Vognmænd vil være grønne: Drukner styrelse med ansøgninger om at køre emissionsfrit
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vognmænd vil være grønne: Drukner styrelse med ansøgninger om at køre emissionsfrit

Dantaxi er blandt dem som har satset på elbiler. Fra 2021 forsvinder nogle af incitamenterne dog til at satse på emmissionsfri biler. Illustration: Lou Stejskal/Flickr

Landets taxivognmænd har i tredje kvartal sendt ikke færre end 30.817 ansøgninger til lodtrækningen om 50 tilladelser til at køre emissionsfri taxi.

Det er 616 ansøgninger per tilladelse. Til sammenligning har vognmændene indgivet 12.039 ansøgninger om 75 fossile taxitilladelser, altså 161 ansøgninger for hver udbudte tilladelse uden bindinger.

Den store søgning får transportminister Benny Engelbrecht (S) til at overveje om datoen for totalstop for nye tilladelser til taxier, som kører på fossilt brændstof, skal fremrykkes fra 2025, som forrige regering foreslog, til 2024 eller tidligere.

»Taxier kører mange kilometer hver eneste dag, og de forbipasserer mange mennesker på deres tur, som bliver generet af luftforureningen«, udtaler ministeren i en pressemeddelelse.

»Hvis udviklingen fortsætter, vil jeg gerne se på, om den tidligere regerings plan for udfasning af benzin- og dieseltaxier var for uambitiøs, og om vi derfor kan fremrykke udfasningen af taxier, der kører på benzin og diesel«, udtaler transportminister Benny Engelbrecht.

Fra 2021 er der intet loft over antallet af taxier

Det store antal ansøgninger fra i alt 2443 selskaber skal dog ikke tages helt for pålydende.

På grund af det begrænsede antal tilladelser er der en praksis i branchen om, at de samme personer opretter et stort antal selskaber, som hver må søge om 20 tilladelser i kvartalet.

Og ifølge taxiselskabernes brancheorganisation kan den store interesse for at køre emmissionsfrit måske skyldes, at mange vognmænd har tænkt, at de havde større chancer for at få en tilladelse, hvis de søgte denne særlige kvote, snarere end deres store klima- og miljøbevidsthed.

Det vil slutte fra 2021, hvor en ændring i lovgivningen betyder, at der ikke længere vil være er et loft for antallet af taxitilladelser, hverken fossile eller emmssionsfri, ligesom den geografiske binding ophører, så taxiselskaberne kan køre frit landet over.

Herfra bliver det markedet og altså efterspørgslen, som skal regulere hvor mange hyrevogne, som fylder gaderne.

Dermed er der i hvert fald i de første år, indtil markedet finder sit leje, en risiko for en overkapacitet af taxier, som kører langt for at finde kunder.

Slut med incitament for at køre el- eller brintbil

Når kvoten for tilladelser, deriblandt emmissionsfri, bortfalder fra nytår 2020, vil der heller ikke længere være noget incitament for at vælge en el- eller brintbil for vognmændene.

Dermed vil det blive den bil, der i indkøbs- og driftspris er billigst, de fleste vil gå efter, så længe den overholder bekendtgørelsen, der regulerer hvor stor udledningen og brændstofforbruget må være, vurderer vicedirektøren i taxiselskabernes brancheorganisation, Dansk Persontransport, Trine Wollenberg.

»Det er ikke sådan, at der ikke er en regulering. Men derudover bliver det de frie markedskræfter, hvad der er interessant i markedet og udbud og efterspørgsel, der er afgørende«, siger vicedirektøren.

Principielt kan alle taxier sandsynligvis gøres emmissionsfri før 2025 ved at stramme bekendtgørelsen på embedsmandsniveau.

Men Trine Wollenbergs organisation vil kæmpe imod, for Dansk Persontransport mener ikke, at forholdene foreløbigt er til, at samfundet kan kræve at taxikørsel bliver emmissionfrit.

»Vi mener 2025 er fornuftigt. Det er for tidligt at gøre det før, blandt andet med udgangspunkt i udbudet af nulemmissionbiler og udfordringen i ladestrukturen, når vi taler elbiler«, siger hun.

Liberalisering vil presse grønne vognmænd

Hun mener, at der en stigende bevidsthed hos vognmændene om at køre grønt. De er nemlig ligesom i andre brancher klar over, at det er et konkurrenceparameter i kampen om kunderne.

Men ligefrem at tvinge vognmændene til at købe brint- eller elbiler fra 2023 eller 2024, når vognparken skal udskiftes, ville gøre det for svært at få en forretning ud af taxikørsel, mener hun.

Særligt uden for København er der for langt mellem de ladestandere, hvor taxichaufførerne skal sjatlade bilerne i løbet af dagen for at kunne holde bilen kørende.

Samtidig skal bilerne være billigere, ifølge Dansk Persontransport. Lige nu koster en egnet fossil Mercedes ned til 280.000 kroner for vognmændene. En eludgave koster mere end det dobbelte.

»Så vi skal have bilproducenterne til at interessere sig for det danske marked, for det oplever vi ikke, at de er lige nu. Men det kan de jo blive, hvis efterspørgslen kommer«, siger hun.

Lige nu er der jo tilsyneladende rigtig mange der ser en forretning i at få en nulemmissionstilladelse – så det kan vel faktisk betale sig for vognmændene, uanset at bilerne er dyre?

»Der kan jo også være nogen, der investerer, fordi de gerne vil markere sig i markedet. Vognmændenes bekymring er, hvordan de skal få økonomi i det. Vi ser jo ind i et marked, hvor konkurrencen bliver skærpet. Dermed skal vognmændene jo også kunne optimere deres forretning. Det gør de jo ikke ved at købe en bil, der koster 2-3 gange så meget som i dag«, siger Trine Wollenberg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men ligefrem at tvinge vognmændene til at købe brint- eller elbiler fra 2023 eller 2024, når vognparken skal udskiftes, ville gøre det for svært at få en forretning ud af taxikørsel, mener hun.

Så må de vel lukke. Det er jo markedsvilkår. Men fossiltaxaer holder jo ikke evigt alligevel, så er det ikke bare noget med at sætte en dato for, hvornår man overhovedet ikke må bruge fossilbiler til taxakørsel. Så må vognmanden jo selv vurdere om han kan nå at køre en fossilbil ud inden 2023 eller hvornår man sætter datoen. Og så er det lige for alle.

  • 14
  • 3

Lige nu koster en egnet fossil Mercedes ned til 280.000 kroner for vognmændene. En eludgave koster mere end det dobbelte.

Men nu ser det jo heldigvis ud til, at de vognmænd, der vælger elbiler, ikke får deres viden om biler fra FDM og bladet Motor. Så de fleste af de el-taxier man ser er Tesla 3, der koster langt under det dobbelte af 280.000 kr. Jeg har sågar set en Zoe som taxi her i København.

  • 16
  • 1

Bilafgifterne er en af grundene til at taxalicenser er populære og at branchen stritter imod eltaxaer.

Hvis en taxavognmand køber en Mercedes uden afgift til 280.000 og stiller den i en garage i tre år, så kan den sælges til noget over 280.000 kr. Hvis han i stedet køber en elbil til 280.000 kr, så vil den være det halve værd efter 3 år, for der er næsten ingen afgift på.

Løsningen ligger naturligvis lige for: Fjern den urimelige særbehandling af taxaselskaber og lad dem betale de samme afgifter som alle andre. Så skal I se eltaxaer!

  • 17
  • 3

Særligt uden for København er der for langt mellem de ladestandere, hvor taxichaufførerne skal sjatlade bilerne i løbet af dagen for at kunne holde bilen kørende.

Hvor tit kører en taxa mere end 400-500 km på en dag?

  • 7
  • 0

Hvis en taxavognmand køber en Mercedes uden afgift til 280.000 og stiller den i en garage i tre år, så kan den sælges til noget over 280.000 kr.


Hvor opdaterede er dine oplysninger?

Så vidt jeg ved, eksisterer frikørsel ikke længere¹. I dag skal køber betale registreringsafgift af en tidligere taxi, når den overgår til at være "almindelig" bil.

(¹: Og dengang, hvor det eksisterede, duede det ikke rigtigt at stille bilen i garage, medmindre den havde et rullefelt...).

  • 4
  • 0

Jeg har aldrig forstået den total irationelle modstand som FDM har mod elbiler ? (og deres begestrig overfor brint!)


Jeg tror FDMs negative holdning til elbiler (BEV) er ved at aftage. Nu kommer deres vanefabrikanter jo med BEV'er.
Hidtil har de seriøse BEV'er som kunne leveres med kortere leveringstid end 12 - 18 måneder jo alene været Tesla og Nissan/Renault. Af disse har Tesla jo været den eneste der har kunne levere en BEV der brugsmæssigt ligner en diesel Mercedes, VAG eller BMW.
I mellemtiden er koreanerne dukket op, men leveringsstiderne er lange så de er jo ikke et reelt valg hvis man gerne vil have en ny bil på under et halvt år fra bestilling til levering
Nu kommer VW (modstræbende) med en BEV (ID.3) en gang i 2020 (eller 2021) leveringstid er ukendt så nu tror FDM på at BEV'er er en løsningsmulighed.

Jeg tror begejstringen for brint var/er betinget af bilbranchens begejstring for samme. Brint er jo løsningen for en bilbranche der ikke tjener nok på salget af selve enheden bil, og derfor skal basere sin indtjening på et krav om faste service intervaller og tilhørende reparationer.

  • 7
  • 0

Jeg har aldrig forstået den total irationelle modstand som FDM har mod elbiler ?


Det er jo ikke nøvendigvis alle der har råd eller kan få deres behov dækket af en elbil.

Jeg har derimod ikke helt forstået hvofor elbilen med alle dens angiveligt kæmpe fordele ikke blot får lov til blive introduceret på markedsvilkår, den burde jo sælge sig selv?
Det er faktisk et glimrende eksempel på den tvang der i fremtiden kommer til at blive påtvunget en ganske veldefineret del af befolkningen i klima kampens hellige navn,

  • 5
  • 12

Der er kun 2 kattegorier for nye tiladelser, en for taxi der opfylder lovkravene til taxi, og så den særlige pulje på 50 nul-emisionsbiler.

Årsagen til interessen er i lufthavnen,
Der er forskellige regler fra selskab til selskab, 4x48 har 4 lottodistrikter.
Amager strandvej fra hedegårdsvej og ind mod byen, Urbanplanen, Amagerbrogade, og Ørestaden, hvis en diesel vogn ønsker tur fra lufthavnen, må den først vente 2-4 timer i et af lottodistrikterne, hvis en nul-emisionsbil ønsker tur fra lufthavnen skal den typisk vente i 30-60 sekunder, den hopper nemlig forest i køen.

Der holder ofte 100-150 4x48 taxi og venter i lottodistrikterne, dertil en del 4x35 og nogle få 4x27 og Drivr, de venter på at der på kort tid lander så store eller så mange fly, eller flyaflysninger hvor der deles taxabonner og hotelophold ud, så el-taxiérne ikke kan følge med.

Da der stadig kommer flere el-taxi på gaden, bliver perioderne hvor el-taxi kan følge med længere og længere, sidst jeg talte med en fra Viggo taxi sagde han at de havde fået 15 af 50 Tesla på gaden, resten stod klar til montering af taxi udstyr, det siger sig selv at når de også får adgang til lufthavnen, lig med færre ture til de gamle selskaber, og 4x48 mangedobler antallet, så vil mængden af biler der springer foran skabe deres egen kø i køen, og diesel bilerne må søge væk fra Amager og ind til centrum.

I 4x48 tæller biler der leverer kunder til lufthavnen som el-biler, uanset brændstof, men kun fra 11 minutter før ankomst til 1 minut efter de er blevet ledige.

  • 1
  • 0

Hvor tit kører en taxa mere end 400-500 km på en dag?

Det er ikke relevant, spørg en Tesla taxi hvor langt han kan køre på en opladning, han vil højst sandsynligt sige at ingen Tesla taxi kan køre mere end 200km, er der motorvej med på turen er vi nede på max 100km, spørg hellere hvor længe mon vognmanden kan finde chaufører.

Tænk på at der oftest lades til 80%, ellers skal han bruge det meste af sin vagt ved ladestanderen, og han ved aldrig om næste tur er den sjældne men gode tur, så der sjatlades, sidst jeg var på en tankstation med lader talte jeg med en Tesla chaufør, han var afløser og det var det værste han havde prøvet, simpelthen stressene at se den lave ladestand, og der skal være min 50% ladestand når bilen afleveres til den næste.

  • 3
  • 13

Politikerne sagde oprindeligt at det lovens intention skulle følges nøje, og at man ville gribe ind ved uhensigtsmæssigheder, et indgreb kunne være at man gav antallet af tilladelser fri 1år før planlagt, der ville så ikke være ide i at ansøge for at holde andre ude, og hvis du frit kunne opnå tilladelse mod et lille sagsbehandlings gebyr ville der ikke kunne tjenes penge på at handle med tilladelser, ja højst sandsynligt ville der ikke komme flere ansøgninger end det antal tilladelser der nu udbydes i lodtrækning, ganske enkelt ved at vi på den måde ville fjerne den kunstige mangel situation.

  • 0
  • 0

Fra artiklen:

Det vil slutte fra 2021, hvor en ændring i lovgivningen betyder, at der ikke længere vil være er et loft for antallet af taxitilladelser, hverken fossile eller emmssionsfri, ligesom den geografiske binding ophører, så taxiselskaberne kan køre frit landet over.

Herfra bliver det markedet og altså efterspørgslen, som skal regulere hvor mange hyrevogne, som fylder gaderne.

Dermed er der i hvert fald i de første år, indtil markedet finder sit leje, en risiko for en overkapacitet af taxier, som kører langt for at finde kunder.

Allerede nu er der alt for mange taxaer, så det lyder vanvittigt at sætte markedet frit - specielt uden krav til bilernes miljø- og klimabelastning. Flere biler, som kører længere er ét problem, men et andet er, at der allerede nu cirkulerer et alt for stort antal tomme taxaer rundt i byerne i håb om at blive prajet. Samtidig er de fleste kommuner i gang med strategiarbejde for at få færre biler - herunder også taxaer - i byerne.
https://byudvikling.kk.dk/artikel/mobilite...

  • 1
  • 0

Jeg tror Benny hentyder til, at en bil som skal køre konstant lader man ikke op til hverken 80 eller 100%. Det ved vi fra Teslabjørns utallige langture. Så derfor vil en eltaxa ikke køre 400km i et stint. Hvis/når man lader en eltaxa op til 100% så kan den selvf. Også køre 400km.

  • 2
  • 1

Jeg tror Benny hentyder til, at en bil som skal køre konstant lader man ikke op til hverken 80 eller 100%. Det ved vi fra Teslabjørns utallige langture. Så derfor vil en eltaxa ikke køre 400km i et stint. Hvis/når man lader en eltaxa op til 100% så kan den selvf. Også køre 400km.

Benny skriver at der er en regel om, at der skal være mindst 50% på batteriet ved chaufførskift. Det er nok til mindst 200 km på motorvej. Der er nok til at køre til Odense fra Københavns Lufthavn uden at lade undervejs.

Du kan ikke komme helt til Århus. I det tilfælde der frit valg af 150+ kW lynladere i Greve, Køge, Slagelse, Korsør, Nyborg, Middelfart ,Frederica, Skanderborg og Hedensted. Med andre ord, uanset hvor meget eller lidt på batteriet han måtte have, så er der altid en lader. Der skal bare bruges 10 minutter.

Er verden sådan indrettet, at det er fuldstændigt uacceptabelt at rigmænd, der har for travlt til at taget toget Kbh Århus, skal finde sig i at vente 10 minutter undervejs på en 3 timers tur?

  • 5
  • 1

Hvorfor ikke blot lade 90-100% hos taxafirmaet eller hjemme, når bilen alligevel ikke er i tur - så kan selv en afløser som intet kender til elbil eller ladning nok klare dagens ture uden problemer.
Det ville være interessant at høre fra en erfaren el-bil taxachauffør.

  • 3
  • 0

Du kan ikke komme helt til Århus. I det tilfælde der frit valg af 150+ kW lynladere i Greve, Køge, Slagelse, Korsør, Nyborg, Middelfart ,Frederica, Skanderborg og Hedensted. Med andre ord, uanset hvor meget eller lidt på batteriet han måtte have, så er der altid en lader. Der skal bare bruges 10 minutter.

Er verden sådan indrettet, at det er fuldstændigt uacceptabelt at rigmænd, der har for travlt til at taget toget Kbh Århus, skal finde sig i at vente 10 minutter undervejs på en 3 timers tur?

Hvem skal betale for de 10 minutters tomgang?

Er det kunden, eller vognmanden?

Jeg kan selv sige, at når jeg køber mig til en service som f.eks. taxakørsel, så det ikke fordi jeg har lyst til at sidde og vente unødvendigt, for så kunne man jo have taget det offentlige hvis tid ikke er en faktor.

Man betaler jo ikke den pris som det nu koster at køre taxa, for lige at få afvide der er altså lige 10 minutters ventetid oveni.

  • 5
  • 5

Det er billigere at leje en bil.


Men ikke alle kan bare leje en bil, og slet ikke pludselig midt om natten, en lods der skal fra Næstved til Gedser kan heller ikke bare tage sin egen øse, planer ændres konstant og han ved ikke om han får fri i Skagen eller kalundborg, en Lokofører fra Bjæverskov eller Ringsted der skal starte et lokomotiv op langt nede på Lolland kan tage øsen til en S-tog station ved Køge Bugt banen og en Taxi sydpå, bare han ved at han ender i København i dagtiden så han kan komme tilbage til sin bil, Jordmoderen på tilkaldevagt kan ikke kende alle hospitalers parkeringsforhold, når der kaldes på arbejde så er det bare afsted i taxi, og så har vi slet ikke nævnt dem der aldrig har fået taget et kørerkort, ikke ser godt nok til at have et, eller de er berusede og ønsker ikke at sætte deres kørekort over styr.

Det er ikke andet end 3 uger siden jeg havde en timetur fra Gedser til Roskilde, men den blev forlænget til flere besøg i Rørvig, Kalundborg, Nykøbing Sj . og Fårevjle og endte næsten ved Nakskov 923km, det er sjældent men fra tid til anden sker det jo.

Elbilen får jo tur med det samme og får derfor højere indtjening på flere korte ture, diesel bilen som skal vente i timer før den får tur skal helst ramme en eller flere lidt længere ture hver dag, og lidt længere kan være lufthavnen- Ballerup, ture mellem landsdele er ekstremt sjældne, dermed er det også sjældent at de giver anledning til afvisninger.

  • 4
  • 1

@Henrik Hovmøller
Det er vanskeligt at se hvilken virkelighed Benny Olsen befinde sig i, når han hævder at en Tesla taxa har en max. rækkevidde på 100-200 km?
I øvrigt lever du åbenbart også i en anden virkelighed, når du mener at elbilen burde sælge sig selv på markedsvilkår.
Det er helt almindeligt at ny teknologi (vindmøller, solceller, elbiler) ikke er konkurrencedygtig i starten, og netop derfor er det ofte fornuftigt at understøtte med incitamenter.
Derimod er det for mig at se uforståeligt at vi stadig støtter gamle klima- og miljøbelastende "industrier" som f.eks. landbrug og cementproduktion.

  • 5
  • 3

Det er ikke andet end 3 uger siden jeg havde en timetur fra Gedser til Roskilde, men den blev forlænget til flere besøg i Rørvig, Kalundborg, Nykøbing Sj . og Fårevjle og endte næsten ved Nakskov 923km, det er sjældent men fra tid til anden sker det jo.

Ja men min pointe er at den type ture sagtens kan leveres af en elbil. Ikke uden ladepauser undervejs naturligvis. Men de pauser er ikke lange. Du kan lade en Tesla Model 3 LR fra 10% til 60% på 12 minutter på en Ionity lader.

Hvis det er sådan, at der er tale om liv og død hvis ikke passageren når frem uden pause, så er der også tale om udrykning (med blå blink), ambulance etc. Derudover er det jo muligt for passageren at skifte bil undervejs. Ja det sucks for dig som chauffør, der lige har scoret en tur på 923 km, men nu må se en anden overtage den anden halvdel. Men for samfundet er det en fin løsning.

  • 3
  • 1

der lige har scoret en tur på 923 km, men nu må se en anden overtage den anden halvdel. Men for samfundet er det en fin løsning.


Lad os starte med "Scoret" første vogn der havde fået turen var selv vognmand, han fik kolde fødder og fik centralen til at sende turen ud igen, der bød jeg på turen og fik den, der kom omgående en SMS med tillykke fra min vognmand der havde overset at det var en timetur, dvs at vognen arbejder 4 timer for kunden for 1452kr, og at turen løbende kan forlænges til en lav timepris, det betyder at turen Gedser-Roskilde gratis kan forlænges til at inkludere Rørvig-Kalundborg, og når de 4 timer er brugt løbende kan forlænges igen og igen, dertil startes turen først i Gedser, gratis fremkørsel, så det reelle kilometerforbrug er over 1.000km, og udløste en betaling til vognen på godt 4.400kr for godt 12 timers arbejde +tiden for fremkørslen, hvis du laver det stunt hver dag og i en dyr Mercedes V-klasse så går vognmanden hurtigt konkurs, så scoret og scoret er så meget sagt.

Og så " for samfundet er det en fin løsning.", nej nu gå det helt galt, hvis du mener at der skal køre 2 eller 3 biler rundt i et tyndt område i stedet for en bil er det kun godt ved at der kan sælges mere afgiftbelagt diesel, skal det tilmed være el-biler bliver det endnu værre, du kunne sikkert godt tænke dig at de alle skulle have 400kg batteripakker med, du regner det for gratis at flytte 400kg 1.000km, din løsning med 3 biler en passager i hver, og tom returkørsel efter hver tur vil give ca. dobbelt så mange km,

Liesing afgiften for en taxi på el er cirka dobbelt så høj som en på diesel, de 20 batteri by-busser i Roskilde koster i indkøb oprettelse af garageanlæg med ladestandere og 12 år´s drft, det samme som tilsvarende dieselbusser, der konverteres mere energi, el-forbrug i stedet for diesel-forbrug ved skiftet til 20 batteri by-busser, end ved at konvertere 200 taxi til den tilsvarende strøm udgaver, det kan jeg ikke dokumentere men det er min klare mavefornemmelse.

Jeg er enig i at det er den vej vi skal, men kun i takt med at teknologien modnes, det er vanvittigt at presse den slags igennem som nu hvor el-biler prioriteres til at komme forest i køen.

Start med at få konverteret alle by-busser til batteri, og alle rutebiler og distributionsvogne til batteri og brint, og når en stor del af privatbilerne er kommet med er det sandsynligvis det optimale tidspunkt for Taxi, tror dog at brancen af sig selv vil skifte længe før det optimale tidspunkt.

  • 3
  • 2

Det er vanskeligt at se hvilken virkelighed Benny Olsen befinde sig i, når han hævder at en Tesla taxa har en max. rækkevidde på 100-200 km?


Mange tankstationer især Circle K har efterhånden fået en lader, der står ofte biler og lader, også Tesla Taxi, næste gang du ser en er der nok en chauffør i nærheden, hvis man henvender sig høfligt og de har som regel god tid, så kan man ofte få information direkte fra hestens egen mund, jeg hævder ikke men indrømmer at jeg har refereret hvad nogle af disse chaffører mener om deres køretøj, du kan bruge samme fremgangsmåde, men prøv at lade være at svine ham til eller betvivle hans udsagn når han siger sin ærlige mening, stil i stedet nysgerrigt et supplerende spørgsmål på det du ikke forstår.

  • 4
  • 2

Allerede nu er der alt for mange taxaer, så det lyder vanvittigt at sætte markedet frit - specielt uden krav til bilernes miljø- og klimabelastning.


Tja der er 4 kvartaler tilbage til markedet alligevel sættes fri, dvs 4 lodtrækninger af 125 tilladelser, det får jeg til 500 tilladelser, der spekuleres voldsomt i handel med tilladelser, tilladelser der ville være værdiløse hvis de frit kunne hentes på nettet.

i forhold til 40-70.000 nye ansøgninger hver kvartal gør det sidste år med 500 lodtrækninger ingen forskel, det vi ser er en hamstringsbølge inden vi til næste år skal demonstrere for et totalt stop mod nye tilladelser, hvis det blev givet fri per 1.januar 2020 et år før tiden så ville hamstringsbølgen forsvinde og det ville blive svært at finde 500 ansøgere, antallet af Taxi ville stabillisere sig nu, og ikke først om et år når de sidste 500 taxi er kommet på gaden.

Med hensyn til miljø og klimabelastning, så er der betydeligt skærpede krav til hyrevogne end der er til øvrige firma biler og privat biler, dog mangler der så mange taxa pladser at de tvinges til at cirkulere i længere tid, og det tæller selvfølgelig den anden vej, men sådan vil kommunens politikere have det, det gælder også mindre kommuner.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten