Volvo tester vejmagneter til selvkørende biler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Volvo tester vejmagneter til selvkørende biler

Volvo har netop gennemført et forskningsprojekt, der skal gøre det nemmere at få selvkørende biler ud på vejene, skriver bilfabrikanten i en pressemeddelelse.

Fremgangsmåden er magneter i vejen, som hjælper bilen til at bestemme sin position, hvilket er det mest kritiske element, hvis man skal kunne stole på en bil uden aktiv fører.

Magneterne i vejen skaber således en slags jernbanespor for bilerne, hvilket giver udsving på mindre end 10 cm.

Volvo har ud fra en test konkluderet, at en form for 'letbane' med magneter vil give selvkørende biler den ønskede sikkerhed. Foto: Volvo. Illustration: Volvo

Til formålet anlagde Volvo en testbane på 100 meter uden for Gøteborg og lagde et mønster af ferritmagneter på 40 x 15 mm ned i vejen i 20 cm dybde. Bilen blev udstyret med magnetiske feltsensorer.

Læs også: Volvo sender 100 selvkørende biler ud på vejene ved Gøteborg

Testen ende med stor tilfredshed hos Volvo, fortæller chefen for sikkerhed, Jonas Ekmark.

»Vores erfaring indtil videre er, at ferritmagneter er en effektiv, pålidelig og forholdsvis billig løsning, både når det kommer til infrastruktur og onboard-sensorteknologien. Næste skridt bliver at udføre test i rigtig trafik,« siger han i meddelelsen.

Og det bliver der snart mulighed for, for Volvo Cars har sammen med partneren Trafikverket planer om et større forsøg, hvor det er planen, at 100 selvkørende biler skal på gaden i 2017 på udvalgte strækninger i Gøteborg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og hvad sker der så når lynet slår ned på vejen og "reset'er" magneterne.

Højst sandsynligt ingenting. For det første kan systemet sikkert sagtens tåle at et antal magneter er ude af drift, og hvis endelig alle magneter skulle være tilintetgjort vil bilen nok stoppe. Så må passageren så køre vognen videre. Han skal jo være der alligevel, for der kan jo ikke være magneter overalt, så bilen må kunne/skulle køres manuelt visse steder. Eksempelvis indkørsler, jordveje, og andre småveje i det hele taget.

  • 1
  • 0

En terrorist som lægger nogle nye magneter ned, så bilerne fortsætter ligeud selvom vejen svinger.

  • 2
  • 2

Det bliver en interessant fremtid når alle disse tiltag er sat i værk. Hvad med de opladende spoler i vejene til elbiler, kombineres med magneter, og magnetsporingssystemer bilen.

en magnet i 20cm dybde på 4x1,5 cm... det kunne vel klares med en slags nitter i vejen istedet, som bare tromles ned på eksisterende vej ?

  • 5
  • 0

"selvkørende biler" som de omtales i artiklen vel egentlig er en pleonasme.

Hvis den ikke kører af sig selv, så er det vel næppe et auto-mobil?

At der så kan snakkes om selvstyrende biler er vel noget andet.

  • 2
  • 0

En terrorist som lægger nogle nye magneter ned, så bilerne fortsætter ligeud selvom vejen svinger.

Der er f.eks. ikke så mange terrorister der går og lægger sten på togskinnerne, selvom det er meget let, og vil kunne forårsage en endnu større tragedie.

De teknologiforskrækkede bør nok søge dækning i deres kælder snarest, da fremtiden er lige om hjørnet. Tør du være med? Det har jo alligevel aldrig været helt sikkert at leve, om ikke andet, så på grund af Rusland.

  • 1
  • 0

Jeg kan godt se mange fordele med selvstyrende biler, hvorved den menneskelig fejl-faktor reduceres.

Men jeg har svært ved at se fordelen ved en løsning som den skitserede - er det en endelig løsning som den skitserede, man arbejder hen på, eller er det for at få erfaring?

Jeg ved ikke hvor tæt magnenterne skal ligge, men der må skulle bruges en del magneter, og det må da tage en del tid inden man får dem pløjet ned i de eksisterende veje.

Selv om det kun betragtes om supplement til gps eller lignende, må der skulle lægges en del magneter i vejene.

  • 0
  • 0

Det forekommer mig, at vejene i dag er godt tilplastret med maling til alt muligt - midterrabat, rillekant før grøft, blå cykelsti i lyskryds osv. Hvis mit øje kan se den kan et par (eller flere) kunstige optiske øjne vel også se dem og styre derefter.

Min pointe er: Det virker bare oplagt, at begynde med at bruge en relativt billig, effektiv og efterprøvet metode, der virker til både menneske og maskiner.

Naturligvis vil sne være en udfordring særligt på landet, men systemet behøver vel heller ikke virke 100% af tiden - særligt ikke i starten!?

  • 0
  • 0

Niels Vinding: Der er en række sikkerhedsmæssige problemer i det. Mennesker har en unik evne til at orientere sig om forhold, og tage udføre en ukendt funktion (noget personen ikke har prøvet før) på baggrund af fremmed viden (Viden, personen ikke har tilegnet sig før) - Det kan en computer ikke. Den kan tage stilling ud fra en række variable og grænseværdier, men den kan ikke udføre funktioner, der ikke er forprogrammeret, eller tage stilling til viden den ikke forstår.

De nuværende selvstyrende biler anvender netop kameraer og leder efter "urenheder" i billedet - og det kan fungere 99,9% af gangene, men fordi sikkerhed omkring køretøjer er et af de steder hvor livet, det vi som mennesker vægter som det mest værdifulde, kan gå tabt så er 99,9% ikke nok.

Til din anden note: Om det skal virke 100% af tiden. Der er 1 faktor der spiller ind her: Bliver føreren af bilen advaret i god tid om at systemet slår fra, så der kan reageres fornuftigt? Hvis nej, så kan systemet ikke anvendes forsvarligt.

Magneter er en løsning på det. Jeg foretrækker dog noget, hvor bilerne kommunikerer med hinanden. Eksempelvis kunne det være en kortbølge trådløs enhed der fortalte andre biler relevant information:

Placering vha. triangulation.
Hastighed så bagvedliggende biler kan tilpasse sig den samme hastighed.

Systemet skulle indføres ved lovkrav i landet, turister kan købe en ved grænsen.

Føreren af bilen har mulighed for at gribe ind hvis der sker noget med bilisten foran, og føreren overtager styringen når ruten af bilen foran skifter i forhold til ens egen rute (fortælles i god tid af GPSen) eller når der ikke er andre biler.

  • 1
  • 1

Mig bekendt har Google allerede en testbil kørende rundt i USA, som ikke stiller særlige krav til vejens udstyr, der findes også almindelige biler som hjælper føreren til at holde sig på vejen... Syntes det virker som en gammel tankegang at indbygge magneter i vejbanen, når nu der findes en masse muligheder for billige radere, kameraer og andre sensorerne som kan sikre at bilen holder sig på vejen...

  • 0
  • 0

Niels Vinding: Der er en række sikkerhedsmæssige problemer i det. Mennesker har en unik evne til at orientere sig om forhold, og tage udføre en ukendt funktion (noget personen ikke har prøvet før) på baggrund af fremmed viden (Viden, personen ikke har tilegnet sig før) - Det kan en computer ikke. Den kan tage stilling ud fra en række variable og grænseværdier, men den kan ikke udføre funktioner, der ikke er forprogrammeret, eller tage stilling til viden den ikke forstår.


Jeg tvivler meget på at et menneske kan regerer lige så hurtigt på de sanseindtryk som forekommer i trafikken, som en computer kan. Bilcomputeren skal jo hverken lave kaffe eller opfinde den dybe tallerken? Den skal sikre at bilen kommer fra A til B uden at ramme noget og uden at noget rammer den. Den skal ikke forholde sig til nogen særlige funktioner eller forholde sig til noget der evt. kan ske... Den skal udelukkende regerer på det der reelt sker, den skal udelukkende køre efter forholdene...

Hvilken nye funktioner oplever du i trafikken som kræver at du pludselig regerer på en total uforudsigelig måde?

  • 1
  • 0

Hvilken nye funktioner oplever du i trafikken som kræver at du pludselig regerer på en total uforudsigelig måde?

Vand på vejen der nedsætter bremselængde og sikker fart er et eksempel.
Blæst kan være et større problem for mindre biler eks. når der køres på bro.
Kørsel i sne og is er ofte ret så uforudsigeligt, da vejgrebet kan variere for hver meter der køres.

Find eventuelt selv på flere.

Jeg mener ikke at man kan designe et IT system der kan håndtere 100% af alle tilfælde i trafikken

  • 3
  • 0

Det er ikke nyt at styre biler trådløst via ting i vejen.
Service køretøjer i kanalen mellem England og Frankrig blev bygget med det. Om det er billigere end de styre wirer at bruge magneter kan så måske være.

Men som forrige indlæg illustrere. Er der mange risikoforhold der skal holdes styr på ved føreløs transport.
Nedsat friktion grundet regn, is, traktorkørsel..
Uforudsigelige hændelser; personer, råvildt, løse hunde... på vejen.

Det er interessant steder hvor man kan holde den slags øvrige risikoforhold på et minimum.
Som for eksempel i et RUF kryds, der skal denne type systemer bruges. For at undgå mekaniske skiftespor.

It og sensorteknologi kan ikke i sig selv sikre føreløs transport.
En kombination af konventionel kørsel med fører. Overgang med et system som det i denne artikkel som virtuel rampe til den føreløse del af transporten. Og sidst men ikke mindst en skinne i minimum 4 meters højde hvor der kørers føreløst ( og med kontrollabel friktion ).
Det mener jeg pt. er det bedste bud på effektiv person- og let vare- transport. Med andre ord RUF.

  • 1
  • 0

Mærkeligt nok brokker de fleste sig over et overbelastet, og misvedligeholdt vejnet, samtidig med at ville beholde den gamle infrastruktur . Bare noget mere af alt. Om en bil styrer via magneter/GPS og andet, ændrer ikke på hverken trængsel eller kilma/miljø. Skal vi have bedre trafik, der hjælper alle, er vi nød til at tænke hele systemer, der kan harmonere med det bestående, altså flexibelt. Det bedste bud herpå kommer ikke fra nuværende bil- eller togproducenter. De leverer til det vej, og skinnenet som stat og kommune leverer. Den bedste løsning på fremtidens transport er, som formanden for Klimakommissionen Kathrine Richardson pointerede "noget andet end bestående , som kunne være Rapid Urban Flexible."

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten