Volvo sender selvkørende bil på markedet i 2014
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Volvo sender selvkørende bil på markedet i 2014

Bilen bremser selv, den holder den rette afstand til forankørende. Den giver faresignal, hvis du glemmer at blinke ud på motorvejen og den styrer praktisk talt selv sig uden din indblanding.

Når Volvo i 2014 præsenterer anden generation af firehjulstrækkeren XC90, kan bilen købes med det nødvendige ekstraudstyr, der gør den selvkørende, skriver Teknisk Ukeblad, som selv har været ude at teste systemet.

Volvo har i flere år tilbudt en adaptiv fartpilot, der sørger for afstand til biler foran og bremser, hvis føreren ikke gør det, men fra næste år vil systemet også kunne købes med funktionen ‘steering assist’, der betyder, at bilen selv styrer. Et lignende system kendes fra Mercedes-Benz og Volkswagen. Senest har Mercedes-Benz fremvist sit ‘Distronic Plus 2 with steering assist’, der er magen til Volvos.

Tilbage bag rattet i Volvos XC90 kan man på en video, som Teknisk Ukeblad har lavet, se, at bilens rat selv drejer og der automatisk gives gas og bremses.

Bilen bruger en lang række sensorer og kameraer, som scanner vejen, vejstriber og medtrafikanter. Alligevel vil Volvos system, når det er fuldt udviklet, ikke kunne aktiveres, uden at føreren har begge hænder på rattet. Men reagerer førerne ikke på vejsving, forankørende og lignende, tager systemet over.

Utilsigtede afkørsler er hvert år skyld i 53 procent af alle trafikdrab i Sverige, mens 42 procent af ulykker med alvorlig personskade skyldes lignende uheld.

Du kan få et indblik i, hvordan systemet virker i denne præsentationsvideo fra 2012, hvor Volvo for første gang viste teknologien frem:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alligevel vil Volvos system, når det er fuldt udviklet, ikke kunne aktiveres, uden at føreren har begge hænder på rattet. Men reagerer førerne ikke på vejsving, forankørende og lignende, tager systemet over.

Det må være muligt, at aktivere den, uden hænderne er på rattet. Perspektiverne er enorme: Tænk på, hvordan denne bil, kan fungere som RUF'en, på egne baner. Bare uden skinne. Den kører selv, og med lidt ekstra software, kan den fungere som selvkørende RUF-bus. Måske kan der sættes en kamera sensor på, der vurderer vejens gnidningsmodstand, og sætter hastigheden ned, ved dårligt vejgreb.

  • 0
  • 0

Grunden til at føreren skal holde hænderne på rattet er helt sikkert fordi Volvo ikke vil have ansvaret hvis noget går galt. Personligt tror jeg ansvarsplaceringen er en blivende forhindring for selvkørende biler. Bilproducenterne vil ikke have ansvaret hvis noget går galt med en selvkørende bil, forsikringsselskaberne vil ikke have noget ansvar og gældende lovgivning tillader ikke føreren at tage hænderne af rattet, og placerer derfor det ultimative ansvar hos føreren.

  • 8
  • 1

Det burde være muligt at udvikle en standard hvor bilerne kan sende måledata til den bag-liggende bil ved at blinke med bremselygterne (i en frekvens som er usynligt for mennesker). Så vil det hele blive meget nemmere når 2 selvstyrende biler kører bag hinanden, og afstanden imellem burde kunne skæres ned endnu mere. Men det kræver selvfølgeligt samarbejde mellem fabrikanterne...

  • 2
  • 0

Det har du helt sikkert ret i. Selv om man teknisk set kan, så er jura noget andet.

Og alle ved, at når 2 skal dele et ansvar, så er der 1% til hver!

Men, sikkerheden må blive bedre med systemerne.

  • 2
  • 0

Der er vel ingen grund til at bruge bremselyset, som bl.a. afhænger af vejrliget og optiske sensorer, som skal renholdes, når man allerede har andre protokoller og frekvensområder afsat til formålet (802.11p)

  • 0
  • 0

Hvad mener du, Guy???
- Det er dansk normalsfstand, på motorvej.
Faktisk lidt til den korte side....

På videoen ved tid 0:12 og frem samt 1:43 og frem, kan man se at de kører med lidt over en bil længdes afstand. Nu kan denne afstand være rigeligt hvis man kører med lav fart, men det lader til at være langt under de 2 sekunders afstand man normalt skal holde.

Hvis du kører med den afstand på motorvejen, så vil jeg påstå du er en af dem der kører for tæt!

  • 3
  • 0

Jeg tror nu snarere at forsikringsselskaberne vil indse at en robot eventuelt vil være meget mere sikker i trafikken end et menneske, og at det vil blive et krav at have systemet for at få den laveste præmie.

Selv ser jeg frem til.at slippe af med den klump jern til en årsløn, som står og bliver mindre og mindre værd derude, og istedet kunne bruge en App til at bestille en automatisk taxi der vil koste mindre end en togbillet

  • 3
  • 0

Hvis det i løbet af de næste 5 år viser sig at biler med dette ekstra udstyr, næsten ikke er indblandet i uheld, så kan man sagtens forestille sig lavere forsikrings præmie, og forbrugerne vil samtidigt vælge dette ekstra sikker heds udstyr.

Og når det bliver muligt for bilen at køre den daglige kedelige pendler/kø kørsel selv vil folk vælge det. Inspirerende kørsel mand/maskine bliver en luksus i fremtiden. F.eks på masser af offentlige tilgængelige racer baner hvor unge mænd kan brænde benzinen ud af blodet i week-enden. Tilgendgæld for dette forpligter de sig til ikke at køre uansvarligt i det offentlige trafikrum.
Eller inspirerende pendler/fornøjelses kørsel med elektriske hybrid cykel biler, som kan kommer til at køre meget stærkt når de store biler, bliver placeret i et sikkert selvkørende tog.
Til en brøkdel af den pris vi giver for at transportere en person i dag. Det blir ikke kedeligt i fremtiden tvært imod.
www.piximatic.net/velomobiles_et_autres.ws

  • 1
  • 0

Meget spændende. Pt. kører jeg ofte 4 timer tidligt mandag morgen - hvor ville det være dejligt hvis man kunne sætte sig ud i bilen og sove videre!

I filmen vises en bil som kører helt af sig selv mens artiklen taler om at man skal have hænderne på rettet. Det er jo en kæmpe forskel! Hvad gik galt med de selvkørende planer?

Jeg er enig med Erik i at selvkørende biler vil blive accepteret hurtigt og at forsikringsselskaberne vil kigge på den rå statestik og give endda billigere priser for selvkørende biler.

Hvad mon indflydelsesn på den offentlige trafik bliver?! Med meget billige selvkørende taxi'er er rejsekortets dage nok talte ude på landet!

Men Volvo og andre har stadig vigtige ting som skal rettes: Hvem fanden gider at køre i røven på en stor lastbil på en flersporet motorvej????!

Mvh
Steen

  • 1
  • 0

Det er flere år siden man i USA fremstillede en bil, der autonomt kørte fra kyst til kyst. Den fandt selv vejen, skiftede bane når den skulle overhale, når den manglede benzin, fandt den selv en benzinstation. Under hele turen sad der en i førersædet, primært for ikke at skabe panik med en førerløs bil.
Bilen er lavet, men den lignede et overvågningsfartøj, spækket med bla. kameraer og radar.
Men ser man udviklingen fra de første ABS-forsøg til nutidens ABS med ESC osv., så er det noget der kommer, enhederne skal "bare" være små nok, priserne skal nok falde, når det bliver standardudstyr.
Man kan så frygte/forvente, at den slags luksus bliver brandbeskattet i Danmark, hvor staten altid prioriterer pengene højere end sikkerheden, når det gælder privatbilsmen.
Personligt vil jeg elske at lade mig transportere i sådan et køretøj selv om jeg er gået på pension.
For pendlere med kontorarbejde må det være ren lykke, sætte sig ind, kode destination og derefter gå i gang med dagens arbejde. Det kan give store muligheder for udkants Danmark, hvis arbejdstiden kan begynde, når man starte hjemmefra, og transportstiden ikke blot er spild.
Endelig skal man ikke glemme den forøgede sikkerhed for andre trafikanter, når det ikke længere afhænger af en mere eller mindre oplagt/årvågen fører at afværge sammenstød.

  • 0
  • 0

For mange år siden var der henved tre passagerer i hver bil. Senere blev gennemsnittet to pr. bil. Nu hævder en del at der kun er en person i hver bil. Med denne udvikling vil der takket være omtalte robotter ikke være nogen personer til stede i mange biler :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten