Vitaminpiller til børn kan indeholde hormonforstyrrende stoffer

Vitaminpiller til børn kan indeholde hormonforstyrrende stoffer

Producenten bag piller, der indeholder stoffet BHT, undersøger muligheden for at erstatte den mistænkte antioxidant med et andet stof.

Når lille Per på syv år skal have sin daglige vitaminpille med morgenmaden, risikerer han at indtage mere, end hvad godt er.

For nogle vitaminpiller indeholder ifølge Forbrugerrådet Tænk antioxidanten BHT, der i dyreforsøg har vist sig at have en hormonforstyrrende effekt.

Læs også: Dansk miljømediciner i ny bog: Kemikalier truer en hel generation af børnehjerner

Selvom det ikke nødvendigvis betyder, at stoffet også er hormonforstyrrende i mennesker, bidrager det yderligere til diskussionen om, hvorvidt vitaminpiller virkelig er nødvendige, hvis man spiser varieret.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk er svaret på det spørgsmål nej:

»Næsten alle børn får en så tilstrækkeligt varieret kost, at anbefalingen fra såvel Forbrugerrådet Tænk som fagfolk er, at de slet ikke har brug for et tilskud i form af multivitaminpiller – hverken med eller uden BHT,« siger projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi Stine Müller.

12 piller undersøgt

Undersøgelsen er en simpel gennemgang af deklarationerne på pillerne. Af undersøgelsen fremgår det, at 3 af de 12 børnepiller indeholdt BHT.

De 3 produkter, der skilter med at indeholde BHT deklareret som tilsætningsstoffet E321, er Multi-tabs, Livol Multi Basis Børn og Livol Multi Total Børn.

Læs også: Ny undersøgelse fra DTU bekræfter mistanke om skadelige kemikaliecocktails

Firmaet Orkla, som står bag Livol-produkterne, påpeger, at børn ifølge Den Europæiske Fødevareautoritet (Efsa) kan tage hvad der svarer til 37 Livol-tabletter dagligt uden at blive udsat for BHT-risiko.

BHT bruges som antioxidant i pillerne for at forhindre, at de fedtbaserede vitaminer i pillerne bliver harske.

»Vi ønsker at lave kvalitetsprodukter, der kan holde, hvad de lover, og derfor vælger vi godkendte råvarer, der kan sikre holdbarhed i hele holdbarhedsperioden,« skriver Orkla i et skriftligt svar til Ingeniøren.

Vil ændre praksis

Alligevel vælger selskabet nu at stabilisere de fedtopløselige vitaminer med et andet, endnu ukendt stof for at undgå BHT i sine produkter.

»Vi har for nylig undersøgt, om en anden BHT-fri råvare kunne anvendes til at konservere de fedtopløselige vitaminer i stedet. Resultaterne var acceptable med hensyn til stabilitet, hvorfor vi løbende gå over til at bruge råvarer uden BHT,« skriver Orkla.

Læs også: DTU-undersøgelse: Phthalater trænger gennem huden direkte fra luften

Kommentarer (4)

Orkla Foods Danmark ejes af Orkla Foods med hovedsæde i Norge, der har flere udenlandske datterselskaber.
http://www.orkla.no/Om-Orkla/Orkla-Foods
Jeg har ikke fundet oplysning om vitamintilskud på hjemmesiderne for hverken N, DK og S.
I nogle lande, herunder Sverige, er BHT forbudt i fødevarer,
https://en.wikipedia.org/wiki/Butylated_hy...,
så mon betænkelighederne mod BHT kommer som en overraskelse? Men Orkla er jo tilsyneladende umiddelbart villig til at fjerne BHTen.
Wikipedia nævner også, at BHT bl.a. bruges som antioxidant "to prevent oxidation in fluids (e.g. fuel, oil) and other materials where free radicals must be controlled."
Et andet sted på siden: "BHT is also used as an antioxidant in products such as cosmetics, pharmaceuticals, rubber, electrical transformer oil",
så man skal måske se på andet end bare lige vitaminpiller?

  • 1
  • 1

Jamen Orkla, det kan godt være at i har ret i at man kan tage 37 børn vitaminpiller for at nå den kritiske grænsen for BHT, men men det glæder kun hvis jeres vitamin piller er den eneste kilde til BHT, tænk hvis børnene har flere kilder til BHT så kan/skal der evt. langt mindre antal piller til at nå denne grænse.

En hurtige google gav dette resultat: http://www.huffingtonpost.com/bill-chameid...

  • 2
  • 0

Så er det slut med vitaminpiller til børnene. Det var lige præcis dette fabrikat vi brugte. Så de er kasserede.

  • 2
  • 0