WorldCom indgiver konkursbegæring
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

WorldCom indgiver konkursbegæring

Den største konkurs i USAs historie rykkede søndag aften tættere på, da WorldCom kastede håndklædet i ringen og indgav konkursbegæring. Med en gæld på 41 milliarder dollar (301 milliarder kroner) er der tale om USAs største konkurs nogensinde.

Selskabet, der har 85.000 medarbejdere i 65 forskellige lande, er bukket under for presset efter at have bogført 3,85 milliarder dollar forkert for at pynte på regnskaberne.

Samtidig har selskabet søgt om en såkaldt Chapter-11-beskyttelse, der forhindrer kreditorer i at hente tilgodehavender, mens WorldCom udarbejder en redningsplan. Det betyder, at medarbejderne i første omgang redder deres job, og at WorldCom får mulighed for at fortsætte driften af selskabet, hvilket er gode nyheder for dem som er afhængige af WorldComs internet-services.

Betalingsstandsningen kommer ikke som nogen overraskelse, men da WorldCom er USAs næststørste teleoperatør, hvad angår langdistanceopkald, og står for næsten halvdelen af internettrafikken, må det forventes at de kedelige nyheder forstærker faldet på både de europæiske og amerikanske aktiemarkeder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten