Volvo tæt på at pensionere dieselbiler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Volvo tæt på at pensionere dieselbiler

Illustration: jensbn/Wikipedia

Den svenske bilproducent Volvos seneste generation af dieselbiler kan meget vel blive den sidste.

Ifølge administrerende direktør Hakan Samuelsson skyldes det, at omkostningerne til at møde de kommende EU-krav til NOx-reducering, der træder i kraft i 2021 krav, bliver for store. Det skriver Reuters.

»Set ud fra perspektivet i dag, vil vi ikke udvikle nye generationer med dieselmotorer,« sagde Hakan Samuelsson til den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung.

I en e-mail til Reuters trækker Hakan Samuelsson dog en smule i land. Her uddyber Volvo-direktøren, at han fortsat tror, at diesel vil spille en vigtig rolle over de kommende år. Særligt i forbindelse med at hjælpe bilfirmaet til at reducere emissionerne af CO2, da diesel er mere brændstofeffektivt end benzinmotoren er.

»Vi har netop lanceret en helt ny generation benzin- og dieselmotorer, hvilket kun understreger vores fortsatte engagement i denne teknologi,« fortæller han til Reuters.

Fortsætter med diesel indtil 2020

Konklusionen er altså, at medmindre der pludselig kommer et teknologisk gennembrud indenfor dieselteknologi, så er Volvo på vej videre.

Planen er derfor ifølge Samuelsson, at Volvo fra 2020 i stedet omstiller sig til at producere hybrid- og elbiler. Selskabet regner med at have den første rene elbil på markedet fra 2019.

»Vi må anerkende, at blandt andet Tesla har formået at tilbyde elbiler som forbrugerne ønsker. Vi mener også, at der er plads til os på det marked,« siger Hakan Samuelsson til Reuters.

Den administrerende direktør har tidligere udtalt, at strammere regler for emissioner er med til at presse prisen på dieseldrevne motorer op på et niveau, hvor hybridbiler er mere attraktive.

Den gennemsnitlige grænse for CO2 udledninger er for europæiske bilproducenter 130 gram pr. kilometer. I 2021 sænkes dette til 95 gram pr. kilometer, hvilket betyder producenterne skal ud og investere rigtig mange penge i udstødningsteknologi.

NOx-skandalen betyder strengere kontrol

Efter skandalen med Volkswagens emissioner af NOx, er bilproducenterne under yderligere pres, og står derfor overfor nogle meget strenge kontroller af fremtidige miljøprøver.

Læs også: Emissionsfusk breder sig: Tysk politi ransager Daimlers kontorer

Snyden med NOx viste sig hurtigt, ikke kun at være isoleret til Volkswagen.

Også Fiat Chrylser er rodet ind i den beskidte sag. Senest er Daimler-koncernen, der bl.a. producerer Mercedes, kommet i de tyske myndigheders søgelys, for at have snydt på vægtskålen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej.

Måske findes der i dag eller om få år en meget god rensnings-teknologi af NOx i dieselbiler, som er effektiv ved både varm, middel og kold udetemperaturer og som er effektiv ved lav, middel og høj hastighed. Det har jeg ikke viden nok til at vurdere. Men hvis man får lavet sådan en teknologi, kan prisen jo sænkes ved, at man fjerner moms og afgifter i hele verden.

Hvor dyre er eller bliver de (effektive) rensnings-teknologier, som producenterne måske kan bruge ?

Jeg har tænkt på, om et relevant krav til bilers udslip af NOx er for skrap. Måske bør man acceptere, at dieselbiler kan udlede mere NOx end dette krav siger.

Bortset fra det kan jeg bedre lide benzinbiler end dieselbiler. Benzinbiler er bedre til kortere ture end dieselbiler, der mere er regnet til længere ture. Og da jeg ønsker, at mange danskere som udgangspunkt ikke kører lange ture særlig tit i deres biler, synes jeg, at benzinbiler som reglen er bedre end dieselbiler.

Volvo er kendt for biler med høj sikkerhed. Så jeg synes, at flere af Volvos biler er spændende.Det er alle tiders, hvis Volvo nu vil lave nogle gode elbiler og hybridbiler. Elbiler er en vigtig brik til at få¨nedsat personbilers CO-2-belastning.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( og Projekt Smørhul )

  • 0
  • 8

Citat:

Den gennemsnitlige grænse for CO2 udledninger er for europæiske bilproducenter 130 gram pr. kilometer. I 2021 sænkes dette til 95 gram pr. kilometer, hvilket betyder producenterne skal ud og investere rigtig mange penge i udstødningsteknologi.

Det er helt sort for mig. Hvad har udstødningsteknologi med Co2 udledning at gøre?

  • 6
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten