Ved hjælp af sensorteknikker og automatiske sikkerhedssystemer skal Volvos lastbiler kunne registrere alle trafikanter rundt om bilen og dermed forhindre, at fodgængere, cyklister og andre bløde trafikanter kommer i klemme.
Projektet 'Non-Hit Car and Truck' har været i gang siden 2010, blandt andet i samarbejde med Chalmers Universitet i Gøteborg.
Hovedkomponenterne er på plads, men Carl Johan Almqvist, der er ansvarlig for Volvo Trucks' trafik- og produktsikkerhed, siger, at der er brug for mange flere tests for at være sikker på, at systemet i fejlfrit. Derfor forventer han først, at det er klar til markedet om fem til ti år.
Ved hjælp af informationer indhentet fra sensorer hele vejen rundt om lastbilen skulle det være muligt at beregne, hvilken type trafikant der er tale om, hvor hurtigt vedkommende bevæger sig, og en forventning til, hvor vedkommende er inden for kort tid.
Hvert 25. millisekund leveres der informationer fra radarer, stereokameraer og lasere placeret rundt om på lastbilen. Data gennemregnes, og resultatet er en fremskrivning af, hvor de enkelte trafikanter vil være op til fem sekunder ude i fremtiden. Det skulle give chaufføren et 360-graders-billede af, hvad der foregår, og hvad der muligvis kommer til at foregå, rundt om bilen. Volvo kalder det en virtuel co-driver.
Hvis systemet beregner, at en trafikant vil kunne komme i risikozonen i forhold til lastbilen, vil chaufføren blive gjort opmærksom på det, og der vil komme et forslag til, hvad der skal gøres. Hvis vedkommende ikke reagerer, vil lastbilens egne sikkerhedssystemer tage over og nedbremse lastbilen.
»I situationer med meget trafik er det nemt for en chauffør at overse noget så vigtigt som en cyklist i passagersiden. Nu kan vi løse det ved at hjælpe chaufføren med at se og forstå alt, hvad der sker rundt om køretøjet,« siger Carl Johan Almqvist.
Volvo understreger, at sikkerhedssystemer til lastbiler adskiller sig væsentligt fra dem, vi i dag ser til almindelige personbiler. For eksempel reagerer en lastbil meget forskelligt, alt efter om den er lastet eller ej, og muligheden for at undvigemanøvre er meget begrænset i forhold til en personbil.
Du kan personalisere job så de bedre matcher dine skills og karriereønsker.
Log ind og opdater din profil for at se personaliserede job.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
det vil være bedre om alle trafikanter var opmærksomme i trafikken og ikke havde her kommer jeg og alle andre har bare at give plads til mig.
Et smart system. En computer opdager noget, der afviger fra normal billedet. Derefter sender computeren nogle løsningsforslag til chaufføren. Efter forhandling mellem chauffør og computer, træffer chaufføren en afgørelse og iværksætter en reaktion. Der åbnes for trykluft til bremsesystemet, og når trykket er tilstrækkeligt, påbegyndes en ned bremsning af vogntoget.
I mellemtiden har cyklisten besluttet sig til at stikke af, hvis han da ikke allerede er død. Det er alt for kompliceret teknologi.
Hvis vognmanden vil undgå HØJRESVINGS ULYKKER, så skal an anskaffe højre styrede lastbiler.
1. Jo tættere en chauffør sidder på side spejlet, jo mere kan han se. Der handler om at han kan se ca 10 gange så meget i det nærmeste af de 2 spejle.
2. Ved komplicerede højre sving kan chaufføren rulle højre siderude ned, og stikke hovedet ud, for at se, om der er noget til hindre for højresvinget.
3. Ved af og pålæsning, kan chaufføren stige ud til højre for vognen, og dermed undgå at træde ud på køre banen. Det øger chaufførens overlevelseschancer, og det sparer tid og øger dermed vognmandens indtjening.
4. Ved snæver passage kan chaufføren bedre holde øje med vejens højre side.
5. Det er stadig let at igangsætte fra kantstenen, fordi der jo er sidespejl i begge sider.
6. Men større chance for venstre svings ulykker. Der er meget få cykler på lastbilens venstre side.
7. Større ulempe ved overhalinger på 2 sporet vej.
8. Det er vanskeligt at stoppe op for en modkørende kollega og få en snak om vej og vejr forhold. Men sådan gør man vist heller ikke mere.
JAt :-)