Weekendrekord: Tyskland producerede solenergi som 20 atomkraftværker

I forrige weekend satte de tyske solkraftværker ny verdensrekord, da de i flere timer producerede 22 gigawatt - eller det, der svarer til op mod halvdelen af landets energiforbrug.

Sidste weekend opnåede Tyskland i nogle timer at få dækket halvdelen af sit strømforbrug af solenergi og satte dermed verdensrekord.

Solkraftværkerne nåede op på at producere 20 gigawatt effekt nogle gange i løbet af sidste uge, men det var først i weekenden, at de kom over det og slog rekorden.

I middagstimerne både fredag og lørdag producerede de tyske solkraftværker således tilsammen hele 22 gigawatt kontinuerligt over flere timer, hvilket svarer til den effekt, der kan opnås fra 20 atomkraftværker, der kører på fuld kapacitet, skriver Reuters.

Da den rekordhøje effekt blev opnået, dækkede solenergien om lørdagen, mens fabrikker og lignende var lukket, halvdelen af landets strømforbrug, mens den om fredagen dækkede knap en tredjedel af forbruget.

Læs også: Koncentreret solkraft vinder frem

Ikke kun det gode vejr - solen skinnede fra en skyfri himmel over det meste af landet - gjorde, at Tyskland kunne sætte ny rekord: De senere år har landet også udbygget sin solenergikapacitet.

Det skyldes, at landet i kølvandet på Fukushima-katastrofen sidste år har besluttet, at alle dets atomkraftværker skal lukkes ned. Otte af dem er allerede lukket, og de resterende ni skal lukkes inden 2022.

I Tyskland er der i dag installeret 26 gigawatt solenergikapacitet, hvilket gør, at Tyskland har næsten lige så stor kapacitet som alle verdens øvrige lande tilsammen. Tyskland får hvert år dækket omkring 4 procent af sit totale strømforbrug af solenergi.

Dokumentation

Reuters-artikel

Kommentarer (66)

Hvis man alligevel ikke kunne bruge alt denne energi når den var til rådighed, hvad er pointen så med denne "fantastiske" rekord?

  • 0
  • 0

Hvis man alligevel ikke kunne bruge alt denne energi når den var til rådighed, hvad er pointen så med denne "fantastiske" rekord?

Underlig kommentar - jeg synes bestemt, der står i artiklen, at solstrømmen i spidsperioden dækkede HALVDELEN af Tysklands strømforbrug.

Så hvad mener du med, at man ikke kunne bruge energien? Eller kan du bare ikke læse?

  • 0
  • 0

[quote]Hvis man alligevel ikke kunne bruge alt denne energi når den var til rådighed, hvad er pointen så med denne "fantastiske" rekord?

Underlig kommentar - jeg synes bestemt, der står i artiklen, at solstrømmen i spidsperioden dækkede HALVDELEN af Tysklands strømforbrug.

Så hvad mener du med, at man ikke kunne bruge energien? Eller kan du bare ikke læse?[/quote]

Måske fordi der også et sted i artiklen står "4 procent" - er det smart (rentabelt) at have en produktionskapacitet på 50% af beovet, når der (gennemsnitligt) kun kan leveres 4% ?

Hvis vi skal have en KK pendant til det, så lyt blot til de ramaskrig, der er omkrings KK's manglende stabilitet, når en reaktor på Ringhals er nede p.g.a. service - hvis disse tal overføres på Tysklands solenergi, er 92% af cellerne gennemsnitligt p.g.a. manglende sol - - - -

OG: Mon ikke det i virkeligheden var, som når det blæser i Dk: At man måtte eksportere en del af denne "gratis" energi med tab.

Mvh Flemming
(der har svært ved alle jubeloverskrifterne omkring VE)

  • 0
  • 0

[quote][quote]Hvis man alligevel ikke kunne bruge alt denne energi når den var til rådighed, hvad er pointen så med denne "fantastiske" rekord?

Underlig kommentar - jeg synes bestemt, der står i artiklen, at solstrømmen i spidsperioden dækkede HALVDELEN af Tysklands strømforbrug.

Så hvad mener du med, at man ikke kunne bruge energien? Eller kan du bare ikke læse?[/quote]

Måske fordi der også et sted i artiklen står "4 procent" - er det smart (rentabelt) at have en produktionskapacitet på 50% af beovet, når der (gennemsnitligt) kun kan leveres 4% ?

Hvis vi skal have en KK pendant til det, så lyt blot til de ramaskrig, der er omkrings KK's manglende stabilitet, når en reaktor på Ringhals er nede p.g.a. service - hvis disse tal overføres på Tysklands solenergi, er 92% af cellerne gennemsnitligt p.g.a. manglende sol - - - -

OG: Mon ikke det i virkeligheden var, som når det blæser i Dk: At man måtte eksportere en del af denne "gratis" energi med tab.

Mvh Flemming
(der har svært ved alle jubeloverskrifterne omkring VE)[/quote]

Nu skal man læse det der står i artiklen. Man kunne nå de de 50% fordi det var weekend og fabrikkerne var lukkede. Det var ikke 50% af gennemsnittet, eller spidsbelastningen eller hvad man nu kan finde på. Desuden virker solceller ikke om natten, hvilket jo trækker noget ned på gennemsnittet.

  • 0
  • 0

Nu skal man læse det der står i artiklen. Man kunne nå de de 50% fordi det var weekend og fabrikkerne var lukkede. Det var ikke 50% af gennemsnittet, eller spidsbelastningen eller hvad man nu kan finde på. Desuden virker solceller ikke om natten, hvilket jo trækker noget ned på gennemsnittet.

Helt enig Jeg har også svært ved at forestille mig at hele tyskland sad foran deres 65" plasma skærme...

Sol energi til at dække behovet om dagen, så længe solen skinner, er jeg helt med på. Men jeg har nu stadig lidt svært ved at se hvordan VE skal løse energi problemerne, så længe folk alligevel skal hjem og tænde komfuret, TV'et, computeren osv når solen er ved at gå ned. I vinterhalvåret kan jeg slet ikke se hvordan...

Sådan en mørk, kold frostklar aften hvor el-forbruget buldrer afsted. Hvis ikke A-kraft, hvad så?(antaget gas, olie og kul er udelukket)

  • 0
  • 0

Husk på at der i Spanien er solenergi anlæg der producere døgnet rundt da de kan gemme varmen og producere derfor energi 24/7.

VE dækker vel også over vind, bølge, havstrømme og geotermisk energi, sidst nævnte er slet ikke udnyttet og kunne samme med de andre dække meget mere en de 4 %

Vi skal ikke satse på en løsning men mange som allesammen er VE.

Men tænk hvis alle Tysklands installerede 26 gigawatt solenergianlæg var installeret i Nord Afrika så kunne det være det havde slået rekorden i løbet af 2 sek.

  • 0
  • 0

Så hvad mener du med, at man ikke kunne bruge energien? Eller kan du bare ikke læse?

Jeg tror det var et interessant eksempel på at man kan være så konservativ i sin tankegang, at ikke engang fakta kan rokke på ens fantasier og grundigt øvede forsvarstaler (eller angrebstaler i dette tilfælde). Man ser simpelthen det som man vil se, altså det som ens fantasi ser (i dette tilfælde fantasien "solenergi kan ikke betale sig og den er kun til stede når man ikke kan bruge den"), også selv om det slet ikke er virkeligheden. Og så kommenterer man på det, man ser i sin fantasi. :-)

  • 0
  • 0

Det er super for tyskerne at de har megen solenergi. Den økonomiske bagside er at støtten til solenergien er ca. 4 kr./kWh. Sammenholdes dette med at strømmen fra atomkrafværkerne, der er ved at blive lukket kostede 20-30 øre/kWh, er det jo som fundet. (og nej, det er ikke for at komme ind på den evige diskussion omkring A-kraft vs. andre energikilder.)
På den lyse side får det i det mindste overprisen på ~½ kr./kWh for Anholt havmøllepark til at fremstå som beskeden ;)

Ideologi og grønne tanker er fint - og endnu bedre, hvis de følges op med afvejninger af realøkonomi og de samlede omkostninger kontra nytte.

  • 0
  • 0

I hele 2011 dækkede vindenergien 28,5 % af el-forbruget i Danmark.

Fredag d. 25. februar 2012 kl. 01:03 dækkede danske vindmøller 104 % af det danske el-forbrug. Dette er den højeste dækning, jeg har set.

  • 0
  • 0

Det kan da godt være at solen ikke skinner om natten, eller at vi her ikke taler om spisbelastninger osv. Men det er sgu da opløftende at et så stort og vigtigt land som Tyskland, påtager sig det ansvar at lukke nogle/alle deres Atomanlæg og erstatte dem med vedvarende energi.
Vis folk ikke havde så pisse travlt, med at pille ideer ned og skyde alt i sænk som var i, i Tivolis skydetelt for at imponere en tilfældig tøs. Så ville i vide at fremtiden ikke er hverken Atom eller forsilt brændsel. Det er uanset om man mener at det må stoppe for miljøets skyld, eller man mener vi risikere at løbe tør, eller noget helt tredje.
Selvfølgelig er det nemt at angribe sol og vind energi, med de typiske tåbelige argumenter om at vinden jo nok ikke altid blæser eller solen ikke skinner vis man har hovedet oppe i røven.
Vis vind, sol og bølge energi bliver udbygget og planlagt rigtigt, vil man sikkert også kunne finde ud af lave en infrastruktur, som kan supportere denne nye form for energi til nettet. Hvad enten man så er nød til, at finde ud af at lagre energien, eller andet.
For 10-20 år siden synes folk også at tanken om elbiler var latterlig, og kun skolelærere kunne finde på at ville køre i en Ellert. Den gang kunne man høre andre tåber, komme med spydige bemærkninger som, "hva' F... ska' vi så køre rundt med en forlængerledning? For der er sku da ikke noget sted at lade op?" I da laver stort set alle bilfabrikanter elbiler i topklasse og mange lande bidrager til at planlægge en infrastruktur som vil gøre det endnu mere attraktivt at køre på EL. På samme måde vil det gå for vedvarende energi nå først folk indser at Boring i Arktis eller fracking i Nordjylland er som at pisse i bukserne for at holde varmen, og vil medføre store problemer som vi bare vender det døve øre til lige nu, fordi prisen på en liter benzin eller fyrings olie er så høj at markedet kræver mere.

Vedr. Fracking, vil jeg varmt anbefale folk at se dokumentaren Gasland.

  • 0
  • 0

  • åbenbart. Mens andre lande, herunder dk, stadig knevrer løs om grøn energi, lægger mærkværdige lovhindringer i vejen for en sund udvikling eller er i lommerne på både den ene og den anden "energimafia" ser det da ud til at de er rigtig godt på vej til at løse deres energimangel.
    Thumbs up.
  • 0
  • 0

Sol energi til at dække behovet om dagen, så længe solen skinner, er jeg helt med på. Men jeg har nu stadig lidt svært ved at se hvordan VE skal løse energi problemerne, så længe folk alligevel skal hjem og tænde komfuret, TV'et, computeren osv når solen er ved at gå ned. I vinterhalvåret kan jeg slet ikke se hvordan...

Sådan en mørk, kold frostklar aften hvor el-forbruget buldrer afsted. Hvis ikke A-kraft, hvad så?(antaget gas, olie og kul er udelukket)

VE har mange heste at spille på:
- Vindmøller
- Solceller
- Bølgeenergi
- Biogas/affaldsforbrænding
- Vandkraft
osv.

Så istedet for at lægge alle æg i en kurv, så fordeler man produktionen ud på de forskellige energiformer. Man bruger først af de resurser der er "gratis" til rådighed og gemmer dem der er kan gemmes. Når solen skinner, bruger man solceller, når det blæser bruger man vindmøller, når der er brug for fjernvarme bruger man affaldsforbrænding/biogas og ellers bruger man vandkraft til at fylde hullerne ud. Er der overskud af energi, kan man pumpe vand op i depoterne igen og sådan kan man blive ved med at udnytte den frie energi...

Akraft kan selvfølgelig også få en rolle i det omfang det kan indarbejdes i behovet.

  • 0
  • 0

I forrige weekend satte de tyske solkraftværker ny verdensrekord, da de i flere timer producerede 22 gigawatt – eller det, der svarer til op mod halvdelen af landets energiforbrug.

Her rabler det ret meget for journalisten. "landets energiforbrug" - i hvor lang tid? Og så sammenlignet med 22 GW (hjælp!)

Sidste weekend opnåede Tyskland i nogle timer at få dækket halvdelen af sit strømforbrug af solenergi og satte dermed verdensrekord.

Det tror pokker. Det er aldrig før sket, at man kan dække bare en lille smule strømforbrug med solenergi eller andre energiformer.

Solkraftværkerne nåede op på at producere 20 gigawatt effekt nogle gange i løbet af sidste uge, men det var først i weekenden, at de kom over det og slog rekorden.

I middagstimerne både fredag og lørdag producerede de tyske solkraftværker således tilsammen hele 22 gigawatt kontinuerligt over flere timer, hvilket svarer til den effekt, der kan opnås fra 20 atomkraftværker, der kører på fuld kapacitet, skriver Reuters.

Det vil altså betyde at et atomkraftværk kan generere 1,1 GW! Den holder vist ikke nogen steder - Hvor mange generatorenheder har et atomkrftværk? Nok mere end 1.

Altså - sikken og en gang roderi med tingene. Hvad med at sende journalisterne på et grundkursus, der behandler enheder.
Effekt er sjovt, men er kun brugbart, når det bliver til energi i kraft af noget varighed - måske bedre kendt som kWh (dem der til ca. 2 kr stykket hjemme i stikkontakten).
Strømmens værdi/størrelse afhænger ret meget af hvilken spænding den leveres via, specielt hvis det skal sammenlignes med energiproduktionen.
"Strømmen kostede 20-30 øre/kWh" /&#¤%"%& :oP

  • 0
  • 0

Som jeg læser artiklen står der at "de i flere timer producerede 22 gigawatt". Energiproduktionen må have været antallet af timer x 22 GW. Tysklands (elektriske) energiforbrug må i situationen have været ca. 44 GW.

Antallet af reaktorer i et atomkraftværk varierer. Barsebäck-værket bestod af to reaktorer på hver 600 MW - samlet effekt 1,2 GW. Brokdorf består af en reaktor på ca. 1400 MW. Ringhals består af fire reaktorer på hver 800 - 950 MW.

  • 0
  • 0

Sammenholdes dette med at strømmen fra atomkrafværkerne, der er ved at blive lukket kostede 20-30 øre/kWh, er det jo som fundet.

Dækker denn pris også bortskaffelse af affaldet og overvågning i xxx år?

  • 0
  • 0

[quote]I hele 2011 dækkede vindenergien 28,5 % af el-forbruget i Danmark

  • imponerende! Og du har [b]dokumentation[/b] for påstanden, ikk'? :)[/quote]

Den næste sætning i hans påstand er egentlig mere rammende:

Fredag d. 25. februar 2012 kl. 01:03 dækkede danske vindmøller 104 % af det danske el-forbrug. Dette er den højeste dækning, jeg har set.

Det viser præcis den talmanipulation, der foregår ;o) - man kan IKKE dække mere end 100% af et behov, ergo dækker tallene over en eksport af dyrt betalt vind el til spot priser. Og da det nævnte tidspunkt er et særdeles koldt et, ved vi, at vore kulfyrede kraft/varmeværker samtidigt har oset derudaf på fuldt tryk, med den store el-produktion, det medfører.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

[quote] Sammenholdes dette med at strømmen fra atomkrafværkerne, der er ved at blive lukket kostede 20-30 øre/kWh, er det jo som fundet.

Dækker denn pris også bortskaffelse af affaldet og overvågning i xxx år?[/quote]

Ja - i hvert fald i den Svenske model, der opererer med sammenlignelige priser.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Godt spøgsmål, som jeg ikke kan svare udtømmende på og man risikerer hurtigt at komme ind i en større og noget grumset diskussion omkring de samlede miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvensker ved atom-, kul og gaskraft ift. VE.
I f.eks. Sverige har værkerne i alle år betalt en afgift per produceret kWh der dækker den kommende opbevaring af affaldet. Da jeg engang i min fagre ungdom for 17 år siden besøgte Barcebäck oplyste de at produktionsprisen var 16 öre/kWh.

  • 0
  • 0

Ideologi og grønne tanker er fint - og endnu bedre, hvis de følges op med afvejninger af realøkonomi og de samlede omkostninger kontra nytte.

Jeg finder det malplaceret at placere "grønne tanker" som noget særligt ideologisk, nærmest som om noget er urealistisk blot fordi det er ideologisk.

Ideologi er lige så meget ideologien om "frie markedskræfter", "liberalisme" eller ideologien om "hvad der bedst betaler sig lige nu og her". Ideologi er blot en bestemt tankemåde, en tro på et bestemt princip som værende godt. Virksomheder drives også af ideologier – det kunne fx være at maksimere overskuddet, eller en mere specifik ideologi om hvad der er bedst for virksomheden. Mærsk havde blandt andet ideologien "rettidig omhu". Ja, man finder næppe et eneste menneske, der ikke er drevet af op til flere ideologier. Alle partier i Folketinget fra den ene yderfløj til den anden er ligeledes i høj grad drevet af ideologier. Enhver politik er en ideologi. Enhver strategi er en ideologi.

Men for nu at tale om det med omkostningerne: De samlede omkostninger for en bestemt vare er ofte langt højere end de umiddelbart målelige omkostninger. Der er eksternaliserede omkostninger ved snart sagt enhver vare. Altså omkostninger, som ikke umiddelbart bliver betalt af hverken producent eller aftager, men af andre, ofte samfundet som helhed. Det kan fx være omkostningerne ved forurening, eller det kan være de psykiske omkostninger ved stress.

Når det gælder forurenende energikilder som fx atomkraft, som forurener i tusinder af år fremover, vil jeg mene at de eksternaliserede omkostninger er enorme. Omkostninger, som ikke bliver regnet med, når man udregner en pris som den du nævner. Det inkluderer diffuse omkostninger som prisen for, at folk frygter en atomulykke – altså den frygt og dermed stress i befolkningen, som atomkraften medfører. Den er næsten umulig at måle, men den er der, og den påvirker folk negativt, herunder deres evne til at arbejde. Og den omkostning er ikke med i regnestykket.

Så det er alt for forenklet at lave det direkte regnestykke med de direkte omkostninger og derefter sammenligne forskellige energikilder (eller i bredere forstand varer).

Og ja, der er selvfølgelig også eksternaliserede omkostninger ved forureningsfri vedvarende energikilder som sol, vind og vand. Fx er der nogle, der generes af udseendet af vindmøller, og de allernærmeste beboere generes måske af lyden. Og man kan sikkert finde på flere eksternaliserede omkostninger ved vedvarende energi.

Men jeg tror der er langt flere, langt større og langt mere alvorlige eksternaliserede omkostninger ved de forurenende energikilder. De er som sagt ekstremt svære, ja stort set umulige at vurdere, men de hører alligevel med til regnestykket. Et regnestykke, som altså bliver næsten umuligt at lave.

Og det er her, det begynder at handle om hver enkelt borgers vurderinger. Hvad er den umiddelbare værdi af atomkraft, hvis man samtidig skal leve med den konstante frygt for en meget alvorlig atomulykke? Og samvittigheden over at efterlade yderst sundhedsskadeligt affald i årtusinder til vores efterkommere? Du kan ikke lave nogen særlig meningsfuld matematisk beregning af det – men ikke desto mindre hører det med til regnestykket. Og derfor kommer matematiske beregninger af de umiddelbare, kortsigtede omkostninger til kort. Der bliver simpelthen taget alt for lidt med i regnestykket. Det er et regnestykke foretaget med skyklapper på.

Og derfor bliver det i stedet noget med, hvad folk har det bedst med. Stabil, vedvarende, forureningsfri energi, som tilsyneladende er "dyr" her og nu, eller energi, som forurener, giver stress, indebærer risiko for alvorlige ulykker osv., men som til gengæld tilsyneladende er "billig" her og nu?

Ja, muligvis er de forurenende energikilder ikke engang billige her og nu – måske betaler vi allerede prisen for dem uden helt at vide det pga. allerede eksisterende eksternaliserede omkostninger. Den globale opvarmning er et eksempel på en eksternaliseret omkostning, som selv hærdede konservative begynder at anerkende er virkelig. Og der kan være endnu flere omkostninger, som vi ikke har opdaget endnu.

Så jeg giver altså ikke meget for de forsimplede matematiske beregninger, når det gælder den slags. De holder ikke.

  • 0
  • 0

Hos Energinet.dk kan man se den øjeblikkelige situation i el-nettet (http://energinet.dk/Flash/Forside/index.html). Heraf fremgår i øjeblikket (dvs for lidt siden):

Kraftværker 1042 MW + 378 MW = 1420 MW
Vindmøller 926 MW
Udveksling 1800 MW (import)
Forbrug 4145 MW

Med disse tal kan man efter forgodtbefindende sige, at vindenergien dækker:
926 / (1420+926) = 39,47 %
926 / 4145 = 22,34 %
- eller flere andre procentsatser.

Især i en situation med nettoeksport kan man vælge at sige, at vindmøllestrømmen primært går til eksport. Eller man kan sige, at det primært er kraftværksstrømmen, der eksporteres. Eller at eksporten består af et mix i samme forhold som produktionen. Det giver naturligvis helt forskellige tal. Hvad man finder mest rimeligt, er en smagssag (eller et politisk standpunkt). Jeg foretrækker altid at tage den indenlandsk producerede vindmøllestrøm i forhold til forbruget, desuagtet at en del af den strøm, der i øjeblikket importeres, må antages at være produceret ved vind eller andre VE-kilder. Derfor kan produktionen af vindenergi sagtens være på mere end 100 % af forbruget.

Uanset hvordan man vrider tallene, så dækker vindenergien en ganske substantiel del af el-forbruget.

  • 0
  • 0

Såvidt jeg er informeret, betaler A-kraft sig kun hvis det får støtte
af regeringen. Hvorfor er folk så så forhippet med det?

  • 0
  • 0

I Tyskland er der i dag installeret 26 gigawatt solenergikapacitet, hvilket gør, at Tyskland har næsten lige så stor kapacitet som alle verdens øvrige lande tilsammen. Tyskland får hvert år dækket omkring 4 procent af sit totale strømforbrug af solenergi.

  • ikke sært at Tyskland har en af de højeste el-priser i Europa.
    Hvis de skal dækkes 100% skal der i følge ovenstående have 25 gange så mange solceller installeret.
    På trods af tallene har Tyskland en meget stor el-import - især fra Tjekkiet og Frankring, hvoraf hovedparten er strøm fra atomenergien.
    Det er udmærket med rekorder, men det er bedre at sikre en stabil elforsyning.
    Når Knud Henrik finder en dag med 104% dækning med vindenergi, så må man jo også se på de lange perioder, hvor vindenergien her i landet ligger under 100 MW ud af de installerede ca. 3700 MW.
  • 0
  • 0

Per, som jeg forsøgte at udtrykke i et af mine indlæg, er spørgsmålet omkring de samlede omkostninger kompleks og måske lidt udenfor artiklens indehold.
Når det nu er sagt, kan jeg ikke lade være med at nævne at man for nogle måneder siden anslog at 600 000 europæer dør årligt pga. fossile udslip - herunder udstødning fra kraftværker, transport, opvarmning osv. Antages det f.eks. at en tredjedel af disse døsfald forårsages af fossil elproduktion (olie, gas og kul) dør 200 000 europæer årligt pga. fossil elproduktion. Ved en sammenligning med den samlede mængde dødsfald pga. atomkraft i hele verden ses at vores nuværende traditionelle fossile elproduktoin årsager væsentligt mange flere dødsfald end atomkraften. Den historie er der ingen der skriver om...

Den stress dele af befolkningen evt. oplever pga. atomkræft skabes vel til stor del af de der fremhæver faren hele tiden. Burde borgerne måske ikke blive mere stresset af at vide at ~½ % af befolkningen dør årligt pga. fossile udledninger og risikoen af at dø pga. atomkraft er - hvad ved jeg 0,00001 %.

Det er lidt ligesom at risikoen for at dø på vej til og fra flyet er større end risikoen for at de samme sker på selve flyveturen - og alligevel er de fleste meget mere bange for flyveturen :)

  • 0
  • 0

[quote]Såvidt jeg er informeret, betaler A-kraft sig kun hvis det får støtte
af regeringen. Hvorfor er folk så så forhippet med det?

Her er et link: http://www.ucsusa.org/nuclear_power/
[/quote]

Det kom lidt mærkelkigt ud. skulle ende med
"/nuclear understreg power" (understregen synes ikke at overleve her,
heller ikke kantede parenteser som jeg også prøvede.)

  • 0
  • 0

På trods af tallene har Tyskland en meget stor el-import - især fra Tjekkiet og Frankring, hvoraf hovedparten er strøm fra atomenergien.

Per A. hvor får du den slags nonsens fra? Tyskland er nettostrømeksportør, ikke importør.
Se f.eks. her:
http://de.wikipedia.org/wiki/Energiemarkt

Prøv at holde finselekterede jubii-KK-tal uden for.

Bent.

  • 0
  • 0

@Per Hansen,

Og det er her, det begynder at handle om hver enkelt borgers vurderinger. Hvad er den umiddelbare værdi af atomkraft, hvis man samtidig skal leve med den konstante frygt for en meget alvorlig atomulykke? Og samvittigheden over at efterlade yderst sundhedsskadeligt affald i årtusinder til vores efterkommere?

  • det er nok ikke noget man kan overlade til den enkelte borger, hvis meninger i nogen grad er præget af mediernes behandling.
    Det sundhedsskadelige affald fra a-værkerne har man da håndteret daglig i mere end 50 år uden nævneværdige problemer - det kan vi fortsat.
    Den renere luft som et a-værk efterlader sparer en masse menneskeliv - alternativet er jo kul. Solenergi kan ikke forsyne nogen med den for samfundet så vigtige grundlast. Selv med 10 gange større vindpapacitet var det ikke nok til at forsyne landet.

@Knud Henrik.
De seneste 14 dage har situatione være den, at vindmøllerne i lange perioder kun leverede i kanten af 100 MW.
Er du tilfreds med, at vi kun i korte perioder dækkes 100% med vindenergi?
Det koster en del brændsel at holde back-up værkerne kørende på standby - den udgift skal du huske at kontere på vindmøllernes side. Det er jo dem, der bestemmer når der skal lukkes ned.

  • 0
  • 0

@Per: Det er nu meget sjældent, at vind-produktionen kommer så langt ned. I gennemsnit over et eller flere år producerer vindmøller ca. svarende til 1/3 af den maksimale effekt.

I øjeblikket blæser det jævnt hen 6 m/s (http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/vejrob...), hvilket ikke er særlig meget. Alligevel produceres der 929 MW vind-el.

El-forsyningen skal selvfølgelig også være stabil. Derfor forstår jeg heller ikke, at der ikke i højere grad forskes og udvikles (og diskuteres) i langring af energi.

  • 0
  • 0

Det sundhedsskadelige affald fra a-værkerne har man da håndteret daglig i mere end 50 år uden nævneværdige problemer - det kan vi fortsat.

Stikord: Asse.

Bortset fra det, hvilket land har et slutlager? Mig bekendt ligger alt atomskrottet stadig i mellemlagre.

Bent.

  • 0
  • 0

De seneste 14 dage har situatione være den, at vindmøllerne i lange perioder kun leverede i kanten af 100 MW.
Er du tilfreds med, at vi kun i korte perioder dækkes 100% med vindenergi?

Næ, men bedre transmissionsledninger og lagringsteknologier kan netop udjævne/opveje den naturlige fluktuation i VE-produktionen.

  • 0
  • 0

Hej Knud Henrik,

Fredag d. 25. februar 2012 kl. 01:03 dækkede danske vindmøller 104 % af det danske el-forbrug. Dette er den højeste dækning, jeg har set.

Et par timer senere, kl. 03:00-04:00 samme nat, dækkede vinden faktisk 111,4% af forbruget, iflg. energinet.dk.

Gennemsnittet for døgnet blev 77,7%.

Det har vi allerede gjort bedre:

D. 31. Marts kl 02:00-03:00 var dækningen 115,3%, men gennemsnittet for døgnet blev "kun" 69,6%.

D. 12. Maj kl 05:00-06:00 var dækningen 121,0%, og gennemsnittet for døgnet blev 90,8%.

Sidste år var den højeste dækning for 1 time 98,4%.

Mere interessant er det at den samlede vindpenetration for 2012 indtil videre d. 22. Maj 32,9%.

Samme periode sidste år var 28,1%, hvorefter året som bekendt endte på 28,2%.

Fortsat udbygning af vindkraft er selvfølgelig den primære forklaring, men vi er sandsynligvis også inde i et år med et foreløbig over middel vindindex.

Anholt sættes i drift, mølle efter mølle, gennem året 2013, og vil være i fuld drift fra starten af 2014. Den vil i sig selv tilføje ~5%.

  • 0
  • 0

Hej - må jeg ikke nok anbefale "Sustainable Energy without the hot air".

Den kan læses gratis på http://www.withouthotair.com/

eller man kan vælge at købe bogen. Den er rigtig god.

I kan se forfatteren her: http://www.ted.com/talks/david_mackay_a_re...

David Mckays udgangspunkt er England, men jeg er ganske overbevist om at det er lignende forhold der gælder for Tyskland.

Det gode ved ham er at han ikke dømmer noget ude og man får et forhold til hvad der kræves, hvis det hele skal være vind og sol, eller hvis man forsøger sig med kernekraft.

Mvh
Thomas

  • 0
  • 0

Det sundhedsskadelige affald fra a-værkerne har man da håndteret daglig i mere end 50 år uden nævneværdige problemer

Jeg vil opfordre de der ønsker lidt mere bredere info end det Per har at byde på, til at google "Fukushima reactor 4".

Hvorvidt problemerne er "nævneværdige" eller ej, vil jeg lade være op til læseren selv at vurdere!

  • 0
  • 0

@Thomas Koch:

Hej - må jeg ikke nok anbefale "Sustainable Energy without the hot air".

Den kan læses gratis på http://www.withouthotair.com/...com/

eller man kan vælge at købe bogen. Den er rigtig god.

Hej Thomas,

Tak for anbefalingen. Jeg vil starte med at rose det smarte index. Det gør bogen hurtig at finde rundt i.

Jeg nåede dog kun at læse to sider, før jeg blev så begejstret, at jeg måtte hen og tjekke om det kunne være sandt.

Fra indekset gik jeg direkte ind på kapitlet Ch 4 "Wind", på side 32-33, der alene omhandler landmøller.

Med relativt få ord, konkluderer forfatteren at de bedste placeringer i landet vil kunne yde 2W pr m2 i snit, og hvis man udnytter 10% af UK's bedste landareal - som han finder realistisk - vil det kunne levere 20 kWh/dag i snit pr indbygger.

  • han kvantificerer så at det "kun" svarer til det [b]halve[/b] af hvad en bil bruger pr. dag.

Jeg behøver slet ikke at bestride den konklusion, trods den er beregnet på en middelvind på kun 6 m/2 (hvilket sandsynligvis kun kan passe for UK, hvis det er målt få m over jordhøjde, og ikke i de 80-100 m hvor moderne møller opererer).

Jeg undrer mig blot over at han behændigt glemmer at oplyse, hvor meget elektricitet vi egentlig taler om her, i stedet for at sammenligne med en konventionel bils primær-energiforbrug.

Han undlader behændigt at påpege at 20 kWh/dag/person er 29.200 kWh for en familie på 4 personer (6½ gange en dansk families elforbrug!), selvom den omregning jo ligger lige til højrebenet, og er betydeligt mere relevant at forholde sig til.

Fakta:
Det britiske landareal er 243.000 km2, og deres elforbrug er ca 40 GW i snit.

http://en.wikipedia.org/wiki/United_Kingdo...
http://en.wikipedia.org/wiki/Energy_in_the...

Hvis 10% af UK's landareal, fik lov at producere 2W pr m2, ville det levere:

24.300.000.000 {m2} * 2 {W} = 48.600.000.000 {W} = 48,6 GW

Over >120% af UK's elforbrug!

  • var det ikke en mere relevant oplysning ???

Han glemmer også at fortælle, at der sandsynligvis højest er halvt så mange biler i UK, som der er indbyggere, så elproduktionen fra hans landmøllescenarie ville faktisk producere ligeså meget energi som primær-forbruget til [b]alle[/b] UK's biler!

  • og at hvis alle UK's biler blev omlagt til el, med et forbrug på 200W/km, så ville de alle kunne køre 200 km HVER dag!

Med vindkraft på 10% af UK's landareal - svarende til 29,2 MWh/år/familie - vil en engelsk familie kunne få dækket både sit nuværende elbehov + varmebehov (m. varmepumper) + plus transportbehov (m. elbil), og så stadig have over halvdelen tilovers til industrien.

Og så har vi ikke engang taget hul på UK's adskillige gange større potentiale for havvindmøller endnu.

Lad mig høre, Thomas; var det det du ville anbefale?

Jeg kan kan i hvert fald varmt anbefale bogen, på baggrund af de to læste sider - men jeg vil i særdeleshed anbefale at man efterbehandler forfatterens konklusioner efter ovennævnte eksempel.

Foreløbig har det jo åbnet mine øjne for [b]hvor stort[/b] det britiske vindkraft-potentiale viser sig at være - især hvis forfatteren lige får styr på middelvinden i 80-100 m højde.

Jeg glæder mig til at læse mere! :-)

  • 0
  • 0

Men tænk hvis alle Tysklands installerede 26 gigawatt solenergianlæg var installeret i Nord Afrika så kunne det være det havde slået rekorden i løbet af 2 sek.

Fint nok Anders, men hvem pokker har interesse i at flytte sin afhængighed til Nordafrika - formålet er vel at slippe for fremtidige problematiske leverandører.

  • 0
  • 0

Den næste sætning i hans påstand er egentlig mere rammende:[quote]
Fredag d. 25. februar 2012 kl. 01:03 dækkede danske vindmøller 104 % af det danske el-forbrug. Dette er den højeste dækning, jeg har set.

Det viser præcis den talmanipulation, der foregår ;o) - man kan IKKE dække mere end 100% af et behov, ergo dækker tallene over en eksport af dyrt betalt vind el til spot priser. Og da det nævnte tidspunkt er et særdeles koldt et, ved vi, at vore kulfyrede kraft/varmeværker samtidigt har oset derudaf på fuldt tryk[/quote]

Akkurat, og det er ikke ualmindeligt i vinterhalvåret, f.eks. 17.11.2011 06:23 gav møllerne 107,9% (3.379 MWh) - elforbruget 3.133 MWh og eksporten var 1.922 MWh.

Der er dog sket en mindre ændring de sidste 3-5 mdr., da de centrale kraftværker synes hyppigt at skrue mellem 3-500 MWh ned for deres produktion ift. tidligere år? Gad vide om den nye regering har givet dem en omgang med krabasken :)

  • 0
  • 0

Hej Søren, godt du syntes godt om bogen.

Som sagt så var jeg ikke ude på at konkludere. Det som er godt ved hans metode er at han viser skalaerne.

Hvis du mener han har en meget graverende fejl på vindmøller så skriv til ham. :-)

Vindmøller på 10% landareal er et drømmescenarie for nogen og et rædselsscenarie for andre. Personligt ville jeg hade at have sådan et uhyre for tæt på.

Det som der slår mig er hvor store områder der skal bruges til sol og vind i.fht. eksempelvis et par kernekraftværker. Det syntes jeg han illustrerer godt.

Thomas

  • 0
  • 0

Den artikel, som denne debat er udsprunget af, er jo i bund og grund blot en omtale af et kuriosum: at solenergiproduktionen i Tyskland på et givet tidspunkt udgjorde mere end 50 % af det tyske el-forbrug. Denne "hændelse" er netop blot et kuriosum. Det har derimod reel betydning, at den danske vindkraftproduktion i 2011 udgjorde 28,2 % af el-forbruget. Det viser nemlig, at vedvarende energi ikke blot er et miljøflip uden reel betydning.

Når maksima og minima så alligevel har en betydning, så er det jo fordi de accentuerer visse VE-kilders fluktuerende natur og dermed påpeger behovet for backup-løsninger og/eller kraftig udbygning af transmissionsnettet og/eller behovet for forskning og udvikling i lagringsteknologier.

  • 0
  • 0

@Knud Henrik,

Det er nu meget sjældent, at vind-produktionen kommer så langt ned. I gennemsnit over et eller flere år producerer vindmøller ca. svarende til 1/3 af den maksimale effekt.

  • det er endnu mere sjældent at de leverer mere end forbruget, som du kom med et eksempel på.
    I ca. 100 dage om året blæser det stort ikke, måske derfor har Bornholm og Sjælland være storimportør af strøm fra Sverige på det seneste?
    Man kan regne på mange måder. I den seneste statistik fra Energistyrelsen for 2010 udgjorde vindenergien 2.9% af den primære energi!
    Alle taler om lagring til at løse VEs problemer med ikke at levere energien når der er brug for den, men ikke mange gør noget ved det. Det eneste man kan pege på er at bruge de nordiske vandbassiner som back-up.
    Det er ikke godt nok.
  • 0
  • 0

@Bent,

Stikord: Asse.

Bortset fra det, hvilket land har et slutlager? Mig bekendt ligger alt atomskrottet stadig i mellemlagre.

  • du glemmer helt at komme med eksempler på skader på mennesker fra dette lager?
    Bortset fra at meget af dette affald ikke stammer fra a-værksdriften, men fra andre kilder. De "sundhedsskadelige" radioisotoper benyttes rent faktisk indenfor sundhedssektoren, hvor de redder liv, du har sikkert kendskab til det i din egen familie - ikke?
    Svaret på dit sidste spørgsmål er enkel - Sverige har som mange andre lande, en godkendt politisk løsning på slutlagring. Man har altid haft en køreplan for håndteringen af deres brugte brændsel - det var jo betingelsen for at tage værkerne i brug.
    Du kan sikkert endda besøge stederne. I mellemlageret findes det i 40 m dybde under vand. "Viden Om" var på besøg, udsendelsen kan du finde i DRs arkiver. "Hvad sker der hvis jeg tager bad i vandet" spurgte journalisten.
    Ingenting, hvis du bliver i de øverste 2 m lød svaret.
    Andre lande har tilsvarende planer som Sverige f.eks. har Finland kopieret Sveriges koncept.
    Affaldet fra solcelleproduktionen fylder forresten langt mere end a-affaldet - og er lige så giftigt. Men den forurening ligger heldigvis i Kina, der leverer hovedparten af panelerne.
  • 0
  • 0

Antages det f.eks. at en tredjedel af disse døsfald forårsages af fossil elproduktion (olie, gas og kul) dør 200 000 europæer årligt pga. fossil elproduktion.

på hvilken baggrund antager du at elproduktion står for 33% af luftforureningen?

Forskere har f.eks. antaget at brændeovne står for 33%, landbrug for 25% og transport for 17%. Det medføre at der maksimalt er 25% tilbage til elproduktion (og derved at der ikke er andre kilder til forurening). Det kan selvfølgelig betyde noget hvis danske værker er meget mere rene end de øvrige værker i Europa og vi derfor modtager forureningen fra disse, men jeg vil formode at vi har en tilnærmelsesvis samlinlig politik angående grænseværdier.
http://ing.dk/artikel/129673-forskere-slaa...

  • 0
  • 0

Vindmøller på 10% landareal er et drømmescenarie for nogen og et rædselsscenarie for andre. Personligt ville jeg hade at have sådan et uhyre for tæt på.

Det som der slår mig er hvor store områder der skal bruges til sol og vind i.fht. eksempelvis et par kernekraftværker. Det syntes jeg han illustrerer godt.

Thomas

48 GW ville kræve omkring 40 af de allerstørste atomreaktorer, så hvis han andet steds i bogen forsøger at illustrere at et par akraftværker kan gøre det ud for vindmøller på 10% af landarealet, så bliver boget da først rigtigt interessant! ;-)

Vindmøller på 10% af UK's landareal, er næppe noget drømmescenarie for nogen som helst.

Hvad skal de med 120% vindenergi fra landmøller, som er næsten dobbelt så svær at integrere som havmøllestrøm?

Hvis de fulgte den model, som ser ud til at blive grundlæggende for den fremtidige danske udbygning (~25% landmøllestrøm, ~45% havmøllestrøm, ~30% bio), så var det langt under 2% af UK's mest forblæste landareal der skulle anvendes.

Det havareal der skal anvendes, svarer til ca 3% af UK's landareal. Alene Doggers Bank er 7% af UK's størrelse.

Når David McKay udtrykker sig som han gør, så er det ikke fordi jeg behøver at fortælle ham noget om VE han ikke ved. Så er det fordi hans dagsorden er at skabe et så negativt syn som på VE som muligt.

Det fremgår jo med al tydelighed af det eksempel jeg lige har gennemgået.

Jeg behøver ikke at informere David McKay om ovenstående, for han ved det sandsynligvis allerede i forvejen, men vil næppe være interesseret i at videreformidle det.

Jeg vil meget hellere formidle det direkte her i debatten, så denne kan foregå på baggrund af fakta, og ikke følelser.

Jeg synes det er helt i orden at man ikke kan li' vindmøller, fordi man mener de er nogle uhyrer. Det kan man jo bare melde ud, fremfor at forsøge at fordreje fakta.

Jeg mener selv personligt at man bør tage mere hensyn til beboerne, og ikke udbygge landmøller aggressivt. Det er faktsik fint med den penetration landmøllerne har i dag, og antallet kan reduceres til 1/3 med større og mere effektive møller, koncentreret på de bedste placeringer.

Hovedparten af kapaciteten, om ikke alle, skal hellere ud på havet og stå. Her generer de ingen, og produktionen bliver langt mindre udvekslingskrævende at integrere.

På den måde slipper du både for en del af vindmøllerne og for akraftværkerne. Men for de debattører, for hvem akraftværkerne jo er et drømmescenarie, er det jo ikke målet at slippe for akraftværkerne.

Derfor skal havvindmøllerne helst også problematiseres.

  • 0
  • 0

Svaret på dit sidste spørgsmål er enkel - Sverige har som mange andre lande, en godkendt politisk løsning på slutlagring. Man har altid haft en køreplan for håndteringen af deres brugte brændsel - det var jo betingelsen for at tage værkerne i brug.
Du kan sikkert endda besøge stederne. I mellemlageret findes det i 40 m dybde under vand. "Viden Om" var på besøg, udsendelsen kan du finde i DRs arkiver. "Hvad sker der hvis jeg tager bad i vandet" spurgte journalisten.
Ingenting, hvis du bliver i de øverste 2 m lød svaret.

I betragtning af din glæde over KK, er det beskæmmende hvor lidt viden du har.
OK, Sverige har en "køreplan", men hvor er slutlageret? Andre lande har intet koncept overhovedet, f.eks. Tyskland eller sågar USA, hvor selv en plan om at anvende atomprøvesprængnings-området ved Yucca Flats faldt igennem.

For det andet: dit 40 m bassin er IKKE mellemlageret, men afkølingsbassinet.
Mellemlagrene er f.eks. Gorleben og Ahaus i Tyskland, hvor Castorbeholdere står i store lagerhaller mens man (stadig) søger en løsning på slutlagerproblemet.

Din "affaldet har man haft check på i de sidste 50 år" bravado er varm luft.

Bent.

  • 0
  • 0

OK, Sverige har en "køreplan", men hvor er slutlageret? Andre lande har intet koncept overhovedet, f.eks. Tyskland eller sågar USA, hvor selv en plan om at anvende atomprøvesprængnings-området ved Yucca Flats faldt igennem.

Bent.

Slutlagre etableres sandsynligvis i grundfjældet ved Oskarshamn og Forsmark.
http://www.skb.se/Templates/Standard____14...
http://www.skb.se/Templates/Standard____33...
http://ing.dk/artikel/113719-saadan-vil-sv...

Sverige er det land, der er kommet klart længst vedrørende slutdeponeringen og mange andre lande forholder sig desværre særdeles passive omkring deponeringen af affaldet.

  • 0
  • 0

Citat: Per A. Hansen

-------"Stikord Asse.

  • du glemmer helt at komme med eksempler på skader på mennesker fra dette lager?
    Bortset fra at meget af dette affald ikke stammer fra a-værksdriften, men fra andre kilder."--------

Der måtte ikke lagres brændselsaffald fra a-kraftværker i Asse. Trods alt er det sket, takket maffiose strukturer i branchen.!!!

Asse blev startet som et forskningsprojekt i et gammelt bjergværk. Lagring af tønder med affald blev foretaget så uforsvarligt, at man må sætte spørgsmålstegn ved forskningens neutralitet og redelighed. Affaldet blev sammlet i tønder. I stedet for at stable dem, hvad der er normalt på enhver normal arbejdsplads, blev de delvis droppet ned i utilgængelige kaverne. Denne af videnskaben acceptered "droppeteknik" bevirkede, at mange tønder brast.
Nu endelig vil man fjerne alt affald fra Asse.
Seneste udmelding fra Bundesamt für Strahlenschutz er: Tømning af lageret kan først begynde 2037. Til den tid skal man så først undersøge, hvorvidt det til den tid i det hele taget er muligt at tømme lagret.

Her blev lokalbefolkningen grundig røvrendt af politikere, professorer, forsknings-anstalter og -institutter.

Videnskab uden moral ender altid i forbrydelser.

  • 0
  • 0

I ca. 100 dage om året blæser det stort ikke, måske derfor har Bornholm og Sjælland være storimportør af strøm fra Sverige på det seneste?

Hvis man havde fulgt med i tre vigtige nøgletal de sidste måneder

  • Vandstand i de nordiske reservoirs
  • Pris på el i norden
  • Dansk produktion af energi fra fossile kilder

Så ville det have været tydeligt at årsagen til importen har været et for årstiden stort energilager, som skal nedbringes før sommerens tilstrømning, hvilket har resulteret i lavere priser, hvilket igen har betydet at prisen ikke har nået et niveau, hvor det har kunnet betale sig at producere så meget fossil strøm.

Som næsten altid er det vandkraften, som styrer den nordiske kraftsituation, hvilket modsvares igennem variation i den fossile elproduktion (og alt andet som priser, eksport/import etc). Kun når svenskerne har massive problemer med at få deres atomkraftværker til at køre er det en anden logik, som sætter ind. og så er der jo situationen med Finlands mishånderede planlægning af deres kraftsituation, som efterhånden er blevet et permanent fysisk og økonomisk problem i det hjørne af det nordiske elsystem.

  • 0
  • 0

@Per A. Hansen:

I ca. 100 dage om året blæser det stort ikke, måske derfor har Bornholm og Sjælland være storimportør af strøm fra Sverige på det seneste?
Man kan regne på mange måder. I den seneste statistik fra Energistyrelsen for 2010 udgjorde vindenergien 2.9% af den primære energi!
Alle taler om lagring til at løse VEs problemer med ikke at levere energien når der er brug for den, men ikke mange gør noget ved det. Det eneste man kan pege på er at bruge de nordiske vandbassiner som back-up.
Det er ikke godt nok.

Ja, Per, men langt de fleste af disse 100 dage ligger i sommermånederne. Det er derfor vindkraften hvert eneste år leverer 50-100% mere energi om vinteren end om sommeren.

Når vi p.t. er storimportør af strøm fra Sverige og Norge, så er det fordi de skandinaviske magasiner er fyldte til langt over middelværdien for årstiden, så strømmen kun koster ~20 øre/kWh.

Så selvfølgelig skal vi da bare importere mest muligt af den rigelige og billige vandkraft, fremfor at bruge fossiler.

Vi har i høj grad selv medvirket til den høje magasinfyldning, ved at eksportere en masse vindmøllestrøm i vinters, hvor vi i øvrigt fik en højere pris for strømmen, end vi importerer den til nu.

Så hvis du ikke mener det er godt nok at bruge de skandinaviske magasiner, trods der er 121 TWh af dem, så er du nok bare generelt svær at stille tilfreds! ;-)

Man kan regne på mange måder. I den seneste statistik fra Energistyrelsen for 2010 udgjorde vindenergien 2.9% af den primære energi!

Ja, Per, og når du regner med primær energi, så udgjorde el fra den globale akraft 1,8% af det primære globale energiforbrug!

""In 2008, total worldwide energy consumption was 474 exajoules (474×1018 J=132,000 TWh). This is equivalent to an average energy consumption rate of 15 terawatts (1.504×1013 W).[1] The potential for renewable energy is: solar energy 1600 EJ (444,000 TWh), wind power 600 EJ (167,000 TWh), geothermal energy 500 EJ (139,000 TWh), biomass 250 EJ (70,000 TWh), hydropower 50 EJ (14,000 TWh) and ocean energy 1 EJ (280 TWh).""

http://en.wikipedia.org/wiki/World_energy_...

Samlet potentiale for VE er altså 834.280 TWh/år, svarende til 632% af det primære energiforbrug i 2008 - så det er sådan set bare om at komme i gang!

Sol, vind, og vandkraft har kun få % større primær energiforbrug end den mængde energi de leverer, til forskel fra akraft, som bruger ~3 gange så meget primær energi som de leverer i form af el.

Derfor falder det primære energiforbrug markant, når man erstatter termisk elkraft med sol, vind og vandkraft.

Skulle akraft dække bare halvdelen af verdens energiforbrug om 30-40 år, så skal kapaciteten 20-dobles.

Når vi er færdige med at brænde warheads af i "megatonnes to megawats" programmet, så kan verdens uranproducenter næppe bryde ret meget mere uran end der bruges i dag.

  • 0
  • 0

@Finn Christensen:

Der er dog sket en mindre ændring de sidste 3-5 mdr., da de centrale kraftværker synes hyppigt at skrue mellem 3-500 MWh ned for deres produktion ift. tidligere år? Gad vide om den nye regering har givet dem en omgang med krabasken :)

Ikke mig bekendt - og "ændringen" var jo også tydelig allerede inden 2011.

Det der er sket, er:

1) En større kapacitet af vindkraft presser priserne lavere når det blæser, og underbyder dermed de fossile kratværkers marginalpriser.

2) Begrebet "varmebunden elproduktion" (el der skal produceres for at levere restvarme til et givent varmebehov) er ved at være udvandet, i og med at der bruges mere el til opvarmning på elværkerne, når det blæser.

  • 0
  • 0

@Peter Huber,

Der måtte ikke lagres brændselsaffald fra a-kraftværker i Asse. Trods alt er det sket, takket maffiose strukturer i branchen.!!!

Tak for en god forklaring, der jo stort set bekræfter mine bemærkninger.
Der er en fin oversigt på REOs sider om forholdene i Asse, den er mere lødig end de tyske beskrivelser af samme.
De største problemer i Tyskland er hverken brændsel eller brugte brændselsstave oa. affald. Det er de rabiat a-modtandere, der har set det som deres livsopgave at sabortere ethvert tilløb til rationelle løsninger.
Som du sikkert husker var modstanden sat i system - alle protester skulle behandles særskilt i retsvæsenet. Derfor organiserede man saqboteringen ved at fotokopiere protesterne og sende dem enkeltvis.
Tyskland kom først i gang med en rationel udbygning da man indførte "Konvoj-princippet", de tyske standard-PWR må siges at være en succes. Du har ikke gerne ville nævne, hvad de kunne producere 1 kWh for, men det ligger langt under, hvad olie, gas og VE kan klare. Det svarer til 15-20 øre/kWh - alt betalt.

@Søren Lund,
du bekræfter stort set mine korte bemærkninger. Vi kender alle den ujævne produktion fra vinden, så det behøver vi ikke at trampe rundt i. Vi er nødt til at finde andre alternativer til lagring. Uanset hvor store lagrene er i Norge, så kan en enkelt fiskerfartøj mørklægge Danmark, hvis vi alene satser på en enkelt kilde.
Der har før være voldsom vandmangel i de norske og svenske bassiner, det kan ske igen,og det vil ske igen.
Jeg har efterlyst nagelfaste aftaler med garantier for sikker levering - det er der ingen, der kan give.

Strømmen fra Sverige er overvejende fremstillet på a-kraftværkerne, så det må inkarnerede a-modstandere finde sig i at blive drillet lidt med. Også at batteridrevne græsklippere drives delvis af svensk atomstrøm.

Jeg mener fortsat, at den jævne produktion af strøm fra et a-værk er langt mere værd end de ujævne, men velkomne bidrag fra VE. Det burde præmieres ligesom de velkendte miljøeffekter. Atomenergien har uden tvivl forkortet ventelisterne på de tyske hospitaler. Samme effekt har sol- og vind naturligvis - forskellen er blot, at skatteyderne betaler en høj pris for denne effekt - atomenergien forskelsbehandles og det har igen effekt på kapitalinteresserne.

Hvad uran angår, så er der meget store forekomster, det er kun et spørgsmål om pris. Mange forekomster er klar til minedrift, blot prisen er rimelig. Du kan på WNN sagtens finde en stribe af planer for udnyttelse, en del nye miner i Malawi, Namibia og Kasakhstan er sat i drift - Indien, Kina, USA, Niger udvider produktionen.
Så både VE og atomenergi er klar til at udfase kullene, som man ser det i Kina.
Emiraterne er ved at uddanne folk til at styre deres kommende a-værker, der skal sættes i drift i 2017/2018. De bygges af Sydkorea. Flere er i gang med en lignende udvikling.
Det udelukker jo ikke, at man opfører masser af solpaneler.

Som jeg sagde, så kan man regne ud på mange forskellige måder. Energistyrelsens måde at opgive primær energi lider af den skavank, at energienheder tælles sammen uanset kvaliteten af energien - det har jeg nævnt før. Men når ingen ingeniører kan få sig mandet op til at påtale det overfor Energistyrelsen, så bliver de sikkert ved at misinformere befolkningen.
Atomenergien leverede 13.5% af klodens el-produktion sidste år.
Det er faglig ukorrekt at sammenligne energien i varmt vand, opvarmning af komfurer etc. etc. med el-energi. Der er stor forskel i exergien.
Derfor er dit regnestykke forkert og misvisende - ikkemindst når du bruger globale tal.

  • 0
  • 0

Citat Per A.Hansen:-------"Tak for en god forklaring, der jo stort set bekræfter mine bemærkninger.

De største problemer i Tyskland er hverken brændsel eller brugte brændselsstave oa. affald. Det er de rabiat a-modtandere, der har set det som deres livsopgave at sabortere ethvert tilløb til rationelle løsninger."------

Det er da sort humor, det Du kommer med.
Med bedste vilje,man kan ikke tage Dig alvorlig. REO burde udnævne dig til professor. Professor humoris causa, Per Akraft Hansen.

  • 0
  • 0

Uanset hvor store lagrene er i Norge, så kan en enkelt fiskerfartøj mørklægge Danmark, hvis vi alene satser på en enkelt kilde.

Det er det mest imponerende ævl du kan komme med, Per. Sæt dig dog en anelse ind i tingene.

  • 0
  • 0

@Peter Huber,

Med bedste vilje,man kan ikke tage Dig alvorlig.

  • det samme her - det hold jeg op med da du postulerede af udtagsværker udnyttede spildvarme til fjernvarme.
    Det eneste du vil debattere, er ældgamle eksempler på tyske prototyper såsom Kalkar.
    At tyskerne skrottede det næsten færdige anlæg ved Mühlheim er ikke atomenergiens skyld - det skyldes uvidenhed og rabiate a-modstandere. Beslutningen betød bare større kulforbrug.
    Jeg kan ikke se nogen substans i dine indlæg - du er vel irriteret over ikke at kunne sige noget negativt om de fremragende tyske standardreaktorer, der i Munchen var den direkte årsag til de laveste strømpriser - og som besatte 7 pladser i top-10 listen over bedst producerende a-kraftværker?

Sig mig Peter, har du selv deltaget i de tyske protestbevægelsers demonstationer - f.eks. mod Brokdorf? Men det tør du vel ikke erkende - eller hvad?

Jeg er forresten ikke tilknyttet REO, men benytter deres godt dokumenterede artikler - læs f.eks. den om Asse i stedet for at benytte tyske medie4rs udlægninger.

Søren Lund, du erindrer tilsyneladene ikke tidligere års vandmangel i de norske vandreservoirer - eller at kablerne til Norge faktisk er blevet revet over at en fisketrawler.
At afvise det er sket eller at det kan ske igen er uklogt.

De svenske forbindelsee er flere gange brudt sammen - det kan ske igen og det sker igen. Men nu har sjællænderne glemt at om dengang de blev mørkelagt - og det var tæt på at patienter i respiratorer døde pga. mange på strøm? Inden man fik gang i kullene igen?
Den slags sker med års mellemrum, det skal det tages højde for.

  • 0
  • 0

Søren Lund, du erindrer tilsyneladene ikke tidligere års vandmangel i de norske vandreservoirer - eller at kablerne til Norge faktisk er blevet revet over at en fisketrawler.

Jo, den lave vandstand i 2009-2010 står i overordentlig klar erindring!

Jeg husker også tydeligt årsagen; nemlig at 4 af de svenske akraftværker var helt eller delvist nede [b]samtidig[/b], gennem adskillige måneder.

Ved samme lejlighed så vi tydeligt hvor effektivt udvekslingskabler leverer forsyningssikkerhed, og ligeså tydeligt at akraft ikke kan.

At påstå at en enkelt uheldig fiskekutter ville være i stand til at mørkelægge Danmark, ved at rive et overføringskabel over, er en gang ævl af et format man kun kan forvente af Per A. Hansen!

Man kan nogenlunde præcist udlede af energinet.dk, at den danske udvekslingskapacitet består af følgende kabler:

Idriftsatte:
Øresund 1: 350 MW
Øresund 2: 350 MW
Øresund 3: 600
Øresund 4: 600 MW
Kontek 1: 600 MW
Konti-skan 1: 370 MW
Konti-skan 2: 370 MW
Skagerak 1: 270 MW
Skagerak 2: 270 MW
Skagerak 3: 500 MW
Kassø-Tyskland 1: 375 MW
Kassø-Tyskland 2: 375 MW
Kassø-Tyskland 3: 375 MW
Kassø-Tyskland 4: 375 MW

Kommende:
Cobra 1: 700 MW
Skagerak 4: 700 MW
Krigers Flak: 600 MW

Der skal således mindst 14 uheldige fiskekuttere til på én gang. 4 af dem skal endda have forvildet sig ind midt i Jylland!

For Danmark bliver jo ikke mørkelagt af at miste 300-700 MW kabelkapacitet, og det sker da heller ikke sjældent at et kabel går ned, planmæssigt såvel som uplanmæssigt.

Det skete eksempelvis i Oktober 2010 at et af Skagerak-kablerne gik ned, i et par dage med meget kraftig blæst. Intet blev mørkelagt, men elprisen gik i 0 i sammenlagt 11 timer.

Havde det været vindstille, var elprisen blot steget til det niveau der matcher et tilstrækkeligt antal termiske værker i Danmark og syd for grænsen, de timer/dage det varer indtil kablet fungerer igen.

Om op til 20% af landets elforsyning skulle bestå af reservekraft på kul eller gas, i perioden fra at kabel kappes over til det lappes sammen igen, er bedøvende ligegyldigt i det samlede regnskab.

  • 0
  • 0

Citat :-----"At tyskerne skrottede det næsten færdige anlæg ved Mühlheim er ikke atomenergiens skyld - det skyldes uvidenhed og rabiate a-modstandere."--------

Uforsvarlig misinformation!!!

Kernkraftwerk Mühlheim Kärlich

Am 9. September 1988 wurde das einzige Kernkraftwerk in Rheinland-Pfalz – nur 30 Monate nach der Erstkritikalität – wegen eines fehlerhaften Baugenehmigungsverfahrens vom Netz genommen.Das Werk war auch deswegen umstritten, da es im leicht erdbebengefährdeten Neuwieder Becken liegt.[6] Wegen dieser Gefährdung wurde das Reaktorgebäude ohne neues Baugenehmigungsverfahren 70 Meter vom ursprünglich geplanten Standort errichtet.

Aus diesem Grund musste das Kernkraftwerk im September 1988 jedoch nach knapp zwei Jahren im Probe- und genau 100 Tagen im Regelbetrieb aufgrund einer richterlichen Entscheidung abgeschaltet werden.

Diese Entscheidung bestätigte das Bundesverwaltungsgericht in Berlin 1998 in letzter Instanz. Nach Meinung des Gerichts hätten die Erkenntnisse über die Erdbebengefährdung ein vollständig neues Genehmigungsverfahren erfordert.

  • 0
  • 0

Citat:-----"Det eneste du vil debattere, er ældgamle eksempler på tyske prototyper såsom Kalkar."-------

Absolut forkert. Schneller Brüter Kalkar var ingen prototype!!!

Dansk Wiki: En prototype er en foreløbig udgave af et produkt, som fremstilles inden der påbegyndes en egentlig produktion af det. Formålet med en prototype er at demonstrere og teste ideer af om funktion og design.

Tysk Wiki: Das Kernkraftwerk Kalkar (auch bekannt als SNR-300 für Schneller Natriumgekühlter Reaktor) ist ein ehemaliges Kernkraftwerk in Kalkar am Niederrhein, das 1985 fertiggestellt wurde, aber nie in Betrieb ging. Wegen sicherheitstechnischer und politischer Bedenken wurde das Projekt 1991 eingestellt. Durch die gewaltigen Kosten beim Bau und der anschließenden Bereithaltung für einen eventuellen späteren Betrieb wurde das Kraftwerk eine der größten Investitionsruinen Deutschlands.

  • 0
  • 0

Nu er alt vist sagt om artiklens emne, så jeg vil blot bemærke, at det er ing.dk, der har valgt at sammenligne Tysklands solceller med A-kraft. Lige nu har Tyskland langt mere kulkraft end a-kraft.
Og dernæst vælger artiklen kun at sammeligne solcellernes og kernekratværkernes maks-værdi en bestemt dag.
Det nævnes ikke i selve artiklen, at solcellernes effekt på mindre end et døgn svingede mellem 0 W og 22 GW, mens de sammenlignelige kk-værkers effekt (sammen med andre "stabile" el-kilder + eks/import) fulgte tyskernes elforbrug, så det hele fungerede, dvs. der (trods solcellerne) var stabil effekt (strøm!) til tyskerne hele døgnet.

  • 0
  • 0