menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Den finske teknologikoncern Wärtsila har indgået en global samarbejdsaftale med det ligeledes finsk-baserede AW-Energy om salg og leverance af virksomhedens bølgekraftkoncept WaveRoller i hele verden.
Udmeldingen kommer, efter at Wärtsilä i maj annoncerede, at man ville gå ind med teknologi og maritim ekspertise i et konkret projekt med WaveRoller, nemlig udlægning af en enkelt enhed i et års tid ud for Portugals kyst.
Den patenterede WaveRoller-teknologi blev allerede i 2012 testet i fuld skala på samme sted ud for Portugals kyst.
Teknologien består af en række kæmpestore, flade moduler, monteret på hængsler, som placeres på havbunden relativt tæt på land på cirka 10-20 meters dybde.
Bevægelserne i vandet vipper elementerne frem og tilbage og via hydraulik og en hydraulikmotor/-generator omsættes energien til strøm, der føres i land med et kabel.
Ifølge pressemeddelelsen fra de to selskaber er teknologien nu på et stadium, hvor man kan levere pilotanlæg på kommerciel basis til til kunder, der er interesserede i bølgekraft.
CEO i AW-Energy John LiIjelund fortæller, at selskabet er involveret i udviklingsprojekter i Europa, Amerika og Asien:
»Vi drøfter i øjeblikket projekter med en samlet kapacitet på omkring 300 MW,« siger han i pressemeddelelsen.
Formand for Wärtsilä Energy Solutions, Javuer Cavada forklarer, at selskabet stræber efter at kunne stille intelligente teknologier til rådighed for bæredygtige samfund, og at AW-Energy er en fremtrædende spiller inden for bølgekraft:
»Vi har valgt at samarbejde med AW-Energy for at være i spidsen for denne udvikling og tilbyde vores kunder over hele verden bølgekraftløsninger,« siger han.
AW-Energy er baseret i Finland og opererer på flere kontinenter via et netværk af over 100 ingeniører og teknisk personale. Selskabet er støttet af det finske forsyningsselskab Fortum samt af Aura Capital, Sitra og European Investment Bank
Det er ikke lykkedes at finde oplysninger om den forventede økonomi i WaveRoller på firmaets hjemmeside.
Se WaveRollers egen præsentation af teknologien i videoen herunder:
Det er ikke lykkedes andre at få bølge energi systemer til at virke, i stor skala og i længere tid, så nu prøver Finland også.
Der foretages mange spændende krumspring for at "høste" energi, så vi må håbe det bliver mere succesrigt end hidtil.
Jeg tvivler!
Den eneste oplysning der virkelig er interessant vil de slet ikke opgive. Hmmmm
Selv om bølgekraftanlægget ikke virker efter hensigten (- og sådan går det jo altid).
Så vil der være gode penge i at producere det mekaniske isenkram for AFP. (= Andre Folks Penge)
Det er jo en udviklingsproces, og indtil man finder den rigtige løsning, vil de foregående af natur ikke virke efter hensigten.
Hvis man kunne få et bølgekraftanlæg til at virke er der et gigantisk potentiale til at producere grøn energi, og det er da noget der er værd at bruge forskningspenge og -tid på.
De kunne måske virke som bølgebrydere og fungere som kystsikring langs udsatte danske kyster - med el produktion som bi - gevinst :-)
Tja..... hvorfor ik' ?
Det vil nok være mere rentabelt, at lave en målrettet kystsikring + nogle vindmøller ;o)
ser det ud med en masse mekanik og el neddykket i saltvand. Jeg tvivler på at de kan pakke det ind og holde det tørt i længden. Og fastgørelse på havbunden er også kostbart. Det virker for ordinært...
Bølgekraft er en supergod idé. Mindst lige så god en idé som vindkraft. At det skulle være så svært at få til at fungere kan jeg ikke forstå. Men det skal nok komme. Grundlæggende, skulle man jo bare tage en vindmølle og sænke ned i vandet - vandret. Så skulle nacellen (er det ikke det, det hedder?) bare laves vandtæt. Men den simple idé med disse paneler, virker også som en god idé.
Teknikhus under vandet, lavet af vandtæt beton m.v., med adgang fra havoverfladen? Her kan al teknikken være samlet og man kunne nemt komme til at servicere det.
Vand er stærkt og tungt, tilsæt dertil vind og frost og du har noget der kan smadre stort set alt.
Nej, det kan man ikke. Vind og bølger er vidt forskellige i deres natur.
Korrekt - men det burde stadig være muligt på en relativ simpel måde.
Nej, du har ret - det var også for at provokere lidt. Nogle gange kan det give et godt resultat et tænke ud af boksen. Man har jo allerede noget der fungerer - vindmøllerne. Så hvis man kunne tage nogle af principperne fra en vindmølle og lægge under vandet, så kunne man måske komme i mål. Teknikdelen i et undervands teknikhus. Panel vinger på række, på hver side. Det må kunne lade sig gøre.
Hvilket man har brugt i århundred via vandmøller og senere i vandkraftværker... Der har man udnyttet den energi som man kan trække ud af vand der strømmer forbi med en jævn hastighed og med en forudbestemt retning... Bølgeenergi er af en helt anden natur og er udsat for helt andre kræfter...
Kan du sætte konkrete tal på dette gigantiske potentiale?
Hvor mange kW eller MW effect indeholder bølgerne per kilometer kyststrækning på vestkysten?
Jeg har hørt tallet engang, men kan ikke finde det igen. Jeg husker dog, at det var skræmmende lavt.
"Hvor mange kW eller MW effect indeholder bølgerne per kilometer kyststrækning på vestkysten?"
Ingen. Energi indholdet vilde i givet fald være et produkt af masse og hastighed.
Da der ikke sker vandtransport ved bølgebevægelse, skal massen altså ganges med nul.
Der er da en transport meget lokalt op og ned, og frem og tilbage. Dette sker ikke uden forbrug af energi.
- enig...vindenergi, endda! ;)
Der findes en del forskellige analyser og oversigtskort over potentialet, dog med ret lav opløsning. De peger generelt på at der kan hentes en gennemsnitseffekt på ca 15 kW/m kyststrækning, langs den jyske vestkyst.
Så hvis vi høster det fulde potentiale af de 290 km strækningen fra Hirtshals til Blåvand, giver det en teoretisk middeleffekt på 4,2 GW - altså mere end Danmarks nuværende middel-elforbrug.
Med bølgeenergi, kan man jo, modsat vindenergi, "tillade" sig at hente al energien ud af fluxen, så vandet står helt stille på den anden side af anlægget, så man behøver ikke at lade sig begrænse af en "Betz-agtig" lov.
Problemet er bare at det nærmest er uendeligt komplekst at omsætte det fulde potentiale fra vandmassens organiske bevægelser, og man kommer næppe i nærheden af det med klassisk mekanik.
De varianter af bølgeenergi-høstere, jeg har set indtil nu, henter enten kun energien fra overfladen, eller i én enkelt dimension (ud af mindst 2), nede i vandet.
I begge tilfælde udnyttes kun en brøkdel af energien.
Noget tilsvarende har jeg lagt ud på nettet, sammen med forslag til kystsikring, som alle kan gøre brug af gratis.
https://sites.google.com/site/kystsikringe...
Vist er det vindenergi. Oveni købet energi tappet uden at vinden har mistet energi.
vindmølleindustrien opgiver det oprørte hav til ruhedsklasse 0,0
En betonlandingsbane til 0,5
Kommentar til Anders½ Jensen
"HVIS" man kunne få et bølgekraftanlæg til at virke.
HVIS er et væsentligt forbehold. Er 100 års forsøg ikke nok til at bevise at det IKKE virker ?
" -- er der et gigantisk potentiale til at producere grøn energi"
HVIS man kunne lave evighedsmaskiner, kunne de løse opgaven meget enklere.
" -- det er da noget der er værd at bruge forskningspenge og -tid på".
Der ER brugt enorme mængder af PENGE og TID på disse udsigtsløse forsøg.
Kom til fornuft. Bølgekraftanlæg er er nærmest umulig opgave - har de seneste 100 års forsøg bevist.
Er det virkelig 100 år siden man seriøst begyndte at forske i bølgekraft? Hvor mange år og hvor mange penge kan man tillade sig at smide efter en teknologi før man må erkende at det kommer "aldrig" til at virke?
Om man udnytter energien i den ene eller den anden retning er totalt ligegyldigt, bare energien opsamles og ikke bliver til opvamet havvand fordi apparatet dæmper langt mere end man udnytter.
I øvrigt er dine 15 kWh/m vildt overdrevne. Den totale gennemsnitlige energi i en bølge i Nordsøen er langt under 10 kWh på de dybeste dele af Nordsøen, men tæt på den danske lavvandede kyst er energien langt mindre end dét! Kystbaserede anlæg har en meget stor dæmpning (hvis de overhovedet skal holde til mosten, når det virkelig blæser!), så glem alt om dine mange GW fra Nordsøen.
Dertil kommer problemerne med at få lov til at afspærre store dele af Nordsøen til bølgekraftsudnyttelse. Vi kan grave olie og andet op punktvis i den økonomiske zone, men den ret dækker ikke bølgekraft, som nødvendigvis må beslaglægge store arealer, hvis udnyttelsen skal have nogen som helst mening!
Tæt på Europa findes der reelt kun ét stort område, hvor der hverken sejles eller fiskes og hvor der er store uforstyrrede bølger på dybt vand. Det er en trekant vest for de britiske øer, ca 1 million kvkm, hvor man formentlig kunne få området godkendt ifølge eksisterende havretskonventioner. Den gennemsnitlige teoretiske bølgekraft i omådet er 3000-4000 GW, så med 10% virkningsgrad ville man kunne dække hele det nuværende elkraftsbehov i Europa, men bølgekraftmaskinerne (dem der overhovet holder til vedvarende drift!) er meget langt fra dette mål i dag!
John Larsson
Desværre en forstyrrende slåfejl: skal naturligvis være "kW/m"!
John Larsson
Du sidestiller simpelthen evighedsmaskiner og bølgekraftanlæg, på trods af at sidstnævnte allerede eksisterer?
Problemet med bølgekraftanlæggene er nogle meget håndgribelige udfordringer, som man i dag har større mulighed for at løse end for 10 år siden, og endnu mere end for 100 år siden.
Kommentar til Anders½ Jensen
Jeg refererer til Evighedsmaskiner for at illustrere den store naivitet som driver de såkaldte opfindere af bølgekraftanlæg.
Dem som forsøger at opfinde evighedsmaskiner er ofte lige så stærkt (eller svagt) teoretisk funderede som opfindere af bølgekraft.
Har i de sidste 30 - 40 år læst om "Den sidste nye bølgekraft-maskine som VIRKER ".
Det minder om en bille som forsøger at kravle ud af en glasskål hvor den er fanget.
Jeg accepterer ikke en "Thump down".
Begrund i stedet for HVORFOR bølgekraft en dag bliver lige så almindeligt som offshore vindmøller.
Flemming Qvist!
Læs hvad John Larsson skriver! Jeg ved, at det er et område han er godt bekendt med.
Jeg er også enig med dig i at Perpetuum Mobile er langt ringere stillet end den herostratiske "Viggofon" fra Slagelse, projekter der er rene udgifter og tidspilde at beskæftige sig med.
Bølgekraft læner sig op af de to nævnte projekttyper, men i mit tekniske liv har jeg set ting som ikke var mulige nogensinde, men som er realiseret idag.
Den bog som har påvirket mig teknisk set mest, er Andre Lütkens "Opfindelsernes bog fra 1878 Som jeg slugte råt som dreng. Syv bind, let at læse godt illustreret.
Heri erklæres flyvning umulig generelt. Maskinel flyvning beskrives aldeles umuligt og tåbeligt at beskæftige sig med og flyvning ved muskelkraft tåbeligt indtil vanvittigt at tænke på.
( se side 108 bind 3 "luftsejladsen")
Bare tretten år senere foretog Otto Lillienthal sine første af sine 2000 flyvninger i 1891-96.
Det skulle være unødvendigt at nævne at mennesket i dag også magter at flyve ved egen kraft i McCreadys Gossamer Condor.
Der hvor tingene skiller er, at relativt få har erkendt hvad en bølgebevægelse i vand er for en størrelse .
her er et illustrativt link, http://9909.linux19.testsider.dk/merer2/bo...
Derfor tror jeg at en dag er der måske en der løser problemet, men om der er interesser derfor til den tid er en anden sag.
Kommentar til Anders½ Jensen.
Det ER nogle meget håndgribelige udfordringer som skal løses for at få et velfungerende bølgekraftanlæg.
Den teknik som kan og skal løse opgaven var også kendt for 100 år siden.
ALLE de forskellige principper for bølgekraftanlæg var afprøvet for 25 år siden.
Så de seneste 25 år er blot gået med at gentage fortidens fiaskoer.
De næste 25 år vil gå med at gentage de seneste 50 års fiaskoer.
De nye tekniske muligheder som vi har fået i de seneste 25 år har slet ikke gjort nogen forskel, for problemet ligger ikke i detaljen.
Problemet ligger i samspillet imellem vandet og den kraftoverførende flade. Og her taler vi om teknik som er mindst 100 år gammel.
Kære bølgekraftopfindere: I spilder jeres tid, i spilder gode ressourcer og i spilder alle de tåbelige tilskudskroner til alle de tåbelige gentagelser af forsøg, som for årtier siden har vist sig at være uanvendelige .
En tak til Bjarke Mønnike for et opbyggeligt og læsværdigt indlæg, som var både informativt og underholdende.
Bølgekraft er hovedsageligt små bevægelser og meget store kræfter. Derfor bliver maskinerne så voldsomme, og de skalerer lineært, så den dobbelte effekt kræver dobbelt længde på anlægget.
Med 5kW/m bliver det meget store konstruktioner for en rimelig energi.
At samle mere end 50% af energien bliver svært, for opsamleren skal bevæge sig, og det danner en bølge = tabt energi. Sammenlign det med en antenne for elektromagnetiske bølger.
Kommentar til Svend Fordinandsen indlæg.
Vindmøller bliver mere effektive ved opskalering af rotordiameteren.
Det er DEN væsentligste årsag til vindkraftens store succes.
For bølgeenergi er det modsatte tilfældet. Jo større de bliver - jo mindre effektive bliver de.
En naturlov som overses af mange af de såkaldte "opfindere".
ALENE AF DEN ÅRSAG er bølge-energi en TABER-TEKNOLOGI som kun fjolser og "Teknologiske analfabeter" kan finde på at bruge tid og penge på at "udvikle"
.
.
Jeg gamle fjols tror stadig på bølgekraft, så kom med en pose penge så skal jeg vise jer hvordan det skal gøres.
Det eneste der bekymrer mig er prisen på el, den er i dag så lav, så det er tvivlsomt om det kan betale sig at bygge en bølgekraft anlæg. Den vil aldrig kunne konkurrere med en vindmølle, hvor energien er ensrettet.
Da jeg i 70-erne fortalte mine arbejdskolleger, under en julefrokost, at jeg interesserede for vindmøller, blev jeg helt til grin. Det samme gentager sig nu, hvor jeg stadig er tilhænger af bølgekraft. Teknikken er bare mere kompliceret.
Jeg har ikke stemt dine seneste indlæg ned, for der kommer du med gode argumenter. Jeg stemmer dem ned hvor du kører debatten helt af sporet. Man kan godt være saglig, selvom man er uenig.
Tilbage til sagen; Så er princippet bag et bølgekraftanlæg selvfølgelig uændret de sidste mange (100) år. Men problemet, uden at være ekspert på området, ligger vel i at have en masse bevægelige dele, i et ekstremt korrosivt miljø, med et relativt lavt power-output.
De første to punkter kan enten løses vha. bedre korrosionsbeskyttelse, eller en mekanisk løsning hvor de bevægelige dele ikke er så udsat. Det lave power-output, og dermed ringe LCOE, kan evt. løses ved at placere anlæggende i forbindelse med allerede etableret infrastruktur, eksempelvis offshore vindmølleparker.
Jeg havde ikke set dette indlæg. Det er et godt eksempel på et af de mere usaglige indspark i debatten.
Såkaldte Evighedsmaskiner findes i stort antal og de virker blot en smule dårligere end bølgekraftanlæggene