Zink i svinefoder: Manglende videnskabeligt grundlag for at stramme grænseværdierne

Zink i svinefoder: Manglende videnskabeligt grundlag for at stramme grænseværdierne

Grænseværdierne for brug af zink og kobber foreslås strammet i EU. Men vi mangler tilstrækkelig viden bag, mener Landbrug & Fødevarer.

Læger og miljøorganisationer ser gerne brugen af zink og kobber i svineproduktionen nedsat af frygt for udvikling af resistente bakterier i landbrugsjorden, når gyllen bliver spredt.

Organisationen Landbrug & Fødevarer er for så vidt ikke uenige, understreger chefkonsulent på Videncenter for Svineproduktion Niels Jørgen Kjeldsen.

Det er imidlertid svært at nedsætte forbruget, eller argumentere for en bibeholdelse af niveauet, når organisationerne primært har lovgivning frem for videnskab at holde sig til.

»Jeg kunne godt stille spørgsmålstegn ved, hvad de nye grænseværdier skal bygge på. Det er klart, at vi skal bruge så lidt som muligt, men det skal være på et videnskabeligt, kvalificeret grundlag, og det synes jeg ikke, at vi har endnu,« siger han.

Læs også: Landmænd blander alt for meget zink i svinefoderet

De nuværende grænseværdier, som er fastsat af EU-Kommissionen, forbyder mere end 150 mg zink pr. kg foder til både smågrise og slagtesvin samt 170 mg kobber pr. kg foder til smågrise og 25 mg til slagtesvin.

Disse grænseværdier blev fastsat i 2003. Før 2003 lå grænserne på 250 mg zink pr. kg foder og 175 mg kobber til smågrise og 35 mg til slagtesvin.

Siden har EU’s fødevaremyndighed EFSA foreslået yderligere nedskæringer af zinkforbruget til 100 mg/kg foder til slagtesvin samt at se på muligheden for at reducere med yderligere 30 procent ved anvendelse af enzymet fytase til foderet.

Læs også: Resistens-forskere: Vi skal have antibiotika helt ud af svinestaldene

Fytase findes naturligt i korn, og er siden årtusindskiftet givet til grisene for at højne fordøjeligheden af fosfor med henblik på at sende mindre fosfor ud med gyllen.

Det ser imidlertid også ud til, at enzymet hjælper på optagelsen af zink, fortæller Niels Jørgen Kjeldsen, som dog mener, at undersøgelserne på området er noget tynde.

»Det er jo i virkeligheden smågrisene, der har brug for mest zink. Så vi kunne muligvis godt reducere mængden til slagtesvin. Vi har bare ikke haft fokus på det, men har fulgt lovgivningen,« siger han.

Læs også: Gensplejsede svin kan spare miljøet for tonsvis af fosfor

Professor på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet Hanne Damgaard Poulsen vurderer, at zinkindholdet pr. kg foder givetvis kan reduceres til svin, der er i fysiologisk stabile perioder af deres liv. Det gælder primært ældre smågrise og slagtesvin, men også i fysiologisk stabile perioder af søernes redproduktionscyklus.

»Her er jeg generelt ikke bekymret for en nedsættelse. Til gengæld er jeg meget bekymret, hvis det vedtages at nedsætte zinkindholdet i foder til fravænnede grise,« siger hun.

»Vi bør gå væk fra kun at tænke i koncentrationer i foderet, men derimod tænke i samlet daglig mængde. Slagtesvin har brug for mindre zink end smågrise, da de æder mere. Ergo bør grænseværdien ligge lavere for slagtesvin, men højere for fravænnede grise,« siger Hanne Damgaard Poulsen.

Læs også: Landmænd bruger resistensfremmende zink i stedet for antibiotika

Aarhus Universitet er netop i gang med flere større undersøgelser, der skal fastlægge de konkrete zinkbehov for svinene i forskellige livsfaser, så der bliver mulighed for kun at give den nødvendige mængde.

EU’s fødevaremyndighed EFSA er desuden gået i gang med at se på behovet for kobber i forskellige husdyr, mens EU-Kommissionen har fremsat et første forslag til nye maksimumindhold for zink, baseret på 2014-anbefalingerne fra EFSA.

Fødevarestyrelsen ser derfor ingen grund til at begynde at skrue på indholdet i Danmark, før denne eventuelle nye lovgivning om foderet er ude, understreger fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) som svar til et spørgsmål fra SF’s Lisbeth Bech Poulsen.

»Da EU-Kommissionen arbejder på forslag om reduktioner af de tilladte maksimumindhold for zink i foder, er der på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at indføre særlige danske regler på området,« lød det i sidste uge fra ministeren.

Kommentarer (7)

Hvad med belastningen af befolkningen med kobber og zink fra landbrugsproduktionen?
Hvilken betydning har det for menneskers helbred, at Landbruget årligt udleder ca. 2000 tons kobbersulfat til miljøet gennem svinegyllen?

Belastning med kobber kan medvirke til en lang trække sygdomme og symptomer. Kobber er f.eks. blandt de tungmetaller, som kan medvirke til dannelse af fejlfoldet alfa-synuclein, der bliver giftigt for cellerne, hvilket kan medfører sygdommen Parkinsons Sygdom, såfremt organismen ikke klarer "at rydde op" for disse fejlfoldede proteiner.

Testes så parkinson-patienter eller andre patienter, hvor symptomerne kunne tyde på kronisk kobberforgiftning, for ophobet kobber i indre organer?
Herunder kan man se, at danske neurologer tror, at kobberophobning i organismen kan testes ved ”bestemmelse af serumkobber, kobberudskillelsen i døgnurin samt se-coeruloplasmin”.

Dette, imens dyrlæger, biologer og agronomer ved, at der hos dyrene er omvendt proportionalitet, således, at lavt serumkobber, lavt kobber-indhold i urin kan være diagnostisk tegn på abnormt store lagrer af kobber i indre organer som f.eks. leveren.

Dokumentation for min påstand:
http://www.danmodis.dk/sites/default/files...
side 24
PARAKLINISKE UNDERSØGELSER
Som led i udredningen af PS og differential diagnoser anbefales basis undersøgelse med EKG og biokemisk undersøgelse af blod som bør indeholde organmarkører, endokrin, hæmatologisk og inflamatorisk status.
Patienter med debut af PS før 40– 50 års alderen bør undersøges for Wilsons sygdom med bestemmelse af serumkobber, kobberudskillelsen i døgnurin samt se-coeruloplasmin og undersøgelse for Kayser Fleischer ring i cornea med spaltelampe hos øjenlæge.

  • 3
  • 0

Gode og gode...
I organisationen Landbrug & Fødevarer, er chefkonsulent på Videncenter for Svineproduktion Niels Jørgen Kjeldsen enig i, at foderet skal blandes ordentligt, men at han også mener, at man skal se på svineavlernes gennemsnitlige forbrug.
"Selvfølgelig skal landmændene rette ind og overholde lovgivningen. Det arbejder vi altid med. For det er heller ikke godt for produktionen at svinge meget. Men det er tåbeligt at tale om enkelte stikprøvers overskridelser, når det er gennemsnittet over tid, der betyder noget for miljøet,"

Desuden mangler artiklens forfatter at gøre opmærksom på at der 'kun' er overskridelser i hver tiende prøve og det kun er en håndfuld der ligger i den ekstreme ende.

  • 3
  • 2