Vor tids hackere har gjort Enigmaen aktuel
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vor tids hackere har gjort Enigmaen aktuel

Enigma
Den tyske krypteringsmaskine Enigma M522 fra 1934 er en af museets attraktioner og verdens ældste marine-enigma. Da den blev fisket op i 1992, havde den ligget cirka 50 år på bunden af Flensborg Fjord. Af frygt for at ødelægge det enestående eksemplar, tør museet ikke rense den. (Foto: Enigma – museum for post, tele og kommunikation)

I 1992 landede en fisker en mildt sagt usædvanlig fangst ved Flensborg Fjord. Præcist hvad det var, vidste han ikke, men det irrede apparat virkede spændende, så han satte det ind i sit skur.

Her stod det nogle år, indtil en militærhistorisk forening kom forbi. De genkendte apparatet som en elektromekanisk krypteringsmaskine fra den tyske marine og sørgede for at skibe det videre til det lille radiohistoriske museum på Holmen i København, OXA, som forærede det til Post- og Telegrafmuseet i 2000.

Der skulle dog gå 25 år, fra apparatet blev fisket op, til det for alvor blev en af museets prominente attraktioner. Ja, museet har ligefrem skiftet navn og er nu opkaldt efter apparatet: Enigma – med tilføjelsen museum for post, tele og kommunikation.

Nyt navn, nyt formål

Med det nye navn signalerer museet også mere tydeligt sit formål: at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie, sådan som det var intentionen, da Post Danmark og TDC i 1996 stiftede den fond, der driver det.

Krypteringsmaskinens nuværende popularitet skyldes helt enkelt, at den atter er blevet aktuel, forklarer museets forskningsleder, Andreas Marklund:

»Enigmaen rammer plet i dag, fordi kryptering og overvågning er en fortælling, der ligger i tiden. Vi betragter den i lyset af overvågningen efter 11. september, i lyset af Edward Snowden og i lyset af den amerikanske valgkamp, hvor russerne måske har hacket sig ind i kandidaternes mailkonti,« forklarer han.

De fleste forbinder nok Enigma med kampen mod nazisterne under Anden Verdenskrig og historien om, hvordan briterne med matematikeren Alan Turing i spidsen brød koden.

Historien begynder i 1918

Historien om krypteringsmaskinen begyndte imidlertid et helt andet sted og så tidligt som i 1918, da den tyske elektroingeniør Arthur Scherbius fik patent på et apparat, hvormed banker og forretningsfolk kunne kommunikere via radiobølger uden at have en tredjemand med på en lytter.

Den tyske marine fik kig på apparatet, og der blev udviklet en særlig version, som var klar i 1934. Det er et af apparaterne fra den første produktion, Enigma-museet har stående. Tilmed verdens ældst kendte eksemplar fremgår det af serienummeret M522.

Behovet for at kryptere og dekryptere en besked er nærmest et grundvilkår i kommunikations­historien og går helt tilbage til oldtiden.

Når A sender en besked til B, sidder der ofte en C i mørket, som brænder for at opsnappe den. A og B har derfor tyet til alt fra usynligt blæk til forsegling og kryptering for at holde C udenfor.

Det er den kommunikationstrekant, museet gerne vil formidle, og her er Enigmaen et håndgribeligt sted at begynde, forklarer Andreas Marklund.

Nye teknologier, nye problemer

Et kig i historiebøgerne viser, at kommunikationstrekanten består, men at nye teknologier byder på nye problemer – både for dem, der krypterer, og dem, der dekrypterer.

Da telegrafien blev udbredt i løbet af 1850’erne, blev det anset for en potentiel trussel mod statens sikkerhed, og al kommunikation over telegrafen blev opsnappet herhjemme.

Den første danske telegraflinje, Øresundslinjen, som forbandt Helsingør med Hamborg, blev åbnet i 1854. I løbet af de følgende år blev Danmark en del af verdens første World Wide Web. Det lille stykke telegrafkabel er fra 1853. (Foto: Enigma – museum for post, tele og kommunikation)

Da Første Verdenskrig brød ud i 1914, blev telegrafen igen overvåget af staten, men på det tidspunkt var der kommet ny teknologi i form af telefonen, og dermed var der en vej uden om overvågningen. Ville folk have følsomt stof ud af landet, kunne de ringe til Stockholm og Oslo, og få det videre via svenske og norske telegrafstationer.

»Staten indførte derfor censur for både telegraf og telefoni for at beskytte dansk neutralitet, og det fastholdt man efter krigen på grund af frygt for kommunismen efter revolutionen i Rusland i 1917,« siger Andreas Marklund.

Bekymring, skepsis og fare for misbrug løber med andre ord som en rød tråd gennem historien, når det gælder nye kommunikationsformer. Allerede Sokrates (469-399 f.v.t.) var således utryg ved de nymodens papyrusruller, for nedskreven tekst kunne man ikke komme i dialog med.

Den nymodens 'skriftlige kommunikation'

»Sokrates var bekymret for overgangen fra mundtlig til skriftlig kommunikation. I dag er vi bekymret for den udvikling, vi har oplevet de seneste 10-20 år med internet, sociale medier og smartphones,« siger Andreas Marklund, som dog advarer mod at overdrive de negative sider:

»Når det gælder telegrafnettet, er det først og fremmest en fortælling om en mere forbunden verden, og om at voksende kommunikation fører til færre misforståelser, færre konflikter og færre krige.«

På sammen måde som internettet og de sociale medier i dag:

»Det er vigtigt, at det ikke kun handler om kryptering og overvågning, men at vi også fokuserer på den smukke drøm, at det har skabt mere sammenhæng i verden, og at verden er blevet et bedre sted. Der kan også skabes fred gennem radiobølger og internet,« pointerer Andreas Marklund.

Selv om museet er åbent, står det først helt færdigt i løbet af 2018. Foreløbig består udstillingen primært af tre glasmontrer med blandt andet Enigma M522.

I 1963, kort efter Cubakrisen og midt under den kolde krig, blev der fremstillet 200 millioner hemmelige nød-frimærker i Danmark. De blev fordelt på strategiske posthuse, for hvis landet blev angrebet, var det vigtigt, at posten kunne komme ud. Nødfrimærkerne lå i en forseglet pakke sammen med en trykplade (som på billedet), så postkontorerne selv kunne fremstille flere mærker om nødvendigt. (Foto: Enigma – museum for post, tele og kommunikation)

Til gengæld er dialogen med gæsterne i fuld gang, når museets ansatte på skift stiller sig op i udstillingslokalet for på god gammeldags facon at fortælle historier f.eks. om Enigmaen og dens tid, eller om C.F. Tietgen og Det Store Nordiske Telegrafselskab, som gjorde Danmark til om ikke en supermagt, så i hvert fald en stormagt inden for telegrafi fra midten af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor telegrafen skabte verdens første World Wide Web.

Museets navn sender en venlig hilsen til krypteringsmaskinen, men det signalerer også et nyt omdrejningspunkt, forklarer Andreas Marklund:

»Tidligere fortalte vi primært den danske postetats historie fra 1624 og frem. Det er stadig en del af vores ekspertise, men fremover får vi en nye hovedfortælling, der handler mere om kommunikation generelt,« fortæller Andreas Mark­lund.

Enigma – museum for post, tele og kommunikation, Øster Allé 1, København. Mandag-torsdag 11-21, fredag 8-18, lørdag-søndag 10-16. Fri entré.

Kommentarer (0)