»Vores store boliger har beskyttet os mod corona. Men de hjælper os ikke mod de største dræbere«

Efter et år med ned- og oplukninger, hjemmearbejde, videomøder, hjemmeskoling og hjemmetræning længes mange efter at kunne vende tilbage til livet, som vi kendte det, før corona ramte.

Men hvis vi skal undgå at blive ramt lige så hårdt under den næste pandemi og samtidig mindske risikoen for de livsstilssygdomme, der – med mindre drama og opmærksomhed – slår stadigt flere af os ihjel, er der brug for at ændre både byer og bygninger. Det mener Jakob Brandtberg Knudsen, der leder Det Kongelige Akademis Arkitektskole. En fortælling om byggeri og pandemier, som han også fortæller om i podcasten Transformator.
»Danmark er blandt de lande, hvor der er allermest boligareal pr. indbygger. Det betyder, at vi har haft rimelig gode muligheder for at selvisolere derhjemme ved mistanke om sygdom, og fordi vi har gode internetforbindelser de fleste steder, har man haft et godt udgangspunkt for at sende folk hjem at arbejde fra den ene dag til den anden. Men de store boliger giver os et stort bære­dygtighedsaftryk, både til anlæg og drift, og problemer i forhold til livsstilssygdomme.«

Ideen om at isolere syge for at undgå smittespredning opstod længe før, lægerne kendte til bakterier og vira. Pestudbrud i 1300-tallet fik flere italienske byer til at indføre krav om, at rejsende fra pestramte områder skulle isolere sig i en periode, før de måtte få adgang til byen. Derfor bruger vi i dag ordet karantæne, som i sin latinske oprindelse betyder ‘periode af 40 dage’.

I 1700-tallet blev der indrettet karantænestationer i Danmark, og under koleraepidemien, der ramte Danmark i 1853, og Den Spanske Syge, der slog ned i 1919, stod det klart, at smittespredning og overbefolkede boliger hang sammen. Derfor opstod der krav om – og politisk forståelse for – at der var brug for flere og større boliger og bedre hygiejne.

»Man blev mere og mere opmærksom på, at man skulle kunne gøre ordentligt rent. Sundhed blev et ideal. Inspireret af sygehuse og industribygninger ville man have lyse bygninger med rene flader, der var lette at rengøre. Derfor begyndte man at tage materialer ind fra industrien som glaserede fliser fra slagterier og stålbordplader, og malede hvidt, fordi skidtet skulle kunne ses.«

På vej mod endnu større boliger?

Coronaepidemiens hjemsendelser vil forstærke ønsket om større boliger, forudser Jakob Brandtberg Knudsen.

»En del virksomheder har allerede besluttet at bevare faste hjemmearbejdsdage, selv når vi må vende tilbage til arbejdspladserne. Men det giver et pres på boligerne, for de skal have en anden indretning, når hjemmearbejdspladsen ikke er midlertidig, men permanent.«

En del af behovet vil kunne klares med nye møbler og en mere fleksibel indretning, men fleksibel indretning vil formentlig ikke være nok. Og voksende boliger kan i sig selv være med til at gøre os syge.

»At forberede os og forebygge sygdomme ved at indrette vores byer og bygninger anderledes handler ikke kun om smitsomme sygdomme. De sygdomme, der egentlig er de største dræbere, er livsstilssygdomme: sukkersyge, overvægt og hjerte-kar-sygdomme – og de hænger sammen med, at vi ikke bevæger os nok og ikke spiser og drikker ordentligt.«

Hør Jakob Brandtberg Knudsen fortælle mere om, hvordan pandemier påvirker vores byer og boliger i ugens podcast

I den forbindelse er de voksende boliger et problem. De gør det nemlig sværere at fortætte byerne, så man lettere får dækket sit transportbehov ved at gå, cykle eller køre med offentlig transport. Selv om Danmark markedsføres som et cykelland, er der nemlig stadigt flere, der ejer biler – og vi kører længere og længere i dem.

»Der er mange, der fremhæver Danmark i forhold til cyklisme. Men som en af mine kolleger har bemærket, så er København som en Dr. Jekyll og Mr. Hyde i forhold til cyklisme. Nær turiststederne i centrum er det en cykelby, men kommer du 20 km væk, så er det altså en bilby.«

Frygten for smitte i den offentlige trafik har skubbet yderligere på bilismen. I 2020 steg antallet af familier med bil således, selvom nybilsalget faldt.

Den øgede bilisme betyder også, at luft- og støjforurening er et problem mange steder.

»Vi ved, at vi er bagud i forhold til luftforurening. Det er en af de store syndere i forhold til sundhed, og det hænger sammen med vores transportsystemer. Dem skal vi gøre noget ved.«

Men hvis boligerne ikke bare skal vokse, kræver det nytænkning. Og måske kan man hente inspiration til det i fortiden.

»I 1970’erne eksperimenterede man i større bebyggelser med at indrette ekstra rum, som man kunne leje, hvis der var brug for et ekstra værelse til teenagerne, eller man kunne booke rum som gæsteværelser, hvis man fik overnattende gæster. Den slags rum kunne give noget af den fleksibilitet, som vi savner nu, fordi vores boliger er så hårdt udnyttede.«

På vores arbejdspladser har man set den modsatte tendens af i boligerne. Her har virksomhederne bestræbt sig på at klemme stadigt flere ansatte ind på så få kvadratmeter som muligt.

»Vi har haft en bevægelse hen imod at udnytte vores bygninger mere effektivt. Vi har fjernet cellekontorerne for at forbedre samarbejdsmulighederne, men også for at spare areal og dermed penge. Den tendens bliver udfordret af en epidemi, hvor vi skal kunne holde afstand.«

Skrappere krav til ventilation

Gennem pandemien har det stået mere og mere klart, at god ventilation er afgørende for at minimere smittespredning. Derfor forudser Jakob Brandtberg Knudsen, at der kommer højere forventninger og måske også skrappere krav til ventilation fremover.

»Vi har længe vidst, at der var en sammenhæng mellem ventilation og sygdomme – både på arbejdspladser og i børnehaver. Men vi har ikke gjort nok ved det. Vi har i dag et minimumskrav til ventilationsraten og krav til energiforbruget, men måske skal vi have krav om, at man skal kunne øge ventilationsraten under epidemier?«

Selv om smittespredning via overflader måske ikke er så vigtig i forhold til corona, vil fremtidige sygdomsudbrud formentlig være anderledes. Derfor regner han også med fortsat fokus på hygiejne.

»Jeg tror, at vi kommer til at genoverveje hygiejnen omkring toiletter, køkkener, mødeborde og i institutioner. Mange andre steder i verden kunne man ikke drømme om at gå i gang med at spise uden at have vasket hænder først, men der er vi jo barbarer i Danmark. Der tror jeg, at vi kan komme til at se en permanent adfærdsændring, især hvis vi kan understøtte det med indretningen. I gamle dage var der eksempelvis håndvaske uden for alle klasseværelser, men de er forsvundet. De kommer måske tilbage nu.«

Brug for koldkrigstankegang

Desuden skal virksomheder og myndigheder måske til at tænke flere dobbeltfunktioner ind, når de skal bygge nyt eller renovere eksisterende byggeri.

»I øjeblikket ser vi, hvordan katedraler bliver brugt til at vaccinere folk, og stadioner bliver omdannet til testcentre. Det kan være, at vi ligesom under den kolde krig skal til at se på, hvordan vi kan designe flere funktioner ind i bygningerne. Skal man eksempelvis overveje, om lagerrum på fabrikkerne hurtigt skal kunne omdannes til produktionsrum, hvis der bliver brug for at øge afstanden i produktionen? Skal vi mere systematisk planlægge, hvor der kan indrettes nødhospitaler og isolationsrum – eksempelvis på hoteller?« spørger han.

Nogle af spørgsmålene vil måske blive besvaret af den ekspertgruppe, som fonden Realdania har nedsat. Her skal medicinere fra blandt andet Statens Serum Institut sammen med ventilationsteknikere og arkitekter komme med bud på, hvordan vi kan indrette vores bygninger, så vi fremover er bedre rustet mod nye pandemier. Gruppen forventer at offentliggøre sine bud i midten af 2021.