Voyager-sonderne flyver ud af Solsystemet i 2016

Voyager-rumsonderne befinder sig i øjeblikket i heliosheden, meget tæt på Solsystemets yderste kant. Sonderne leverer hele tiden overraskende opdagelser om denne meget fjerne grænse og har energi nok til cirka endnu ni års opdagelser.

Voyager-1 og -2 er i heliosheden

Heliosfæren domineres af solvinden, der er den varme ioniserede gas eller plasma fra Solen. Den består af en strøm af elektrisk ladet gas, som konstant bliver blæst væk fra Solen.

Heliosfæren er langtrukket, men er omkring tre gange Plutos bane i bredden, og heri befinder alle planeter, asteroider, rumsonder og livsformer vi kender i dag.

Området mellem det interstellare rum og heliosfæren kaldes heliosheden. Inde i heliosheden bliver solvinden bremset af trykket fra den interstellare gas. Nasa oplyser, at Voyager-sonderne nu befinder sig i heliosheden.

17,7 og 14,1 milliarder kilometer fra Jorden

Voyager-1 blev sendt op den 5. september 1977 og er nu nået 17,7 milliarder kilometer væk fra Jorden. Det er så langt væk, at Solens indflydelse er aftaget kraftigt, og det interstellare rum begynder. Solvindens hastighed faldet til nul, og rumsondens radiosignaler er 16 timer om at nå Jorden fra denne afstand.

Søstersonden Voyager-2 blev sendt op i august 1977 og befinder sig nu over 14,2 milliarder kilometer fra Solen, men bevæger sig med 'blot' 56.000 kilometer i timen, mod Voyager-1's 61.000 kilometer i timen. Her er radiosignalerne 13 timer under vejs.

Hvilken vej blæser Solvinden?

Nasas projektleder fra Voyager-sonderne, Ed Stone, fra Californiens teknologiske institut oplyser i en pressemeddelelse, at heliosheden ikke har de egenskaber som forskerne havde forventet.

I juni sidste år, målte Voyager-1 solvindens hastighed til nul. Dette betyder ikke, at den er stoppet, men at den har ændret retning. Dette er forskerne nu ved at undersøge med yderligere målinger med Voyager-1 sonden.

Ude om fem år

Man ved ikke med sikkerhed, hvor mange millioner kilometer Voyager-sondere endnu skal fortsætte, inden de bryder ud af heliosheden og ud i det interstellare rum.

De fleste forskere mener dog, at det snart vil ske. Ed Stone anslår, at heliosheden er cirka tre til fire milliarder kilometer tyk, og det derfor vil tage cirka fem år, inden sonderne for altid har forladt Solsystemet.

Begge Voyager-sonder har stadig strøm nok til den tid. Beregninger viser, at deres thermonukleare generatorer med Plutionium-238 som varme kilde, skulle kunne levere strøm nok til de kritiske systemer frem til 2020. Herefter bliver de tavse ambassadører for Jorden, ude mellem stjernerne.

Dokumentation

Nasa om Voyager
Nasas pressemeddelelse

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det interessante ved den nyhed Voyager teamet bragt forleden er, at den sisdte måling fra 2010 viser at der ikke længere er nogen udadgående solvind. Dermed er den nået ud i Heliospausen (eller heliosheden som Thomas kalder den).

Dermed er den ude af solsystemet, men er først "rigtigt" ude i det interstellare rum i 2016 som skrevet står se http://astronomibladet.dk/rumfart/forsknin...

  • 0
  • 0

Jeg har "hørt" at det er nødvendigt at opnå en hastighed på over 600 km/s for at undslippe solens tyngdefelt ("escape velocity"). - men de to Voyager'e er jo end ikke oppe på 20 (km/s)

Betyder det at de langsomt taber hastighed, og på et tidspunkt vil vende om ?

  • 0
  • 0

Jeg har "hørt" at det er nødvendigt at opnå en hastighed på over 600 km/s for at undslippe solens tyngdefelt ("escape velocity"). - men de to Voyager'e er jo end ikke oppe på 20 (km/s)

Betyder det at de langsomt taber hastighed, og på et tidspunkt vil vende om ?

Escape velocity er 617,5 km/s fra solen overflade, ikke fra Jordens afstand til solen. Escape velocity fra solen hvis man er ved Jordens afstand er kun 42,1 km/s.

Husk på at "escape velocity" ikke er den fart som det kræver at slippe fri fra tyngdefeltet, men den hastighed som det kræver hvis man bliver skudt af sted fra overfladen og derefter ingen kinetisk energi får tilført.Escape velocity er altså den grænse hvor f.eks. rumskibet kan slippe fra tyngdefeltet uden brug af yderligere brændstof.

  • 0
  • 0

Kan det virkelig passe at tophastigheden i rummet ikke har ændret sig siden Voyager 1-2 tog afsted. Synes ikke at kunne finde noget der flyver hurtigere end man gjorde dengang?

  • 0
  • 0

Kan det virkelig passe at tophastigheden i rummet ikke har ændret sig siden Voyager 1-2 tog afsted. Synes ikke at kunne finde noget der flyver hurtigere end man gjorde dengang?

Nu blev jeg også nysgerrig... New Horizons (opsendt 2006) er det objekt der har forladt Jorden med den højeste hastighed. Så på sin vis har man fundet på noget der flyver hurtigere.

http://en.wikipedia.org/wiki/New_Horizons

På et tidspunkt var dens hastighed 21km/s ~ 76.000km/t, men Solen har åbenbart trukket lidt, så nu er den på godt 60.000km/t, i stil med Voyager'ne

  • 0
  • 0

Er der nogen der ved, hvad signal styrken i dBm er, fra Voyager 1-2 er? Det samme gælder modtager signalet i Voyager 1-2. Jeg har kikket mig omkring efter et svar, men har ikke kunne finde noget. Her har man jo kunne udskifte modtager udstyr i takt med udviklingen, men det gælder ikke i den anden ende.

  • 0
  • 0

En oversættelsesfejl/misforståelse.

Det drejer sig om "Heliosheath" (Helio-sheath), og det har intet med "hede" at gøre.

  • 0
  • 0

Hvordan definerer man egent "solsystemet"? Kupier Bæltet ligger 30 - 100 AU ude og Oortskyen ligger 50.000 - 100.000 AU ude (1AU=149.597.871 km) Hører OOrtskyen ikke med?

  • 0
  • 0

Hvordan definerer man egent "solsystemet"? Kupier Bæltet ligger 30 - 100 AU ude og Oortskyen ligger 50.000 - 100.000 AU ude (1AU=149.597.871 km) Hører OOrtskyen ikke med?

Hvis vi skal medregne Oortskyen som en del af Solsystemet så kræver det at vi først finder evidens for at den findes.

At oversætte Heliosheath til Helioheden er virkelig en dårlig oversættelse og bunder i klokkeklar misforståelse - Helio-sheat har intet med hede at gøre

  • 0
  • 0

Jeg har læst i det tyske "Sterne und Weltraum", at der hersker meget høje temperaturer i heliopausen. Så giver begrebet "Helios-heat" en vis mening; men ikke "Helio-sheat" ?

  • 0
  • 0

Hvordan definerer man egent "solsystemet"? Kupier Bæltet ligger 30 - 100 AU ude og Oortskyen ligger 50.000 - 100.000 AU ude (1AU=149.597.871 km) Hører OOrtskyen ikke med?

Man bruger nok heliosfæren til dette, hvilket vil sige at solsystemets grænse er heliopausen, hvilket er ca. 100-200 AU from solen.

Men solens potentielle påvirkning med tyngdekraften går meget længere ud, så der ville "Roche sphere" være grænsen. Altså to forskellige grænser, alt efter hvad perspektivet er.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten