfremkaldende zink er steget

Det problem har seniorforsker John Jensen dokumenteret senest i 2014. Dengang gentog han en stribe målinger af zink og kobber på marker, som han sammen med sine kolleger første gang målte på i 1996.

»Vi konkluderede, at vi fra 1996 til 2014 har set en markant stigning i zinkophobning på markerne,« fortæller han.

John Jensen målte på flere forskellige typer marker og kunne på den baggrund også konkludere, at stigningen overvejende sandsynligt skyldes landbrugets brug af zink og kobber i svineproduktionen.

Læs også: Forkerte zink-tal blev gemt væk

Belastningen med tungmetaller på de danske marker er endnu ikke akut miljøkritisk.

Zink ophobes på marken

»Zink forsvinder helt naturligt fra jorden. Det bliver optaget i afgrøder og siver ud til de omkringliggende vandløb i en dynamisk ligevægt,« fortæller John Jensen.

Problemet er, at afgrøder ikke opsuger alt den zink, som bliver tilført. Derfor kan den ophobes på markerne.

»Input er højere end output,« som forskeren formulerer det.

På et tidspunkt kan jorden nå et mætningspunkt, hvor en for stor andel af den zink, der bliver tilført, siver ud i vandløb og søer.

»Vandlevende organismer er ret følsomme over for zink. Det kan påvirke deres vækst og reproduktion, de kan ændre adfærd eller dø,« siger John Jensen.

Ødelægger jordens økosystem

På selve marken påvirker zinken bl.a. regnorme, jordlevende insekter og mikroorganismer.

»De udgør jordens økosystem og står for processer og mekanismer, som er essentielle for frugtbarheden. Derfor risikerer vi på længere sigt en forarmning af jorden,« konstaterer John Jensen.

Han understreger, at forureningen i Danmark endnu ikke er på det niveau.

»Men vi har gang i en tvivlsom udvikling, og vi vil gerne råbe op om, at vi skal ændre vores belastning af jorden,« lyder det fra forskeren.

Han er derfor også bekymret, fordi nye tal viser, at forbruget af zink vokser, og udviklingen var i forvejen ikke bæredygtig.

Zinkmedicin kan gøre forskellen

Kun cirka en tredjedel af den zink, som de danske svin indtager, stammer fra medicinsk zinkoxid. De resterende to tredjedele bliver tilført deres foder ud fra ernæringsbegrundelser, fordi zink ifølge John Jensen fungerer som et nødvendigt og vækstfremmende tilskud for grisene.

Det europæiske fødevareagentur, Efsa, har gradvist sænket grænseværdierne for zink i foder. Selv om foderandelen stadig er den højeste, giver det mening at fokusere på brugen af zink som medicin til smågrise, mener forskeren.

Det skyldes, at det er umuligt at fjerne zink som fodertilskud. Samtidig er det ikke umuligt, at der kan komme en bæredygtig udvikling af zinkindholdet på markerne ved at fjerne den tredjedel af zinken, som kommer fra medicin. En endelig konklusion kan Aarhus-forskeren først drage, når der er lavet nye beregninger eller målinger.

Vi lukker øjnene for miljøproblem

Fra en stribe forskere lyder der imidlertid advarsler om at fortsætte med at sprede zink på markerne sammen med svinegyllen.

»Der er tale om et potentielt stort miljøproblem, som vi har valgt at lukke øjnene for. Jeg er bekymret for de miljømæssige konsekvenser, fordi det er så svært at komme af med,« siger professor Frank Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet:

»Man kan ikke sige noget som helst godt om et stigende forbrug af et potentielt sundhedsskadeligt kemikalie.«

Vi kan ikke leve med det i det længe løb

Professor emeritus Christian Friis fra Københavns Universitet sad i den komité under Det Europæiske Lægemiddelagentur, som i efteråret anbefalede at forbyde zinkoxid til svin.

»Den videnskabelige dokumentation, som jeg har set, viser, at vi ikke kan leve med udledningen af zink i det lange løb. Vi har ikke et akut problem, men vi kan regne os frem til, at det vil vi få,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jævn de konventionelle landmænds gæld med jorden mod at de skifter til Økologi.

Ja, vi får en større udlandsgæld (den ville stige med 20% af BNP) men til næsten 0 i rente.

Konventionelle landmænd har nu gennemsnitligt underskud og økologiske landbrug nærmer sig et overskud på en million kroner om året, selv om de gennemsnitligt er meget mindre.

Og det er ikke en enlig svale men en generel tendens : https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/land...

  • 25
  • 2

Findes der nogen undersøgelser af hvordan det ser ud i udlandet ?

Ja, men jeg er ikke gået i dybden med dem. Den korte konklusion, som jeg forstår, er logisk nok, at jo mere intensivt landbruget er, jo større er problemet. Derfor var Holland også et af de lande, som bad om et forbud mod medicinsk zink til svin. Mere om det i en senere artikel.

Miljøbelastningen afhænger i øvrigt også af lokale jordbundsforhold.

  • 17
  • 1

Små grise får optil 35 gange mere kobber end de har behov for gennem foderet, da kobber tilsættes af ”medicinske” årsager. Større grise får optil 6 gange mere kobber end de har behov.
Derfor må foderet også tilsættes store mængder zink, da zink og kobber er antagonister og de store mængder kobber vil medføre zink-mangel.
Både kobber og zink ender i miljøet og dermed også i vores fødevarer.

Jeg har været sekund opinion for ca. 200 danskere, som er blevet testet for kronisk tungmetalforgiftning hos privatpraktiserende læger med specifik udenlandsk efteruddannelse i dette emne. Testen foretages ved hjælp et kelaterende lægemiddel og de anvendte laboratorier er akkrediterede.
Samtlige danskere bosiddende i Danmark, på nær en enkelt, har været belastet / forgiftet med kobber!

Kobberbelastning / kobberforgiftning kan medføre f.eks.: træthed, oxidativ stress, depression, nedsat immunforsvar, Parkinsons Sygdom.

Det er på tide, at landbruget stopper med udledning af kobber og zink til miljøet, da det er en tikkende bombe under hele vores samfund.

  • 14
  • 2

https://da.wikipedia.org/wiki/Tungmetal

Jeg synes at det er ærgerligt at ordet "tungmetal" bruges i denne artikel. Det er et virkemiddel, der spreder frygt på et forkert grundlag, og giver et forkert indtryk af de faktiske forhold.

Der er nok miljøgifte at holde styr på i forvejen, så der er ingen grund til at forplumre begreberne mere end de er i forvejen.

Det er muligt at Zink er et problem for miljøet, men det har intet med tungmetal-forurening at gøre.

  • 5
  • 15

"Andre tungmetaller, som f.eks. kobolt, kobber, jern, mangan, molybdæn, vanadium, strontium og zink, er i små mængder essentielle for levende organismer, mens de samme metaller er skadelige i høje koncentrationer. "

Har du selv læst dit link, Frank? ;-)

Kobber, zink og antibiotika skal ud af landbrugsproduktionen eller vi saver den gren over vi selv sidder på, for at svinebaronerne kan opnå lavere produktionspriser. Det er det bare ikke værd. At det alligevel sker, uden at baronerne selv forsøger at gøre noget ved det, fortæller om at erhverv som har mistet ethvert morals kompas. De importerer foderstofferne og eksporterer svinene og stoppe en eventuel profit i lommen (nok snarer et underskud) men efterlader regningen hos os andre i form af svine MRSA, antibiotika resistens, næringsstofforurening af jord, luft og vandmiljø, systemisk problematisk dyrevelfærd og forurening med tungmetaller. Ingen gider arbejde for dem, så de importerer selv deres ukrainere.

Var det i en privat virksomhed, så ville HSE og CSR afdelingerne få et føl, men bønderne er ligeglade. Det er vigtigere at de producerer svin og så må tante Oda jo bare då lidt tidligere.

Skal det ende med at små sår eller en lungebetændelse igen bliver dødsårsager, fordi at vi ikke sagde fra i tiden?

Kobber, zink og antibiotika skal ud af landbruget (så må de slå dyrene ned) og svineproduktionen barberes med 10-20-30% her i landet. De kan godt være at nogle af dem tjener lidt penge, men lægger vi eksternaliteterne oven i, så kan regningen ikke være positiv for samfundet. Det er os, borgerne og miljøet der ender med at betale en stor pris for at nogle få kan rage til sig.

https://www.facebook.com/leger.uten.grense...

  • 16
  • 1

Har du selv læst dit link, Frank? ;-)

Godt nok plukker du kirsebærrene lovligt sparsomt.
Selv Gyldendal skriver:
"Mange tungmetaller er giftige i større doser, men nogle er samtidig livsnødvendige i mindre mængder; det gælder bl.a. cobalt, kobber, mangan og zink."

Så når de der har fingeren i jorden ikke finder niveauerne i jorden for betænkelige, er det en stærk overdrivelse at påstå at jordene er forurenede. Der tages jævnligt jordprøver og bladprøver for at holde styr på forsyning og mangler.

  • 1
  • 13

Ja tak Jan, Jeg har læst mit eget link, som du sikkert også kan se, hvis du læser adskillige af de andre indlæg i denne tråd, inklusive mine egne.

  • 3
  • 1

Ja tak Jan, Jeg har læst mit eget link, som du sikkert også kan se, hvis du læser adskillige af de andre indlæg i denne tråd, inklusive mine egne.

En mere sober belysning finder vi i:
http://dce2.au.dk/pub/SR159.pdf
Hvor SEGES fremhæver:
"SEGES har deltaget i en følgegruppe, der løbende har kommenteret på denne rapport. I de forskellige udgaver af rapporten er der foretaget mange rettelser mv., som følge af yderligere datavalideringer, fejl mv. Når zink i rapporten angives som et problem, skyldes det helt primært, at grænseværdien specielt på sandjord reduceres fra 100 til 36 mg pr. kg jord. Problemet for sandjord er det meget lave naturlige indhold af både kobber og zink. De foretagne fremskrivninger af kobber og zink i jorden ud fra modeller er meget svære at gennemskue, og mange af parametrene i modellen er fastsat skønsmæssigt. Selvom undersøgelsen har visse mangler, bør tilførslen af kobber og zink til landbrugsjord ske i mængder, der ikke bevirker en stor ophobning på lang sigt. Videncenter for Svineproduktion, SEGES har igangsat brancheinitiativer for at reducere anvendelsen af kobber og zink i foder."
Fra:
https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Goe...
Denne kræver abb.:
https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Goe...

  • 2
  • 4

Ud over at udgøre et miljøproblemer og muligvis også et sundhedproblem. Hvor høje er koncentrationerne?
Ville det kunne betale sig at udvinde metallerne fra gyllen, evt. i forbindelse med udnyttelse af biogasen?
Gyllen bliver anset for at være et affaldsprodukt fra svinefabrikkerne. Er det ikke muligt at kunne udnytte den som en kilde til råstoffer?

  • 1
  • 3

Et besynderligt og intetsigende billed af en traktor med et redskab bagpå - kørende på en markvej.???
Der findes da et hav af billeder med en gylle-nedfældere eller gylle-udlægger med slæbeslanger. Det tilkendegiver en noget manglende praktisk viden til emnet.

  • 4
  • 2

Glyphosat finder jo lystigt ned til vort drikkevand.
Iøvrigt en skandale at der findes separeringsteknikker som man blot ikke bruger.
Det er som om alt hvad der er vanskeligere end at dumpe gylle på markerne er for kompliceret for landbruget.
Økologisk produktion og højere priser NU!

  • 3
  • 2

Ved nærlæsning af GEUS rapporter om grundvandets kvalitet ses, at kobberindholdet er steget markant i de landsdele med stor svineproduktion.
Men da kobberindholdet i grundvandet er meget lavt, har det endnu ikke betydning for menneskers og dyrs sundhed.

Det meste kobber i drikkevand stammer fra kobberrør, hvorfor man altid skal huske at lade vandet løbe koldt, inden man tapper drikkevand, hvis man er så uheldig at have et ældre hus med kobberrør.

Kobberindholdet i drikkevandet i et hus med kobberrør kan let udgøre ca. 40 % af ens dagsbehov, selv efter ovenstående anvisning.

Heldigvis er brug af kobberrør stort set udfaset ved bygning af moderne huse.

I endnu ældre bygninger kan ses der stadig ses brug af bly-rør.

Også metalafgivelse fra vandhanen kan udgøre et problem.

  • 1
  • 2

Ved nærlæsning af GEUS rapporter om grundvandets kvalitet ses, at kobberindholdet er steget markant i de landsdele med stor svineproduktion.

Nu er Kobber immobilt i jord, særligt hvor svineproduktionen ligger. På de lettere jorde er der en større risici, selvom den stadig er lav i forhold til jordens pH. Det er på de lettere jorde vi finder en stor del af kvægproduktionen.
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/70044/R...
Mere herom:
http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer...

Den største kilde har været renseanlæg og transport.

  • 1
  • 0

Dét er selvfølgelig et problem at overdosere noget som helst stof i vores natur/på markerne!

Men hvorfor har ingen af ovenstående debattører, der har kigget i Det Periodiske System???Og "naturligvis" heller ikke artikelskriveren...

Tag et kig, og konstater, at let-metallerne Mg har atomvægten 24,3u, Al 26,98 og Zn 65,4u og ligger placeret nær Ag 107,9u og Au 197,0u, som vi vel hurtigt kan blive enige om, er metaller i "normalvægtsområdet" - hvorimod tungmetallerne har højere atomvægte f.eks. Hg 200,6u, Pb 207,2u og Bi 209u

H He
Li Be B C N O F Ne
Na Mg Al Si P S Cl Ar
K Ca Sc Ti V Cr Mn Fe Co Ni Cu Zn Ga Ge As Se Br Kr
Rb Sr Y Zr Nb Mo Tc Ru Rh Pd Ag Cd In Sn Sb Te I Xe
Cs Ba La Hf Ta W Re Os Ir Pt Au Hg Tl Pb Bi Po At Rn
Fr Ra Ac Rf Db Jl Bh Hn Mt

De allerbedste hilsener

  • 2
  • 2

Der er ingen entydig definition på tungmetaller.
En kemiker vil slå op i det periodiske system og vil definere tungmetaller, som en række grundstoffer med højere massefylde end jern, der fremstår som metaller ved stuetemperatur.
Nogle vil dog henregne jern til tungmetallerne.
Læger og tandlæger vil definere tungmetaller, som ”giftige” metaller, og vil derfor inddrage visse letmetaller som f.eks. Aluminium, Titanium under tungmetallerne.
Den mere moderne betegnelse er: toksiske metaller.

Forøvrigt stort tak til Ingeniøren for at tage dette vigtige emne op om Landbrugets forurening med tungmetaller.

  • 1
  • 2

Prøv at kæde omtale af zink sammen med kobber: kobbersalte tilsættes foder af samme grund som zink, samme virkningsmekanisme både på svin, mikroorganismer, resistensaktivering og miljø. Kobbers miljøfarlighed er væsentlig større end zinks (vandorganismer eksempelvis). Mulighed for synergi

  • 1
  • 2

Kære Michael Rasmussen

Svinefoder tilsættes kobber for at dyrene ikke skal få diarre, men de store mængder kobber (op til 35 gange dyrenes behov) medfører, at dyrene får zink-mangel, da zink og kobber er antagonister.
Derfor tilføres svinefoder også zink.

Når kobber eller zink tilsættes i mængder ud over dyrenes behov kaldes det en vækstfremmer (Dersom dyrene undgår diarre, vokser de hurtigere og medfører bedre økonomi for landmanden) eller mere nyligt bruges betegnelsen medicinsk kobber eller medicinsk zink.

Efter min mening burde man tilstræbe at producere svin under produktionsforhold, som ikke kræver medicinsk kobber, medicinsk zink eller antibiotika.

  • 1
  • 2