Volvo vil lette bilens vægt med 40 procent

Fremtidens bilvægt skal ned, så nu har en gruppe svenske komponentleverandører og universiteter, ført an af Volvo, undersøgt, hvordan vægten på en bil i størrelsesordenen Volvo V60 kan blive 40 procent lettere end i dag.

»Nye miljøkrav er en vigtig årsag til vores undersøgelse. For fremtidens krav bliver skrappere end i dag. Skal vi leve op til kravene blot ved at bygge nye og mere effektive motorer, bliver det for dyrt,« siger Axel Edh, seniorrådgiver for miljøstrategi i Volvo, til Teknisk Ukeblad.

Projektgruppen har fået udpeget seks områder, hvor det er særligt vigtigt at reducere bilvægten. Ud over den komplette konstruktion har de set på sæder, hjulophæng, understel, førermiljø, døre og tag.

Og de har alle sammen udpeget løsninger, der sparer mere end 40 procent i vægt, og som er muligt at bygge inden 2020. En væsentligt mindre og lettere motor er også en vigtig del af vægtreduktionen.

Læs også: Nordmænd forsøger sig med endnu en mini-elbil

Projektet blev startet af Saab, men efter dennes konkurs overtog Volvo. Ideen er at skabe ny viden og forbedre den svenske leverandørindustri på en tid, hvor de traditionelle materialer bliver mindre efterspurgt. For det er dem, der først lykkes at udvikle nye ideer, ny konstruktionsteknologi og nye materialer, som får succes i fremtiden.

Derfor handler projektet ikke bare om at gøre bilernes komponenter lettere, men at nytænke bilerne, siger Axel Edh:

»Med så meget mindre vægt, som vi taler om, kunne man forestille sig, at det ville gå ud over sikkerheden. Det skal det selvfølgelig ikke. Fremtidens superlette biler skal være mindst lige så sikre som i dag,« siger han.

Centralt i projektet har ikke bare været letvægtsmaterialer som aluminium og kompositter, men også ny konstruktionsteknologi og grænsefladen mellem bilens komponenter.

Emner : Biler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I den seneste tid har der været flere mystiske kommentarer på forskellige artikler. Mon en eller anden lægger autokommentarer på som er hacket fra andre websider???

  • 0
  • 0

Alt andet lige, burde en lettere bil så ikke kunne sikres bedre fordi den kræver mindre energi at bremse op?

Det hjælper selvfølgelig ikke hvis man bliver kørt over af en lastbil, men det er vel heller ikke der de fleste uheld sker.

  • 0
  • 0

Det ved jeg ikke men for at oprette en bruger for at skrive kommentarer skal man jo indtaste en sikkerheds kode som en robot ikke kan læse

Ud over det som Frithiof påpeger, så har Amazon en service de kalder Mechanical Turk hvor man kan få udført småjobs. Så man kan f.eks. betale 1 cent pr. kommentar og så sidder der nogle i Bangladesh for hvem 1 dollar i timen er en fin løn og taster dem ind. Jeg ved ikke om Amazon censurerer spammere, men hvis de gør, findes der sikkert tilsvarende formidlingssites der ikke gør.

I al fald må det rigtige være at trykke anmeld og skrive spam som begrundelse og så må ing.dk tage sig af det. Det er vist typisk over weekender og lignende hvor der nok ikke er bemanding, at kommentarerne får lov til at blive stående lidt.

  • 0
  • 0

Hej.

  1. HØJ VÆGT ER MÅSKE FARLIGT:

Det er enormt vigtigt, hvis det lykkes at få tunge bilers vægt ned på et mere acceptabelt niveau.

For det første vil en vægtreduktion jo betyde mindre forbrug af benzin, diesel eller el. Det betyder jo minder CO-2 og vel også færre skadelige partikler.

Og for det andet tror jeg, at man på den måde vil øge sikkerheden i større eller mindre grad. Jeg har nemlig en ikke-dokumenteret teori, som siger, at det er farligt for biler på cirka 1 tons eller derunder at støde ind i en Audi Q eller Tesla S med stort batteri, da begge disse vejer - eller har vejet - over 2 ton. Min teori bygger jeg bl.a. på, at jeg så en Audi Q 7 på over 2 tons støde ind i en lettere bil. Den lettere bil blev meget smadret.

Elbiler er tit tunge i forhold til deres størrelse. Så hvis man kan gøre dem lettere, er det utroligt godt. Men som sagt kan jeg ikke dokumentere min teori.

Dog skal man sørge for, at brug af vægtreducerende løsninger på bilen X ikke gør bilen X mere usikker at sidde i.

  1. SPAMMERE / HACKERE:

Jeg fatter ikke de idioter, som spammer eller det, som måske hedder hacker. Jeg kan fortælle, at jeg fra et andet debatforum pludselig fik flere tusinde emails om, at der nu var kommet en ny relevant besked på dette debatforum. Jeg fik de flere tusinde emails i løbet af vist en eller to dage.

Sikke nogle idioter at ødelæggee et godt debatforum.

Go-d-ejlig jul - og det med eller uden brunkager og "risengrød" med farlig kanel.

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Trafiksikkerhed ( og Projekt Smørhul )

  • 0
  • 0

Vægt og sikkerhed må vist være et ret stort sikkerhedsdilemma.

Det er jo klart, at enertien i en tung bil gør en let bil usikker i trafik med tunge biler. Måske er det kun et overgangsproblem, men i de 10-25 år der går, vil jeg da helst sidde i en tung bil.

Mit håb må så være, at der udvikles lette sikkerhedsløsninger, der kan modstå tunge biler.

Jeg tænker, at det måske også er et lovgivningsspørgsmål: En tung bil (over f.eks. 1.500 kg) skal, - beskattes hårdere - forbydes i bytrafik efter f.eks. 2019 - forbydes i nysalg efter år f.eks. 2022

Vægten kan sikkert reduceres yderligere.

Det hele skal naturligvis ske på EU-plan og besluttes 10 år frem, så producenter kan indrette sig og udvikle nyt.

  • 0
  • 0

.......hvorfor der idag er langt færre trafikdræbte end der var i min ungdom med meget færre biler.Tallet dengang var over 1000 personer her i landet mod...jeg synes at jeg så et tal mellem 160 og 170 for det sidste år

Det er muligt at bilerne er blevet sikrere og sikkerhedsseler og andre bilkonstruktionstiltag har haft en vis indflydelse.......men da jeg har kørt bil i de sidste 52 år og uden skader de sidste 40 år tillægger jeg årsagen til faldet bedre bilist udddannelser.

Bedre veje. Fjernelse af "sorte" områder, cykelstier, oplyste fodovergange og ikke at bilerne er blevet sikrere. Den største fare på vejene idag er ikke spritbilister, men folk der taler i telefon samtidigt med at de kigger i deres papirer. Tre ud af ti bilister jeg kører sammen med om morgenen taler i telefon med hundrede kilometer i timen.

Men en markant ting er forsvundet og det er "volvomindreværdskomplekset" et langt ord, men ikke desto mindre et problem i mine unge dage.

Når købmand Jensen var ude at lufte sin Volvo på søndagsturen med 50 km/t og jeg overhalede ham i min fiat 500 så gik der kun millisekunder, før end den gode købmand befandt sig i overhalingsbanen.....uanset modgående trafik...for at komme foran mig og så sænke hastigheden til hans oprindelige hastighed.

Sådan kunne man blive ved med at have problemer med idioten. Biler var ikke almindelig ejendom og Volvoer var dyre og underklassen i deres små italienske blikdåser, havde bare at holde sig i baggrunden

Da jeg fik Abart tunet mine Fiatter. stoppede den trafik, da Volvoerne ikke kunne følge med:)

Trafiksikkerhed har intet med bilen at gøre, men med det som holder ørerne på afstand af hverandre. Manglende erfaring, uopmærksomhed og medicin, narko og alkohol er dræberne

  • 0
  • 0

Hej Niels Vinding.

Du skriver ordret: " Jeg tænker, at det måske også er et lovgivningsspørgsmål: En tung bil (over f.eks. 1.500 kg) skal, - beskattes hårdere".

Jeg er helt enig. Jj mere en bil vejer over ca. 1500 kg, jo mere skal der lægges i afgift. Så personbiler over 2 tons, bør være betydeligt dyrere.

Jeg håber, at du har haft en god jul.

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Tunge biler beskattes hårdere allerede, al den stund de er meget dyrere. En Rolls Royce giver et par millioner i afgifter. Hvor mange personbiler vejer over 2000 kg?

En Ferrari der kan køre 250+ vejer i omegnen af 1500 kg og betaler vel 2 millioner i afgifter.

  • 0
  • 0

Hej Bjarke.

Du har ret i, at der allerede er høje afgifter på store og tunge biler.

Jeg mener dog, at der godt kan komme endnu flere afgifter på de personbiler, der vejer over cirka 1500 kg.

De 2 biler, som du nævner, er jo ikke særlig relevante, da der ikke kører særlig mange af disse på de danske veje. Når jeg tænker på tunge personbiler, tænker jeg mere på de almindelige versioner af Audi Q 7 med mere, der jo IKKE betaler flere milioner i afgifter.

Jeg har kigget meget på vægt, længde og CO-2-udslip på personbiler via nettet, blade og aviser. Folk kan selv gå ind og undersøge, hvilke biler der vejer over 2 tons.

Jeg bor i Odense, hvor jeg utrolig ofte kigger på bilerne i trafikken. Jeg kan derfor oplyse, at der ikke er utrolig mange personbiler, der vejer over 2 tons. Men der er stadig en del. De biler bør væk fra de danske veje.

Så har vi problembarnet Tesla S, der jo er en elbil. Nogle vil kalde den et vidunderbarn. Den vejer over 2 tons, hvis den har det store batteri påsat. Og den er jo ikke ligefrem belastet med mange afgifter, da den er en elbil. Måske burde denne meget store bil belastes med en meget stor vægtafgift.

Man kan så diskutere hvor relevant Tesla S er i denne debat, da den stadig er sjælden på de danske veje. Men der kommer jo nok flere og flere tunge elbiler på vejene.

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Der dør så få i dag i bilerne at sikkerheden ikke mere er en vigtig parameter, hvad der dog ikke hindrer at biler i USA helst skal veje over 2 ton.

I går fik jeg oplyst at der er 3.500 danskere der tager til Schweiz for at modtage aktiv dødshjælp. Chancen for at du ikke kan få lov at dø i Danmark hvis du er uheldbredelig syg er med andre ord 20 gange højere end chancen for at dø i en bil -

Hm

  • 0
  • 0

Projektgruppen har fået udpeget seks områder, hvor det er særligt vigtigt at reducere bilvægten. Ud over den komplette konstruktion har de set på sæder, hjulophæng, understel, førermiljø, døre og tag.

Og de har alle sammen udpeget løsninger, der sparer mere end 40 procent i vægt, og som er muligt at bygge inden 2020. En væsentligt mindre og lettere motor er også en vigtig del af vægtreduktionen.

Prosjektet har tatt for seg seks områder som har blitt pekt ut som særdeles viktige om man skulle kunne redusere bilvekten betydelig.

De har sett på seter, hjuloppheng, understell, førermiljø, dører og tak i tillegg til den komplette konstruksjonene.

Alle gruppene i prosjektet har pekt ut løsninger som sparer mer enn 40 prosent vekt og som er mulig å bygge omkring 2020.

Det lyder mere som blot en 40 % vægtreduktion inden for de 6 udpegede områder, end 40 % reduktion af bilens samlede vægt?

  • 0
  • 0

Hej Lars Røssell.

Du skriver ordret: " Der dør så få i dag i bilerne at sikkerheden ikke mere er en vigtig parameter, hvad der dog ikke hindrer at biler i USA helst skal veje over 2 ton".

Jeg har set tal for, hvor mange der dør i Danmark i trafikken gennem en længere årrække. Hvor mange af disse, der dør inde i bilen, ved jeg ikke. Nogle bløde trafikanter dør jo udenfor bilen.

Jeg mener, at det stadig er vigtigt at gøre biler så sikre som muligt. Man skal dels sikre folk inde i bilen bedre, dels sikre fodgængerne og cyklisterne bedre.

Man skal iøvrigt heller ikke blot se på de personer, der dør. Man skal også se på de personer, der overlever men er kommet slemt til skade. Der er nemlig meget menneskelig lidelse samt stor forbrug af skattekorner i den forbindelse.

Man kan læse lidt om sammenstød med store, små, lette og tunge biler på følgende hjemmeside. Det er skrevet af lektor Malte Olsen. Det er fra Niels Bohr Instituttet ved Køenhavns universitet.

http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik...

Kærlig hilsen Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Vores køretøjer idag er en udvikling af oksekærren, skridt for skridt. Hvis man idag skulle projektere en bil, uden at tænke på bestående bilparker og produktionsudstyr, mon ikke enhver god ingeniør ville komme frem til noget helt andet end hvad vi kender til? Min favorit tanke i den tankerække kalder jeg for foamobile. Hvis alle køretøjer var meget lettere, ville der ikke være brug for så meget gods til at optage energi ved kollision, så en bil med minimum struktur og skumplast el. lign., nok til at optage energien af passagerer og bagage, samt en meget mindre motor ville resultere i noget helt andet men lige så brugbart til en langt lavere pris og miljøfodaftryk. Dette ville naturligvis ikke være interessant for den bestående industri men da de i tresserne og halvfjerdserne blev tvunget til at udvikle mere økonomiske biler ved hjælp af lovkrav, gik det jo fint så vi ved det er muligt men det kræver først og fremmest politisk vilje....

  • 0
  • 0

De biler der vejer over to ton har aldrig været inden for min rækkevide, hverken økonomisk eller interessemæssigt.

Det viser sig, at de som har den interesse for denne størrelse biler og som køber dem, ikke har problemer med økonomien......og at antallet af disse ikke vil formindskes.....og heller ikke optræde mere i ulykkesstatesikken end på nuværende tidspunkt. Så afgiften vil bare være en socialdemokratisk. misundelsesafgift af værste klasse et.....ret beset en jantelovsforlænger.

Jeg var ikke klar over at du var tilhænger af janteloven :)

  • 0
  • 0

Nemlig. Det kræver politiske tiltag, så alle producenter har samme vilkår.

Det forekommer mig at være et oplagt emne for EU at dykke ned i, men et foregangsland kunne godt begynde en tendens.

En helt stor udfordring bliver lastbiler i bytrafikken. De forbliver tunge og farlige for lette transportmidler af enhver art (ikke kun for cykler og forgængere). En løsning kunne være forbud mod store/tunge lastbiler i byen, således som set i flere europæiske byer. Måske blev konsekvensen mere godstransport på jernbanen !? Det kan naturligvis blive dyrt at udvide kapaciteten på jernbanen så... ingen løsning uden nye problemer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten