WHO advarer: Roundup kan være kræftfremkaldende
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

WHO advarer: Roundup kan være kræftfremkaldende

Det stærkt debatterede ukrudtsmiddel Roundup er endnu en gang kommet i søgelyset. Denne gang er det verdenssundhedsorganisationen (WHO), som udsender en alarm om, at det verdenskendte middels aktive ingrediens, glyphosat, kan være kræftfremkaldende for mennesker.

Derfor opfordrer WHO’s kræftagentur IARC gartnere og landmænd til at omgås det populære ukrudtsmiddel fra Monsanto med varsomhed, skriver britiske The Independent.

Både i Europa og i USA har stoffet glyphosat været genstand for ophedet debat, og bekymringen har bl.a. medført et krav i staten Vermont om, at fødevareproducenter fra juli 2016 skal skrive på etiketten, hvis produktet indeholder GMO-afgrøder.

Studier har nemlig vist, at ‘Roundup Ready’ sojabønner i USA indeholder rester af glyphosat, ligesom IARC har fundet glyphosat i urin og blod på landmænd, der bruger midlet på markerne.

Læs også: Nu kommer verdens største undersøgelse: Giver gensplejset majs og Roundup-rester kræft?

Stoffet er endvidere blevet fundet i vand og luft, hvor det er blevet sprayet af landmænd, som typisk bruger noget mere koncentrerede blandinger end den Roundup, der bliver solgt til hjemmebrug.

Den amerikanske regering har dog sagt god for glyphosat, som primært bliver brugt på majs-, soja- og sukkerroemarker. Men nu forventes det altså, at undersøgelserne vil lægge pres på magthaverne, også i EU, skriver Financial Times.

IARC har i alt undersøgt fem midler, der indeholder glyphosat, hvor de tre er blevet vurderet som ‘sandsynligvis’ kræftfremkaldende, mens de to sidste ‘muligvis’ er kræftfremkaldende.

Monsanto, som har produceret midlet i 40 år, er langtfra enige med panelet fra WHO og har ifølge avisen The Independent indkaldt til hastemøde for at få en forklaring.

Flere eksperter har ligeledes sat spørgsmålstegn ved IARC’s undersøgelser, herunder Oliver Jones, som underviser i kemi ved RMIT University i Melbourne, Australien. Ifølge Financial Times mener han, at beviset er tyndt, og at ‘IARC jo også kategoriserer alkohol, natarbejde og sollys som muligvis kræftfremkaldende. Det er dosen, der afgør, om det er giftigt’.

Den danske regering valgte i 2014 at stemme blankt, da salg af genmodificerede afgrøder kom på dagsordenen i EU. Tvivlen skyldtes undersøgelser fra Aarhus Universitet, der påviste, at dyr, der spiste afgrøder, sprøjtet med glyphosat, kunne få problemer med tarmsystemet.

Læs også: Regeringen i kovending: Nej til gensplejset foder

"Monsanto... har ifølge avisen The Independent indkaldt til hastemøde for at få en forklaring."

Firmaer indkalder til hastemøder med regeringer og organisationer.
Den ny verdensorden.

  • 29
  • 3

Stoffet er endvidere blevet fundet i vand og luft, hvor det er blevet sprayet af landmænd, som typisk bruger noget mere koncentrerede blandinger end den Roundup, der bliver solgt til hjemmebrug.

Jeg er ikke meget for Roundup og kunne ikke selv finde paa at bruge det men hvad er meningen med saetningen ovenfor og er det noget journalisten kan dokumentere?

Landmaend koeber sproejtegift koncentreret i det omfang de bruger sproejtegift og fortynder det saa med vand i en marksproejte. Jeg kan ikke forestille mig at koncentrationen efter at vaere blevet blandet med et par tusinde liter vand er stoerre end det der af uforstaaelige aarsager saelges lovligt til private i havecentre og byggemarkeder. Har Ingenioeren dokumentation for at koncentrationen i "haandkoeb til private" er mindre end den anbefalede koncentration i landbruget eller er det et forsoeg paa at bagatellisere forbruget at gift i private haver?

  • 20
  • 8

Så vidt jeg kan se af Middeldatabasen er der 7.2 g aktivt stof pr. liter i de færdigblandede til haver. I landbruget arbejdes der med dosering pr. ha, og afhængig af afgrøde og sprøjtetype kan det så udsprøjtes i forskellige koncentrationer.
Afdrift fra sprøjtning er mere et spørgsmål om sprøjtetype og blæsevejr, end om koncentration.

  • 10
  • 1

I 1960 og 70 erne da de første advarsler mod DDT og brug af kviksølv i kornproduktionen kom, så himlede landbruget op også dengang, som "hysteriske kællinger" med udsagn om, at så lukker landbruget ned, hvis de ikke må fortsætte som hidtil. Sådan gik det jo åbenlyst ikke. Men nu er der andre problemer med det samme landbrug, som er ved at smadre naturen, grundvandet og vores helbred med deres forbandede spredninger af gift på over 50 % af Danmarks areal og elendige, underlødige madvarer som MRSA svin med Roundup rester i. Stop dette vanvid og lad for en gangs skyld usikkerhederne komme naturen og vores børns helbred til gode. Dette giftsprøjteri og det konventionelle landbrug er inde i en dødsspiral, men vil altså nå at skade mest muligt inden den uundgåelige omlægning til økologi i hele landet indføres.

  • 26
  • 12

Jeg er ikke meget for Roundup og kunne ikke selv finde paa at bruge det men hvad er meningen med saetningen ovenfor og er det noget journalisten kan dokumentere?


Jeg tror også at det er en fejl...meget kunne tyde på at det faktisk forholder sig omvendt da private har tendens til at opfatte det de køber som "ready-to-use" og dermed hverken fortynder eller doserer korrekt.
Modsat tidligere hvor brugen af kemikalier i landbruget var meget rundhåndet så har man i dag så meget fokus på omkostningerne at man ikke sviner unødigt med dyrt indkøbte varer (heller ikke selvom de er koncentrerede i indkøb).

Jeg er dog på ingen måde fortaler for brugen af roundup landbruget (eller nogen andre steder) af den grund og der er mange kugler støbeskeen imod roundup. Ting tager bare tid at dokumentere præcist så der går nok 5-10 år mere før det fulde billede tegner sig.
Nogle mener at glyphosat agerer som kompleksbinder, hvorfor indholdet af mineraler i round-up ready planterne er reduceret, med mangelsygdomme til følge for de dyr, der fodres med det (og dermed ultimativt også hos mennesker).
Det bliver spændende at se i tiden fremover om dette viser sig at være korrekt.

Eneste fordel ved roundup er at det pt. udgør en brik i konventionel pløjefri dyrkning, som har en masse interessante miljømæssige gevinster.

  • 13
  • 0

Dette giftsprøjteri og det konventionelle landbrug er inde i en dødsspiral, men vil altså nå at skade mest muligt inden den uundgåelige omlægning til økologi i hele landet indføres.


Det kunne meget tyde på, ikke mindst grundet en driftskonomi som ingen rigtig virksomhed ville binde an med (for alm. plante og dyreavl, der er nicheproduktioner som eks. mink, der er rentable i normal forstand).

Tidens økologiske produktion har dog arvet mange af problemerne og 100 % økologi ville pt. give problemer med mangelfuldt næringskredsløb så det er ikke helt så simpelt.

På kort sigt vil jeg mene overgang til 100 % pløjefri dyrkning for konventionelle landbrug, kombineret med integreret produktion ville give en let realiserbar og meget stor miljøgevinst.
Det ville heller ikke rigtig koste nogen noget da systemerne allerede er veludviklede.

På lang sigt skal en pløjefri økologisk dyrkningsform udvikles i kombination med at i hvert fald næringen fra vores urin skal retur for at sikre næringskredsløbet og gøre det hele bæredygtigt i større skala. Når den model er klar (10-20-30 år?) kan man begynde en overgang til 100 % ny-økologi.

Debatten for/imod økologi har det desværre med at fjerne det fokus på udvikling som er nødvendigt i både konventionel og økologisk produktion hvis vi skal fremad.

  • 13
  • 1

Alting med måde .....

Det som den almindelige forbruger opfatter som værende økologisk, dvs. 100% økologisk, findes ikke i dag. De produkter, der i dag betegnes som værende økologiske, er ikke 100% økologiske.
Hvis man virkelig mener, at det samlede landbrug skal omlægges til økologisk drift, så siger man samtidigt, at vi skal have befolkningstallet reduceret kraftigt, for vi vil ikke være i stand til, at brødføde os selv. Kig blot i historiebøgerne ....
Meget af dykningsarealet i DK vil allerede i den økologiske dykningssæson nummer to give et udbytte, der er mindre end den udsåede mængde. Det får hurtigt en ende.

Det må gælde om, at finde en fornuftig balance på baggrund af forsigtighedsprincip sammenholdt med den udvikling og viden man til stadighed kommer i besiddelse af.

  • 8
  • 15

Så vidt jeg kan se af Middeldatabasen er der 7.2 g aktivt stof pr. liter i de færdigblandede til haver. I landbruget arbejdes der med dosering pr. ha, og afhængig af afgrøde og sprøjtetype kan det så udsprøjtes i forskellige koncentrationer.

De gange min fader bruger Roundop, da er det (så vidt jeg husker) typisk i et blandingsforhold hvor vores 800 liter sprøjte rækker til ca. 3 ha. Med en dosis på 3 L Roundup pr. ha (1), og 360 g/L, giver det 4 gram aktivt stof pr. liter sprayet. Dvs. markant mindre end i "håndkøbet"

Samtidigt betyder det at der spredes 0,108 gram/m2 (de 9 liter Roundup, med hver 360g/L jævnt fordelt over 30.000 m2), eller hvad der er tilsvarende ca. 1½ liter af den færdigblandede pr. 100 m2.

Bemærk at den dosis er hvad der anbefales til en aktiv mark med tæt stående afgrøder, ikke til en indkørsel. Da en indkørsel end ikke er så biologisk aktiv som en stub mark (den mindste dosis fra middeldatabasen), må det forventes at den vil være mindre end de 1,5 L/ha. Jeg kender ikke mange som anvender under 1 liter Roundup til 100m2 indkørsel.

(1) https://www.middeldatabasen.dk/product.asp...

  • 11
  • 1

Meget af dykningsarealet i DK vil allerede i den økologiske dykningssæson nummer to give et udbytte, der er mindre end den udsåede mængde.

Dokumentation/ henvisning ?

  • 14
  • 5

Hvis man virkelig mener, at det samlede landbrug skal omlægges til økologisk drift, så siger man samtidigt, at vi skal have befolkningstallet reduceret kraftigt, for vi vil ikke være i stand til, at brødføde os selv. Kig blot i historiebøgerne ....


Det er ikke rigtigt. Moderne Økologisk drift er på ingen måde det samme som historisk dyrkning og tåler ingen sammenligning.

Det er heller ikke rigtigt at der er fødevaremangel på verdensplan og med de enorme nye landområder der opdyrkes mange steder er der heller ikke umiddelbart udsigt til at der kommer det.
Diverse forestillinger om fødevaremangel bunder i langsigtede og derfor usikre befolkningsfremskrivninger og glemmer at tage højde for de mængder mad, der p.t. kasseres, men som naturligvis vil finde anvendelse hvis forsyningen skulle blive presset.
Der er mange som mangler mad på verdensplan, fordi de ingen penge har at købe for, men det er en helt anden sag.

Selv hvis der skulle opstå fødevaremangel om 50-100 år er det jo ikke noget argument for ikke at dyrke økologisk i dag.

Meget af dykningsarealet i DK vil allerede i den økologiske dykningssæson nummer to give et udbytte, der er mindre end den udsåede mængde. Det får hurtigt en ende.

Det kan umuligt være korrekt. Hvor har du det fra?
Hvis man ensidigt dyrker hvede år efter år helt uden at tilføre gødning (så som grøngødning) eller laver skiftebrug vil man måske ende i den situation efter nogle årtier...men det kunne ikke falde nogen bonde ind at gøre sådan, bl.a. fordi afgrøden sandsynligvis ville bukke under for sygdom inden da.

Problemer med økologien: ja!
Problemer som ikke er til at overkomme og som vil medføre fødevaremangel i en realistisk tidshorisont: nej!

  • 18
  • 9

Hvad er det for en undersøgelse fra Aarhus universitet som "påviser"?
Jeg kender kun til en gennemgang af litteratur og anekdoter fra erhvervet.
Forskerne bag kom frem til at evt. effekter på tarmfloraen i husdyr ikke var tilstrækkeligt undersøgt (send flere penge).

  • 10
  • 4

Landmænd og gartnere skulle ikke have det for godt, hvis pesticider (og herunder glyphosat) skulle være særligt problematiske med hensyn til kræftfremkaldende virkninger, idet landmænd og gartnere jo udsættes for sprøjtemidlerne i meget større mængde end den øvrige befolkning (i forbindelse med sprøjtearbejdet). Det nævnes i herværende artikel at landmænd ligefrem har glyphosat i deres blod og urin. Landmænd og gartnere skulle altså have betydelig større risiko for at udvikle kræft hvis udsættelse for sprøjtemidler skulle føre til forøget risiko for at få kræft.
Det modsatte er tilfældet. I en kæmpestor nordisk undersøgelse med mere end 15 millioner mennesker er det påvist at landmænd og gartnere har den LAVESTE risiko for at få kræft. http://astra.cancer.fi/NOCCA/
Det er befolkningsgrupper som kokke og tjenere, der ikke er specielt udsatte for at komme i kontakt med sprøjtemidler, der har den HØJESTE risiko for at udvikle kræft.

Det betyder at selvom denne undersøgelse også dækker landmænd og gartnere der har været udsat for gammeldags pesticider som f.eks. DDT og kviksølvholdige bejdsemidler har det altså ingen sundhedsmæssige konsekvenser for dem når det gælder kræftsygdomme.
Det er altså ikke de mennesker der udsættes mest for sprøjtemidler der er mest udsatte for at få kræft - anvendelse af pesticider kan altså umuligt være årsag til at flere og flere dør af kræft og undersøgelsen antyder dermed også at det er usandsynligt at man reducerer sin risiko for at få kræft ved f.eks. at begynde at "spise økologisk" eller hvis samtlige pesticider blev forbudt i morgen.

Undersøgelsen viser også at der umuligt kan være nogen cocktail-virkning ved at blive udsat for forskellige sprøjtemidler i blanding, idet landmænd og gartnere naturligvis også er dem der udsættes mest for blandinger af pesticider/sprøjtemidler. Der kan heller ikke være uopdagede eller ukendte kræftfremkaldende virkninger ved pesticider, hilket må siges at være betryggende.

Det kan selvfølgelig være at landmænd har en livsstil der gør at de ikke får kræft (uanset hvor mange pesticider de udsættes for).
Det antyder at fremfor at undersøge om forholdvis banale stoffer er kræftfremkaldende ville man få meget større effekt ved bruge forskningsmidlerne på forskning, der handler om at identificere de ting som gør at folk IKKE får kræft fremfor at lave endeløse undersøgelser af hvilke stoffer der kan fremkalde kræft. Det er således påvist at mere end 50% af undersøgte naturlige og syntetiske stoffer er kræftfremkaldende (http://bruceames.org/ivws/Ames3.pdf) Der er således ikke noget overraskende i det, hvis man kan påvise at et stof er kræftfremkaldende (med mindre man synes det er særdeles overraskende at man 50% af gangene får "plat" når man kaster en mønt) . Selv livsnødvendige stoffer som gulerodens orange farvestof, beta-caroten (A-vitamin-kilde), er entydigt og klart påvist at være kræftfremkaldende. Tilsvarende blev det livsnødvendige stof selen oprindeligt påvist at være stærkt kræftfremkaldende og senere har man så fundet ud af selen i lavere doser har en markant beskyttende virkning mod udvikling af kræft.

Der er nok at være bange for hvis man VIL være bange. Og der er nok at lave intetsigende skrækhistorier om, hvis man som journalist gerne vil have at ens artikler eller overskrifter skal vække opmærksomhed.

Der er således intet der tyder på at man ville kunne påvirke risikoen for at få kræft om man så forbød samtlige pesticider, herunder glyphosat/Roundup.

  • 12
  • 10

Det kunne være spændende ar høre hvorfor nogle har givet det thumbs down - argumenter please, hvad er i helt konkret uenige i?


Fordi han argumenterer for at man skal ignorere giftstoffer, som uendelige mængder forskning endegyldigt har dokumenteret skadevirkningerne af (her tænker jeg ikke på Glyphosat, men DDT og kviksølv som omtales) og som landbruget for længst selv har erkendt problemerne med.

Det at landmænd er mindre kræftsyge er ikke nogen argumentation i klassisk forstand.
Det kunne være fordi deres arbejde kræver mere fysisk aktivitet og at de ikke arbejder i et kontormiljø med dokumenteret belastende atmosfære. Desuden er den undersøgelse i sig selv ikke tilstrækkelig til at konkludere at landmænd+gartnere ikke reagerer på sprøjtegift (de kan have andre symptomer).

Desuden plejer fortalerne for brug af sprøjtegifte at tale fund af giftstoffer i afgrøder og mennesker ned (ved at argumentere for at mængderne er så små de er uden betydning), men her taler han mængderne op for at understrege at man ikke bliver syg af selv større doser - det er en smule ironisk eftersom sprøjtegiftene vil blive forbudt af myndighederne hvis det viser sig at de findes i relevante doser udenfor markerne...myndighederne er i deres håndhævelse af grænseværdierne ret lige glade med om landmænd har mindre kræft eller ej.

  • 8
  • 8

Firmaer indkalder til hastemøder med regeringer og organisationer.
Den ny verdensorden.

(sarkasme alert)
Jeg er da overhovedet ikke bekymret. I danmark har vi jo (som alle ved) et trygt samarbejde med codex alimentarius ( http://www.foedevarestyrelsen.dk/OmFoedeva... ), som jo sørger for at vi kun får sunde og sikre fødevare.
Citat "Hidtil har Codex-arbejdet bl.a. resulteret i over 200 standarder for diverse fødevarer, ca. 3000 grænseværdier for pesticider og ca. 50 retningslinier for hygiejne og håndtering af fødevarer."
Det samarbejde har vores oligarki (statsmagten), haft siden engang i tresserne og sikke et fantastisk stykke arbejde de har gjort - bemærk 3000 grænseværdier...
Ingen grund til at påbegynde demokratiske processer, som kan vanskeliggøre politikernes personlige interesser - Husk folket skal føje og tjene eliten...Og gift i maden er nødvendig for at tjene mest muligt på folket (bogstaveligt talt...) Rent mad er nemt og skånsomt for miljøet, men fortjenesten bliver ikke stor nok.
Det her er en historisk gentagelse og eftersom mennesket ikke vil lære af sin historie (vi er alt for nemme at aflede med spejle og glasperler), vil det her blive meget, meget værre før nogen reagere (hvis overhovedet). Men hele danmark er sikkert blevet visitations zone, inden reaktionen bliver organiseret. Så lad os blot følge god dansk tradition og gøre ingenting, mens vi bliver snydt, udnyttet og smidt væk, når ubrugelig (ikke kan producere produkter mere).

  • 3
  • 7

Det kunne være fordi deres arbejde kræver mere fysisk aktivitet og at de ikke arbejder i et kontormiljø med dokumenteret belastende atmosfære.

Aha! Kontorarbejde er så kræftfremkaldende? Så lad os endelig afdigitalisere det offentlige rum, inskrænke skrankepaver mm. fordi det er kræftfremkaldende.

Maske var det bedre at lade nogle undersøgelser dokumentere det først, inden vi overreagerer.
IARC har jo netop undersøgt landarbejdere, men om der er fulgt nogle forholdsregler ved håndtering og udbringning, nævnes ikke. Heller ikke om midlerne har været anvendt hensigtmæssigt i GMO-afgrøder.

  • 2
  • 3

Mikkel Christensen skriver (om hvad han har imod mit indlæg):

I. Fordi han argumenterer for at man skal ignorere giftstoffer, som uendelige mængder forskning endegyldigt har dokumenteret skadevirkningerne af (her tænker jeg ikke på Glyphosat, men DDT og kviksølv som omtales)

II. Desuden er den undersøgelse i sig selv ikke tilstrækkelig til at konkludere at landmænd+gartnere ikke reagerer på sprøjtegift (de kan have andre symptomer).

III. men her taler han mængderne op for at understrege at man ikke bliver syg af selv større doser

I.
Jeg argumenterer IKKE for at DDT og kviksølv ikke har skadevirkninger. DDT er en fordærdelig miljøgift, der har lavet enorme skader i naturen. DDT er ikke specielt farligt for mennesker - derfor har man kunnet bruge stoffet mod malariamyg indendøre mv., hvilket har reddet hundreder af millioner af mennesker fra at dø af malaria (og dermed forbundet tab af 'velfærd' i verdens fattigste områder), men samtidigt har DDT ødelagt ufattelige naturværdier.
Kviksølv er absolut et af de værste sundheds- og miljøbelastende stoffer vi udsættes for i dag. I dag er det bare ikke pesticider, men derimod f.eks. kviksølvfyldninger i tænder hos ældre og fra husholdningsprodukter og bestemte fødevarer (fisk fra bestemte områder, gamle batterier, lavenergipærer osv.) forureningen i Danmark stammer fra. Om man så forbød alle pesticider ville man jo ikke påvirke de massive problemer der er med kviksølv.

Mit argument er ikke at disse stoffer ikke er farlige, men at til trods for at landmænd og gartnere har været udsat for pesticider baseret på sådanne stoffer alligevel har meget lavere risiko for at udvikle kræft end gennemsnitsbefolkningen. Når mennesker der har været udsat for de værst tænkelige belastninger med gammeldags og for længst forbudte pesticider ikke har større (men derimod mindre) risiko for at udvikle kræft er det svært at forstå hvorfor man lige VIL have at udsættelse for de pesticider der bruges i dag er et problem når det handler om risikoen for at få kræft. Dosis af moderne miljøvenlige pesticider er i mange tilfælde en tusindedel af den der tidligere blev brugt pr hektar og giftvirkningen (LD50) er i mange tilfælde også reduceret til en tusindedel af hvad den tidligere var. Dvs. moderne pesticider er ofte fuldstændigt ugifte for mennesker og højere dyr.

Jeg har under de omstændigheder svært ved at se at der ikke er tale om enorm fejlinvestering af forskningsmidler når man bruger milliarder af kroner på noget, der ikke var et problem med hensyn til kræftvirkning på mennesker, da pesticiderne var størrelsesordener mere problematiske. Hvis der i praksis ikke kan måles en effekt af noget der er op til en million gange farligere (tidligere tiders pesticider), hvorfor skulle man så frygte at tusinder af gange lavere belastning skulle være særligt problematisk?

Jeg mener man spilder enorme summer (milliarder af kroner) på forskning og undersøgelser, som tydeligvis ikke kan føre til at et eneste menneske undgår at få kræft. Tænk hvis man i stedet brugte milliarderne på at reducere de sundhedsmæssige belastninger som danskere i 100vis dør af hvert år (arsen i drikkevand og fødevarer, radon, dieselpartikler, forurening fra brændeovne, dioxin, PCB, mykotoksiner osv.).Her er det i nogle tilfælde de økologiske fødevarer der er de mest problematiske : http://ing.dk/artikel/landmaend-bruger-res... .
Eller man kunne investere milliarderne i forskningsprojekter mv., der handler om at afklare de ting, der gør at nogle befolkningsgrupper har meget MINDRE risiko for at få kræft. Hvad er det f.eks,. der gør at landmæng har meget mindre risiko for at få kræft end gennemsnitbefolkningen?

De politikere der på den måde misbruger millarder af kroner på "pesticider-er-farlige-projekter", der med sikkerhed ikke fører til at et eneste mennesker undgår at få kræft, synes jeg bør gøres opmærksomme på at de i kraft af felinvesteringerne er ansvarlige for at 100vis af danskere hvert år dør af kræft.

II.
Der er tale om en undersøgelse hvori indgår data fra mere end 15 millioner mennesker (dvs. 3 gange Danmarks befolkning). Man kan simpelthen ikke få et mere velfunderet grundlag at vurdere disse ting ud fra.

III.
Jeg mener ikke at store mængder af noget som helst er ufarligt. Alle stoffer er giftige i store mængder. Når man tester om et stof er kræftfremkaldende vil man også stort set altid kunne vise at et stof er mutagent eller kræftfremkaldende. Man skal bare teste en koncentration af stoffet hvor ca. halvdelen af cellerne/individerne dør. Ved en sådan koncentration går der så meget kludder i hele cellens grundlæggende biokemiske reaktioner, herunder DNA-kopiering og reparation af fejl-behæftet DNA, at det stort set altid vil kunne vises at ved den pågældende koncentration sker der mutationer.

Når man tester kemiske stoffer i animalske eller humane cellekulturer optræder somme tider endotoksiner i de testede stoffer. Disse stoffer er i næsten umålelige koncentrationer ekstremt toksiske for animalske celler (endotoksiner finds overalt), men fuldstændigt utoksiske når de indtages (fordi de ikke kommer ind i kroppen). Er der ganske lidt af sådanne stoffer til stede optræder den før-beskrevne kaotiske nær-død-biokemiske kaos-proces ved lave koncentrationer af teststoffer, og man får så resultater der viser at forholdsvis banale stoffer er kræftfremkaldende.
Den slags undersøgelser, hvor man har vist at glyphosate/Roundup er kræftfremkaldende/mutagent er der offentliggjort flere af i videnskabelige tidsskrifter. Man tror man har påvist noget banebrydende (som ingen andre har påvist), men i bund og grund har man blot vist at man ikke rigtig er kompetente til at lave den slags forsøg.

  • 10
  • 2

Jeg har under de omstændigheder svært ved at se at der ikke er tale om enorm fejlinvestering af forskningsmidler når man bruger milliarder af kroner på noget, der ikke var et problem med hensyn til kræftvirkning på mennesker, da pesticiderne var størrelsesordener mere problematiske.


Når man introducerer fremmedstoffer i menneskers ernæring er man samtidig nødt til at skabe klarhed over deres effekt.
Indtil den teknologiske udvikling for alvor tog fart blev alt nyt introduceret i en evolutionssammenhæng.

Folk opdagede de døde når de spiste skarntyde - og lod være at spise den.
Folk opdagede at det gik godt når de spiste gulerødder - og blev ved at spise dem.
Folk havde fordøjelsesproblemer og diverse andre gener da de begyndte at spise korn og mælkeprodukter - og blev ved at spise dem med det resultat at vi har delvist tilpasset os disse produkter i dag.

I gamle dage blev emner introduceret langsomt og til et begrænset udvalg af befolkningen (kommunikation og transport skete langsomt) så man havde god tid til at observere konsekvensen.
I dag introducerer man meget pludselig nye ting til en global befolkning og det medfører en potentiel risiko for befolkningens sundhed...vi skal fremad og kan ikke vente 1000 år på at se om hvert nye kemiske stof er godt eller skidt for sundheden på lang sigt.
I den situation kan man vælge to veje:

  1. Lav indledende en risikovurdering, begynd med at bruge produktet bredt og sørg så efterfølgende for at være meget opmærksom på nye oplysningerne som kunne ændre konklusionen af den indledende risikovurdering (stop med produktet, hvis de viser sig at være farligt).

  2. Lad være med at introducere noget før det er fuldstændig gennemanalyseret og afprøvet i nogle generationer på en kontrolgruppe.

I sagens natur er vores samfundstrukturer sådan skruet sammen at vi vælger løsning 1.
Hvis vi ikke efterfølgende fulgte op med en masse forskning (som ganske rigtigt er bekostelig) så ville vi have været nødt til slet ikke at bruge produktet af hensyn til vores langsigtede fremtid. Bitte små problemet med hormonforstyrere i et produkt kan gennem generationer udvikle sig til store problemer fordi vi ikke kender konsekvenserne på arveanlægget.
Det er ikke som i gamle dage hvor en isoleret stamme kunne ende indavlet og fejlernæret grundet høvdingens fejltagelser på et par basale områder, men en hel verdensbefolkning, der påvirkes - det kræver forsigtighed.

DDT og kræft:
Der er mange andre problemer med helbredet end kræft. DDT er bl.a. i miskredit for sin rolle som hormonforstyrrende. Det synes jeg selv er et større problem fordi kræft grundet miljøpåvirkning trods alt stopper med det individ, der dør af det...forstyrrelse i hormonerne påvirker reproduktionen og dermed det, der kommer efter.
På samme vis er miljøpåvirkningerne noget, som dem der kommer efter os skal leve med...de har ikke rigtig noget valg.

  • 3
  • 4