Hvis man ser kynisk på det, kan det jo blot være med til begrænse befolkningstilvæksten i verden
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
En ny verdensomspændende undersøgelse slår fast, hvad mange forskere længe har forudset: Udviklingen af antibiotikaresistente bakterier er løbet løbsk, og den alvorlige trussel er ikke længere en forudsigelse for fremtiden - det sker lige nu i alle regioner i verden.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har for første gang undersøgt omfanget af antibiotikaresistens på verdensplan og konkluderer i rapporten på baggrund af data fra 114 lande, at vi ikke længere kan være sikre på at kunne blive kureret for infektioner, fordi bakterier i stigende grad udvikler resistens over for de antibiotika, som tidligere har kunnet bekæmpe dem.
Uden en akut koordineret indsats fra alle spillere er verden på vej mod en post-antibiotika-æra, hvor almindelige infektioner og småskader, der i årtier har kunnet kureres, igen kan koste patienter livet, lyder det fra Keiji Fukuda, der er assisterende generaldirektør for sundhedssikkerhed i WHO.
»Effektiv antibiotika har været en af grundpillerne til, at vi kan leve længere, sundere og drage nytte af moderne medicin. Med mindre vi skrider drastisk ind for at forhindre infektioner og samtidig ændrer den måde, hvorpå vi producerer, udskriver og bruger antibiotika, vil verden miste flere og flere af de sundhedsmæssige fordele, og konsekvenserne vil være katastrofale,« siger Keiji Fukuda i en pressemeddelelse.
WHO konkluderer, at antibiotikaresistensen spreder sig blandt mange forskellige infektionstyper, men rapporten fokuserer særligt på resistens i syv forskellige bakterier, der giver almindelige og alvorlige sygdomme som blodforgiftning, diarré, lungebetændelse, urinvejsinfektioner og gonoré.
WHO har fundet resistens for antibiotika - særligt for de typer, som kan være den sidste og eneste mulighed for behandling - over hele verden. Særligt i de europæiske lande afslører rapporten en høj grad af resistens over for 3. generations cephalosporiner.
I visse områder er hele 60 procent af infektioner med staphylococcus aureus registreret som værende antibiotikaresistent - almindelig kendt som MRSA - så de ikke længere kan behandles med almindelige antibiotika.
WHO-rapporten fremhæver, at mennesker inficeret med MRSA estimeres til at have 64 procent større sandsynlighed for at dø i forhold til mennesker med en ikkeresistent type af stafylokokinfektionen. Samtidig forhøjer det omkostningerne for sundhedssystemet i form af mere intensiv pleje og længere hospitalsophold.
Resistensudviklingen mod cephalosporiner, der også er sidste udvej til at bekæmpe gonoré, er bekræftet i både Østrig, Australien, Canada, Frankrig, Japan, Norge, Slovenien, Sydafrika, Sverige og Storbritannien. Hver dag bliver en million mennesker smittet med gonoré verden over.
På verdensplan har resistensen bredt sig til de antibiotika, som kan være sidste og eneste mulighed for at behandle livstruende infektioner. Eksempelvis er den multiresistente K. pneumoniae-bakterie en væsentlig årsag til hospitalserhvervede infektioner som lungebetændelse. Den kan i mere end halvdelen af tilfældene ikke behandles.
Samtidig er resistensen mod et af de mest brugte antibakterielle lægemidler til behandling af urinvejsinfektioner forårsaget af E-coli - fluoroquinoloner - meget udbredt. I 1980’erne, da lægemidlet blev introduceret, var resistensgraden lig med nul. I dag virker behandlingen med disse stoffer ikke længere på over halvdelen af patienterne i mange dele af verden.
