WHO-rapport: Derfor eksploderede ebola i Vestafrika

I december for lidt over et år siden overførte en flagermus sin dødbringende virus til en kun 18 måneder gammel dreng i Guinea. Minedrift og træhugst havde bragt flagermusene i området ind i den lille landsby med kun 31 huse, og her startede den ebola-epidemi, der i dag har kostet over 8.400 livet i Vestafrika. I et tilbageblik på det seneste år har WHO skitseret årsagerne til den omfattende epidemi.

Et af de store problemer var, at Vestafrika ingen erfaringer havde med ebola og derfor ikke kunne forestille sig sygdommens entré. Derfor blev de mange tilfælde i månederne efter slet ikke diagnosticeret, og først 23. marts kunne WHO advare om, at et udbrud af ebola var i gang. På det tidspunkt var Vestafrika fuldkommen uforberedt:

»Læger havde aldrig behandlet virussen. Intet laboratorium havde nogensinde diagnosticeret en patient (...) befolkningen kunne ikke forstå, hvad der ramte dem og hvorfor,« skriver WHO i sin rapport.

Læs også: Ebola: Flagermus smittede to-årig og startede epidemi

Ebola skulle vise sig at sprede sig anderledes i Vestafrika end ved de tidligere udbrud i det ækvatoriale Afrika. Man formodede, at de store byer ville gå fri, fordi tidligere udbrud var koncentreret omkring mere øde landsbyer. Men netop i Vestafrika var landenes største byer en ren udklækningsanstalt for virussen, og dertil kom, at mobiliteten mellem landegrænserne i Vestafrika er meget høj.

Usædvanlig høj smitte blandt sundhedspersonale

Tidligere erfaringer viste også, at man skulle satse benhårdt på at inddæmme virussen og isolere patienter. Det passer også i den tidlige fase af et udbrud, men i Vestafrika var udbruddet så omfattende, at der var et stort behov for behandling, især i form af salt/væske-balance.

Læs også: Ebola-vaccine fra danske Bavarian Nordic bliver testet på mennesker

Bedre blev det ikke af, at lægemanglen var katastrofal. De tre ramte vestafrikanske lande havde kun en til to læger pr. 100.000 indbyggere, og problemet steg under udbruddet, der indtil videre har inficeret næsten 700 af de ansatte på behandlingsstederne.

Dødsensfarlige skikke

Kulturelle skikke er en af de vigtigste årsager til smitte. WHO-ansatte i Sierra Leone vurderer, at 80 procent af de smittede kan spores tilbage til traditionelle begravelser og skikke i forbindelse med håndtering af ofrene for sygdommen.

Læs også: Håndholdt test-kit skal afsløre ebola på under en time

I Sierra Leone og Liberia bliver ligene nemlig vasket, og sørgende vasker sig ofte i det samme vand, som de døde er blevet vasket i. Flere steder er det også skik at sove tæt op af de døde, hvis de har haft en særligt højtstående status, da man tror på, at man får nogle af personens kræfter.

WHO-rapporten skriver ligefrem, at ebola har snyltet på vestafrikanernes dybe kulturelle medfølelse, der også kommer til udtryk ved, at læger ofte er blevet inficeret, når de – ubeskyttet – har kørt syge på hospitalet eller hjulpet patienter, der er kollapset i venteværelser.

Læs også: En cocktail af væske, pleje og gener er afgørende for at overleve ebola

»Som mange eksperter har bemærket: Når tekniske løsninger krydser nedarvet kulturel praksis, så vinder kultur altid. Kontrolforanstaltninger må altid arbejde inden for rammerne af kulturen, ikke imod den,« skriver WHO.

Nigerias succeshistorie

Nigerias reaktion på ebola bliver dog fremhævet som et klart eksempel til efterfølgelse i fremtiden. Virussen kom nemlig til hovedbyen Lagos 20. juli fra en flyrejsende, der kastede op under flyveturen, i ankomsthallen og igen i bilen, der kørte ham på hospitalet.

I den tro, at det var malaria, tog sundhedspersonalet ikke sikkerhedsudstyr på, og over de kommende dage blev ni læger og sygeplejersker syge, ligesom chaufføren i bilen blev smittet.

Med alle opskrifterne på et ‘perfekt’ udbrud midt i en storby var sundhedsorganisationer over en bred kam enige om, at ebola ville sværme gennem slumkvartererne, men sådan gik det ikke.

Læs også: Ebola-overlevere er Afrikas engle

Regeringen i Nigeria fik lynhurtigt oprettet isolationsfaciliteter, flyers med info blev uddelt, og radiostationer sendte beskeder om forholdsregler, som borgerne burde tage.

Faciliteter til at tackle polio blev sat på standby, og alt overtaget af arbejdet med at stoppe ebola, mens GPS-systemer blev sat op for løbende at overvåge udbruddet.

Resultatet var, at Nigeria kun oplevede 19 smittede og 7 døde, og alle kunne spores tilbage til at have direkte eller inddirekte kontakt med den flyrejsende.

WHO erklærede Nigeria fri for smitte 20. oktober.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I Norge har man også diskuteret dette spørgsmål. Og der er ingen tvivl om at et svagt sundhedssystem er et grundliggende problem. Men WHO's ageren i denne sammenhæng er også meget kritisabel i den grad at strukturen i WHO nu bliver ændret således at kvalificeret personel kan gribe ind hurtigere. Hele formålet med WHO er netop at standse dene type udbrud.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten