Selv om der bliver fundet mikroplast i drikkevand mange steder i verden er der foreløbig intet, der tyder på, at det udgør en fare for menneskers sundhed. Det konkluderer Verdenssundhedsorganisationen WHO i en pressemeddelelse.
»Baseret på den begrænsede viden vi har, lader det ikke til, at mikroplast i drikkevand udgør en sundhedsfare ved de nuværende koncentrationsniveauer,« siger direktøren for WHOs afdeling for folkesundhed, miljø og sociale sundhedsfaktorer, Dr Maria Neira, i pressemeddelelsen.
Konklusionen baserer hun på et mindre antal undersøgelser af mikroplast i søer, grundvand, drikkevand og flaskevand, som en gruppe forskere har analyseret på vegne af WHO.
Analysen er offentliggjort i tidsskriftet Water Research.
I analysens indledning skriver forskerne, at man stadig ikke ved, hvordan indtag af mikroplast påvirker vores helbred. Forskerne oplister tre måder, mennesker kan blive påvirket af den mikroplast, vi indånder, drikker eller spiser:
Men da man ikke ved, hvilke mængder, der skal til at udløse en sundhedsfare, konkluderer forskerne, at »selv om kemikalier, partikler og mikrobiologiske patogener associeret med mikroplastik udgør potentielle farer, er man nødt til at vurdere de nuværende eksponeringsniveauer - inklusiv fra drikkevand,« før man kan sige noget om en eventuel sundhedsfare.
Men at fastslå eksponeringsniveauerne – altså hvor store koncentrationer, der er i forskellige typer vand – er ikke så let. De relativt få studier, der findes, er udført på mange forskellige måder, med forskellige grader af omhu og kvalitetssikring. Herhjemme har der været store diskussioner om, hvordan man overhovedet kan og skal undersøge for mikroplast efter en undersøgelse fra erhvervsakademiet Cphbusiness, der fandt mikroplast i samtlige 48 prøver, blev underkendt. Det skyldes, at man ikke havde gjort nok for at sikre sig mod kontaminering af prøverne.
Lignende problemer har der været andre steder i verden. Derfor har forskerne fra WHO opstillet fem kvalitetskriterier, der kan indikere, om kvaliteten af de undersøgte studier er høj nok. Forskerne har gennemgået 50 studier af mikroplast i søer, grundvand, drikkevand og flaskevand og konluderer, at fire ud af fem studier overholdt alle kriterierne.
Alligevel mener forskerne, at der er brug for at udvikle en standardiseret test, der blandt tager højde for, at der findes forskellige størrelser og former af mikroplast, fordi disse to faktorer kan have betydning for mikroplastens eventuelle sundhedseffekter.
WHO bakker op om dette ønske og slår også til lyd for, at vandforsyninger bør sikre, at eventuelle mikrobielle patogener og skadelige kemikalier bliver fjernet fra drikkevand - ligesom at man bør filtrere spildevand for at fjerne eventuel mikroplast, så det ikke senere dukker op i drikkevandet.
Herhjemme har Aarhus Universitet udført en mikroplast-screening for Miljøstyrelsen. Screeningen af drikkevandet 17 forskellige steder påviste meget små mængder af mikroplast i nogle af prøverne, men ifølge Mikkel Tamstorf, viceinstitutleder på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, var koncentrationerne så små, at det ikke engang kan siges med sikkerhed om mikroplasten kom fra vandet.
»Koncentrationerne ligger dog under usikkerhedsgrænsen for analyserne, og dermed kan vi ikke sige, at der er fundet mikroplast i vandet. Vi kan så heller ikke sige, at der ikke er fundet mikroplast i vandet, men vi er nede på et niveau, hvor det lige så vel kan stamme fra kontaminering ved selve udtagningen af prøven,« forklarede han til Ingeniøren i oktober sidste år.
