Voldgiftkendelse kan redde husejere med fugtsugende MgO-plader
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Voldgiftkendelse kan redde husejere med fugtsugende MgO-plader

En del af beboerne i denne rækkehusbebyggelse i Tjørring blev nægtet erstatning af deres forsikringsselskaber, selvom husene havde fugtsugende MgO-plader i facaden. Nu voldgiftskendelse gennemhuller nu forsikringsselskabernes argumenter. Illustration: Orla Nautrup, Dansk Bygningsundersøgelse

»Det er vores opfattelse, at der er tale om en såkaldt udviklingsskade, og i vores forsikringsbetingelser, som er taget direkte fra bekendtgørelsen om byggeskadeforsikring, er der en undtagelsesbestemmelse for lige præcis den slags skader.«

Sådan lød forklaringen i juni sidste år fra Flemming A. Meyendorff, adm. direktør i forsikringsselskabet Caplloyd, da Jyllands-Posten spurgte, hvorfor selskabet ikke ville dække kundernes udgifter til at få fjernet fugtsugende MgO-plader fra deres huse.

Nægtede erstatning

En udviklingsskade er betegnelsen for en skade der ‘skyldes skadevoldende egenskaber ved et produkt eller en konstruktion, som det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, hvor produktet blev benyttet, eller konstruktionen blev udført, ikke var muligt at opdage', som der står i loven om byggeskadeforsikring.

Caplloyd var ikke det eneste selskab, der brugte den forklaring til at nægte forsikringskunderne erstatning. Det samme gjorde eksempelvis Tryg, mens andre selskaber - som Frida Forsikring - betalte uden at kny.

Kæmperegning til boligejere

For de enkelte kunder betød det, at de kunne ende med at stå med en regning på flere hundrede tusinde kroner, hvis de var så uheldige eksempelvis at have et hus med en muret skalmur, som skulle rives ned, før pladerne kunne fjernes. Og derefter skulle den mures op igen.

Illustration: MI Grafik / Martin Kirschgässner

Men nu gennemhuller den første voldgiftskendelse om brugen af MgO-plader forsikringsselskabernes forklaring.

Voldgiftsret: Ikke udviklingsskade

‘Voldgiftsretten slår fast, at de anvendte MgO-plader var uegnede til at blive anvendt i det danske klima som vindspærreplader. Voldgiftsretten lægger til grund, at de egenskaber, der gjorde dem uegnede til anvendelsen, kunne have været konstateret i 2010 under anvendelsen af dengang kendte undersøgelsesmetoder. Derfor er der ikke tale om en udviklingsskade,’ lyder det i et resumé af den ikke offentliggjorte kendelse, som Byggeskadefonden har skrevet.

»Det er virkelig interessant. Jeg har haft flere sager for boligejere, hvor forsikringsselskaberne har afvist dækning med henvisning til, at der var tale om en udviklingsskade. Men det er det ifølge nævnet så ikke,« siger advokat Simon Heising fra Nexus Advokater, som er specialist og underviser i entrepriseret og forsikringsret.

Derfor forudser han, at forsikringsselskaberne vil få mange henvendelser fra lettede boligejere de kommende dage.

Forsikringsselskaber kan stadig nægte

Men boligejerne skal måske holde benene på jorden lidt endnu. Det er nemlig ikke sikkert, at forsikringsselskaberne bare vil lægge sig fladt ned. Den nyligt afgjorte sag handler nemlig om et af de første byggerier, hvor der blev brugt MgO-plader.

Få år senere havde MgO-pladernes lave pris og lette bearbejdelighed nemlig gjort dem til den foretrukne vindspærreplade. Og brugen var omtalt i informationsmateriale fra Træinformation og i Byg-erfa-blade, som beskriver ‘bygbare løsninger til nybyggeri og bygningsfornyelse - så svigt og skader forebygges eller udbedres mest hensigtsmæssigt', som der står på Byg-erfa-fondens hjemmeside. Begge blade udkom i 2013.

Derfor har forsikringsselskaberne argumenteret med, at anvendelsen af MgO-plader var god byggeskik på daværende tidspunkt. Om dommerne er enige i det, er svært entydigt at tolke ud af kendelsen, mener Simon Heising.

»Dissekerer man dommen, er der stadig en lang række uafklarede forhold, og det bliver interessant at se, hvad voldgiftsdommerne siger, når der kommer sager om byggerier, der er opført senere i perioden.«

Umiddelbart tror Simon Heising imidlertid, at det bliver svært at argumentere for, at der var tale om en udviklingsskade.

»Når dommerne mener, at man kunne have konstateret, at pladerne var uegnede i 2010, så ville man jo også have været i stand til det i 2011, 2012, 2013 2014 og 2015.«

Forlig kommer til at koste dyrt

For nogle boligejere kommer afgørelsen imidlertid for sent.

»En del boligejere har ikke kunnet vente på at voldgiftsretten blev færdige med at behandle sagen. De har stået med boliger, hvor skaderne allerede var begyndt at brede sig, og de var nødt til at handle hurtigt. Så de har indgået forlig med entreprenøren og eventuelle andre parter og selv betalt en del af reparationen. Den slags sager har jeg haft flere af.«

Hvor mange forsikringssager der er tale om, vides ikke. Men i 2016 viste en rundringning, som Jyllands-Posten havde foretaget, at seks af de største forsikringsselskaber på daværende tidspunkt samlet havde 65 byggeskadeforsikringssager om MgO-plader.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først