Voyager-1 vender rundt for at kortlægge solsystemets yderste grænse

Den fjerne rumsonde Voyager-1, som er meget tæt på at forlade solsystemet, har i denne uge for blot anden gang siden 1990 drejet sig 70 grader og kigget tilbage mod Jorden.

Manøvren er gennemført for at få bedre målinger fra rumsondens instrument til måling af ladede partikler. Voyager-1 skal forsøge at måle den krumning, som man mener findes i solvinden dér, hvor rumsonden befinder sig i øjeblikket.

Voyager-1 blev opsendt den 5. september 1977. Den befinder sig i en afstand af 17,7 milliarder kilometer fra Jorden, og er ved at undersøge den yderste udkant af solsystemet, dér hvor Solens indflydelse falder kraftigt, og det interstellare rum begynder. Her er solvindens hastigheden faldet til nul.

Solvinden er den varmeioniserede gas eller plasma fra Solen. Den består af en strøm af elektriskladet gas, som konstant bliver blæst væk fra Solen, og udgør heliosfæren. Siden opsendelsen har Voyager-1 løbende sendt data tilbage til Jorden om bl.a. solvinden. Rumsondens radiosignaler er 16 timer om at nå jorden fra denne afstand.

Målinger fra Voyager-1 ukorrekte

I juni måned sidste år viste data fra Voyager-1's instrument til måling af ladede lavenergi-partikler, at solvindens hastighed væk fra Solen var faldet til nul. Forskerne viste, at denne slags målinger ikke gav det sande billede, eftersom solvinden herude, ved heliosheden, bøjer af.

Inden i heliosheden bliver solvinden bremset af trykket fra den interstellare gas.

»Da solvindens retning har ændret sig og dens hastighed væk fra Solen er faldet til nul, er vi nødt til at dreje Voyager-1, så de lavenergirige, ladede partikler kan fungere som en slags vejrpose, og vise os hvilken vej solvinden nu blæser,« siger Voyager-1's projektleder, Edward Stone fra Californiens Teknologiske Institut, til Spaceflight Now.

Vender sig for at finde solvindens retning

Den 70 grader drejning mod uret fandt sted i mandags, hvor den fastholdt denne position i to og en halv time via sine gyroskoper.

Nasa planlægger at gentage denne slags manøvre fem gange mere i løbet af den næste uge for at dreje partikelsensoren i forskellige retninger. Forskerne håber at få en idé om, hvilken retning solvinden blæser dér, hvor Voyager-1 befinder sig nu. Men det kan vare måneder, og adskillige flere manøvrer, før resultaterne er klar:

»Det, at kende styrken og retningen af solvinden, er vigtig for at forstå formen af vores boble af solvind og for at forstå, hvor meget længere der er ud til kanten af det interstellare rum,« siger Edward Stone.

Søsterrumsonden Voyager-2 blev opsendt i august 1977. Der hvor Voyager-2 befinder sig, er solvinden endnu ikke faldet til nul i retningen væk fra Solen.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Nasa
Artikel i Spaceflight Now

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

[quote]Den 70 grader drejning mod uret ...

Ikke forstået![/quote]

I den oprindelige artikel står der: "70 degrees counterclockwise as seen from Earth from its normal orientation" Det ligger vel implicit i det der står her at dette er tilfældet, men det er alligevel en grov forsimpling.

  • 0
  • 0

Den består i, at hvis du ser på Voyager fra Jorden som var den et ur på væggen, blev den drejet 70 gr. baglæns.

Hvis du afbilleder Jorden og Voyager i 2D ligger de i samme plan, og den drejning du beskriver sker dermed retvinklet på den, der reelt blev foretaget.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten