Volvo vil skære i brændstofforbruget med formel 1-teknologi

Volvo håber, at kunne være de første til at lancere et hurtigtroterende svinghjul i en gadebil. Teknologien KERS, eller Kinetic Energy Recovery System kendes allerede fra formel 1, hvor man bruger teknologien til at give bilerne ekstra kræfter. Volvo håber i stedet, at anvende teknologien til at skære brændstofforbruget med op mod 20 %.

Systemet virker på den måde, at en del af den energi, der normalt ville blive til varme, når føreren bremser, i stedet går til en udveksling i bagakslen, der 'spoler' et svinghjul i kulfiber op. Når føreren igen træder på speederen, løslades den opsamlede energi tilbage igennem udvekslingen og bagaksel.

»Vores mål er at udvikle et komplet system til genvinding af kinetisk energi. Og vi håber på at komme i gang allerede i anden halvdel af 2011. Denne teknologi har potentiale til at reducere brændstofforbruget med op til 20 procent. Hvad mere er, det giver chaufføren et boost i hestekræfter, så vi kan få en firecylindret motor til at accelerere som en sekscylindret enhed,« fortæller Derek Crabb, Vice President VCC Powertrain Engineering.

Læs også: Se Volvos formel 1-teknologi

Der er altså ikke kun en fordel at hente økonomisk. Energien i svinghjulet har en maksimal ydelse på 80 hk, og takket være den hurtige opbygning af drejningsmomentet, vil kombinationen af svinghjulet og forbrændingsmotoren kunne give hurtigere acceleration og en væsentlig reduktion af tiden fra 0 til 100 km/t.

60.000 omdr/min

På grund af systemets udformning er det begrænset, hvor længe man kan vente med at anvende den lagrede energi, og derfor vil systemet helt klart være mest effektiv ved tæt bytrafik med mange start-stop. Samtidig er teknologien billigere end f.eks. hybridteknologi.

»Svinghjulsteknologien er forholdsvis billig. Teknologien kan bruges i langt større volumen en plug-in hybrider og ikke kun på vores top-of-the-line modeller, Det betyder, at teknologien har potentialet til at spille en større rolle i vores begrænsning af CO2.«

For at minimere friktionen roterer svinghjulet i et vakuum med op mod 60.000 omdr/min. Selve svinghjulet er bygget i kulfiber og er 20 cm i diameter og vejer 6 kg. Volvo testede allerede ideen tilbage i firserne på en Volvo 240, men dengang var svinghjulet lavet i stål, hvilket gjorde det tungt og klodset, og satte en begrænsning for, hvor hurtigt svinghjulet kunne rotere, og dermed også hvor effektivt systemet var.

Det svenske energi agentur har støttet projektet med en bevilling på 6,57 millioner svenske kr, og Volvo starter test af systemet i efteråret 2011. Man håber at have de første modeller i salgslokalerne om et par år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er en lang stribe indlæg om tilsvarende teknologi i en tidligere debat ... og Volvo "håber at komme igang i anden halvdel af 2011" Den historie er godt solgt!

Det eneste nye er vist at Volvoen er forhjulstrukken med KERS på baghjulene.

  • 0
  • 0

Den kan vel sagtens hjælpe fra 0 - 100. Det kræver så bare at man har spolet KERS op i omdrejninger, inden man foretager 0 - 100 testen. F.eks. ved at køre en tur, lave en hård opbremsning, hvorved den bliver spolet op, og derefter foretager 0 - 100 testen.

  • 0
  • 0

jow... Den havde jeg også tænkt på men så bliver du straffet i den allerførste tur, ik?

Ser også frem til at DRS bliver implementeret i alm. biler men så skal man have en "rimelig" bil for at få gavn af det... ;-)

  • 0
  • 0

Har svært ved at forestille mig at tiden fra netop 0 til 100km/t bliver reduceret med KERS. Den bliver snarere øget eller har jeg misforstået konceptet?

Ja, det har du tilsyneladende.

Et svinghjul taber energi relativt hurtigt fra det øjeblik overførslen af kinetisk energi fra bilen stopper. Der ville derfor ikke være meget idé i først at genanvende energien når biler kører over 100 km/t, hvilke kun få accelerationer når over.

Har man kørt et stykke vej ved jævn fart, inden man kører ud på motorvejen og accelererer, så vil en stor del af bevægelsesenergien i svinghjulet være forsvundet.

Der hvorsvinghjulet kommer til sin ret, er hver gang bilen skal "hjælpes" igang, kort tid efter at være bremset ned før et sving eller et lyskryds.

Det er jo hovedsageligt tabet af kinetisk energi ved hver af disse nedbremsninger, der gør at bykørsel er så energitungt, trods den lave gennemsnitsfart.

Det er derfor også primært ved accelerationer fra 0 eller lav fart, svinghjulet kommer i brug, og bruger man samtidig hele motoreffekten til acceleration, så vil svinghjulet medføre reduceret accelerationstid fra 0-100 km/t.

Det er dog langt fra det der er meningen med svinghjulet.

Efter en nedbremsning fra 50-0 km/t, vil svinghjulet sandsynligvis kunne levere 80% af energien til at accelerere bilen op på 50 km/t igen, så motoren kun skal levere de sidste 20%.

Det er jo en energi besparelse der batter noget.

  • 0
  • 0

Yes så kommer vi til at se mange flere overhalinger på motorveje og i byerne, hvor der er DRS zoner. :-)

Men det bliver da godt at se, at der bliver skåret i benzin forbruget primært ved opstarten! :)

  • 0
  • 0

Hvis den holder hvad den lover bør bilfabrikkerne montere dimsen inden bilerne forlader fabrikken, hvis det koster 5.000kr og bilen kører 20% længere per liter brændstof, og enheden er monteret på en bil der ellers kun kan køre 25kml så kommer vi op på 30kml.

Ved et nedslag i registreringsafgiften på 4.000kr per kml bilen kører længere, falder registreringsafgiften med 20.000kr, altså en lavere udsalgspris hos forhandleren, lavere brændstofomkostninger, lavere halvårlig ejerafgift, og da bilen er mere letkørt går vi også lige en motorstørrelse ned, og forsikringen belønner os for ikke at vælge et motormonster.

Der må også være et marked for eftermontering.

Nå, prisen og effektiviteten må afgøre og ikke en elektromotor og en superkondensator er bedre, eller om de får hver deres publikum.

  • 0
  • 0

Alle tiders teknologi til alle Brianbilister med fuld fart frem og bremsen i . Hvis man derimod kører flydende med forudseenhed, er der ikke meget at hente ad den vej.Jeg kører p.t. 29 km/l diesel ved blandet by- /landevej kørsel.

  • 0
  • 0

Alle tiders teknologi til alle Brianbilister med fuld fart frem og bremsen i .

Det tror jeg nu ikke, dimsen optager energien fra baghjulene, blødt som en velbehersket motorbremse, den forudseende billist vil fylde dimsen med energi, Brian der snor sig op igennem rækken for til sidst at bremse hårdere og derfor 75% på forhjulene, når lyset skifter til grønt har han den laveste hastighed, og han har stort set ikke fået noget i sit lager, altså har han mindre end alle andre at gøre godt med,

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten