VW: Europæiske bilejere kan glemme alt om erstatning efter dieselskandale
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

VW: Europæiske bilejere kan glemme alt om erstatning efter dieselskandale

Illustration: Andreas Praefcke via Wikimedie Commons

Volkswagen vil knække, hvis bilgiganten skal betale erstatninger svarende til de amerikanske til sine europæiske kunder, lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters fra selskabets administrerende direktør, Matthias Mueller, i et interview med den tyske avis Welt am Sonntag.

Læs også: Volkswagen indgår rekordforlig i USA

Meldingen kommer, efter at et rekordstort forlig er blevet indgået i USA, hvor bilproducenten har lovet at købe biler tilbage fra bilejerne for godt ti milliarder dollars. Derudover vil Volkswagen stille 4,7 milliarder dollars til rådighed til miljøkompensationer, der skal gøre det op for den øgede forurening fra selskabets biler på de amerikanske veje.

At de europæiske bilejere ligeledes skulle få mulighed for at sælge deres biler tilbage til producenten, kalder Matthias Mueller upassende og ubetaleligt.

Læs også: Tyskland advarer om mere bil-fusk: Der er også snydt med CO2-udslippet

»Man skal ikke være matematiker for at regne ud, at kompensationer (til de europæiske bilejere, red.) af tilfældige, store størrelser ville overvælde Volkswagen,« siger han ifølge Reuters.

Anderledes regler i USA

Han mener også, at de juridiske forhold i blandt andet Tyskland ville gøre en lignende tilbagekøbsproces alt for besværlig.

Læs også: OVERBLIK: Volkswagen står over for rekorderstatning og efterforskning af topledelse

»I USA vil tilbagekøbsprocessen være frivillig for kunderne. Det vil ikke kunne lade sig gøre i Tyskland,« siger Matthias Mueller, der også hentyder til, at emissionskravene i USA er skrappere end i Europa.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej.

ER der egentlig nogle, der har et overblik over, hvor mange udgifter VW vil få samlet set i forbindelse med diesel-skandalen ? Der har været tal fremme tidligere, men dem kan jeg ikke lige finde. Og der er jo nok stadig ingen, der kender det fulde omfang af disse udgifter. Man har vel stadig ikke viden om, hvor mange krav på erstatning m.m., som VW vil blive konfronteret med.

Jeg er ikke klar over, hvor meget det eventuelle fald af diesel- og / eller benzinbiler fra VW er faldet i U.S.A., Europa og den øvrige verden.

Som privatperson ville jeg stadig gerne købe VW GOlf, hvis jeg havde råd. Der er flere forskellige teknologier indenfor VW Golf at vælge imellem. Så selvom min tillid til VW er dalet gevaldigt, vil det ikke have den store indflydelse på mit køb. Dog ville jeg fokusere mere på NOx-forureningen i VWs dieselbiler end tidligere, hvis jeg havde råd til at købe noget fra VW.

Hvis forbruger-tilliden stadig falder hos amerikanere, europæere og andre mennesker, kan det jo betyde en nedgang i salg af biler fra VW.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( og Projekt Smørhul )

  • 0
  • 6

Ja, vi har snydt og bedraget men vi har sgu ikke råd til bøden, så lang næse til jer.

Kan jeg også bruge den? Ja, jeg har begået røveri, men jeg kan ikke betale pengene tilbage så nu tager jeg på ferie.

Det er alligevel en af de mest bizarre undskyldninger jeg nogensinde har hørt. Og som Kasper så fint pointerer så kan vi jo ikke straffe dem da Tyskland bestemmer over EU. Det forklarer jo også hvorfor SEAT er så ligeglade med de tyske myndigheder. Tyskland kan jo ikke gøre en skid ved dem uden at ødelægge det for VW.

  • 8
  • 4

Har læst at VW har sat lidt under €20 milliarder af i regnskabet, og det meste forventes at går til erstatninger i forbindelse med US markedet. Læste også en bank skrive at det tal nok skal fordobles, for at være realistisk. Bøden i USA svarer til ca. profit på verdensplan før de blev bustede.

  • 1
  • 0

Nu ejer jeg ikke en "ramt" VW model, men hvis jeg gjorde, hvad skulle jeg så have erstatning for? Det kan vel kun blive et problem hvis jeg SKAL have ændret softwaren.

  • 4
  • 3

hvad skulle jeg så have erstatning for?


Erstatning for ikke at hæve købet, da bilen ikke overholder det den blev solgt på.
Din bil overholder ikke gældende lovgivning.
Du kan blive pålagt højere afgifter af staten.
Du kan ende med højere brændstofudgifter da deres quick-fix måske medfører øget forbrug = mere rensning
Måske medfører deres ændringer øget slid = øgede værkstedsudgifter
Stort fald i gensalgsprisen - hvem tør købe en brugt VW i øjeblikket?

  • 8
  • 2

Erstatning for ikke at hæve købet, da bilen ikke overholder det den blev solgt på.
Din bil overholder ikke gældende lovgivning.
Du kan blive pålagt højere afgifter af staten.
Du kan ende med højere brændstofudgifter da deres quick-fix måske medfører øget forbrug = mere rensning
Måske medfører deres ændringer øget slid = øgede værkstedsudgifter
Stort fald i gensalgsprisen - hvem tør købe en brugt VW i øjeblikket?

Altså opgivne antal Km/l ?
Det gør vel ikke VW til noget specielt. Det er vist ret almindeligt at de færreste kan opnå det opgivne antal Km/l i snart sagt hvilken som helst bil.
At folk falder for reklamernes oppustede Km/l tal og stoler på dem, er mig en gåde.

Handlen med VAG biler er vist ikke blevet berørt nævneværdigt af VW-"skandalen". Har i øvrigt en par kolleger, som netop har købt en Passat og en A6 - begge fra 2012, begge TDI'er og til lejligheden importeret fra Tyskland. Der er ikke blevet nævnt noget om VW's snyd i den forbindelse. Er dog ikke sikker på helt eksakt om disse biler er "ramt".

  • 2
  • 3

"Volkswagen vil knække, hvis bilgiganten skal betale erstatninger"

NÅ, så lad dem knække... Og lad det være starten på at få gjort op med de firmaer og den elite der konstant lobbyer verden til at tro at arbejde og økonomi, står over alt. Lad det bliver et offer og et bevis på at det jævne menneske bestemmer og at vi sagtens kan overleve uden deres spin og nice to have.
Det er jo trods alt det jævne menneske, der både udvikler og producere deres midler til magt. Lad os, for første gang, tage begge dele.
Jeg kan desværre ikke skrive: "tage igen", for vi har aldrig haft det, men altid tjent en elite.

Jeg siger, lad dem alle knække, så vi kan begynde at rense planeten, vores hjem, op igen.
Gøre den sund og beboelig, ikke kun for de få, men for alle...
Det er muligt, hvis vi vil....

  • 11
  • 8

Det er da mere underligt at der efter 20 års misregimente stadigväk findes mennesker som tror "de gör en forskel" for "börnene" ved at stemme på de röde neoliberale i stedet for de blå neoliberale!

Resultaterne viser jo hvilken politik der föres, men det er åbenbart for kompliceret at sätte sig ind i!

  • 3
  • 7

Kan jeg også bruge den? Ja, jeg har begået røveri, men jeg kan ikke betale pengene tilbage så nu tager jeg på ferie.


Ikke lige for röveri, det er en fattig-forbrydelse så der falder hammeren. Modsat Svindel, Korruption og Vennetjenester som er de "accepterede" former for kriminalitet i Danmark.

Hvis du er hvid og leder over et vist niveau (omkring 700 kKR om året), så har du nästen aldrig begået noget kriminelt. Der löses det allermeste administrativt med "det havde jeg ingen mulighed for at forestille mig, en beklagelig fejl, en misforståelse af reglerne", eller måske endda at, "vi ikke har kommunikeret tydeligt nok (d.v.s., det er de andre som er for dumme)".

  • 6
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten