Wire knækker: Se videoen af kæmpeteleskopets voldsomme kollaps

Illustration: U.S. National Science Foundation (NSF)

Det næsten 60 år gamle, ikoniske og enorme Arecibo-radioteleskop i den puertoricanske jungle havde stadig en lys fremtid foran sig, da støttekabler rev sig løs, og den 900 tons tunge ophængte platform og dens støttetårne efterfølgende kollapsede.

»Vi kommer til at savne det,« sagde Ralph Gaume, der er divisionsdirektør i det amerikanske forsknings- og videnskabsagentur National Science Foundation (NSF), på et pressemøde torsdag. NSF ejer resterne af det nu totalskadede teleskop og dets omkringliggende forskningsfaciliteter.

Læs også: Berømt rumteleskop kollapset

»NSF følte, at Arecibo-teleskopet havde en lys fremtid med mange imponerende videnskabelige resultater foran sig,« fortalte han og tilføjede, at NSF havde planer om at udbygge teleskopet, selv efter et af støttekablerne til den tunge platform i august rev sig løs og lavede et 30 meter stort hul i det 305 meter brede spejl.

Læs også: USA lukker berømt rumteleskop efter to ulykker

»Jeg vil gerne understrege, at NSF ikke lukker Arecibo-Observatoriet. Vi har bedt operatøren om at reparere LIDAR-anlægget og 12-meter teleskopet. Og vi vil finde måder at få andre dele af observariet oppe at køre igen så hurtigt som muligt,« sagde han.

Den 6. november rev endnu et af støttekablerne sig løs fra et af teleskopets støttetårne, hvorefter konstruktionen blev så ustabil, at ingeniører vurderede, at det, der indtil for nyligt var verdens største radioteleskop, ikke længere stod til at redde.

Den ene videooptagelse af Arecibo-kollapset kommer fra observatoriets kontrolrum, mens droner brugt til at overvåge den enorme platforms støttekabler optog den anden video i klippet herunder. Artiklen fortsætter under videoen.

Videoen fra kontrolrummet viser den ophængte platform, hvordan og lidt væk, en smule til venstre fra billedet midtpunkt, ses støttetårnet Tower 4. Det var kablerne fra det støttetårn, som først sprang under kollapset 1. december, og som startede en kædereaktion, som førte til, at hele konstruktionen bukkede under.

Ude i billedet til venstre ses støttetårnet Tower 12 efterfølgende slå kolbøtter ned ad bakken. Videooptagelserne vidner om, hvor enormt Arecibo-teleskopet og dets tilhørende konstruktioner var. Toppen af støttetårnene, som ses kollapse, er over 20 meter høje.

Den andel del af videoen, som er filmet med droner, viser støttekablerne, som gik fra et af støttetårnene til platformen. Hovedkablerne, som var forbundet med platformen, er dem, hvor malingen på to ud af tre er skrællet af.

Yderst til højre ses det, at der mangler et kabel, og at der er nogle flossede ledninger øverst. Det er resterne af det støttekabel, som rev sig løs 6. november.
Men alligevel kollapsede det ikoniske Arecibo-teleskop ganske uventet 1. december. Nu har NSF udgivet optagelser af, hvordan det så ud, da kabler sprang, støttetårnene kollapsede, og den 900 tons tunge ophængte platform styrtede mere end 100 meter. Ingen kom til skade under ulykken.

Det står endnu uklart, hvorvidt teleskopets støttekabler har været vedligeholdt ordentligt i løbet af årene. Kablet, der rev sig løs i november, stammer fra 1963, da observatoriet blev bygget. Dette blev dog ikke diskuteret på pressemødet.

Læs også: Kina åbner for gigantisk radioteleskop

Nobelprisen i fysik

Arecibo-observatoriet ligger midt i Puerto Ricos jungle omkring syv kilometer syd-sydvest for byen Arecibo. et er blandt andet kendt fra James Bond-filmen GoldenEye og filmen Contact med Jodie Foster, der bruger teleskopet til at lede efter liv i universet.

Det enorme radioteleskop har været brugt til at analysere fjerne planeter, opdage potentielt farlige asteroider og af Seti-projektet (Search for Extra-Terrestrial Intelligence) til at lede efter liv ude i universet.

Forskere har igennem årene brugt Arecibo-teleskopet til flere astronomiske opdagelser, blandt andet observationen af den første såkaldte binære pulsar i 1974 af fysikerne Joseph Hooton Taylor Jr. og Russel Hulse, som senere modtog Nobelprisen i fysik i 1993 for deres opdagelse.

En binær pulsar er to 'snurrende' neutronstjerne, såkaldte pulsarer, der kredser om hinanden. Observationen fra 1974 stemte fuldstændig overens med Einsteins almene relativitetsteori og dens forudsigelse om, at neutronstjernernes accelererende masser udsender gravitationsbølger.

Illustration: U.S. National Science Foundation (NSF)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det var kablerne fra det støttetårn, som først sprængte under kollapset 1. december

og:

Nu har NSF udgivet optagelser af, hvordan det så ud, da kabler sprængte, støttetårnene kollapsede, og...

jeg ville nok - lidt Hieronimus-agtigt(?) - hævde, at bemeldte kabler sprang! :)

  • 13
  • 4

Nu har jeg søgt lidt rundt omkring. Og jeg kan finde ud af at de 3 master der holdt de 900 ton ca 150m over centeret af kuplen er hhv. ca 80 og 110m høje. Men jeg har svært ved at finde ud af hvordan man har fået de 900 ton derop. Har man hejst det op fra midten ved hjælp af et hejsesystem imellem de 3 master/tårne, eller er der fløjet noget derud/derop eftefølgende, eller var der et kransystem bygget ind i platformen?

  • 0
  • 0

Arecibo-observatoriet har i den grad været med til at give os fundamental viden om os selv og vores plads i universet. Det burde have været beskyttet som UNESCO verdensarv. At se de kabler knække svarer lidt til at se den sidste blåhval blive harpunet. Jeg ved ikke med jer andre, men det slog sq skår min weekend 😟

  • 25
  • 1

Der er forhåbentlig en plan for hvem der skal betale for oprydning, eller kommer teleskopet blot til at blive endnu en skrammelkirkegård

  • 2
  • 6

Hej Hans Henrik

Tak for sproglig årvågenhed. Som der står i debatreglerne vil vi meget gerne have jer til at skrive direkte til journalisten ved at klikke på byline. Så får vi det rettet hurtigere, og debatten kan holde sig til emnet.

vh Henrik Heide

  • 3
  • 0

Hej Peter

Også til dig - tak for sproglig årvågenhed. Som der står i debatreglerne vil vi meget gerne have jer til at skrive direkte til journalisten ved at klikke på byline. Så får vi det rettet hurtigere, og debatten kan holde sig til emnet.

vh Henrik Heide

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten