WHO: Foreløbig ingen tegn på, at mikroplast i drikkevand er usundt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

WHO: Foreløbig ingen tegn på, at mikroplast i drikkevand er usundt

Illustration: Bigstock/Michael Heim

Selv om der bliver fundet mikroplast i drikkevand mange steder i verden er der foreløbig intet, der tyder på, at det udgør en fare for menneskers sundhed. Det konkluderer Verdenssundhedsorganisationen WHO i en pressemeddelelse.

Læs også: Overset miljøproblem? Mikroplast spredes især på landjord og i ferskvand

»Baseret på den begrænsede viden vi har, lader det ikke til, at mikroplast i drikkevand udgør en sundhedsfare ved de nuværende koncentrationsniveauer,« siger direktøren for WHOs afdeling for folkesundhed, miljø og sociale sundhedsfaktorer, Dr Maria Neira, i pressemeddelelsen.

Konklusionen baserer hun på et mindre antal undersøgelser af mikroplast i søer, grundvand, drikkevand og flaskevand, som en gruppe forskere har analyseret på vegne af WHO.

Analysen er offentliggjort i tidsskriftet Water Research.

Farlighed kan ikke vurderes

I analysens indledning skriver forskerne, at man stadig ikke ved, hvordan indtag af mikroplast påvirker vores helbred. Forskerne oplister tre måder, mennesker kan blive påvirket af den mikroplast, vi indånder, drikker eller spiser:

  • For det første indikerer enkelte dyreforsøg, at mikroplast kan akkumulleres i kroppen og udløse reaktioner fra immunsystemet.
  • For det andet kan kemikalier, der enten er en del af plasten, eller som plasten har absorberet, trænge ind i kroppen.
  • For det tredje kan biofilm, der vokser på plastpartiklerne indeholde mikrobiologiske patogener.

Læs også: Forskere i vildrede: Vi aner ikke, om mikroplast i havene skader os

Men da man ikke ved, hvilke mængder, der skal til at udløse en sundhedsfare, konkluderer forskerne, at »selv om kemikalier, partikler og mikrobiologiske patogener associeret med mikroplastik udgør potentielle farer, er man nødt til at vurdere de nuværende eksponeringsniveauer - inklusiv fra drikkevand,« før man kan sige noget om en eventuel sundhedsfare.

Stor metodeforskel

Men at fastslå eksponeringsniveauerne – altså hvor store koncentrationer, der er i forskellige typer vand – er ikke så let. De relativt få studier, der findes, er udført på mange forskellige måder, med forskellige grader af omhu og kvalitetssikring. Herhjemme har der været store diskussioner om, hvordan man overhovedet kan og skal undersøge for mikroplast efter en undersøgelse fra erhvervsakademiet Cphbusiness, der fandt mikroplast i samtlige 48 prøver, blev underkendt. Det skyldes, at man ikke havde gjort nok for at sikre sig mod kontaminering af prøverne.

Læs også: Baggrunden for undersøgelse af mikroplast i postevand kan være fejlagtig

Lignende problemer har der været andre steder i verden. Derfor har forskerne fra WHO opstillet fem kvalitetskriterier, der kan indikere, om kvaliteten af de undersøgte studier er høj nok. Forskerne har gennemgået 50 studier af mikroplast i søer, grundvand, drikkevand og flaskevand og konluderer, at fire ud af fem studier overholdt alle kriterierne.

Læs også: Ophavsmænd forsvarer kritiseret mikroplastmåling

Alligevel mener forskerne, at der er brug for at udvikle en standardiseret test, der blandt tager højde for, at der findes forskellige størrelser og former af mikroplast, fordi disse to faktorer kan have betydning for mikroplastens eventuelle sundhedseffekter.

WHO: Filtrer vand og spildevand

WHO bakker op om dette ønske og slår også til lyd for, at vandforsyninger bør sikre, at eventuelle mikrobielle patogener og skadelige kemikalier bliver fjernet fra drikkevand - ligesom at man bør filtrere spildevand for at fjerne eventuel mikroplast, så det ikke senere dukker op i drikkevandet.

Læs også: Analyse: Her er proportionerne, som debatten om mikroplast mangler

Screening fandt intet problem i Danmark

Herhjemme har Aarhus Universitet udført en mikroplast-screening for Miljøstyrelsen. Screeningen af drikkevandet 17 forskellige steder påviste meget små mængder af mikroplast i nogle af prøverne, men ifølge Mikkel Tamstorf, viceinstitutleder på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, var koncentrationerne så små, at det ikke engang kan siges med sikkerhed om mikroplasten kom fra vandet.

Læs også: Miljøstyrelsen: Ingen grund til alarm trods små fund af mikroplast i drikkevand

»Koncentrationerne ligger dog under usikkerhedsgrænsen for analyserne, og dermed kan vi ikke sige, at der er fundet mikroplast i vandet. Vi kan så heller ikke sige, at der ikke er fundet mikroplast i vandet, men vi er nede på et niveau, hvor det lige så vel kan stamme fra kontaminering ved selve udtagningen af prøven,« forklarede han til Ingeniøren i oktober sidste år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Helt konkret. Man undersøger først rigtigt grundigt og hvis resultateter ok så drikker man.

Ikke omvendt.

Men det er i dustristandard og WHO strategi at først forgifte folk og så undersøge.

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten