Ydmyghed og idealisme er et must
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ydmyghed og idealisme er et must

Minefelter i Angola, det krigshærgede Libanon og tsunamiens ufattelige ødelæggelser i Indonesien og Sumatra er blot nogle af de brændpunkter, som Hans Christian Krarup har oplevet som ingeniør udsendt for Ingeniører Uden Grænser.

»Bare fordi nogle mennesker er født på den anden side af en grænse, er det ikke i orden, at de har det så meget dårlige end mig. Det er den samme klode, vi lever på,« siger 37-årige Hans Christian Krarup.

Siden han var helt ung, har et brændende engagement og et stort ønske om at hjælpe mennesker i den største nød givet ham en mildt sagt usædvanlig ingeniørkarriere. Det er et arbejdsliv, som kræver en vis støbning:

»Ydmyghed og idealisme. Det skal du besidde,« siger han og uddyber:

»Vi vil helst undvære verdensmestertyperne - dem, der tror, at de kan klare alt. Man skal være rimelig robust, have ro på hjemmefronten, en sund skepsis og begge ben på jorden,« siger Hans Christian Krarup, der dog også pointerer, at mange mennesker kan klare mere, end de tror.

Vand er en menneskeret

Hans Christian Krarup har speciale i rent drikkevand. Og det skyldes nok en bestemt begivenhed i Nigeria helt tilbage i 1993, hvor han som ung maskinarbejder arbejdede for Mission Afrika.

»Jeg havde været nede med dynamit ti gange i samme brønd for at sprænge vej ned til grundvandet. Og det syn af glæde, der mødte mig, da landsbyboerne endelig så vandet, kan ikke beskrives. Det fik mig til at tænke, at vand simpelthen må være en menneskeret,« fortæller han.

Siden dengang er det gået slag i slag med nødhjælpsarbejde over hele verden. Ingeniøruddannelsen kom i hus i 2002 fra Ingeniørhøjskolen i Århus.

Ung og uden forpligtelser

At løbe tør for ligposer efter tsunami-katastrofen, at have en ambulance med til sig selv på turen ud i et minefelt eller at forsøge at sove, mens israelerne bomber Libanon kalder Hans Christian Krarup tankevækkende. Og især det faktum, at han er nygift og har et barn på vej sætter tankerne om fremtiden i gang hos ham. Det er også derfor, at det nok er bedst, at man er ung uden for mange forpligtelser, hvis man vil af sted med IUG, mener han.

»Som ung er man idealist, og det er lettere at kunne stå standby, hvis du ikke er for sat,« siger han og understreger, at man skal tænke over, at det ikke bare er et kontorjob fra 9-17:

»Du møder stor sorg og rent kaos, det gør ondt, og du bliver mærket af det, men hvis du kan håndtere det, så kan det, du får igen, ikke gøres op i penge eller noget som helst andet.«

Fakta: Ingeniører uden grænser

Ingeniører Uden Grænser er en selvstændig organisation, som er medlem af en international sammenslutning kaldet Engineers without Borders International.

IUG's beredskab i Danmark består pt. af cirka 25 ingeniører, der med timers varsel kan tage af sted til katastroferamte områder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten