Vuggestuer og skoler er fyldt med en af verdens farligste miljøgifte

I hundredvis, måske i tusindvis af danske vuggestuer, børnehaver og skoler, er sandsynligvis så fyldt med PCB, at det er usundt for børnene at opholde sig der år ud og år ind.

Københavns Kommune gav i sidste uge en rød faremarkering til to folkeskole, Tingbjerg Skole og Dyveke Skolen, hvor der er så meget PCB i fugerne, at der nu skal omfattende målinger til at fastslå, hvor meget af miljøgiften, som børnene indånder. Først i denne uge er forældrene på de to skoler blevet informeret, og nu skal indeluften i første omgang måles.

PCB er en af verdens ti farligste miljøgifte. Den blev benyttet i mange produkter fra 1950'erne frem til 1970'erne, blandt andet i bløde fuger i bygninger. I den periode blev en tredjedel af landets bygninger opført. PCB, der blandt andet er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, ophobes i organismen og i fødekæden.

Ubehagelig mistanke

Derfor har Sundhedsstyrelsen sat vejledende grænseværdier for, hvor meget PCB der må være i indeluften. Alligevel har ingen andre kommuner idé om, hvor mange skoler og institutioner der indeholder PCB. De har nemlig ikke undersøgt det.

»Det er bestemt ikke godt nok,« siger seniorforsker Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut. Han var sidste år med til at skrive en rapport, der gav det første bud på en kortlægning af PCB i de danske bygninger.

»PCB er jo et problem. Det er oven i købet et forholdsvis operationelt problem. Vi ved, hvornår vi skal handle, og hvornår vi ikke skal handle,« siger han.

»Det må være ubehageligt at leve med mistanken om, at det kan være rigtig slemt i nogle bygninger. Jeg kan kun opfordre flere til at gennemgå deres bygninger. Det gælder ikke kun kommuner, men alle, som ejer huse fra den relevante periode,« siger Lars Gunnarsen.

Større problemer i forstæderne

Han finder det ikke overraskende, at netop Københavns Kommune foreløbig kun har fundet to skoler med PCB. Det skyldes, at relativt mange af kommunens institutioner er opført, før PCB kom i fugemassen i 1950'erne.

»Min forventning vil være, at nogle af udflytterkommunerne, hvor befolkningsgrundlaget er startet med at vokse i 1950'erne og 1960'er, sandsynligvis vil have noget større problemer,« siger Lars Gunnarsen.

Han tør ikke give et nøjagtigt bud på, hvor mange skoler og daginstitutioner som er bygget eller renoveret med PCB i fugerne.

Ville du tage dine egne børn ud, hvis der var for meget PCB på deres skole?

»Masser af forældre har ikke sådan et valg. Det er dog normalt ikke et akut problem. Derfor ville jeg nok alligevel vælge at presse rigtigt meget på at få noget gjort. Og jeg ville først føle mig tryg, når jeg var overbevist om, at der uden unødig forsinkelse blev grebet ind med effektive midler, som også blev dokumenteret med målinger bagefter,« siger Lars Gunnarsen.

Sponseret Webinar

Webinar | Simulering af bygningsfysik

Byggeri og anlæg

Også kemiingeniør Jesper Jørgensen fra rådgiverfirmaet Alectia, der har gennemført PCB-undersøgelsen for Københavns Kommune, vurderer, at problemet kan være større andre steder.

»Der er ingen tvivl om, at de kommuner, som har udviklet sig i 1960'erne og 1970'erne, vil være i større fare for at have børnehaver og daginstitutioner, som kan indeholde PCB. I den periode var der tradition for at bruge PCB,« siger han.

Kommunerne: Vi må vente på staten

I Kommunernes Landsforeningen kan fuldmægtig Jannik Egelund sagtens forstå, at folk er nervøse ved PCB i institutioner og skoler.

»Der er alt mulig grund til at gøre noget ved det,« siger han.

Jannik Egelund henviser til, at kommunerne venter på en landsdækkende undersøgelse, som staten gennemfører. Den skal komme med anvisninger til, hvordan kommuner og andre bygningsejere håndterer PCB.

»Hvis vi sætter et projekt i gang i 98 kommuner, kommer det til at koste langt mere, end hvis staten gennemfører den landsdækkende undersøgelse. Det er et nationalt problem, som vi skal have fundet en løsning på. Den skal ikke opfindes 98 gange, men én gang, så alle ved, hvad de skal gøre,« siger han.

Jannik Egelund påpeger, at det er ekstremt dyrt at fjerne og håndtere PCB, blandt andet på grund af den beskyttelse, som håndværkerne skal iføres under arbejdet. Københavns Kommune brugte ti millioner kroner på at få PCB ud af Gasværksvejens Skole, som var årsag til, at kommunen begyndte en kortlægning.

Ifølge Jannik Egelund afventer kommunerne en landsdækkende undersøgelse, som Miljøstyrelsen lovede at igangsætte, da kortlægningen, som Lars Gunnarsen var med til at gennemføre, udkom.