C2C er en smuk og idealistisk version –og samtidig en multi million $$ forretning, hvor man først rådgiver virksomheden og derefter (indtil for ganske nylig) selv certificerer produktet. “Consumers can rely on the certification mark to identify and specify sustainable products for their homes, businesses, and buildings”. Jeg vil rigtigt gerne tro på at her er en troværdig koncept –der adskiller sig afgørende fra varm luft og anden greenwash. Artiklen henviser desværre ikke til konkrete målbare resultater. http://www.treehugger.com/files/2011/02/un... Artiklen i ovenstående link, der er en af flere artikler om forståelse af miljømærker, giver en god indføring og vinkel på problematikken. C2C tjekker produktets egenskaber i fire kategorier (genanvendelse, vedvarende energi, vand samt social ansvarlighed). Desværre, og helt uforståeligt, stilles der ikke krav til produktets CO2-fodaftryk. Herefter certificeres produktet i en af fire kategorier, hhv.: Platin, guld, sølv samt basic. Kravene til basic og sølv er så beskedne at stort hvad som helst kan certificeres. Her er f.eks. Glasuld og XPS isoleringsskum brandhæmmet med en bromeret flammehæmmer HBCD. For at opnå ”Platin” stilles krav, men ingen produkter har opnået dette prædikat. Der findes en del produkter i klassen ”Guld”, der evt. er interessante.