Yahoo lancerer søgemaskine til netvideo

Yahoo introducerede i går en betaversion af en ny søgemaskine, der skal søge efter video på nettet.

Den nye søgemaskine vil lede efter filer i formaterne Media Player, Apples QuickTime og RealPlayer. Formålet er, ifølge Yahoo, at levere en længe tiltrængt service, efter at flere og flere internetbrugere har fået hurtige forbindelser.

Søgningen vil foregå næsten på sammen måde, som hvis man søger efter websites eller billeder på nettet, skriver Cnet.

Stor marked for videosøgetjenester

For leverandørerne af søgetjenester er der store penge at hente ved at søge efter videofiler. Det hjælper dem nemlig med at tiltrække tv-annoncører, der årligt bruger svimlende 60 milliarder dollar eller knap 332 milliarder kroner på reklamer i USA alene.

Yahoo og de andre selskaber som eksempelvis Google, der har noget lignende på vej, håber, at annoncørerne vil bruge nogle af de midler på multimedie og on-demand video, når først video-mediet for alvor er slået igennem online.