Voldgiftssag: Entreprenør har ikke ansvaret for skader fra MgO-plader
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Voldgiftssag: Entreprenør har ikke ansvaret for skader fra MgO-plader

Illustration: Bunch Bygningsfysik Aps

En entreprenør, der i sommeren 2014 besluttede at anvende MgO-plader, kan ikke drages til ansvar for de skader, som pladerne har forårsaget. Det vurderer Voldgiftsnævnet i en ny kendelse.

Den tungtvejende grund til at entreprenøren fritages for ansvar er, at beslutningen om at vælge MgO-pladerne blev taget efter fagbladet Byg-ERFA i december 2013 beskrev pladerne som en mulig løsning som vindspærreplader. Artiklen nævnte ikke de fugtproblemer, som pladerne senere viste sig at give.

Læs også: Efter ny MgO-kendelse: MT Højgaard hensætter 400 mio. kr. til erstatninger

Derfor vurderede retten, at valget af MgO-pladerne skete i overensstemmelse med byggetidens viden.

»Det er interessant at få en afgørelse. Præmisserne fra en tidligere afgørelse indikerede nemlig, at det måske ikke ville være tilfældet, så vi er meget lettede,« siger Louise Dahl Krath Jensen, der er afdelingschef i Dansk Byggeri.

Svedende vindspærreplader viste sig at være ubrugelige.

MgO-pladerne blev brugt i byggeriet fra cirka 2007 til 2015 som vindspærreplader i adskillige danske byggerier. Dog viste det sig, at pladerne – der er lavet af magnesiumoxid-salte – kan opsuge fugt fra luften, hvilket får pladerne til at ”svede” saltholdigt vand, når de bliver fugtmættede. Det får beslag, skruer og andet metal til at korrodere hurtigt, og det kan trænge ind i bygningens trækonstruktion.

Problemet blev opdaget i 2015, hvorefter Byggeskadefonden udsendte en officiel advarsel mod at bruge pladerne. Den viden fik flere bygherrer til at lægge voldgiftssag an mod entreprenører og rådgivere, der havde brugt MgO-pladerne frem til 2015.

Læs også: Efter voldgiftskendelse: Tryg anerkender MgO-skader

I et tilfælde hvor beslutningen blev truffet før Byg-ERFA skrev om MgO-pladerne, har rådgiveren fået ansvaret, da det ikke blev fremlagt grundigt nok for bygherre, at materialet ikke var gennemtestet.

Men da branchebladet skrev om MgO-pladerne i december 2013, og nævnte materialet som en mulighed til vindspærreplader, ændrede det også ved byggetidens viden – hvilket er et udtryk for, om entreprenør og rådgiver handler ud fra anerkendt viden på det givne tidspunkt. Ifølge advokat Anne Støtt Hansen fra Winsløw Advokater, der repræsenterede bygherren i sagen, har artiklen i Byg-ERFA været afgørende for Voldgiftsnævnets beslutning.

»Byg-ERFA er et meget anerkendt magasin i branchen, så når en entreprenør læser i Byg-ERFA, at MgO-pladerne kan anvendes som vindspærreplader, så går man ud fra at det er gennemprøvet. Derfor vurderer man i kendelsen fra Voldgiftnævnet, at det var indenfor byggetidens viden, at bruge MgO-pladerne,« siger hun.

Bygherrerne bliver taberne

Rettens afgørelse betyder derfor, at det er bygherren selv, der står med ansvaret for at skifte MgO-pladerne og udbedre skaderne som fugten har forvoldt.

»Min klient er selvfølgelig rigtig ærgerlig. Samtidig har vi haft brug for en praksis, vi kan støtte os op af i sagerne, hvor beslutningen er truffet efter Byg-ERFA skrev om MgO-pladerne,” siger Anne Støtt Hansen, ”det er uden tvivl en afgørelse, som man kommer til at kigge til i forbindelse med fremtidige sager om materialer i forhold til byggetidens viden,« siger Anne Støtt Hansen.

Læs også: Byggeskadefond efter voldgift: Nu skal vi gennemgå alle vores MgO-sager

Inden problematikken med MgO-pladerne for alvor kom frem i lyset i 2015, var der allerede bygget omkring 9.000 boliger i Danmark, hvor pladerne var anvendt, og der er flere sager der er endt i voldgiftsnævnet. Ifølge Anne Støtt Hansen risikerer bygherrerne landet over at blive de helt store tabere, da skaderne kan løbe op i meget store beløb. Og hun frygter det i sidste ende kan få konsekvenser i branchen.

»Det nok er den rigtige afgørelse fra et branche-synspunkt. Men jeg tror, at det betyder, at bygherrer i fremtiden ikke vil læne sig op af blade som Byg-ERFA, men stille krav om at alle materialer bliver undersøgt fra A til Z,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

..valget af MgO-pladerne skete i overensstemmelse med byggetidens viden

  • hvad betyder dog dét? Menes der mon 'tidens byggeviden' eller eventuelt 'byggetidendes viden'? ;)
  • 3
  • 7

En obligatorisk entreprenørforsikring vil næppe skulle punge ud i tilfælde hvor skaden ikke er entreprenørens ansvar.

  • 2
  • 0

Man kunne passende stille spørgsmålet:

Påfører denne manglende tekniske gennemgang af magnesiumoxid som bindningsmiddel i byggematerialer - der før 2007 var kendt som fugtsugende og uegnet til udendørs/vådrumsbrug - Byg-ERFA medansvar for branchens fejlbehæftede anvendelse af magnesiumoxid-holdige byggematerialer?

Mit spørgsmål er basseret på det faktum at i Tyskland - jf. Das-baulexikon.de - havde de den tekniske indsigt i magnesiumoxids begrænsinger allerede april 2004.

Kilde er dette google.de-arkiv opslag fra 2004:
https://kortlink.dk/google/xy3a

  • 0
  • 0