Wikipedia-grundlægger: Wiki-opdateringer må ikke blive en gammelmands-hobby
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Wikipedia-grundlægger: Wiki-opdateringer må ikke blive en gammelmands-hobby

Stifteren af Wikipedia, Jimmy Wales, erkender, at han nok har et ønske om, hvad Wikipedia skal være, og på hvilket kvalitetsniveau det skal opretholdes, men det er i virkeligheden begrænset, hvad han kan gøre.

Mange undersøgelser har vist, at troværdigheden af artiklerne i Wikipedia generelt er høj - også i sammenligning med traditionelle leksika som Encyclopedia Britannica. Det gælder ikke mindst inden for teknologi og videnskab.

Men kvalitetsniveauet er ikke ens hele vejen igennem - der kan eksempelvis være milevid forskel på kvaliteten i artikler i den engelske og danske udgave af Wikipedia.

Illustration: Wikipedia

Det var et emne, vi havde lejlighed til at spørge Jimmy Wales om, da han var i København for at modtage en Unesco Niels Bohr Guldmedalje som anerkendelse for Wikipedias bidrag til en åben verden.

Hvad er det, som bestemmer størrelsen og kvaliteten af de lokale udgaver af Wikipedia?

»Vi kan konstatere, at antallet af talere af en sprog er en god indikator for, hvor mange artikler der findes på det pågældende sprog. Den danske del af Wikipedia er dog som de øvrige nordiske lande større, end man skulle forvente ud fra denne betragtning. Det har måske noget at gøre med, at det her er koldt om vinteren, og folk derfor gerne vil bruge tid på internettet. Jeg tror dog, det er uundgåeligt, at størrelsen og dybden af Wikipedia vil afhænge af sprogenes størrelse.«

Kvalitetsforskellen mellem den engelske og den danske udgave betyder, at jeg personligt foretrækker at bruge de engelske artikler frem for de danske, når det er muligt. Hvad er din holdning til det?

»Det vil naturligvis afhænge af emnet. Lokale forhold inden for eksempelvis historie og politik vil være bedre dækket i den lokale udgave af Wikipedia end i den engelske del. Men det kan ofte være godt at læse mere end én udgave for at få forskellige perspektiver på samme emne.«

»Jeg har tidligere hørt det argument, at det vil være svært at have en lokal udgave af Wikipedia i eksempelvis Holland og de nordiske lande, hvor mange taler og læser engelsk. Men det har vist sig stik modsat. Jo stærkere engelsk er i et land, jo stærkere er også den lokale udgave. Det skyldes, at folk skriver på flere sprog og udveksler information mellem udgaverne på de forskellige sprog.«

»Den danske del af Wikipedia har 186.000 artikler. Det kan godt være, at nogle betragter det som værende småt efter nutidens standard, men det er sandsynligvis det største danske leksikon, der nogensinde har eksisteret.«

Du er altså ikke bekymret for, at der er forskellige kvalitetsniveauer?

»Bekymret er et stærkt ord. Jeg vil gerne have høj kvalitet på alle sprog, men der ingen magisk løsning på det problem. Det er ikke fordi, engelsk er vidt udbredt som førstesprog, men fordi det er verdens mest udbredte andetsprog, at den engelske udgave af Wikipedia er så stor. Derfor kan mange bidrage.«

Hvordan er forholdene inden for andre dele af wiki-universet.

»WikiNews er ikke en succes.«

Hvorfor ikke?

»Vi har aldrig rigtigt understøttet det. De bruger samme software som i Wikipedia, som ikke ser så velegnet til et nyhedsflow - det er et stort problem.«

»Det er vigtigt at inddrage borgerne i nyhedsformidling, men jeg tror ikke, det er muligt udelukkende at basere sig på 'borgerjournalistik'. En stor del af journalistik er rutine, det er et rigtigt arbejde. Der mangler ikke folk til at melde sig frivilligt til at interviewe Obama. Men sådan er det meste journalistik ikke. Frivillige skriver ikke de daglige nyheder.«

»På WikiNews er de alle frivillige, så de gør, hvad de kan. For nylig havde jeg en længere snak med dem. Min iagttagelse var, at det var en hobby for dem, og de betragtede Wiki News som sted, hvor de kunne lære at blive journalist. De hjælper hinanden med at blive bedre.«

»Jeg vil dog ikke komme til WikiNews for at hente min daglige nyhedsstrøm, for det er et tilfældigt udvalg af historier. Jeg spurgte dem, om det ikke var noget, der bekymrede dem. Svaret var nej, for de ønsker at lave mere magasinorienteret eller dybdegående artikler.«

»Det, de laver, er fint, men det viser også, at den rene, frivillige model virker ikke for nyheder.«

Kunne du lukke WikiNews, hvis du ønskede?

»Nej, jeg er en af ti bestyrelsesmedlemmer. Men bestyrelsen kunne gøre det. Det har været oppe at vende, men da vi på anden side stort set ingenting har investeret, hvad er så problemet. Trafikken er meget lille, det koster ikke meget at køre websitet. Så hvis folkene er indstillet på at fortsætte, så …«

Burde der ikke være en form for minimumskvalitet inden for hele wiki-universet?

»Det er ikke kvaliteten, der er problemet hos WikiNews. Efter min mening går de snarere for meget op i kvalitet. Jeg læste på et tidspunkt en af deres artikler om Ryan Airs finansielle problemer. Den var virkelig god, men det var tre dage efter alle andre.«

Radioamatørerne er et skrækscenarium

Wikipedia har nu været fremme i så mange år, at mange betragter det som en selvfølgelighed. Har det betydet noget for at skaffe nye skribenter og redaktører?
»Der en vis form for udskiftning, så nogle forsvinder, og andre kommer til. Det gennemsnitlige antal år for en redaktør er dog øget.«

Er det et problem?

»Erfaring er godt, men det er en bekymring, som vi skal være opmærksom på. Vi vil nødigt havne i samme situation som radioamatørerne, som oprindeligt alle var unge ingeniører og andre teknisk interesserede. I dag er det en hobby for gamle mænd. Det fascinerende ved at kommunikere med andre personer flere tusinde kilometer borte med hjælp af radiobølger er forsvundet. Nu kan man sende en mail eller 'Skype', så hvad er pointen? Vi ønsker ikke at ende på samme måde.«

For unge mennesker har Wikipedia været der hele tiden. De vil måske også tage systemet for givet?

»Vi har yngre personer, der redigerer artikler, men jeg er enig i, at det er noget, vi skal være opmærksom på. Vi skal arbejde på at byde nye velkommen, det er vigtigt for den langsigtede udvikling.«

Du er altså ikke bange for, at Wikipedia kan uddø?

»Nej, faktisk ikke. Men jeg ved det ikke, det må tiden vise.«

I tredje og sidste afsnit beretter Jimmy Wales om de umiddelbare fremtidsplaner for Wikipedia, og hvordan det lykkes at finansiere projektet.

Læs første afsnit her:

Læs også: Wikipedias grundlægger: Encyklopædien smugles ind i Nordkorea på USB-nøgler

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lad os teste Jimmy Wales' teori om at antallet af talere af et sprog afgør antallet af Wikipedia artikler på sproget:

http://da.wikipedia.org/wiki/Forside
'Der findes nu over 38 millioner artikler i Wikipedia, hvoraf 184.211 er på dansk.'
5.602.536 indbyggere, 0,0328 artikel pr. indbygger

http://sv.wikipedia.org/wiki/Portal:Huvudsida
'Just nu finns det 1 606 068 artiklar på svenska.'
9.555.893 indbyggere, 0,1680 artikel pr. indbygger

http://no.wikipedia.org/wiki/Portal:Forside
'403 348 artikler på bokmål og riksmål'
5.096.300 indbyggere, 0,0791 artikel pr. indbygger

http://is.wikipedia.org/wiki/Fors%C3%AD%C3...
'Hin íslenska Wikipedia fór í gang 5. desember 2003 og inniheldur núna 36.783 greinar.l'
321.857 indbyggere, 0,1143 artikel pr. indbygger

http://fi.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Etu...
'Suomenkielisessä Wikipediassa on tällä hetkellä 338 496 artikkelia.'
5.421.827 indbyggere, 0,0624 artikel pr. indbygger

http://et.wikipedia.org/wiki/Esileht
'Praegu on Vikipeedias käsil 118 978 artiklit.'
1.286.479 indbyggere, 0,0924 artikel pr. indbygger

http://lv.wikipedia.org/wiki/S%C4%81kumlapa
'Latviešu valodā ir 51 755 raksti'
2.013.400 indbyggere, 0.0257 artikel pr. indbygger

http://lt.wikipedia.org/wiki/Pagrindinis_p...
'Šiuo metu yra 162 238 straipsniai'
2.955.986 indbyggere, 0.0549 artikel pr. indbygger

Hm. Der må være andre faktorer også. Men vi kom da før Lettisk.

Obs: De baltiske sprog tales ikke af alle indbyggere i de respektive lande, Estland og Letland har 30-40% russisktalende.

Er der nogen der vil fortsætte? Jeg er pludselig blevet i dårligt humør.

  • 2
  • 0

Det fascinerende ved at kommunikere med andre personer flere tusinde kilometer borte med hjælp af radiobølger er forsvundet. Nu kan man sende en mail eller 'Skype', så hvad er pointen? Vi ønsker ikke at ende på samme måde.«

Hvorfor dog ikke? Det fascinerende er vel selve kommuniationen, ikke mediet.

Skype m.v. er en bedre og billigere loesning end et kortboelgeapparat, og hvis Wikipedia blev overhalet indenom af et nyt og bedre leksikon, saa var det minsandten ikke teknonostalgi, der skulle forhindre mig i at skifte platform, og det er sagt af een, der bruger Wikipedia 5-10 gange om dagen.

Bevares, paa det personlige plan kan jeg da godt forstaa at Jimmy Wales ikke oensker at se sit barn gaa paa pension, men saadan er livet jo. Og Wales kan leve i visheden om, at Wikipedia har sat en meget hoej standard for efterfoelgerne at leve op til.

  • 4
  • 0

Jeg er pludselig blevet i dårligt humør.


Tror du ikke du skulle tale med lægen om det, Torsten? Du udsøger jo tilsyneladende (bevidst ?) de tal der gør dig mest muligt depressiv.

Man kunne jo også interessere sig for dybden og kvaliteten i de forskellige landes artikler, frem for blot kvantiteten. Det kræver selvfølgelig en noget grundigere analyse, end din.

Men skulle man endelig fortsætte på det rent kvantitative niveau, så kunne man jo starte med at tilføje de nativt engelsktalende (360-380 mio) ift de 4.410.293 engelsksprogede artikler = 0,011-0,012.

Tæller vi alle i verden, som kan læse og skrive på engelsk som andetsprog (vel 2-2,5 mia), herunder undetegnede, som selv har redigeret i et par wiki-artikler, så ender vi helt nede omkring 0,002.

(At de engelsksprogede artikler som regel er 3-4 gange så uddybende som de danske (min oplevelse), og sikkert endnu mere uddybende end de svenske, ser vi selvfølgelig fortsat bort fra.)

Så kan det da godt være at vi ikke er nr 1, når vi sammenligner med andre nordiske lande. Men det kunne jo blot understrege Wales' pointe; "...at det her er koldt om vinteren, og folk derfor gerne vil bruge tid på internettet." ...og at det som bekendt er endnu mørkere og koldere i de andre nordiske lande end her i Danmark om vinteren.

Håber ikke du bliver sur over at jeg ødelægger dit dårlige humør! ;-)

  • 2
  • 0

Jeg er pludselig blevet i dårligt humør.

Man kunne jo også interessere sig for dybden og kvaliteten i de forskellige landes artikler, frem for blot kvantiteten. Det kræver selvfølgelig en noget grundigere analyse, end din.


Undskyld at min analyse ikke er grundigere.

Men skulle man endelig fortsætte på det rent kvantitative niveau, så kunne man jo starte med at tilføje de nativt engelsktalende (360-380 mio) ift de 4.410.293 engelsksprogede artikler = 0,011-0,012.

Tæller vi alle i verden, som kan læse og skrive på engelsk som andetsprog (vel 2-2,5 mia), herunder undetegnede, som selv har redigeret i et par wiki-artikler, så ender vi helt nede omkring 0,002.

(At de engelsksprogede artikler som regel er 3-4 gange så uddybende som de danske (min oplevelse), og sikkert endnu mere uddybende end de svenske, ser vi selvfølgelig fortsat bort fra.)

Tror du ikke du skulle tale med lægen om det, Torsten? Du udsøger jo tilsyneladende (bevidst ?) de tal der gør dig mest muligt depressiv.

Jeg skal nok finde nogle andre tal der gør mig glad og fornøjet. Hopsasa og tralala!
Som den vise mand siger:
"We rather distrust brilliance here. These clever people can be a dreadful nuisance, upsetting established routine and proposing all sorts of schemes that we have never seen tried. We obtain splendid results by simple common sense and teamwork."
og:
"It would be a mistake for us to attempt too much. We cannot compete with Toprank. Here in Lowgrade we do useful work, meeting the needs of the country. Let us be content with that."

Så kan det da godt være at vi ikke er nr 1, når vi sammenligner med andre nordiske lande. Men det kunne jo blot understrege Wales' pointe; "...at det her er koldt om vinteren, og folk derfor gerne vil bruge tid på internettet." ...og at det som bekendt er endnu mørkere og koldere i de andre nordiske lande end her i Danmark om vinteren.

De varme og lyse lande syd for os har følgende tal
1.018.245 artikler, 40.000.000 polsktalende
1.666.856 artikler, 90.000.000 tysktalende
1.714.353 artikler, 23.000.000 hollandsktalende

Det tyder på at der også er en øvre grænse for antal artikler, uafhængig af antallet indfødt talende. Men den ligger en del over 186.000.

Håber ikke du bliver sur over at jeg ødelægger dit dårlige humør! ;-)

Tak, det har det udmærket!

  • 1
  • 0