Volvo dropper den miljøvenlige bil Bi-Fuel

Bi-Fuel har været på markedet over 10 år, men siden 1995 har Volvo blot solgt 10.000 biler. 2006 ser ud til at bliver et rekord-år i den sammenligning med 3.000-3.500 solgt biogas-biler, men det er ikke tilstrækkeligt til at Volvo vil opretholde produktionen, skriver det svenske medie DagensPS.se.

Volvo mener selv, at de har gjort et ihærdigt forsøg på at markedføre bilen, men de konstaterer nu, at der ikke er en tilstrækkelig interesse for bilen.

Bi-Fuel kører primært på metangas. Den har et dobbelt brændstofsystem - et til metangas og et til reservebrændstof, dvs. benzin. Metangas, der kan produceres enten af naturgas eller biometan, er særlig miljøvenligt, fordi det udskiller 25 procent mindre CO2 end benzin. Samtidig stammer det ikke fra en fossil kilde, så det bidrager ikke til drivhuseffekten, oplyser Volvo.

Bilen har ikke været på markedet i Danmark.