Yderligere to svenske reaktorer lukkes inden 2020
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Yderligere to svenske reaktorer lukkes inden 2020

Få måneder efter tyske E.ON besluttede at lukke begge reaktorer på kernekraftværket i Oskarshamn inden 2020, følger Vattenfall nu trop.

Læs også: Hovedejer vil lukke svensk atomreaktor midt i milliard-opgradering

Den svenske energiproducent, som er hovedaktionær i kernekraftværket Ringhals, meddelte i fredags, at reaktor 1 og 2 skal lukkes inden 2020.

Dermed står det klart, at antallet af reaktorer i Sverige vil være reduceret fra ti til seks om højst fem år.

Bestyrelsen besluttede at stoppe alle investeringer i 2017, hvorfor de to reaktorer efterfølgende maks. kan være i drift til 2020.

»Vores analyser af bestyrelsens beslutning indebærer, at Ringhals 1 og 2 under de nuværende forudsætninger højst kan være i drift frem til 2020. Det er naturligvis beklageligt, men det er en nødvendig beslutning for mig som administrerende direktør og ansvarshavende at efterkomme bestyrelsens beslutning om at begrænse investeringerne. Samtidig har vi nu fået en tidsramme at arbejde ud fra, når vi skal planlægge og dimensionere den videre drift,« udtaler Eva Halldén, direktør for Ringhals, i en pressemeddelelse fra Vattenfall.

Markedet gør det svært

Allerede umiddelbart efter det svenske valg sidste efterår stod det klart, at der ville ske lukninger af svenske kernekraftreaktorer. Dengang blev der peget på Oskarshamn 1 og 2 og Ringhals 1 og 2, som er de fire ældste reaktorer i Sverige. Det viste sig altså at holde stik.

Læs også: Knockout til svensk atomkraft: Nye reaktorer droppes, og gamle må lukke

Som i tilfældet med de to reaktorer i Oskarshamn, er det ifølge Vattenfall den lave elpris og den høje svenske effektskat, der har medført lukningerne af Ringhals-reaktorerne. Det er med andre ord ikke længere rentabelt at holde dem kørende.

»Naturligvis ville jeg ønske, at vi ikke havde behøvet tage beslutningen om at begrænse investeringerne. Ringhals 1 og 2 er i årenes løb blevet ombygget og moderniseret, så de opfylder de krav, der stilles til nye anlæg. Men desværre giver de markedsøkonomiske forhold os ikke råderum til at fortsætte med at gennemføre de fremtidige nødvendige investeringer,« siger Torbjörn Wahlborg, bestyrelsesformand for Ringhals AB og Head of Generation i Vattenfall, i pressemeddelelsen.

Bestyrelsesformanden slår fast, at de to øvrige reaktorer i Ringhals, 3 og 4, ikke vil blive berørt af investeringsstoppet i 2017.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det var da dejligt. Saa kan vi faa noget mere CO2-udledning og varmere vejr. Naeste skridt maa vaere at forbyde olie og gas og gaa tilbage til kendte teknologier som kul og toerv. De burde ogsaa forbyde hjulet som vaerende for fremadskuende.

  • 12
  • 26

Men i längden vinner alltid teknik över politik.

Den gröna rörelsen i Sverige är livrädda för att en stor andel av väljarkåren ska inse att det redan finna kommersiella reaktorer som drivs av att destruera alla ämnen i svenskt kärnafall som motiverar längre slutförvar än 300 år och de sämsta frigör då 70ggr så mycket energi som de avfallsproducerande reaktorerna gjort.

Till det kostar de bråkdelen av vad vind och solkraft kostar, faktiskt mindre än den utbyggnad av elnät som sol och vind kräver.

Med teknikförbud, höjning av straffskatt och kraftiga subventioner till alternativ kommer troligen Sverige stänga många fler reaktorer i förtid efter de två i Barsebäck.

Fundera på hur många moderna walk away safe reaktorer som skulle byggts i Sverige med lika stor satsning som vindkraft i landet fått?

Tänk att bara förtida stängning av Barsebäck kostade direkt (utan den största kostnaden som var i högre elpris och ökad miljöbelastning från dansk kolkraft som trots avancerad rening släpper ut 500ton partiklar och 5000 ton svaveldioxider per år) mer än BN-800 som är en natriumkyld snabb reaktor som idiotiskt nog använder öppen rankine cykel och vatten varför den har 20% lägre effektivitet och 30% högre kostnad än om den använde sluten brayton cykel och superkritisk CO2 vilket efterföljarna lär få under 2020:talet.

Energipolitik hade med säkerhet, miljö och resursskapande att göra i Sverige till mitten av 1980:talet.

Numer handlar energipolitik enbart om att maximera politiskt makt.

Fundera annars på varför både Danmark och Sverige beskattar elanvändning mångdubbelt högre än bevisligen mycket mer miljöbelastande konsumtion.

  • 7
  • 9

Gunnar har ret når han skriver "Men i längden vinner alltid teknik över politik."

Men det han har ret i er at det ikke længere er behov for A-kraft i de nordiske lande. Det er der flere grunde: (her nævnt i prioriteret rækkefølge)

1: Tidlige varmede svenskerne (og nordmændene) sig med elvarme - nu bruger de varmepumper, som er 3-4 gange så effektivt.
2: industrierne har effektiviseret og bruger ikke så meget el mere.
3: vindmøller producere nu så meget at det faktisk betyder noget for elmarkedet.
4: fjernvarme afløser elvarme.

I Norge og Sverige bruger de stadig 3-4 gange så meget el pr indbygger som i Danmark og Tyskland, så derfor er der nok et meget betydeligt besparelsespotentiale. Derfor er det oplagt at der (som nu) vil være meget lave elpriser i de nordiske lande mange år frem.

  • 23
  • 10

Det kan da ikke passe!
Verdens billigste, sikreste og mest stabile energikilde standses, i landet med de sikreste værker?
- Er kapitalismen og markedsøkonomien da gået helt amok?
Statstilskud var, åbenbart, ikke nok.

/Sarcasm

  • 20
  • 7

Det er vist frit efter Holberg at argumentere: "de bruger 3-4 gange så meget som os, ergo .....". Jo, jo, og hvis sten havde vinger ....

Naturligvis har Sverige og Norge indstillet sig på den lave elpris.
Derfor er f.eks. huse sandsynligvis konstrueret med en økonomisk-optimal isoleringstykkelse. Derfor er der naturligvis, som i Danmark, et stort potentiale for energibesparelse. Og det gælder sikkert alle andre steder for elforbrug.

Men det er jo iøvrigt ikke indlysende, at en omlægning fra el til anden energiform er økonomisk fornuftig i Sverige og Norge.
Tænk på etableringsomkostningerne, hvor en velfungerendenfrastruktur (el) skal erstattes med ..... Ja, hvad ?

  • 4
  • 4

ikke længere er behov for A-kraft i de nordiske lande

Det forekommer at være en lettere skråsikker udtalelse, selvom meddelelserne, først fra E.ON og nu Vattenfall peger i den retning. Bidraget til elproduktion fra akraft i Sverige var i 2014 62,2 TWh mod 63,6 TWh i 2013, efter dykket til 50 TWh i 2009. Vandkraft bidrager med 50-80 TWh, 64,2 TWh i 2014. Den svenske vindkraftproduktion er steget stejlt i de seneste 4-5 år, til 11,5 TWh i 2014 (med en samlet installeret effekt på 5420 MW). I samme periode er elproduktionen fra kraftvarmeanlæg faldet fra 20 til 13,3 TWh.

Jeg forstår ikke helt, hvorfor du mener at varmepumperne har æren? Elforbruget i de svenske husholdninger har svinget (primært i takt med graddagtallet, går jeg ud fra) mellem 40 og 45 TWh siden 1985. Hvis man er meget venlig, kan man sige, at der har været et lille jævnt fald fra 45 TWh i 2008 til 41 TWh i 2014.

Industriens elforbrug er siden 2006-07 faldet jævnt, fra 58 TWh til 49 TWh i 2014. Sveriges samlede produktion i 2014 var 151,2 TWh, nettoeksporten var 15,6 TWh, så bruttoforbruget var 135,6 TWh (139,5 TWh efter graddagkorrektion).

Der gør sig en del misforståelser gældende vedr. sammenligninger af forskellige landes elforbrug/capita, når der er udbredt brug af el til opvarmning i et eller flere af de indgående lande.

Det samlede elforbrug pr. capita i Sverige er faldet marginalt fra 15,8 MWh i 1990 til 14,3 MWh i 2012. I Norge lå man på 23,4 MWh i 1990 og 25 MWh i både 2000 og 2010, men man droppede til 23,7 MWh i 2012. I både Tyskland og Danmark har man har ligget på 6-7 MWh i samme periode.

Hvis man alene betragter elforbruget i husholdningsselktoren, ligger Norge igen højst, med 7415 kWh i 2012, Sverige er nr. 2 med 4084 kWh og Tyskland og Danmark ligger i bunden med 1600-1700 kWh.

Elprisen for villakunder med elvarme lå i 2009-10 på 160 öre/kWh inkl. skat, men den er faldet til 120 öre i 2013-14.

Kilder: http://www.svenskenergi.se/Elfakta/Statistik/ og IEA-database, 1990-2012

  • 12
  • 0

læg hellere skat på CO2 og klimaskadelige energikilder!


Hvor mange tons sten skal transporteres knuses og udvindes uran fra, og er energien til det CO2 neutral?

Er værker der er designet og bygget for mange år siden, og som for længst er ude over normal livscyklus sikre?

Sverige kan supplere sin hydro kraft med sol og vind, det koster ikke meget CO2.
Energi fra sol og vind kan give en kort pause, men før eller siden skifter vejret, og eller årstiden igen, dvs med den mængde reguler kraft de har til rådighed kan de roligt regne med gennemsnittet

A-kraft forsvinder pludselig i mange måneder, revner i beton, brændsels stænger der knækker, eller hvad som helst der kan ske på hele klodens værker kan slå tilbage som en boomerang til værkerne i Sverige, tilmed uden at man ved hvornår eller om værkerne kommer tilbage i drift, så det er forståeligt at Sverige vil over på noget mere stabilt.

  • 14
  • 9

Denne her nyhed kommer lige i kølvandet på Électricité de France gruppens revideret tidsplaner for deres to bygge projekter af a-kraftværker i Frankrig og England.

Flamanville EPR (Frankrig): Yderligere forsinket, reaktor start er nu sat til Q4 2018. Prisen er nu mere end tredoblet fra € 3.3 milliarder til € 10.5 milliarder.

Hinkley Point C (England): Yderligere forsinket, og vil ikke være færdig i 2023. Tidshorisonten for reaktor start er nu ukendt. Finansieringen er endnu ikke på plads, da flere investorer er sprunget fra.

  • 18
  • 0

A-kraft forsvinder pludselig i mange måneder, revner i beton, brændsels stænger der knækker

Hvis der evt. skulle være en enkelt læser, der er interesseret i fakta om tilgængeligheden på svenske akraft-reaktorer, kan man med fordel kigge i tabel 8 på side 35.

Det fremgår heraf, at tilgængeligheden under et på årsbasis for alle 10 reaktorer, der p.t. er i drift, har svinget mellem 64,0% i 2009 til 78,0% og 75,9% i 2014.

Der har været 'bundskrabere': 15,2% på O3 og 17,4% på R1 i 2009, 0,0% på O1 i 2012, 15,1% på O1 i 2013 (men 755,1% i 2014) samt 35,6% på O2 i 2013 og 0,0% på O2 i 2014.

Og der har været 'broskabere': 93,8% på F1 i 2010, 94,4% i 2014, 93,9% på F2 i 2011, 93,1% på F3 i 2012, og 92,0% på O2 i 2010, 91,3% på R2 i 2009, 91,2% på R2 i 2012 samt 92,8% på R4 i 2009 og 91,2% på R4 i 2013.

  • 15
  • 0

Som i Tyskland havde regeringen brug for nogle ekstra stemmer.
Det eneste man kunne finde var 'de grønne' og de krævede deres betaling.
Tilsyneladende er regeringsmagten vigtigere end industriens bæredygtighed.

  • 6
  • 16

Jeg forstår ikke helt, hvorfor du mener at varmepumperne har æren?


Det gør jeg heller ikke, men pointen om at der ikke længere er brug for akraften, forstår jeg godt, selvom den er sat noget på spidsen.

For at starte med varmepumperne; der har gennem flere år været en forventning om faldende elforbrug, bl.a. af denne årsag, men det opvejes til dels af en forventning om et stigende elforbrug i den norske olieindustri.

Det er nu næppe derfor elpriserne pt er så lave, som de er. Det skyldes derimod en kombination af flere forhold, herunder:

  • Vinteren har været mild, og forbruget derfor relativt lavt.
  • Der har været rigeligt nedbør, så vandstanden i de skandinaviske magasiner står højt (pt 90% fulde)
  • Det har blæst godt i de sidste 12 måneder, og vindkraften er i kraftig vækst i Norden.
  • Gaspriserne er pressede pga den lave oliepris.
  • På den lidt længere bane, er der udsigt til at finnerne kobler 1,6 GW atomkraft ind.

De lave elpriser har også lagt en dæmper på interessen for at installere vindmøller i Norden, så der forventes et fald i installationerne i de næste par år, men det er jo væsentligt at bemærke, at der faktisk stadig er et godt marked for at installere vindmøller i Norden - også i Danmark, på trods af at man strammede tilskudsordningen til vindmøller fra 1. Januar 2014.

Der er ingen tvivl om at den voksende vindmøllekapacitet er indvirkende på markedsprisen, og en del danske kraftværksblokke er da også blevet lukket, som konsekvens deraf.

Sverige er på kort tid nået op på samme kapacitet vindproduktion som Danmark, så det er ikke overraskende at turen nu er kommet til de store svenske kraftværksblokke.

Når Svenskerne nu lukker 2,5 GW atomkraft, så er det ikke kun fordi Vattenfall og Eon sparer de fortsatte O&M omkostninger, men også pga en forventning om at få en bedre markedspris for deres øvrige elproduktion i Norden.

Den højere pris de forventer, vil ikke bare øge indtjeningen fra de øvrige eksisterende anlæg (vind så vel som vand og atom), men også øge interessen igen for at installere nye møller, hvormed prispresset vender tilbage.

Eon og Vattenfall må hele tiden tage fornyet stilling til om de givne markedsvilkår, giver tilstrækkeligt mange timer, med en markedspris, der er høj nok til at dække vedligeholdet i den resterende levetid på de tilbageværende akraftværker, og hvis markedsudsigten ser ud for de resterende reaktorer, som den pt gør for de der nu lukkes, så må man formode at de resterende ryger samme vej, en efter en.

Elprisen er ikke så høj i perioder, hvor det ikke blæser, at det kan opveje reaktorernes underskud, når vindkraften blæser elpriserne ned.

Den backup klarer vandkraften mao alt for godt, og skulle der komme tørår, hvor det kniber med denne backup, så er det langt billigere at have en kapacitet af gas- og biokraftværker stående standby.

Lukningen af Ringhals 1 og 2 indikerer at selv afskrevne svenske akraftværker ikke kan konkurrere mod de vindmøller, som der fortsat opstilles flere af, trods de lave elpriser, og markedet indikerer på ingen måde et behov for kraftværksblokke, med relativt høje marginalomkostninger, som kører mere eller mindre kontinuerligt.

Så ja - der er en del der indikerer at der ikke længere er brug for akraften.

Dermed selvfølgelig ikke sagt at de lukker alle på en gang. Mon ikke OL3 får lov at køre i nogle år (hvis den ellers kommer i drift), på bekostning af nogle af de ældre med højere driftsomkostninger?

  • 18
  • 1

Hinkley Point C (England): Yderligere forsinket, og vil ikke være færdig i 2023. Tidshorisonten for reaktor start er nu ukendt. Finansieringen er endnu ikke på plads, da flere investorer er sprunget fra.


Hvilket begynder at blive ganske kritisk for UK.

Året 2023 er det år hvor UK har forpligtet sig til at lukke et stort antal gamle kulkraftværker, og hvor 14 ud af 16 af deres akraftværker passerer udløbsdatoen.

http://www.globalconstructionreview.com/se...

HPC er i høj grad blevet markedsført på at det skulle holde lyset tændt efter denne dato.

Det mest sandsynlige er vel så at der bliver installeret en stribe billige gaskraftværker, for at holde lyset tændt indtil HPC er klar.

Så får vi da endnu engang gjort klart hvorfor atomkraft kræver backup!

  • 16
  • 2

Een vindmølle slukkede for Sjælland og Skåne

Situationen var allerede kritisk efter den lange tørre, sommer, hvor vandreserverne i Norge og Sverige var helt i bund. Den pludselige oktoberstorm betød at de mange vindmøller producerede langt mere strøm end nødvendigt, og langt op i Sverige blev der skruet ned for produktionen af alt andet. Nogle få vandkraftværker med tilstrækkeligt vand i det nedre reservoir kørte "modsat" og pumpede vand op. I denne kritiske situation skete så det, der ikke burde kunne ske, nemlig at en af vindmøllerne i Jammerbugten løb løbsk og ikke kunne bremses, hvorefter vagthavende efter reglerne besluttede at standse alle øvrige vindmøller i området. Denne pludselige afbrydelse af effekt i et i forvejen kritisk system fik en domino-effekt. Frekvensen faldt til 49.2 Hz og flere og flere vindmøller blev stoppet automatisk. Kyndbyværket kunne ikke nå at følge med op og i den anden ende af produktionen kunne de svenske vandkraftværker heller ikke. Resultatet kender vi: Sjælland og Skåne blev mørklagt og først efter 6 timer lykkedes det at få strømmen tilbage til de første forbrugere. Direktøren for Vestas, der som bekendt er under konkursbehandling, nægter at udtale sig om uheldet på vindmøllen i Jammerbugten.

  • 2
  • 21

Der bliver stille spørgsmål ved den kobling jeg laver mellem A-kraft og varmepumper. Det vil jeg lige prøve at udrede. Pointen er at nå man skifter fra elvarme til varmepumper som opvarmning i private huse så falder elforbruget med det der svare til COPen for varmepumpen altså til ca 1/4.

Da en meget stor del af det norske og svenske elforbrug stammer fra opvarmning af huse er der derfor et meget stort besparelsespotentiale ved at skifte til varmepumper. - Derfor er der mindre brug for el nu end for 5-10 år siden. Og behovet for el til opvarmning falder forsat.

Hvorfor er det så A-kraft der må ud af markedet - jo fordi i det nordiske elsystem består primært af vandkraft (som har endnu lavere produktionsomkostninger end A-kraft) ,kraft og så lidt kraftvarme. Kraftvarmen køre når der er behov for varme, uanset elpriser. Derfor er der kun A-kraft tilbage til at kompensere for det vigende forbrug.

Endvidere har de i Norge og Sverige gode muligheder for at skifte fra elvarme til en eller anden form for biomasse.

Alt dette taler for at der ikke længere er behov for A-kraft. Det ser faktisk ud til at der er besparelsespotentiale til at Norge og Sverige kan klare sig med vandkraft alene.

  • 4
  • 1

DET var jo en mulighed. Jeg har også en version, hvor en vindmølle vælter og slår et par mennesker ihjel. Og en, hvor nødstrømsanlægget på "Riget" er blevet hacket, så det ikke virker.

Hvad med den hvor en triviel kortslutning i en transformaterstation får en svensk atomreaktor til at SCRAMME, gå af elnettet, slår kontrolelektronikken ud til backup elsystemerne så halvdelen af dieselgeneratorene ikke kan kobles ind, hvorved alt redundans i kølesystemerne bortfalder?

Eller er det for langt ude ?

  • 15
  • 0

Det er der regnet på. Totalt set har akraft samme udledning af CO2 som sol og vind.


Du har ret, Sten, det er der regnet på - rigtigt meget endda, og fra rigtigt mange sider - men du husker vist enten forkert, eller bruger for ensidige eller forældede data. ;-)

NREL har skabt et meget fint overblik over analyserne via OpenEI.

Her ses LCA for CO2e/kWh specifikt for Wind (onshore, offshore) og Nuclear (PWR, BWR).

Havde man lavet samme analyse for 15 år siden, var man sandsynligvis kommet frem til det modsatte, og det skyldes vel:

  • Vindmøller er blevet meget mere effektive. En 2 MW vindmølle producerer f.eks. op imod det dobbelte, alene fordi vingerne er 30 m længere.
  • Man er gået grundigere til værks med analyser af energiforbrug og emissioner ifm mining, berigning, transport og slutdeponi.
  • Efterhånden som lageret af warheads er brændt af og de mest lødige uranreserver opbruges, så stiger energiforbruget (og CO2-udledningen) til fremstilling af brændsel.

Såhvidt jeg husker går der flere råmaterialer per produceret MWt til en havmøllepark end et akraftværk.

Mvh
Steen


Måske, men råmaterialerne har været igennem en helt anden process. Hvis du ser bort fra stensætningen på havbunden omkring monopilen, består omkring 94% af en havmøllepark af stål, kobber og aluminium, som let kan recycles til nye materialer, med et relativt lille energiforbrug.

Glasfibervingerne, samt afdækning af nacelle og nav, som udgør det meste af de resterende 6%, kan afgasses ved pyrolyse og recycles til isoleringsmateriale, med negativt energiforbrug (dog med frigivelse af fossilt CO2), men bliver det ikke endnu, fordi det er tilladt (og dermed billigere) at deponere glasfiberaffaldet.

Dette skal jo holdes op imod at en meget stor del af materialeforbruget ved akraft, inklusiv brændsel, er en éngangsprocess, som starter ved minedrift og slutter med varigt deponi.

En ting som heller ikke må overses, er det meget store vandforbrug, både ved minedrift, berigning, drift og affaldsdeponi.

Tjek denne analyse (figur 4 og 5).

  • 15
  • 0

Een vindmølle slukkede for Sjælland og Skåne

Situationen var allerede kritisk efter den lange tørre, sommer, hvor vandreserverne i Norge og Sverige var helt i bund. Den pludselige oktoberstorm betød at de mange vindmøller producerede langt mere strøm end nødvendigt, og langt op i Sverige blev der skruet ned for produktionen af alt andet. Nogle få vandkraftværker med tilstrækkeligt vand i det nedre reservoir kørte "modsat" og pumpede vand op. I denne kritiske situation skete så det, der ikke burde kunne ske, nemlig at en af vindmøllerne i Jammerbugten løb løbsk og ikke kunne bremses, hvorefter vagthavende efter reglerne besluttede at standse alle øvrige vindmøller i området. Denne pludselige afbrydelse af effekt i et i forvejen kritisk system fik en domino-effekt. Frekvensen faldt til 49.2 Hz og flere og flere vindmøller blev stoppet automatisk. Kyndbyværket kunne ikke nå at følge med op og i den anden ende af produktionen kunne de svenske vandkraftværker heller ikke. Resultatet kender vi: Sjælland og Skåne blev mørklagt og først efter 6 timer lykkedes det at få strømmen tilbage til de første forbrugere. Direktøren for Vestas, der som bekendt er under konkursbehandling, nægter at udtale sig om uheldet på vindmøllen i Jammerbugten.


Nu er det jo meget heldigt at der ikke må være nogen effektreduktion fra vindmølleproduktionen ned til 49 Hz og at vindmøllerne skal fortsætte med at producerer helt ned til 47,5 Hz i op til 30 minutter... Det hænger selvfølgelig sammen med at den automatiske frekvensaflastning træder i kraft ved 49,0 Hz (Vest Danmark) og 48,5 Hz (Øst Danmark)... Desuden så har Energinet.dk jo hele 30 minutter til at foretage en manuel frekvensaflastning og netselskaberne er forpligtet til at kunne gennemføre en 100 % nedlukning af forbruget på 15 minutter... (Gad vide om der sidder nogle ansvarlige og tænker over disse ting???)

Da man jo har en helt del prognoser for hvordan vinden vil udvikle sig, så kommer det heller ikke bag på de kære systemansvarlige hvis vinden pludselig lægger sig eller den bliver så kraftig at vindmøllerne kobler ud...

Man kan selvfølgelig forestille sig en kopi af situationen fra 2003 hvor en samleskinnefejl fik smidt Ringhals af nettet (3.200 MW) som fik Sydsverige og Sjælland til at gå i sort... Men så skal man først have installeret så store vindproduktioner i samme område... (Hvilket man kan frygte vil ske i fremtiden hvis ikke der er folk der tænker sig om)

Men hvordan kan det være at et problem i Jammerbugten giver problemer for Sydsverige og Sjælland? Du skriver ikke noget om at hele Jylland går i sort og at det breder sig til Tyskland og hele Sydeuropa??? (Hvilket vel er et større område end Skåne og Sjælland???)... I 2006 var der jo op mod 10 millioner mennesker uden strøm da en simpel fejl bredte sig i Sydeuropa og dominoeffekten blev først stoppet i Tyskland...

  • 7
  • 1

Da en meget stor del af det norske og svenske elforbrug stammer fra opvarmning af huse er der derfor et meget stort besparelsespotentiale ved at skifte til varmepumper. - Derfor er der mindre brug for el nu end for 5-10 år siden. Og behovet for el til opvarmning falder forsat.


Det er bare ikke hvad statistikken siger. Elforbruget i Sverige har været stort set uændret fra 1985 til 2014. Især det private elforbrug har ligget stabilt på 40-45 TWh/y.

Det historisk højeste elforbrug i privatsektoren, var i 2010, hvor vinteren var meget kold, modsat de to seneste vintre, som var relativt milde. Hvis man laver en korrektion ift vintertemperaturen, vil man næppe se nogen faldende tendens i dette forbrug.

Elforbruget i servicesektoren har ligget meget stabilt omkring det historiske maksimum på 36-37 TWh/y i de sidste 10 år, og viser ingen tendens til fald

Derimod ser man et klart fald i industriens elforbrug, fra 58 til 48 TWh/y, mest som konsekvens af finanskrisen i 2008-2009 ... så man kan sige at det samlede elforbrug er faldet med ca 10%, pga lavkonjunkturer og milde vintre.

http://www.svenskenergi.se/Global/Statisti...

Renser man dataene for temperatur- og konjunkturudsving, tror jeg ikke på at der er en betydeligt faldende tendens.

Jeg siger ikke at der ikke har været et faldende forbrug af el til opvarnming, og at dette ikke i stor udstrækning skyldes varmepumperne, men de har ikke kunnet opveje andre sektorers og forbrugskilders øgede forbrug, og kan derfor heller ikke ikke i sig selv være årsagen til den meget lave elpris.

Det kan heller ikke forklare det kraftige fald i elprisen fra 2010 til 2014, for havde boligopvarmningen i Sverige generelt krævet et større elforbrug, så ville det jo have medført et endnu større fald i forbruget fra 2010 til 2014, pga de varierende vintre.

  • 2
  • 0

Hej Søren

Du har ret i at det nok kan være vanskeligt at se ud af statistikkerne. Men hvis du ser på at mange huse konvertere fra ren elvarme til varmepumper så må det give en væsentligt besparelse.

en måde at se det på er dels at se at el til varmeformål er faldet siden det toppede i 1998 og at den totale mængde af energi til opvarmning er faldet markant gennem flere årtier.

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esr...

  • 0
  • 0

Du har ret i at det nok kan være vanskeligt at se ud af statistikkerne. Men hvis du ser på at mange huse konvertere fra ren elvarme til varmepumper så må det give en væsentligt besparelse.


Jo, men elpriserne falder jo ikke fordi der er en besparelse indenfor en begrænset del af elforbruget. De falder hvis der er et generelt fald i forbruget og/eller der er et generelt øget udbud af el.

Det er sandsynligvis mest det sidste, der er tilfældet, primært pga den høje vandstand og den voksende kapacitet af vindmøller.

Den høje vandstand er jo til dels en konsekvens af at der har været et lavere elforbrug forud - men det må tillægges de seneste milde vintre, og ikke en pludselig vækst i varmepumper, siden 2010.

Bemærk også; det er især i de sidste 3 måneder elprisen har været lav, og det kan varmepumper jo ikke have haft stor indflydelse på.

Jeg vil næsten tro at solcellerne har haft en større indflydelse på elprisen, her i sommers. De har jo ikke gjort meget andet end at gøre det sværere for vandkraften at afsætte al den overskydende energi, der strømmer til de skandinaviske magasiner, her om sommeren.

I de næste uger strømmer der nok mindst ligeså meget energi udenom de norske og svenske turbiner som de danske og svenske solceller har genereret hele året!

  • 1
  • 0

Jeg har siddet og moslet med et regneark og lavet en del grafer for at få flere facts på bordet, hvad angår elproduktion og elforbrug i Sverige (og sekundært hvad angår sammenligninger mellem elforbruget i Sverige, Norge, Tyskland og Danmark).

Og nu må jeg hellere se at komme tilbage på banen, fordi jeg kan se, at Søren Lund allerede har taget et par runder. Og nu kom Jens Møller Andersen også på banen igen.

Lad mig begynde med at henvise til de grafer, som fremgår af dette link, og baseret på mit regneark med data fra ENTSOE, IEA og Svensk Energi:
https://www.dropbox.com/s/uh3h3eovkfenxwo/...

Der er 3 sider med ikke mindre 10 grafer, først 3 grafer om Sveriges elproduktion, derpå 3 med forskelligt fokus på Sveriges elforbrug og til sidst 2+2 grafer med elforbrug og varmeforbrug i husholdninger i Sverige, Norge, Tyskland og Danmark.

Ja, Jens Møller Andersen, vi er da enige så langt, at en stor del af det norske og svenske elforbrug bruges i husholdningerne pga. den store rolle som elvarme spiller i de to lande. I Sverige har husholdningernes andel af det samlede elforbrug varieret ganske lidt mellem 30 og 32-33%, fra 1990 til 2012. I Norge er andelen faktisk steget svagt fra 31% i 1990 til 34%.

Søren Lund har allerede knyttet et par gode, supplerende kommentarer til den graf (Svensk Energis 2014 årsrapport), som jeg henviste til i går, og som jeg har medtaget som Graf 5 i linket. Så den udvikling vil jeg ikke sige mere om.

Jeg vil i stedet henvise til Graf 6, som viser at man i Sverige har haft endnu mere held end i Danmark med at udfase de individuelle oliefyr med tilhørende olieforbrug. Til gengæld spiller naturgas slet ikke nogen rolle i Sverige. Omvendt spiller individuel biomasse en større rolle i Sverige end i Danmark. De to store spillere, hvad angår husholdningernes energiforbrug er dog el og fjernvarme. Elforbruget har hele vejen fra 1990 til 2010 været større end fjernvarmeforbruget, og jeg vil faktisk vove den påstand, at fjernvarmeforbruget (eller måske skal man sige varmemarkedsandelen) i Sverige har toppet, selvom faldet fra 2010 til 2012 også kan skyldes forskelle i graddagtallet. I Danmark har det klimakorrigerede fjernvarmeforbrug i husholdninger i alt nærmest været konstant siden 2000. Jeg antager, at det samme kan være ved at ske i Sverige under indtryk af udviklingen på elmarkedet, som skubber til nye løsninger for at dække varmebehovet på andre måder end overskudsvarme fra elproduktion, som ikke kan klare sig i konkurrencen.

Hvordan det kommer til at gå, når Sverige skal forberede sig til at undvære outputtet fra 2+2 akraftreaktorer, vil jeg ikke sige ret meget om. Jeg vil blot henvise til Graf 1-3, der viser udviklingen i sammensætningen af Sveriges elproduktion, nettoudvekslingen og elforbruget. Der bliver noget at erstatte, enten med mere vind (8% af elforbruget i 2014) og biomassestrøm (15%), enten af egen avl eller ved øget import. Til sammenligning bidrog med akraften med 46% af forbruget og vandkraft med 47%.

  • 9
  • 0

Lad mig begynde med at henvise til de grafer, som fremgår af dette link, og baseret på mit regneark med data fra ENTSOE, IEA og Svensk Energi:


Flot arbejde, Mads!

Det er præcis graf # 5 jeg hentyder til i Elåret 2014. Uden at modsige at anvendelsen af varmepumper er steget gennem årene, i øvrigt sammen med øget brug af fjernvarme, har medført et lavere elforbrug til boligopvarmning, så kan det jo ikke være årsagen til den lavere elpris, når det samlede husstandsforbrug ikke er faldet (set bort fra varierende vintertemperaturer).

Den graf jeg mener siger mest om årsagen til at svenske akraftreaktorer lukker, er graf # 2. Sådan lige på øjemål, ser produktionen fra vind og biomasse ud til at være steget med ca 1 TWh/mdr - eller 12 TWh/y - på 5 år.

(kigger man godt efter, ser man dog at det alene er vind, der står for de ekstra 12 TWh. Bio er vist faldet en anelse, hvilket hænger ganske godt sammen med falden elpriser)

12 TWh/y svarer til produktionen fra Ringhals 1 og 2 med en CF på 75%, som omtrent har være normen for de svenske reaktorer gennem de sidste mange år.

Det korte af det lange er vel at disse to blokke nu er blevet fortrængt 1:1 af den øgede vindkraft, men da de endnu ikke er lukket (R1 kører, R2 kørte sidste vinter, og starter snart igen efter en reparation af bundpladen), presses elprisen af overproduktion fra Sverige, og resultatet er, som dine grafer også viser, at nabolandene (især Danmark) lukker ned for deres termiske elproduktion, og importerer billig el med arme og ben.

Ved at lukke R1 og R2 nu, opnås samme balance mellem produktion og forbrug som Sverige havde i 2012, alt andet (især vintervariationen) lige.

Den tredje reaktor, som står for lukning, er Oskarshamn 2, som er lidt mindre end R1 og R2. Det passer nok meget godt med at den fortsatte vindkraftudbygning også vil have fortrængt denne 1:1, inden vi når 2020.

Den svenske målsætning er svjh at vindkraften skal op og yde 30 TWh/år i 2020-2025.

Det svarer til produktionen fra halvdelen af de reaktorer, der var i drift i 2014, som derfor må forventes at fortrænge halvdelen af disse inden 2025, med mindre forbruget at el stiger markant inden.

Jeg gætter på de 5-6 mindste (og ældste) reaktorer lukkes inden 2025.

  • 7
  • 0

I budgetter til A-kraft anlæg bliver udgifter til nedtagning efter brug sjældent indregnet. Det er børnebørnenes problem! Vi hører at anlæggene i Sverige stopper driften, men hvad sker med reaktorbygningerne? Skal de stå til evig tid eller skal de rives ned, og affaldet opbevares i en gammel mine?
Vi har set, hvor svært det er at komme af med affaldet fra en lille forsøgsreaktor på Risø og få bygningen fjernet, så det bliver ikke nemmere med større anlæg.

Dette er baggrunden for at A-kraft aldrig bliver bæredygtigt, det udskyder bare problemerne til vore efterkommere.

  • 7
  • 7

Vi har set, hvor svært det er at komme af med affaldet fra en lille forsøgsreaktor på Risø og få bygningen fjernet,

Det er udelukkende et spørgsmål om politik. Den pragmatiske løsning med Risø affaldet ville være at eksportere det til Sverige som har måske verdens bedste affaldsprogram. Vi har bare politisk bestemt, at ve selv skal kunne håndtere det, og det holder vi fast i - uanset hvor det dumt det end er.

Ud fra at det nu ikke længere kan betale sig at holde liv i de svenske reaktorer har jeg mere end svært ved at konkludere, at KK er for dyrt - sorry. Hele energisektoren er så gennemsyret af planøkonomi,, at det bohstaveligt talt er umuligt for almindelige mennesker at finde ud hvad, hvad de totale omkostninger / kWh er for de forskellige teknologier.

mvh Flemming

  • 6
  • 0

... sådan som der gjorde i 2009-2010, da 3-4 reaktorer svigtede tilliden til den højt besungne "stabilitet og forudsigelighed".

Var det tekniske problemer eller nogen der skulle demonstrere nye boller på suppen?


Om du vil kalde det klumper i strømmen eller boller i suppen, er helt op til dig.

Hvis det havde været teknisk uproblematisk (og forsvarligt) at øge effekten under den kolde vinter, er jeg sikker på de havde gjort det, da elprisen det meste af tiden lå på 60-100 øre/kWh og i perioder over 1.000 øre/kWh.

Der findes et fint sammendrag over situationen her: http://www.svk.se/siteassets/om-oss/rappor...

  • 3
  • 1

men da Søren nu nævner de over 10 kr pr kWh
jeg har tit læst argumentet at "vaskemaskinen ikke skal støje om natten for at spare 5 øre"
men hvis en pris på 10 kr kan få folk til at lade være med at vaske i spidslast (det tror jeg på den kan)så har timeafregning jo absolut også en berettigelse.
Ser forresten lige i en anden artikel at Hinksley ligger på 90 øre pr kWh kan det passe?såt lort har vi da heldigvis ikke stillet an med.
Keld

  • 0
  • 0

Ser forresten lige i en anden artikel at Hinksley ligger på 90 øre pr kWh kan det passe?såt lort har vi da heldigvis ikke stillet an med.
Keld


Hinkley Point C er blevet garanteret en pris, der er låst fast på 2012-værdien af 92,5 £/MWh - dvs løbende justeret ift inflation - for al den strøm det kan producere i de først 35 år af levetiden.

De 92,5 £, inflationsreguleret ift 2012, hvilket vil sige at prisen allerede nu er ca 103 øre/kWh.

Når Horns Rev 3 idriftsættes i 2019 til 77 øre/kWh, vil den influerede pris for HPC være 118 øre/kWh*.

Når Anholt's faste garantipris på 105 øre/kWh udløber i 2022, vil HPC's garantipris være ca 130 øre/kWh.

Når HPC idriftsættes, hvilket nok tidligst bliver i 2025, vil de starte med en garantipris på 140 øre/kWh, som i løbet af de 35 år de er garanteret, stiger til 1.581 øre/kWh**.

Det skal nok blive interessant at følge de måbende britiske elforbrugere, når vindmøller og solceller installeres til fortsat faldende priser, mens den pris de kommer til at betale for strømmen fra HPC bare stiger og stiger.

*(såfremt inflationen fra 2012 til 2019 svarer til årene 2007 til 2014).
**(såfremt inflationen fra 2012 til 2060 svarer til årene 1966 til 2014).

  • 10
  • 2

I budgetter til A-kraft anlæg bliver udgifter til nedtagning efter brug sjældent indregnet. Det er børnebørnenes problem! Vi hører at anlæggene i Sverige stopper driften, men hvad sker med reaktorbygningerne? Skal de stå til evig tid eller skal de rives ned, og affaldet opbevares i en gammel mine?


Det følger svensk lov. Kernekraften skal selv finansiere og forsikre sig så der er råd til nedrivning. De skal også dække solidarisk og have overforsikring. Udgiften hertil fastsættes af myndighederne og den skal alene opkræves på brændsel inden for designlevetiden.

Det første der sker med bygningerne efter brændslet er fjernet er en kemisk rensning af primærkredsen. Det koster under 1% af det samlede nedrivningsbudget og det fjerner over 99% af strålingen.

  • 5
  • 0

Det følger svensk lov. Kernekraften skal selv finansiere og forsikre sig så der er råd til nedrivning.


Der er overhovedet ingen garanti for at det opsparede beløb dækker nedrivning og deponering.

Det eneste der er garanti for, er at når elproduktionen hører op ved en reaktor, så ophører indbetalingerne også.

Derefter ligger der et beløb, som skal dække 10-20 års servicedrift (drift, vedligehold, døgnbevogtning 24/7, administrations og personaleomkostninger, forsikringer osv) for anlægget, som ikke producerer.

Efter mange års servocedrift fjernes brændslet, primærkredsen renses, og bygningerne kan rives ned.

Derefter følger flere hundred års deponering (med løbende omkostninger), af affaldet fra 40 års elproduktion.

Før eller siden slipper den opsparede fond op, hvorefter de svenske skatteydere må betale for en elproduktion, som for mange generationers vedkommende aldrig er kommet dem selv tilgode!
.

De skal også dække solidarisk og have overforsikring. Udgiften hertil fastsættes af myndighederne og den skal alene opkræves på brændsel inden for designlevetiden.


Hvad har du at have ordet "overforsikring" i?

Svenske reaktorer er mig bekendt kun ansvarsforsikret op til de 3.300 mio SEK (2,6 mia DKK), som den svenske stat har fastsat siden 2001.

Til sammenligning har Fukushima-ulykken for længe siden passeret 1.000 mia kr!

Alt hvad en reaktorulykke måtte koste samfundet, udover 2,6 mia kr, er der kun de svenske skatteydere og evt. nabolande til at dække!

Hvis private forsikringsselskaber er enige med Lars A. i at 2,6 mia kr er at være "overforsikret", så må de jo kunne tilbyde en billigere forsikring med fuld ansvarsdækning på kommercielle vilkår.

Både Forsikringsbranchen og Europakommissionen har imidlertid allerede regnet på det, og kommer frem til ganske andre tal:

Versucherungsforen Leipzig:

"Werden diese unterschiedlichen Szenarien betrachtet, ergibt sich eine Haftpflichtversicherungsprämie, welche die Kilowattstunde in einer Spanne von rund 0,14 Euro bis 67,30 Euro verteuern würde. Dieser Aufschlag auf den regulären Strompreis müsste über den gesamten Zeitraum des Aufbaus der Deckungssumme gezahlt werden."

http://www.bee-ev.de/fileadmin/Presse/Mitt...

CE, Deltf (for DG Environment of the European Commission):

”Scenario B, in which all liabilities are covered at the upper damages estimates, results in premiums of 5.0 cEuro/kWh. This insurance scenario would thus lead to a tripling of current total generating costs.”

http://www.cedelft.eu/?go=home.downloadPub... (Side 132)

Så kan man jo overveje om ikke de sølle 4-5 øre/kWh (DKK) de svenske akraftoperatører pt betaler i effektskat, for at lade skatteyderne agere forsikringsselskab, er ganske nådigt sluppet!

  • 9
  • 6

Det kan da ikke passe!
Verdens billigste, sikreste og mest stabile energikilde standses, i landet med de sikreste værker?
- Er kapitalismen og markedsøkonomien da gået helt amok?
Statstilskud var, åbenbart, ikke nok.


Ringhals betaler 5øre/kWh effektskat, og det kan drives mere end 120% af designlevetiden.
Middelgrundens møller modtager 10øre/kWh støtte, og de holder under 70% af designlevetiden.

Ringhals har fuldt finansieret nedrivning.
Middelgrundens laug skal hjem og regne på det.

Ringhals 1 og Ringhals 2 har hver produceret mere CO2-let elektricitet end samtlige danske møller. hmmm..

  • 4
  • 5

Før eller siden slipper den opsparede fond op, hvorefter de svenske skatteydere må betale for en elproduktion, som for mange generationers vedkommende aldrig er kommet dem selv tilgode!

Det der med financieringen tror jeg er åben for diskussion, men jeg undrer mig specielt over denne part :

en elproduktion, som for mange generationers vedkommende aldrig er kommet dem selv tilgode!

Skal dette forstås sådan at vi ville have haft det som vi nu har hvis fortiden ikke havde produceret den energi de havde brug for den gang ?

M

  • 1
  • 4

Jo der er en garanti. Læs loven.


Lars, de der "læs selv internettet" stunts, du så ofte brillerer med, er der ingen der gider.

Find venligst dokumentationen og henvis til den relevante passus, som garanterer at de beløb operatørerne indbetaler, dækker en endnu ikke realiseret omkostning, og at de ikke for længst er ophørt med at eksistere, når restbeløbet skal opkræves!

  • 7
  • 5

Det der med financieringen tror jeg er åben for diskussion, men jeg undrer mig specielt over denne part :


Nej det er overhovedet ikke til diskussion. Det er bare Søren Lund der jævnligt skal have det genopfrisket.
http://www.karnavfallsfonden.se/finansieri...

Skal dette forstås sådan at vi ville have haft det som vi nu har hvis fortiden ikke havde produceret den energi de havde brug for den gang ?


Ringhals 1+2 har produceret næsten 400TWh. Den CO2-fortrængende effekt er sket siden 74. Klimaeffekten af en tidlig og stor CO2-fortrængning er en mindre energiophobning i atmosfæren. Vores vindmøller vil aldrig kunne indhente Ringhals.

  • 3
  • 5

Skal spørgsmålet forstås sådan; da vi i vores liv har udrettet noget vore efterkommere måske kan bygge videre på, er det så ikke rimeligt at vi sender vore leveomkostninger videre til vore efterkommere, og lader dem rydde op efter os?

Interessant tankesæt!

Yep, noget der er værd at overveje, men det var nu ikke det du skrev. Du sagde :

en elproduktion, som for mange generationers vedkommende aldrig er kommet dem selv tilgode!

og det er noget helt andet idet det i allerhøjeste grad har kommet dem tilgode at fortiden har brugt denne energi.

M

  • 0
  • 6

Nej det er overhovedet ikke til diskussion. Det er bare Søren Lund der jævnligt skal have det genopfrisket.
http://www.karnavfallsfonden.se/finansieri...


Og som dit link så klokkeklart bekræfter:

"Om det visar sig att en reaktorinnehavare inte kan betala, och fondmedel och säkerheter är otillräckliga, kommer ändå staten — och därmed skattebetalarna — att vara i sista hand ansvarig för att skjuta till medel. För denna risk har staten sedan den 1 januari 2008 rätt att ta ut en riskavgift från kärnkraftföretagen. Regeringen har hittills inte beslutat om någon sådan riskavgift."

Skal man skære ud i pap for Lars A., hvad forskellen er på "risiko" og "garanti"?

Overvej endvidere om ikke effektskatten på de 5 øre/kWh er en ganske nådig - for ikke at sige urimeligt billig - "riskavgift" for at lade skatteyderne påtage sig ansvarsdækningen for reaktorulykker, udover 2,6 mia kr!

  • 10
  • 7

"Om det visar sig att en reaktorinnehavare inte kan betala, och fondmedel och säkerheter är otillräckliga, kommer ändå staten — och därmed skattebetalarna — att vara i sista hand ansvarig för att skjuta till medel. För denna risk har staten sedan den 1 januari 2008 rätt att ta ut en riskavgift från kärnkraftföretagen. Regeringen har hittills inte beslutat om någon sådan riskavgift."

Regeringen anser risikoen til nul.

  • 3
  • 7

Middelgrunden betaler omkring 700.000 kr pr år i forsikring, inkl. fuld ansvarsdækning!

Det var en uinteressant detalje.


Nej - det er en aldeles interessant detalje, i en diskussion om Ringhals' omkostninger, og ikke mindst deres piveri over at betale 5 øre/kWh i effektskat.

Middelgrunden betaler pænt de 1,5 øre/kWh et privat forsikringsselskab forlanger i ansvarspræmie med fuld dækning, så skatteyderne ikke skal bære en risiko af ukendt størrelse ved uheld.

Versicherungsforen Leipzig GmbH har beregnet at tyske atomkraftværker skulle betale mindst 120 øre/kWh i præmie for en tilsvarende fuld ansvarsdækning.

De svenske skatteydere påtager sig ansvaret for 1/24 af prisen!
.

Det er langt mere interessant at de lukker tidligere end beregnet, og der er måske ikke penge til nedrivning. Møllerne er slidt ned.


Endnu en udokumenteret påstand! Der er intet steds i deres beretninger truffet beslutning om at lukke parken før tid.

Det fremgå heller ingen steder at møllerne er slidt ned, men det overvejes naturligvis løbende hvornår det bedst kan betale sig at stoppe driften - og her har lave elpriser naturligvis samme betydning som for alle andre elkraftværker.

Med til overvejelserne hører at der faktisk er nedsat en arbejdsgruppe, som skal tage stilling til om møllerne skal skal udskiftes, og levetiden dermed forlænges udover oprindeligt beregnet driftlevetid.
.

Var det ikke 50 år du mente at de kunne holde?


Det har jeg aldrig påstået!

Jeg har derimod påpeget at fundamenterne er dimensioneret til 50 års levetid, så man kan installere en frisk ny havmøllepark, blot ved at udskifte rotorer og naceller og måske tårne - hvilket som sagt er under overvejelse.

  • 7
  • 3

Tjah, skb er da åbenbart i godt humør vedr dette :

Dit link er fra 2005.


Ja, der er sket meget siden 2005. I rapporten blev det estimeret at:

  • det vil koste 52 mia SEK i 2005 at deponere svensk atomaffald.
  • at der allerede var opsparet 32 mia SEK i affaldsfonden.
  • at der dengang blev indbetalt 0,3-0,9 øre/kWh.
  • at der årligt blev indbetalt 0,5 mia SEK.

I mellemtiden er det så blevet estimeret at:

  • affaldsprogrammet er steget med 161% til 136 mia SEK.
  • at 41 mia SEK var opsparet i fonden.
  • at der nu opkræves 1,9 øre/kWh.
  • at SSM anbefaler at der fremover opkræves 2,5 øre/kWh.
  • I forhold til 2010 er estimatet vokset med 14 milliarder kroner, men det er stadig usikkert, om det holder.

Det er lidt uklart om de 37 mia SEK der allerede er brugt, skal fratrækkes de 136 mia SEK, så det resterende budget er 99 mia SEK.

I så fald skal der stadig (fra 2014) opspares mindst 48 mia SEK.

Med den nuværende sats må vi formode at de samlede indbetalinger pt ligger omkring 1,5 mia SEK/år.

Dermed kræver det 32 års fortsat drift af alle 10 reaktorer, at opspare de resterende 48 mia SEK.

Ringhals 1 og 2 og Oskarshamn 2 overlevede ikke en effektskat-stigning på 1,5 øre/kWh, så inden vi skriver 2020 er der foreløbig kun 7 reaktorer tilbage, til at opspare de (til den tid) resterende ca 40 mia SEK.

Hvis de resterende 7 reaktorer (meget optimistisk) får 10 år i snit at leve i, efter 2020, så skal der til den tid opspares 3 gange så meget pr år som nu, og da de kun er 7 ud af 10 til det, må det jo betyde at de skal opspare mindst 4 gange så meget pr kWh som nu - svarende til 8-10 øre/kWh - for at kunne opspare de resterende 40 mia SEK.

Det jo passer meget godt med at de resterende 7 GW reaktorer producerer ca 45 mia kWh/år * 9 øre = ca 4 mia SEK/år.

Hvordan skal de kunne overleve at indbetale 7 øre mere til affaldsfonden, når R1, R2 og O2 end ikke overlevede den seneste effektskattestigning på 1,5 øre/kWh?

Måske Lars A. nu forstår hvorfor staten ikke opkræver den ekstra "riskavgift", men for længst har accepteret at operatørerne aldrig når at opspare restbeløbet?

Hvis staten opkræver mere end den gør nu, så lukker de resterende reaktorer jo bare endnu hurtigere, så skatteyderne kommer til at stå med en endnu større regning, for at rydde op efter atomkraften.

Mit bud er at de aldrig bliver opkrævet mere end de nuværende ca 2 øre/kWh, og at der derfor i bedste fald kommer til at mangle 30 mia SEK i affaldsfonden.

Dette kræver at de resterende 7 reaktorer kører i mindst 10 år i gennemsnit efter 2020, og at omkostningerne ikke overstiger det seneste estimat på 136 mia SEK - hvilket jeg finder MEGET optimistisk.

  • 11
  • 6

Der findes et fint sammendrag over situationen her: http://www.svk.se/siteassets/om-oss/rappor...

Interessant læsning.
Svenskerne havde omkring 14 GW vandturbine da KK ansås for defekt og en tranformator på udlandsforbindelsen var havareret.Max forbrug engang i 2009 26GW
Danmarks fremtidige strømforsyning med vindmøller og udveksling får brug for 14 til 21 Gw afhængig af varmepumpeandel,i og med der ikke længere er gratis spildfjernvarme fra kulværker.
Gad vist hvordan?

  • 4
  • 2

Lars - at påtage sig en risiko på skatteydernes vegne, og opkræve en meget beskeden eller slet ingen afgift for det, er bestemt ikke det samme som at anse risikoen for nul!

Det er derimod et subsidie!


Du er fantastisk Søren. Først mener du at der ikke betales, herefter dokumenteres det for tiende gang at:

1) Producenterne indbetaler en sats fastsat af affaldsfonden.
2) Producenterne skal forsikre sig.
3) Producenterne skal dække solidarisk.
4) Producenterne skal dække efter ophør af produktion.
5) Staten anser sin egen risiko for nul. De kan justere på risikoafgift og sats.

Også tog den Lundske logik over, og det hele blev til et subsidie :)

  • 8
  • 11

affaldsprogrammet er steget med 161% til 136 mia SEK.
at 41 mia SEK var opsparet i fonden.
at der nu opkræves 1,9 øre/kWh.
at SSM anbefaler at der fremover opkræves 2,5 øre/kWh.
I forhold til 2010 er estimatet vokset med 14 milliarder kroner, men det er stadig usikkert, om det holder.


ifølge affaldsfondens egne regnskaber, så har de værdier for 53 mia SEK. udgifterne på de 136 mia SEK var et estimat baseret på scenarie hvor alle reaktorer levetidsforlænges og producerer ekstra brændsel. idag er situationen den at Sverige kan nøjes med et mindre brændselslager.

Din beregning er forkert.

  • 5
  • 5

Lars Andersen

At en ansvarlig bestyrelse lukker en forretning, der ikke tjener penge eller har udsigt til det kan du ikke tage til indtægt for at vindmøller generelt slides op og ikke kan give overskud for ejerne.

Derudover er der jo ingen som forbyder ejerne af Middelgrunden at sælge deres møller til virksomheder, der sætter dem istand og sælger dem videre til andre ejere eller at bruge den allerede etablerede infrastruktur til at opsætte nye vindmøller.

Kort sagt du behandler en forretningsmæssig beslutning, der end ikke er blevet implementeret som bevis for dine egne fordomme.

Vindmølle teknologi som den forefindes i dag er endnu overhovedet ikke egnet til at blive skaleret op til at erstatte klodens forbrug af fossil energi, men der er da absolut udviklingspotentiale og rigelige vindresourcer til at klare opgaven med at forsyne hele menneskeheden med energi alene fra vindmøller, hvis det skulle vise at være den bedste ide til stabil ufarlig energiforsyning.

  • 8
  • 4

Først mener du at der ikke betales, herefter dokumenteres det for tiende gang at:

1) Producenterne indbetaler en sats fastsat af affaldsfonden.


Jeg skrev ikke at der ikke betales, jeg skrev: "Det eneste der er garanti for, er at når elproduktionen hører op ved en reaktor, så ophører indbetalingerne også."
.

2) Producenterne skal forsikre sig.


Forsikring mod manglende penge affaldsfonden, så skatteyderne ikke skal betale???

Det fremgår ikke af dit link, og heller ikke af Ringshals' årsregnskab (læs side 16), at de betaler en sådan forsikring.

... så det anser jeg som en falsk påstand, indtil den er dokumenteret!
.

3) Producenterne skal dække solidarisk.


De bliver færre og færre til at dele denne solidaritet, og hvis staten hæver det beløb de indbetaler pt, så bliver de hurtigt endnu færre.

Garantien består i at skatteyderne skal betale resten, hvis affaldsfonden ikke kan dække omkostningerne.
.

4) Producenterne skal dække efter ophør af produktion.


Eon AG ejer ikke akraftværker i sverige. Deres risiko er isoleret i datterselskabet Eon Kärnkraft AB.

Fortum Oyj ejer ikke akraftværker i Sverige. Deres risiko er isoleret i selskaberne Mellansvensk Kraftgrupp AB og Oskarshamn Kraftgrupp AB, som Fortum ejer sammen med Eon Kärnkraft AB.

Disse selskaber eksisterer kun så længe deres aktiviteter er profitable. Er de ikke det, bliver de lukket.

Eon AG og Fortum Oyj agter næppe at sende gode penge efter dårlige!

Så hvis staten prøver at opkræve store milliardbeløb fra sådanne datterselskaber, som de hverken har i kassen, eller udsigt til at kunne indtjene ved elproduktion, så forsvinder de som dug for solen, og skatteyderne står tilbage med regningen!

Vattenfall AB er derimod 100% ejet af de svenske skatteydere, så hvis den svenske stat synes det ser bedre ud, så kan de jo lade Vattenfall AB (og dermed skatteyderne) hæfte solidarisk for de, som ikke længere eksisterer.

Det er ikke spor anderledes end når det nu er de japanske skatteydere, der skal erstatte skaderne for tredjepart og rydde op på Fukushima - via deres ufrivillige ejerskab af TEPCO.

5) Staten anser sin egen risiko for nul. De kan justere på risikoafgift og sats.


Staten har påtaget sig risikoen. De anser den ikke for nul.

Når de ikke hæver satserne eller pålægger yderligere afgifter, er det fordi de ved at de resterende reaktorer så går samme vej som R1, R2 og O2, og skatteyderne dermed står med en endnu større del af regningen. Det burde være indlysende.

Og ja, det er et subsidie! ... præcis som når de kun opkræves en effektskat på 1:24 af hvad et forsikringsselskab ville have forlangt for den ansvarsdækning, som skatteyderne pt yder.

  • 12
  • 3

udgifterne på de 136 mia SEK var et estimat baseret på scenarie hvor alle reaktorer levetidsforlænges og producerer ekstra brændsel. idag er situationen den at Sverige kan nøjes med et mindre brændselslager.

Din beregning er forkert.


Om de skal lagre affald for 45 eller 60 års elproduktion, gør ikke den store forskel. Hullet skal være lige dybt og opbevaringstiden lige lang, og omfanget af affald fra selve anlæggene er lige stort, uanset driftlevetiden.

Det gør derimod en kæmpe forskel om der er opsparet indbetalinger fra 45 eller 60 års drift, ikke mindst fordi satserne er adskillige gange højere i de sidste 15 år end de var i de første 45 år.

Der kommer til at mangle et kæmpe milliardbeløb i affaldsfonden, især pga tidligere end ventede nedlukninger ... og det bliver skatteyderne der kommer til at betale, hvad enten det bliver via finansloven eller via deres ejerskab af Vattenfall AB.

  • 10
  • 3

ifølge affaldsfondens egne regnskaber, så har de værdier for 53 mia SEK.


Korrekt, så de 41 mia kr ing.dk skrev, må have været omregnet til danske.

Jeg kan også se af regnskabet, at der er tilgået 1,8 mia SEK i 2014. Når R1, R2 og O2 lukker, falder dette med 3-400 mio SEK, hvis ikke satserne hæves for de resterende.

Jeg kan også se at SSM pt kræver et finansieringsbeløb som sikkerhedsstillelse på i alt 14 mia SEK, som kan opkræves hvis indbetalingerne ophører.

(Der er derudover "kompletteringsbeløb", men det dækker kun i tilfælde af uventede hændelser.)

Derfra er der stadig rigtigt langt op til de budgetterede omkostninger, som sidste år udgjorde 99 mia SEK, udover de penge der allerede er brugt, og da dette er en overskridelse på 126% ift budgettet for 10 år siden, så har jeg ingen realistisk forventning om at det stopper der.

Statens dilemma er, at uanset om de hæver satserne, forlanger yderligere afgifter eller højere sikkerhedsstillelse, så vil det bare føre til at flere reaktorer lukker før tid, og det dermed bliver endnu sværere at får indbetalingerne at dække affaldsprogrammet.

Det er efterhånden svært at se er der er mere end 10 driftår i gennemsnit tilbage i de nuværende reaktorer, og ligeså svært at se at staten kan forlange mere end de nuværende 1,8 mia SEK pr år.

Der er således en fond på 53 mia SEK, et garantibeløb på 14 mia SEK og resterende indbetalinger på realistisk 18 mia SEK - i alt 85 mia SEK, til at dække (foreløbig) 99 mia kr.

Derudover er der en forrentning af værdipapirerne på 0,5% i gennemsnit over inflationen.

Så jeg ser absolut ingen garantier for at skatteyderne ikke kommer til at betale, og det er utroværdigt at påstå at staten anser denne risiko for nul.

  • 8
  • 2

Der er stadigt ikke meget lys for enden af tunnellen for mange af de japanske KK værker. Man regner efterhånden kun med at 7 ud af 42 reaktorer starter op igen snarligt, så der er muligvis lagt i kakkelovnen til storstilet dekommissionering. http://www.reuters.com/article/2015/09/01/...

I Japan er det formentlig enten staten eller elkunderne som må til lommerne, da elselskaberne selvsagt allerede har tabt store midler på det langvarige stop for produktion på KK værkerne, der jo desværre ikke samtidigt stopper en stor del af omkostningerne på værkerne.

  • 4
  • 2

Uanset hvordan du fortolker (eller fordrejer) det jeg skrev; med mindre du mener at dine efterkommere bør betale en del af din elregning, fordi du mener dit elforbrug i høj grad kommer dem tilgode - så tjener din kommentar da vist ikke til andet end at afspore debatten.

Der tager du fuldstændig fejl. For det første, så "fortolker" eller "fordrejer" jeg ikke hvad du skriver - jeg tager stilling til præcis hvad det er du skriver. At du så måske mener noget andet end det du skriver er ret ligegyldigt da det er umuligt at vide.

En anden ting er at, jo, det er slet ikke en urimelig tanke at man gør noget nu som efterfølgende generationer må acceptere og håndtere. Specielt hvis det er til fordel for disse kommende generationer.

Og nej, det er ikke en afsporing af debatten at bede folk om at tale klart og tydeligt.

M

  • 3
  • 9

Korrekt, så de 41 mia kr ing.dk skrev, må have været omregnet til danske.

Jeg kan også se af regnskabet, at der er tilgået 1,8 mia SEK i 2014. Når R1, R2 og O2 lukker, falder dette med 3-400 mio SEK, hvis ikke satserne hæves for de resterende.


Fejl igen. Der er indbetalt ca. 2,4 mia SEK i 2014! Læg dertil over 10% forrentning af fondens investeringer. Du har åbenbart ikke forstået at deres forrentning af investeringerne er 0,5%-point over sammenlignelige index for konservative investeringer, og ikke inflationen.

Hvorfor er der altid fejl i dine beregninger? Måske skulle du bare indrømme at svenskerne har godt styr på deres affaldsfond, og de justerer efter behov.

  • 4
  • 10

Måske skulle du bare indrømme at svenskerne har godt styr på deres affaldsfond, og de justerer efter behov.


Lars, dit flueknepperi er ret ligegyldigt i det store perspektiv.

Problemet er jo åbenlyst: Affaldsprogrammet er blevet 126% dyrere på 10 år. 14% alene fra 2013 til 2014.

Omkostningerne til affaldsprogrammet vokser m.a.o. langt hurtigere end operatørerne kan nå at spare op - og staten ved at de ikke kan opkræve ret meget mere end de gør, uden flere lukker elproduktionen før tid - og gør de det, så er løbet jo kørt!

Du påstod skråsikkert:

Jo der er en garanti [for at skatteyderne ikke kommer til at betale for affaldsprogrammet]. Læs loven.


Den påstand står stadig 100% udokumenteret!

Vil du dokumentere det eller erkende at påstanden er falsk?

Du påstod derefter:

Regeringen anser risikoen til nul.


Den påstand står ligeledes 100% udokumenteret.

Her er hvad regeringen (Riksgälden) og Kärnaffaldsfonden selv siger om sagen:

"Sedan 2012 har det varit känt att det finns en risk för att pengarna i kärnavfallsfonden inte kommer att räcka till för att slutförvara kärnavfallet och riva kärnkraftreaktorerna."

"Om inte en reformering görs så är det stor risk att staten, och därmed skattebetalarna, får stå för kostnader som åligger kärnkraftsindustrin."

"”Det kostar nästan 100 miljarder kronor att riva kärnkraftverken och ta hand om avfallet. Men vi har bara plockat in avgifter på drygt hälften. Och de rekordlåga räntorna gör att hela finansieringssystemet visar ett betydande underskott”."

http://www.mkg.se/karnavfallsfonden-slar-l...

Sagen er vist indlysende for enhver, bortset fra Lars Andersen!

Hvis de bare kunne "justere efter behov", så havde de nok gjort det inden situationen blev som den er.

Når 1,5 øre højere effektskat var nok til at lukke 3 reaktorer, som endda lige har været igennem omfattende renoveringer og moderniseringer, så burde det være klart, selv for Lars A., at man ikke bare kan "justere efter behov"!

Staten har INGEN garanti.

Staten anser IKKE risikoen for nul.

Staten har derimod givet akraften den garanti at de ikke skal betale mere for deres egen affaldshåndtering end driften tillader. Skatteyderne skal nok betale resten, uanset hvor dyrt det bliver.

Det er da et subsidie der sparker røv!

  • 11
  • 4

svenskerne har godt styr på deres affaldsfond, og de justerer efter behov.


Følgende er fra 14. Oktober 2014:

"Ytterligare höjning väntar
Höjningen från 2,2 öre till 3,8 öre är ett första steg, utöver det krävs en höjning för att täcka upp ett underskattning av kostnaderna för avveckling och slutförvar på elva miljarder kronor, enligt SSM.
– 3,8 öre grundar sig bl.a på att dagens låga räntenivå får genomslag i avgiften, där är inte de elva miljarderna inräknade. Då blir avgiften ännu högre.
Energimyndigheten påpekar i sitt förslag att underfinansieringen på elva miljarder kronor kan ses som en direkt subventionering till kärnkraften, vilket i sin tur missgynnar investeringar i enegieffektivisering och annan elproduktion."

http://www.altinget.se/artikel/hogre-avgif...

Satsen er altså hævet med 70% til 3,8 øre/kWh i år, og programmet er dermed stadig underfinansieret med 11 mia SEK.

Det er vel at mærke beregnet før man vidste at 3 reaktorer ville lukke inden 2020, og det dermed overlades til færre reaktorer at betale resten.

Og vi kender endnu ikke de endelige omkostninger for programmet. Så sent som i sidste måned kom MKG frem til at nedrivningen af de 12 reaktorer koster mindst det dobbelte af de 2 mia SEK som Kraftbolagen regner med, når de budgetterer med 137 mia SEK.

http://www.svd.se/miljardnota-nar-svensk-k...

Hvis MKG har ret, er budgettet jo lige skredet med yderligere 24 mia SEK!

  • 10
  • 2

Lars, dit flueknepperi er ret ligegyldigt i det store perspektiv.


Det er på ingen måde ligegyldigt. Sådan gør du altid, helt bevidst. Der skal liiiige skæres 17 mia SEK fra fonden, der skal liiige skæres 400 mio SEK fra kernekraftværkernes indbetalinger. Der skal liiige ses bort fra at fondens investeringer outperformer markedet og henter 6,5 milliarder SEK. Du kalder det flueknepperi, jeg kalder det at "glemme" 17 mia SEK ekstra på bogen + årlige indtægter på 7 milliarder SEK.

Hovedårsagen til at kostestimaterne skider er også hovedårsagen til at fonden har god forrentning af investeringerne. Samfundet er blevet rigere end forventet. Det kan blandt andet forklares med billig og rigelig energi. Du "glemmer" at fondens hovedindtægtskilde er afkast, ikke indbetalinger.

Også er vi klar til at tage fat på din næste løgn. Reaktornes levetid beregnes til 40 år af affaldsfonden. Lever en reaktor længere end dette, sættes tidshorisonten for yderligere produktion til maksimalt 6 år. Dvs at fonden ved seneste revision af afgifterne allerede regnede med en lukning for indtægter i 2020, men de skulle stadig regne med en udgift for brændselslagring der dækker hele vejen til 2025!

Også et stort TAK for at demonstrere hvordan affaldsfonden virker: Når den svenske stat mener der skal flere penge til, så kræver loven at de hæver afgiften. Det virker.

  • 4
  • 11

"Også er vi klar til at tage fat på din næste løgn. "

Som så ofte før trækker Lars løgne kortet. Det er patetisk og pinligt.

Søren lægger sine overvejelser åbent frem i fuld gennemsigtighed og du er så fræk at beskylde ham for ar være fuld af løgn mens du iøvrigt snakker udenom.

Du har en klakør Jens Arne - er det nok til at fjerne den dårlige smag i din mund. Eller er du bare sådan - ....?

Redaktionens reaktion på dine tilsvininger bliver interessant. Sandsynligvis sker der intet - det kan man så gøre sig sine tanker over.

  • 10
  • 6

Åh Søren, åh Lund! Lars har fuldstændig ret. Og du tager fejl. Igen. Den eneste årsag til effektskatten på de svenske KK-værker er, at det var den svenske regerings eneste mulighed for at tvinge el-selskaberne til at omstille fra KK til "noget andet". At de dermed i nogen grad skyder sig i foden ( i en lilletå?) og dermed ikke at kan nå at indhente "affalds"-skatten, er de da helt fuldt klar over, men har modregnet det i den helt klart politisk baserede beslutning om at slukke for KK. Problemet var, at før effektskatten kom til, så var hver eneste time, som KK-værkerne kørte, en kæmpe indtægtskilde for elproducenterne, eftersom anlægsudgifterne forlængst var afskrevet. Det er ligesom i DK at benzinpriserne er steget, fordi miljøskatterne på benzinen er steget, fordi politikere vil stoppe privatbilismen som politisk mål.

  • 3
  • 8

"Den eneste årsag til effektskatten på de svenske KK-værker er, at det var den svenske regerings eneste mulighed for at tvinge el-selskaberne til at omstille fra KK til "noget andet".

Hvordan kan den smule skat vælte læsset for fuldt afskrevne værker?

Hvis Søren har uret så vis hvor han fejler. I modsætning til dig, så fremlægger han jo omhyggeligt grundlaget for sine konklusioner. Dine meninger / konspirationsteorier er uinteressante hvis du ikke begrunder dem.

  • 8
  • 2

Louise - Har Lars A. ret i at der er garanti for at skatteyderne ikke kommer til at betale for en stor del af omkostningerne til nedrivning og langtidsdeponi, der følger efter at akraftværkerne lukkes?

Vi behøver ikke at regne videre på om indbetalingerne rækker, eller om budgettet holder. Det går bare op i en ligegyldig diskussion om regnefejl, med følgende beskyldninger om løgne og lumske hensigter.

Jeg efterlyser bare dokumentationen for en sådan garanti, så vi kan udelukke det subsidium at det er staten påtager sig risikoen, for en sådan efterregning, på skatteydernes vegne.

Lars mente at en sådan garanti ikke var til diskussion, men formåede ikke at dokumentere det.

Gør du?

Den svenske stat vil vist også gerne se den garanti, for de er tilsyneladende ikke helt så overbeviste om at risikoen er nul, som Lars skyder dem i skoene.

Du kan mene om effektskatten hvad du vil, og tillægge den alle de motiver du vil.

Men du kan ikke bortforklare at de svenske reaktorer er fritaget for at være fuldt ansvarsforsikret på almindelige kommercielle vilkår, sådan som man forlanger af enhver anden erhvervsvirksomhed, herunder vindmølleejere, og at Versicherungsforen Leipzig GmbH har beregnet en sådan præmie til mindst det 24-dobbelte af hvad de svenske reaktorer betaler i effektskat, hvis et privat forsikringsselskab skulle have ydet en sådan ansvarsforsikring.

Nok også derfor de svenske akraft-operatører ikke beklager sig meget over effektskatten, men bare konstaterer at de svenske elpriser ikke kan bære at drive akraften videre, hvad enten de skal betale effektskat eller kommerciel forsikring.

Ved at lade skatteyderne dække 23/24 af ansvarsforsikringen, og lade være med at opkræve for meget til affaldsfonden, er der en chance for at minimere de omkostninger de svenske skatteydere skal betale for at rydde op efter de lukkede reaktorer.

Staten har ingen garantier! Staten garanterer derimod overfor akraftværkerne at skatteyderne kommer til at betale alt, udover den opsparing reaktorernes fortsatte drift kan bære til nedrivning og affaldshåndtering, samt alt udover 3,3 mia SEK pr reaktor, ved eventuelle reaktoruheld.

  • 6
  • 2

Søren Lund

Du forenkler det, da den Svenske regering bestemt ikke erstatter tab i nabolande, så glem bare formuleringen "samt alt udover 3,3 mia SEK pr reaktor, ved eventuelle reaktoruheld."

Danmark kan i værste fald blive økonomisk udslettet af et uheld eller et terroranslag på et svensk KK værk uden at se en krone i erstatning fra den svenske stat.

Af mere banal karakter, så må de svenske elkunder holde for, hvis der som i Korea og Japan opstår en situation, hvor alle eller en stor del af KK værkerne må lukkes over en længere periode. PAH tilskriver disse tab anti KK grupper og Greenpeace hysteri, men årsagen har jo hver gang været problemer som direkte kan tilskrives lemfældighed i KK industrien inklusive de tilsynsførende myndigheder.

Den svenske regering har gjort hvad den kunne for KK industrien herunder er der bygget adskillige HVDC linier og vi har her i Danmark også hjulpet til ved at bygge flere HVDC linier ligesom også Norge nu forbinder skandinavien til UK. HVDC forbindelserne hjælper KK værker med at skaffe markedsadgang til markeder med højere elpriser og mere stabil efterspørgsel, hvad der både vil øge den realiserede kapacitetsfaktor og den gennemsnitlige afsætningspris.

Sjovt nok er REO retorikken altid at disse HVDC forbindelser skal lægges oveni VE som en ekstraudgift.

  • 5
  • 2

De svenske elkunder kan da kun håbe det bliver bedre! ... så der ikke pludselig mangler 16-17 TWh i et koldt vinterhalvår!

... sådan som der gjorde i 2009-2010, da 3-4 reaktorer svigtede tilliden til den højt besungne "stabilitet og forudsigelighed".


Kære Søren Lund,

Hvorfor bliver du ved at gentage denne historie når du udmærket ved at disse problemer var relateret til en komplex ombygning af værkerne for at forøge deres effekt. Dette var sindsygt og en konsekvens af en dum politisk beslutning.

Mvh
Steen

  • 3
  • 0

NREL har skabt et meget fint overblik over analyserne via OpenEI.


Tak for den Søren.

Her kan man så se at kernekraft og vind har ca. samme værdi. (Median = 12) og at dette er langt bedre end f.eks. biomasse og solceller. Som sædvanlig vinder hydro stort.

Mvh
Steen

PS. Jeg forstår ikke hvordan det kan være at onshore vind er dårligere end off-shore. Bedre virkningsgrad? Jeg ville have regnet med at de store fundamenter på off-shore møller koster en hel del.

  • 0
  • 1