Jeg forstod, at de havde over 140 l brændstof tilbage i deres Skycrane. Ud af 392. Ikke 1,4 som oplyst her.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Nasas rumsonde Curiosity landede på Mars kl. 07.31 dansk tid i Gale-krateret. Det første billede fra den et ton tunge Mars-bil viser dens ene hjul på den røde planet.
Hele den komplicerede landingssekvens forløb som planlagt. Under nedturen blev rumsonden udsat for 11-12 G. Nedturen kunne Nasas teknikere følge via et signal, som skiftede frekvens, alt efter hvad der skete i den forudprogrammerede landingssekvens.
Landsætningsmodulet med Skycrane blev efter landingen sendt væk og crashlandede længere væk på Mars. Ved landingen havde det 140 kilo styrbrændstof tilbage. Landsætningen af Curiosity blev foretaget med sidelæns hastighed på 0,044 meter i sekundet.
Under landingen sendte Mars Odyssey live data tilbage til Nasa, men den næste kommunikationssekvens via Mars Odyssey finder først sted omkring kl. 9.30. Her vil Mars Odyssey igen passere hen over landingsstedet og sende flere data og billeder tilbage til Jorden.
De næste kommunikationssekvenser bliver 20.30 med Mars Odyssey, 20.40 med Mars Reconnaissance Orbiter, og kl. 02.30 vil der i Nasa være direkte kommunikation med Curiosity.
I løbet af mandag vil highgain-antennen blive foldet ud. Masten med de mange kameraer vil blive rejst tirsdag. Onsdag er det planen at teste de forskellige systemer i Mars-bilen og tage et panoramabillede af landingsområdet.
Disse billeder vil blive sendt hjem torsdag, hvilket tager det meste af dagen. Fredag vil Curiositys software blive opdateret fra landingssoftware til den videnskabelige software.
Curiosity er landet i det 155 kilometer brede Gale-krater. Præcist hvorhar Nasa endnu ikke offentliggjort. Krateret har et 4,5 kilometer højt centralt bjerg, Sharp, i midten, som rejser sig op over kraterbunden. I kraterbunden findes en række strukturer, som formodentlig er dannet med sedimentaflejringer af materiale, som er blevet bragt derhen af flydende vand.
Landingsområdet var strategisk valgt, da her er meget fladt, så Curiosity hurtigere kan transportere sig hen og undersøge klippevæggen på Sharp-bjerget.
Curiosity er bygget til at kunne fungere i mindst to år på Mars, men medbringer dog en termoelektrisk generator (RTG, Radioisotope Thermoelectric Generator), som kan levere varme og strøm nok til 14 års aktiviteter på Mars.
