menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
At sidde til eksamen kan være en intimiderende process, og for nogen kan eksamineringen være så overvældende, at det kulminerer i decideret eksamensangst.
Nu vil StudyMind, der specialiserer sig i at træne unge til at håndtere studie- og eksamenspres, prøve kræfter med et virtual reality-projekt, som skal hjælpe eksamensangstramte studerende til bedre at kunne håndtere at sidde foran undervisere og censorer til en given eksamen.
Med brug af virtual reality-briller skal projektet give den enkelte studerende mulighed for at simulere en eksamenssituation, hvor den studerende sidder over for en fiktiv underviser og en fiktiv censor. Og simuleringen af det angstfremkaldende scenarie kan ifølge Anna Stelvig, psykolog og partner hos StudyMind, have en gavnende effekt.
»Eleven får afmystificeret situationen, og man får prøvet kræfter med det scenarie, man frygter, og det fører til nogle positive erfaringer og en større tro på sig selv,« siger hun.
På nuværende tidspunkt fungerer virtual reality-projektet som et eksponeringsværktøj, der skal give den bekymrede studerende en klarere idé om, hvordan en eksaminering egentlig kommer til at finde sted. Og det er god træning for nervøse studerende.
»Der er en forskel på, at noget bliver en levet erfaring, i stedet for at det bare er noget, nogen fortæller en om, eller som man selv læser om,« siger Anna Stelvig.
Med simulationen fra StudyMind kan den studerende gennemleve forskellige typer af eksamensscenarier, der klæder personen på til alle typer undervisere og censorer og træner dem i at håndtere besværlige, ubehagelige eller uforudsigelige situationer.
»Vi har det, man måske vil kalde for forskellige sværhedsgrader. Vi har eksempelvis simulationer af venlige, anerkendende lærere til vrede eller ligeglade undervisere, der er trætte efter en lang dag.« siger Anna Stelvig.
Lige nu er virtual reality-simulationen et eksponeringsværktøj, der skal gøre den studerende bekvem ved de fysiske omgivelser i et eksamenslokale samt tilbyde muligheden for at se en underviser og censor i øjnene, mens man fremlægger sit eksamensmateriale.
Og mens det kan hjælpe med at afstigmatisere situationen, er det ikke en del af simulationen i dag, at de fiktive undervisere og censorer responderer direkte ens handlinger, svar eller spørgsmål, når man placerer sig i den simulerede eksamenssituation.
Men det fremadrettede mål for StudyMinds projekt er at implementere digitale avatarer, der kan reagere intelligent og unikt på ens ageren. Det betyder, at simulationen i højere grad skal have en forståelse for det konkrete faglige materiale, som den studerende sidder med i den specifikke situation.
Konceptet fra StudyMind er blevet solgt til 15 forskellige uddannelsesinstitutioner på gymnasial eller videregående uddannelsesniveau. Projektet har også modtaget støtte fra Innovationsfonden og har etableret et samarbejde med Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
Og projektet vækker begejstring hos Janus Sandsgaard, Fagchef for IT og Digitalisering hos Dansk Erhverv, der er begejstret for teknologiens evne til at bygge videre på og drage nytte af det faglige materiale vedrørende eksamensangst.
»Jeg synes, eksemplet er stærkt, fordi det er et levende eksempel på, hvordan forretning og teknologi spiller sammen. Her er 'forretningen' så 10+ års klinisk erfaring med at arbejde med eksamensangst,« siger Janus Sandsgaard.
Det var effektivt med prøveeksaminer, da jeg studerede:
3 studerende fandt sammen, og så lånte vi et klasselokale og så skiftede vi til at være student, lærer og censor.
Jeg fandt ud af, at det som censor er skræmmende nemt at vælte den studerende med simple spørgsmål, men det var effektivt som forberedelse og til at fjerne eksamensangst.
Det virker lidt som om, man kører eksamen og eksamensforberedelse op i en spids, og sådan skal det altså ikke være.
En eksamen er selvfølgelig meget vigtig, men hvis man som studerende skal op til 25 mundtlige eksaminer i løbet af studietiden, skulle man jo nødigt blive psykisk udbrændt inden man kommer ud på arbejdsmarkedet.
Og faktisk har jeg et forslag til en forlængelse af samme idé: Lærer og censor skal slet ikke være i samme lokale som eleven. De skal se en neutral figur på en storskærm, og høre en digitaliseret udgave af stemmen for at sikre komplet neutralitet. Eleven skal udføre eksamen i et andet lokale, uden mennesker. Kun ved indgangen skal der stå en eller to personer som kan fastslå elevens identitet. Eleven fremfører sin del, og svarer på spørgsmål fra lærer og censor gennem et samtaleanlæg (der 'neutraliserer' elevens stemme). På den måde vil alle blive eksamineret fordomsfrit. For hvis vi skal være ærlige, så er man nok lidt mere large med karakterer til hende den lille søde i lårkort nederdel, eller omvendt med ham som faktisk er rigtig dygtig, men som altid skal kloge sig overfor læreren og de andre...