Vismænd tilslutter sig koret: CO2-afgift er billigste vej til klimamålet

9. marts 2021 kl. 12:04103
Vismænd tilslutter sig koret: CO2-afgift er billigste vej til klimamålet
Illustration: Nanna Skytte/Ingeniøren.
Samfundet kan slippe med en årlig regning på fire mia. kr. for at nå klimalovens 70 pct.-mål, konkluderer De Økonomiske Råds formandskab. Men politikerne skal hurtigt vedtage en CO2-afgift på 1200 kr per ton og må ikke skåne landbruget, advarer de.
Artiklen er ældre end 30 dage

En flad CO2-afgift på alle sektorer er den mest effektive vej til at nå 70 pct-målet, konkluderer De Økonomiske Råds formandskab forud for Det Miljøøkonomiske Råds møde tirsdag middag.

Dermed er rådet på linje med blandt andre Klimarådet, Concito, Kraka, Cepos, samt flere uafhængige økonomer og grønne organisationer, der alle har anbefalet en afgift på at udlede CO2. Formandskabet i De Økonomiske Råd anbefaler dog en lidt lavere afgift på 1200 kr. per. ton CO2 i forhold til de 1500 kr. Klimarådet anbefaler. I dag har Danmark en CO2-afgift på 180 kr.

Beregningerne fra de økonomiske vismænd forud for dagens møde viser, at afgiften på 1200 kr. vil betyde et årligt tab på 0,15 pct. af BNP, eller hvad der svarer til 4 mia. kr. om året.

Kræver hurtig indfasning

Den relativt lave pris er imidlertid afhængig af, at Folketinget hurtigt skaber klarhed over afgiften, påpeger De Økonomiske Råds formandskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er afgørende, at virksomhederne så hurtigt som muligt får klarhed om rammerne for klimapolitikken frem mod 2030. Det vil mindske usikkerheden for virksomhederne om hvilke mål og instrumenter, der vil blive taget i brug de kommende år – og det vil gøre, at virksomhedernes villighed til at iværksætte grønne investeringer øges, og at risikoen for fejlinvesteringer reduceres,« skriver formandskabet i en pressemeddelelse forud for mødet.

Dermed er vismændene enige med klimarådets formand Peter Møllgaard, der i februar kom med en lignende opfordring i forbindelse med rådets statusrapport for 2021:

»Når det er vigtigt, så er det fordi der giver virksomheder og borgere mulighed for at tage bestik af, at drivhusgasudledninger bliver dyrere i fremtiden og medtage det i deres investeringsbeslutninger allerede i dag. Det er klart vores anbefaling, at vi får en indikation af niveauet,« sagde han.

I forlængelse af den opfordring har klimaminister Dan Jørgensen (S) lovet, at emnet bliver taget op senere på året, når regeringens ekspertgruppe på området har afrapporteret. Han har dog tilkendegivet, at han er enig i behovet for en højere CO2-afgift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Gør vi det ikke, så får vi ikke de mest omkostningseffektive reduktioner, og det er der behov for, når vi har så ambitiøst et mål, vi har,« sagde han til TV2 i februar.

Regeringens ekspertgruppe er blandt andet nedsat for at belyse, hvordan man kan undgå, at afgiften får store negative konsekvenser for enkelterhverv. Eksempelvis vil landbruget blive hårdt ramt af en ensartet afgift som den, Klimarådet og og nu de økonomiske vismænd foreslår.

Men undtager man eksempelvis landbrugets udledninger af lattergas og metan, vil udgifterne for landbruget mindskes, men effekten vil forringes betydeligt, advarer vismændene.

»Friholdes udledninger af metan og lattergas øges de samfundsøkonomiske omkostninger fra knap 4 mia. kr. til godt 12 mia. kr. hvert år. Beregningerne illustrerer, at mange af de billige reduktionsmuligheder ligger i landbruget,« påpeger professor Lars Gårn Hansen ifølge pressemeddelelsen.

Kan gå ud over nabolandenes klimaregnskaber

Blandt vismændenes overvejelser er også, hvilke redskaber, der skal til for at mindske mængden af lækage – altså risikoen for, at en dansk afgift flytter produktionen til udlandet og dermed ikke mindsker den globale udledning.

Det var for eksempel en tydelig risiko, da Tyskland sidste år vedtog større afgifter på Diesel, hvilket risikerer at flytte lastbilers optankning over på den danske side af grænsen.

Netop denne risiko vil vismændene mindske ved hjælp af afgifter og fradrag. De advarer samtidig om, at det bliver dyrere at opnå reduktionen, hvis der også tages hensyn til effekten på nabolandenes udledninger.

103 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
103
14. marts 2021 kl. 20:12

Hvis og hvis, og alt det der. Faktum er, at et tons ekstra metan, har en drivhuseffekt, som er 84 gange kraftigere end et ekstra tons CO2 med de nuværende koncentrationer. Det betyder, at det er særdeles væsentligt, at fokusere på ikke at udlede metan.

Ja, og hvad så?

Effekten af methan er jo aldeles negligibel - hvis methan og CO2 indholdet stiger som det har gjort de sidste ti år vil der om 50 år være tale om en ekstra forcing på:

CH4 på 0,25 W/m^2

som er ca 10 gange mindre end den forcing man vil have fra

CO2 på 2,3 W/m^2

Som igen blegner mod en forcing på ca 137 W/m^2 i troposfæren.

Se min gennemgang i kommentar # 91

De naturlige variationer man har fra fluktuerende skydække, aerosoler (f. eks. vulkaner, skovbrande), havets svingnibger med el Nino og la Nina, etc etc overgår da CH4s virkninger mange gange.

Komisk at bøvsende køer og andre drøvtyggere med ca 16% af "ansvaret" efter yderligere 50 års konstant stigning af methanindholdet vil forårsage 0,04 W/m^2 forcing! Eller måske yderligere ca 0,01-0,04 grader C stigning i løbet af 50 år!

Det er tydeligt for enhver at man vrøvler med alle de tiltag man finder er "nødvendige" - godt hjulpet på vej af tricket med at fokusere på hvad et CH4 molekyle giver af ekstra forcing sammenlignet med et molekyle CO2. Det er jo irrelevant når man skal kvantificere virkning af stigningstakterer i CO2 (som er ca 300 gange større end CH4 stigningstakter) og CH4!

Det er sådanne trick der skræmmer folk og ikke mindst børn. Uansvarligt !

101
14. marts 2021 kl. 17:40

Jan C Damgaard

Måske skulle vi repetere metans oprindelse før vi lægger os fast i at udradere landbruget i danmark og skaber en endnu større klimakatastrofe.

Naturforvalterne i dansk landbrug er i den situation at de er borgere her i landet og de modtager altså enorm direkte og indirekte økonomisk støtte far alle os andre, der tillige er deres direkte kunder.

Skal vi ikke bare een gang for alle slå fast at lad falde som ikke kan stå også burde gælde i landbruget og da især, hvis vi nemt og billigt kan undgå at mere lukrasive økonomiske aktiviteter ellers skulle levere den af folketinget besluttede reduktion af klimagasser.

Bulk landbrug verden over vil meget hurtigt vende til kraftig nedgang. Den nye satsning på SOEC i Topsoe vil etablere produktion, der på blot to år fordobler hele klodens fuelcell og electrolyser kapacitet igennem hele historien. PTX er bare enormt meget billigere og mindre skadelig end landbrug. Hvad skal du dyrke kornørkner for, hvis alternativet er at du bygger et PTX anlæg, der direkte producerer alkohol?

Landbruget i Danmark burde forlængst være indplaceret som i Schweitz og Norge, hvor man holder gang i det som kultur.

Omlægning af Danmark til overhovedet ikke at have netto emissioner af klimagasser er billigere end de gentagne vandmiljøplaner, der er gennemført for at fortsætte landbruget.

Du kan så bare ikke lide vindmøller og solceller.

99
14. marts 2021 kl. 17:08

Det hedder stadig kulstofkredsløbet. Der er bare ret stor forskel på, at kulstofatomet kommer ud i atmosfæren som metan eller CO2. I hvert fald indtil metanmolekylet efter nogle artier omdannes til CO2 i atmosfæren.

Hvis I er repræsentative for landbrugslobbyen, står landbruget godt nok overfor en brat opvågnen. For den slags manipulation gider de unge ganske enkelt ikke. Så den kommer til at stå på kold tyrker, hvis landbruget ikke opper sig.

98
14. marts 2021 kl. 16:00

Der kommer ikke et carbonatom ud af hverken for eller agter på en ko, som ikke på forhånd er trukket ud af atmosfæren. I gamle dage kaldte vi det kulstofkredsløbet. Vi udnytter dette kredsløb til at producere mejeriprodukter, og når koen bliver gammel og træt, så æder jeg den og slipper den sidste vind.

Vi kan ikke sænke den globale temperatur ved ikke at koble os op på kulstofkredsløbet, som vil bestå uanset om vi planter kloden til i gulerødder eller skov.

Efter hundrede år vil skoven have et nettooptag af klimagasser på nul, men hvis 'Klimaforandringerne' kun er et problem for vores generation, kan man jo altid sende aben videre.

96
14. marts 2021 kl. 15:11

Du har godt nok en forkærlighed for, at staten skal købe dårlig jord for dyrt....

95
14. marts 2021 kl. 14:47

Hvis og hvis, og alt det der. Faktum er, at et tons ekstra metan, har en drivhuseffekt, som er 84 gange kraftigere end et ekstra tons CO2 med de nuværende koncentrationer. Det betyder, at det er særdeles væsentligt, at fokusere på ikke at udlede metan.

På verdensplan er metan fra landbrugets drøvtyggere kilde til 15,7% af atmosfærens indhold af metan. Der har altid været metan i atmosfæren, men drøvtyggerne er "skyld" i 25,7% af den metan der ligger udover atmosfærens indhold, inden vi mennesker gik amok med drivhusgasser.

Internationalt set er der således grund til at se på mange andre kilder til metan end drøvtyggere (blandt andet utætte gasledninger). Men i Danmark menes metan fra drøvtyggere at dominere, så her fokuserer vi naturligvis på landets drøvtyggere.

Samtidigt har metan en ret kort levetid i atmosfæren, så vi kan faktisk sænke atmosfærens indhold af metan, ved ganske enkelt at udlede mindre af det. CO2 og lattergas kan vi derimod kun stoppe stigningen ved at holde op med at udlede dem - Skal de fjernes fra atmosfæren indenfor realistisk tid, skal vi aktivt gøre noget for at fjerne dem.

Jeg mener, at det er særdeles relevant at fokusere på landbrugets udledninger af metan i klimapolitikken. Især i Danmark, hvor bidraget er så betydeligt.

94
14. marts 2021 kl. 14:23

Måske skulle vi repetere metans oprindelse før vi lægger os fast i at udradere landbruget i danmark og skaber en endnu større klimakatastrofe.

93
14. marts 2021 kl. 14:05

I Landbrugavisen.dk har Dansk Naturfredningsforening og landbruget foreslået:

Udtagning af yderligere 500.000 hektar landbrugsjord for at opfylde natur, miljø og klimamål. Herunder de resterende 70.000 hektar lavbundsjord

Hvis 400.000 ha landbrugsjord udtages til skov inden 2030 kan CO2 reduktion beregnes til: 5 tons CO2 reduktion pr ha pr år giver (400.000ha x 5 tons) = 2 mio tons CO2 reduktion inden 2030

Landmanden kan søge om tilskud til plantning af fredskov på 33.000 kr/ha. Omkostning for staten (33.000kr x 400.000ha = 13 millard kr

Hvis 70.000 ha lavbundsjord udtages ved at staten køber jorden kan CO2 reduktion med 20 tons pr ha pr år beregnes til: (20tons x 70.000ha = 1,4mio tons CO2) Pris 70.000ha lavbundsjord og 200.000kr/ha ( 200.000kr x 70.000ha) = 14 millard kr.

Ovennævnte forslag kan inden 2030 i alt give over 3 mio tons CO2 reduktion

91
14. marts 2021 kl. 13:04

1 tons metan har en forcering, som er omkring 84 gange større end et tons CO2 <a href="https://ing.dk/artikel/kronik-vi-undervurd..">https://ing.dk/artikel/kr…;. . Pga forskellen i molvægt, er der dog kun omkring 45% så mange molekyler i et tons CO2, så målt pr mol er drivhuseffekten af CH4 omkring 38 gange kraftigere end CO2. Resten af forskellen på forceringen pr ppb CH4 og CO2 skyldes den logaritmiske sammenhæng mellem koncentration og forcering.

Det er korrekt - (jeg har dog en reference som giver en faktor på drivhuseffekten på 31 kun - ikke 38) - men det gælder jo kun ved de nuværende koncentrationer af CO2 og CH4. Ved meget små koncentrationer har CO2 5 gange så stor en forcing som CH4. Det er kun på gr. a. de nuværende meget større koncentrationer af CO2 at man ser større forcing ved at tilføre et molekyle CH4 sammenlignet med tilførsel af ditto CO2. Hvis man ser på virkningen af CH4 ved de nuværende koncentrationer af CO2 (420 ppm ca) og CH4 (1,8 ppm ca) kunne det jo være meget mere oplysnede at se på væksraterne for de to gasser. Det siger jo noget om de relative bidrag til forcing fremover.

For CH4 har man en stigning på ca 0,008 ppm/år de sidste ti år. For CO2 en stigning på ca 2,3 ppm/år de sidste ti år.

Man ser derfor en stigningsrate i forcing for CO2 som er 2,3/31/0,008 = ca10 gange større end bidraget fra CH4. (stigningerne er så små relativt til koncentrationer at man ikke behøver at tage hensyn til den logaritmiske afhængighed af CO2 koncen tration, eller kvadratrodsafhængighed af CH4 - lineære udtryk er helt ok indenfor de næste 50-100 år)

CH4 betyder defor ingenting så at sige i det samlede forcing regnskab, hvor CO2 med de nuværende stigninger står for 90% af stigningerne i forcing fremover ved fortsat samme stigningstakter i koncentrationerne! Forcing tager her ikke hensyn til tilbagekoblingseffekter såsom skydække, variationer i solstråling og andre naturlige variationer som er af samme størrelsesorden...

Se f. eks. "METHANE AND CLIMATE" af William Happer et al.

Meget pudsigt at man på den baggrund er så fantastisk fokuserede på de små bidrag som CH4 giver relativt til andre gasser. Landbruget, skovbrug etc skal partout laves om på gr. a. den påståede "store effekt" fra CH4 som man ser per molekyle - men som slet ikke relevant for den virkning man ser med de nuværende udslip af CH4 og CO2. Man glemmer lige at tage hensyn til stigningstakterne af koncentrationerne...

F. eks efter 50 år ser man 0,25 W/m^2 for CH4 og 2,2 W/m^2 for CO2.

Det er jo latterligt småt for CH4 sammenlignet med den totale forcing man ser i troposfæren på ca 137 W/m^2! Det drukner i de naturlige variationer man altid har i naturen !!

90
14. marts 2021 kl. 11:55

er det bemærket, at Methan graf billedet der er en PPB (PART PER Billion ) er et spejl billede kopi af den talmæssige mængde er 1000 gange større i PPM (Part Per Millon) CO2 grafen fra Mauna Loa.

Tak for kommentar. Det er korrekt, at der er tre størrelsesordener mere CO2 end CH4 i atmosfæren. Alligevel er forceringen af CO2 "kun" 4 gange større. Det betyder dog ikke, at et metanmolekyle har 250 gange kraftigere forcering end et CO2 molekyle, fordi der også er en logaritmisk sammenhæng mellem koncentration og forcering.

1 tons metan har en forcering, som er omkring 84 gange større end et tons CO2 https://ing.dk/artikel/kronik-vi-undervurderer-temperatur-klimaeffekter-metanudledninger-242877 . Pga forskellen i molvægt, er der dog kun omkring 45% så mange molekyler i et tons CO2, så målt pr mol er drivhuseffekten af CH4 omkring 38 gange kraftigere end CO2. Resten af forskellen på forceringen pr ppb CH4 og CO2 skyldes den logaritmiske sammenhæng mellem koncentration og forcering.

89
14. marts 2021 kl. 09:49

Ja det må i sandhed siges Stig

Jeg siger tak for linkene der indeholder nogenlunde de samme tal, men er det bemærket, at Methan graf billedet der er en PPB (PART PER Billion ) er et spejl billede kopi af den talmæssige mængde er 1000 gange større i PPM (Part Per Millon) CO2 grafen fra Mauna Loa. ? Hvis den detalje forbigås ved en hurtig betragtning.....tjah bum bum..

87
13. marts 2021 kl. 13:57

Metan er ikke en brintbombe i klodens klimaregnskab, tværtom. Vildfarelsen er indført gennem et statistisk kunstgreb, Global Warming Potential. Kernen i GWP baserer sig på det faktum, at hvis man tilfører atmosfæren en klimagas i lineært stigende mængde, vil klimavirkningen per molekyle aftage logaritmisk, fordi hver gang man vil hæve temperaturen med gassens klimafølsomhed, kræver det en fordobling af atmosfærens aktuelle indhold, med andre ord: Jo færre molekyler der findes af den pågældende gas, jo større virkning vil en given mængde udløse. Det er den parameter, som gør metan til en elefant, fordi metan kun udgør knap to milliontedele af atmosfæren. Omvendt kan man sige, at det også betyder, at effekten af en tilført portion CO2 til de 415 milliontedele er ganske ubetydelig i forhold til, hvis der kun var to milliontedele i forvejen. På molekylebasis er metan endnu mere ligegyldig end CO2, fordi metan kun resonerer med to meget smalle frekvensbånd i varmestrålingens totale spektrum. To frekvensbånd som vanddamp resonerer fuldt ud med i forvejen. Mængden af metan i atmosfæren er som nævnt godt 200 gange mindre end mængden af CO2, og det faktum udnytter man statistisk til at gøre den lille mængde til et fortrin men fortæller intet om gassens samlede virkningspotentiale af den faktuelt lille mængde i atmosfæren. Stol aldrig på statistik med en skjult politisk agenda.

85
13. marts 2021 kl. 13:12

Så kan vi diskutere, hvori omlægningen skal bestå? Men hvis der ikke sker nogle ret dramatiske ændringer i dansk landbrug, lever erhvervet på lånt tid

klip fra gårsdagens udgave af Weekendavisen:

Det bliver urentabelt at drive landbrug med 70 procents reduktion i 2030, forklarer De miljøøkonomiske vismænd i deres nye rapport

artiklen slutter:

Reduktionskravet til landbruget er det første rigtig mærkbare krav af 70 procent-målet. Men for et begrænset befolkningssegment. Det største bidrag leverer elselskaberne ved at erstatte kul på kraftværker med hovedsagelig udenlandsk biomasse, som officielt betragtes som klimaneutralt, men reelt er ensbetydende med, at CO2-aben sendes til udlandet.</p>
<p>Der sker ikke nogen global reduktion, eftersom den globale udledning alt andet lige ville være mindre uden dansk import af biomasse langvejs fra. Og reduktionen af CO2 fra bilparken sker foreløbig ved indirekte tilskud til lavemissions- og elbiler uden hensyn til CO2-udledningen fra produktion af nye biler og deres batterier.

84
13. marts 2021 kl. 12:56

Allerede i 1989 besluttede Folketinget, at ca. 25% af Danmark skal være dækket af skov. Det er nu godt 30 år siden og siden da har staten plantet langt over100 nye skove og det samlede areal, der er dækket af skov, er gået fra ca. 12% til nu knap 15%. For at nå 25% målet for nye skove i Danmark mangler der over 500.000 ha ny skov.

Hvis skov kan reducere udledning af CO2 med 5 tons pr hektar pr år giver det følgende beregning: 5tons x 500.000 ha =2.5 mio tons CO2 reduktion pr år

Men fremover vil mindre af de danske statsskove blive dyrket til tømmer og træflis. Takket være finansloven for 2021 skal 75.000 hektar – 13 procent af skovarealet – i fremtiden være urørt. Det svarer til et areal på størrelse med Langeland.
Staten ejer 23 procent af det samlede danske skovareal på omkring 630.000 hektar, hvoraf Naturstyrelsen administrerer langt det meste – heriblandt skove i de beskyttede Natura 2000-områder.

Se linkhttps://ing.dk/artikel/baggrund-kampen-de-danske-skove-244440

I tal kan en dansk veldrevet skov år efter år opsamle CO2 og producere energistof svarende til ca. 5 ton CO2 pr. ha pr. år. De 80.000 ha, der er planer om at gøre til urørt skov, vil således direkte skade Danmarks CO2-regnskab med 400.000 ton CO2 pr. år, men desværre fremgår dette af ovennævnte grunde bare ikke af det officielle CO2-regnskab.

Debat: Stop for produktion fra danske skove vil både skade klima og biodiversitethttps://ing.dk/artikel/debat-stop-produktion-danske-skove-vil-baade-skade-klima-biodiversitet-244542

83
13. marts 2021 kl. 12:47

At du ikke er ene om at bestemme, er der sikkert en del der er tilfredse med.

Det er jeg gelt sikker på, at du har ret i. Der er bare det, at landbrugets problemer er særdeles reelle, og ikke kun handler om holdninger. Så noget skal ændres, ellers ender dansk landbrug med at falde med et brag. Det kan man godt illustrere med nogle tal.

I 2019 var landbrugskomplksets BVT pr beskæftiget på 521.600 kroner. Til sammenligning var BVT pr beskæftiget 849.831 i samfundet udenfor landbrugskomplekset. Populært sagt var værditilvæksten, som de 125.000 ansatte i landbrugskomplekset skabte derfor 41 milliarder for lav, i forhold til gennemsnittet for resten af samfundet. Læg dertil problemerne med luftforurening, klimagasser, kvælstofudvaskning, biodiversitetsforringelser osv, og det bliver klart, at landbruget i sin nuværende form er en ret dyr fornøjelse for Danmark.

Hvis man skal forstå, hvad der er galt, betaler det sig at se lidt på import og eksport af fødevarer. For på trods af, at dansk landbrug producerer kalorier nok til flere gange Danmarks befolkning, betaler vi mere for importen af fødevarer, end landbrugskompleksets nettoeksport. I 2019 var landbrugskompleksets nettoeksport således på 50,6 mia, mens vi importerede fødevarer og nydelsesmidler for 88,8 mia.

Det illustrerer dansk landbrugs problem: Man er endt med en masseproduktion af meget lav værdi pr fødevareenhed. Dansk landbrug fokuserer populært sagt for meget på kvantitet og for lidt på kvalitet.

Man kan godt holde liv i dansk landbrug vha politiske intentioner i nogle år endnu. Men på et eller andet tidspunkt rammer virkeligheden: Skal dansk landbrug overleve på længere sigt, at man nødt til at omlægge produktionen til noget med flere penge i. Og noget med færre negative følgevirkninger end den nuværende praksis. For på et eller andet tidspunkt slippe landbruget ikke længere for at betale for de negative følgevirkninger længere.

Så kan vi diskutere, hvori omlægningen skal bestå? Men hvis der ikke sker nogle ret dramatiske ændringer i dansk landbrug, lever erhvervet på lånt tid. Virkeligheden kan aldrig holdes på afstand i længden: Bare spørg værftindustrien og tekstilindustrien, som var to erhverv der med tiden stort set forsvandt fra Danmark, fordi de heller ikke var rentable. Her forsøgte man sig også i en årrække med diverse redningspakker, men den løsning duer aldrig i længden.

82
13. marts 2021 kl. 11:30

Når vi i danmark ikke nidkært følger EU vandmiljø eller ammoniak direktiv, så betyder ikke at vi i virkeligheden ønsker Danmark udenfor EU.

Nej, det er slendrian, at der ikke er leveret data på målinger men derimod insisterer på at levere model-data. Desuden har Danmark valgt at værre hyperdukse med strudsehovedet nede i busken.

Som landbruget hele tiden har argumenteret for EU-støtte skal løses europæisk. En national løsning eller frihed for hvert EU land til fordeling vil gøre de mindre lande som Danmark til tabere. Se blot på skibsværfter. Hvilke lande støtter skibsbygning mest og hvilke lande løber med ordrerne?

81
13. marts 2021 kl. 10:49

Klimarådets undersøgelse så ikke på, hvor mange veje og bygninger, som vil komme til at stå under vand ved en vådlægning. Dermed kender vi kun det teoretiske potentiale for udtagning af organogene lavbundsjorde, men vi aner ikke, hvor stort det praktisk mulige potentiale er?

Klimarådets forslag om 20% af Danmarks samlede CO2 reduktion i 2030 kan opnås ved at lade staten købe 170.000 hektar vådområder? Ved købet reduceres CO2 med 4 mio tons pr år?

Nedenstående kronik i ing.dk fra juni 2020 giver yderligere info om vådområder og vandløb med hensyn til CO2 afgasning og foreslår reduktion af CO2-udslippet ved etablering af 100.000 ha vådområder og dermed fjerne op til 1,3 mio tons kulstof (CO2) fra omsætningen. Jordprisen om 20 år kan måske beregnes til 200.000 kr pr ha:

Statens pris til landbruget i alt (200.000kr x100.000ha) = 20 millard kr.

I et fælles udspil foreslår Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer at tage 100.000 ha lavbundsjorder ud af drift. Det vil netto kunne fjerne 540.000-1.360.000 ton kulstof fra omsætningen, hvilket er på niveau med CO2-afgasning og transport af kulstof i søer og vandløb, som det fremgår af figuren. I Folketingets klimaplan er målet at reducere den menneskeskabte udledning svarende til 7,6 millioner ton kulstof i 2030. Reduktionen af CO2-udslippet ved etablering af 100.000 ha vådområder er altså meget betydeligt (7-18 pct.) i forhold til reduktionsmålet.

Se link Kronik: Vådområder bidrager markant til CO2-udledningen. Juni 2020https://ing.dk/artikel/kronik-vaadomraader-bidrager-markant-co2-udledningen-236109

80
13. marts 2021 kl. 10:33

Hej Jan C Damgaard

Som jeg før har skrevet. Indenfor EU vil dette solo-løb for Danmark kun være at skyde sig i føderne. Den ene efter den anden.</p>
<p>Derfor skriver jeg at de, der ønsker at skævvride konkurenceforhold for lige Dansk Landbrug, i virkeligheden ønsker Danmark udenfor EU. For lækagen indenfor EU vil være snarere 80-90% mod det fra rådene imaginære 20%.

At man i virkeligheden ønsker Danmark udenfor EU er en falsk præmis.

Når vi i danmark ikke nidkært følger EU vandmiljø eller ammoniak direktiv, så betyder ikke at vi i virkeligheden ønsker Danmark udenfor EU. Der er selvfølgelig luft for nationale beslutninger, både indenfor og også lidt udenfor, hvad man aftalt, skrevet under på og lovet hinanden.

Men generelt, så vi vel enige om at EU støtte til landbrug er en uting, som bør udfases?

79
13. marts 2021 kl. 10:03

Vi kan ikke afskaffe eu-støtten. Men vi har faktisk lov, at øremærke store dele af den til tiltag, som gavner klima og miljø. Den mulighed ville jeg da udnytte, hvis jeg var chef....

Som jeg før har skrevet. Indenfor EU vil dette solo-løb for Danmark kun være at skyde sig i føderne. Den ene efter den anden.

Derfor skriver jeg at de, der ønsker at skævvride konkurenceforhold for lige Dansk Landbrug, i virkeligheden ønsker Danmark udenfor EU. For lækagen indenfor EU vil være snarere 80-90% mod det fra rådene imaginære 20%.

Så mere fokus på CO2 end CO2-ækvivalenter. Der er der ingen fifleri i at holde det fossile for sig. Det vil remme byerne hårdt. Men der er nok et flertal af fossiler i byerne? Pun intended.

78
13. marts 2021 kl. 09:26

@ Stig Libori

At du ikke er ene om at bestemme, er der sikkert en del der er tilfredse med.

Den ideelle verden findes ikke. Og min overbevisning om hvad der ville gavne mest, hvis CO2 begrænsnings ønsket var større end ønsket om taburetpladser blandt konfirmandpolitikerene, burde være kendt her på stedet.

77
13. marts 2021 kl. 09:17

Det med pedanteriet :)

Fra den gang ,hvor du ikke skrev One Liners, har jeg gemt nogle af dine indlæg.

Sammenligner jeg dem med dine One Liners,kan jeg kun beundre dine indlæg af idag, for den omhyggelighed og præcision dine indlæg normalt er konstrueret med i dag . At vi så ikke er enige, er en anden sag.

Det handikap vi begge lider af, gør at vi nøje må gennemgå vore skrevne ting, det lykkes bare ikke altid :(

MVH Bjarke

75
12. marts 2021 kl. 18:49

Vi kan ikke afskaffe eu-støtten. Men vi har faktisk lov, at øremærke store dele af den til tiltag, som gavner klima og miljø. Den mulighed ville jeg da udnytte, hvis jeg var chef....

74
12. marts 2021 kl. 17:51

I min verden ville en kold tyrker, hvor landbruget skulle betale normal grundskyldspromille af jorden, en høj klimagasafgift og afgift på luftforurening (ammoniak) og kvælstofudledninger til vandløbene.

Grundskyldspromille er et bidrag til det tidligere sogn, kommune og amt. Nu er der udenfor byzone ikke de samme muligheder og service som der er der. Derfor er der i landzone en anden "billigere takst. Udvider byzonen sig så et landbrug ligger indenfor byzone, bliver det så den højere takst og jorden sælges så typisk til et ejendomsfirma. Andet vil blive for dyrt.

Hvad det andet angår, så er der ikke målt på hvad den enkelte bedrift er ansvarlig for, så det eneste der gættes på er efter en model hvor de onde går fri og de gode må punge ud.

En kold tyrker vil være at fjerne EU-støtte(Dansk udmeldelse af EU) hvor administration af landbrug fjernes som i New Zealand. Mange konsulenter, kontrolanter mm. vil blive arbejdsløse. Priserne for varer bliver verdensmarkedspriser og produktionen kan optimeres fleksibelt.

Men bliv bare ved med at lyve om tal der ikke findes, for løgnene er gentaget så mange gange at de fleste ikke gider efterprøve dem pånær landbruget.

73
12. marts 2021 kl. 15:39

Så enkelt er det jo ikke. Klimarådets undersøgelse så ikke på, hvor mange veje og bygninger, som vil komme til at stå under vand ved en vådlægning. Dermed kender vi kun det teoretiske potentiale for udtagning af organogene lavbundsjorde, men vi aner ikke, hvor stort det praktisk mulige potentiale er? Det er dog ved at blive undersøgt.

Jorden skal heller ikke nødvendigvis tages ud af omdrift, for at kunne vådlægges. Mange steder vil det formentligt være smartere, at omdanne dyrkningen til paludikultur: https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/vaade-lavbundsarealer-kan-goeres-produktive-og-klimavenlige/

72
12. marts 2021 kl. 15:29

Klimarådet har i analysen Kulstofrige lavbundsjorder fra november 2020 opgjort det tekniske reduktionspotentiale fra vådlægning af lavbundsjorder til at være cirka 4,1 mio. ton CO2e pr. år, hvis det omfatter samtlige godt 170.000 hektar lavbundsjorder.

Statusrapport 2021 Danmarks nationale og globale klimaindsatshttps://klimaraadet.dk/da/system/files_force/downloads/statusrapport_2021_-_danmarks_nationale_og_globale_klimaindsats_0.pdf?download=1

20% af Danmarks samlede CO2 reduktion i 2030 kan opnås ved at lade staten købe 170.000 hektar vådområder? Ved købet reduceres CO2 med 4 mio tons pr år?

Landbrugets vådområde priser på hektar er afhængig af dyrking ifølge SEGES rapport fra 2017

Se link

Jordprisen om 20 år kan måske beregnes til 200.000 kr pr ha:

2021 ialt pris 200.000kr x170.000ha = 34 millard kr.

Økonomiske konsekvenser ved at lægge jord til et vådområde
Økonomien i at lægge jord til et vådområde afhænger af indtjening ved nudrift, tilskudsmuligheder og forventet fremtidig jordværdi.

Mange drænede lavbundsjorde synker ca. 1 cm om året, da der i gennemsnit ”brændes” 20 ton kulstof af pr. hektar pr. år. Der kan også være øgede omkostninger til ukrudtsbekæmpelse på humusjorde.
Lade arealet indgå i projektet og opnå 20-årigt fastholdelsestilskud, samt evt. tilskud til pleje af natur og græsarealer.
Jorddrisen ved vådområde om 20 år er anslået og nutidsværdi beregnet på samme måde som for omdriftsarealer, i basisscenariet kr. 25.000 kr. pr. ha i realværdi 2017, svarende til en nutidsværdi på ca. 14.000 kr. (Det betyder, at det er ca. 14.000 kr. værd i 2017, at få 25.000 kr. for jorden om 20 år,
En landmand, der primært dyrker vårbyg, kan forvente en nutidsværdi på 36.319 kr. pr. ha ved uændret drift – i sammenligning vil omlægning til vådområde modsvare en nutidsværdi på 59.961 kr. pr. ha.

https://www.landbrugsinfo.dk/public/3/e/a/produktionsokonomi_okonomiske_konsekvenser_jord_til_vadomrade

71
12. marts 2021 kl. 15:15

De links jeg har delt, er links fra Danmarks mest anerkendte økonomiske institutioner: DØR's og FM. Man har lov at være uenig, men der findes ikke bedre autoriteter, når det gælder den økonomise ekspertise i landet.

Grundskyld er i økonomisk teori ikke en konkurrenceforvridende skat, fordi den kapitaliseres i grundpriserne. Så det giver ikke landbruget bedre konkurrencevene med lavere grundskyld, for jorden stiger tilsvarende i pris. Når man sænkede grundskylden skyldtes det, at dansk landbrug var forgældet op over skorstenen, så ved at sænke grundskylden kunne man få jordens værdi til at stige, så landbruget ikke længere var så forgældet på papiret. Landbruget kvitterede med at optage nye lån, så manøvren viste sig at lune lige så længe, som når man tisser i bukserne.

Mig bekendt eksporterer vi langt flere landbrugsvarer end vi importerer, men vi er altså både et land som importerer en masse landbrugsvarer og et land der eksporterer en masse landbrugsvarer. At sige vi er det ene eller det andet er noget vrøvl.

Jeg tror landbruget skal være glade for, at det ikke er mig der bestemmer, for jeg har absolut ikke den nostalgiske forkærlighed for landbruget, som store dele af befolkningen har. I min verden ville en kold tyrker, hvor landbruget skulle betale normal grundskyldspromille af jorden, en høj klimagasafgift og afgift på luftforurening (ammoniak) og kvælstofudledninger til vandløbene. Heldigvis for landbruget kommer det ikke til at ske, men i mine øjne kunne vi godt droppe den positive særbehandling af landbruget i morgen...

70
12. marts 2021 kl. 12:50

Nej. I 2030 vil vi være betydeligt rigere end i 1990, selvom vi kun udleder 30% af de klimagsser vi gjorde i 1990. Det er da langt bedre, end at vi kun havde 30% af den indkomst man havde i 1990, for at få udledningerne derned.

Hvis det sker, så er det kun fordi man har reduceret mest på usikre CO2-ækvivalener fremfor ægte CO2. Dermed omdannet Danmark til et fødevareimporterende land. Men rigere? Importeret fødevare vil ske til højere priser og indkomsterne i Danmark vil falde langt mere.

69
12. marts 2021 kl. 12:29

Jeg kan kun give dig en ? Jan, men råder bod med disse?????

Stig man kan have sine egne holdninger, men ikke sine egne facts. Det kunne være rart med nogle link , så man kan se hvad du bygger dine udtalelser på?

68
12. marts 2021 kl. 12:22

Det er noget sludder. Landbruget bliver støttet i hoved og r.. for at få det til at hænge sammen. Dels via hektarstøtten, men da så sandelig også via reduceret grundskyldspromille.

Der er nogen der ikke kender til de aktuelle faste og variable omkostninger der er. EU-støtten er et konkurrence-redskab fra EU , ikke landbrugsstøtte. Det er ikke muligt at blive fri for den administration tilknyttet EU-støtten, og konkurrere på et subsidueret marked.

Grundskyldspromille? Den del stuehuset er placeret på eller er det produktionsjorden? Glem ikke at skat på produktionsjord oprindeligt var en erstatning for skat på overskud. Mens andre lande har fravalgt både jordskat og skat af overskud, så har Danmark begge dele plus ekstra skatter i form af diverse afgifter der i mange tilfælde langt overstiger jordskatterne og er i niveau med indtjeningen.

Læg dertil helt overflødige administrative byrder, mens andre EU-lande hjælper landmænd med den pålagte EU-administration. Selv Sverige har et bedre system for landbruget.

Men når nogle landbrug skaffer smør på bordet, så skal det straks nedslagtes, så befolkningen kan skræmmes til at vælge Danmark Demokratiske Republik(DDR)? Husk promilleafgiftsfondens midler er indbetalt af landbruget, men konfiskeret så det ikke kan bruges til uafhængig innovation for erhvervet. Derimod oversvømmes af ngo'er der blot er en underafdeling af rød blok, som en kasse der skal plukkes til tåbeligheder der ikke understøtter landbruget. Solidariteten er væk.

67
12. marts 2021 kl. 11:31

Reduceret forbrug er uden tvivl den mest effektive metode til at reducere klima og miljøpåvirkninger.</p>
<p>At vi "rigeste" så mister halvdelen af vores guldbunker for at sikre de laveste indkomster ikke kommer til at sulte. Er i virkeligheden inderligt ligegyldigt for os, da vi stadigt vil have rigeligt råd til mad.

Nej. I 2030 vil vi være betydeligt rigere end i 1990, selvom vi kun udleder 30% af de klimagsser vi gjorde i 1990. Det er da langt bedre, end at vi kun havde 30% af den indkomst man havde i 1990, for at få udledningerne derned.

66
12. marts 2021 kl. 11:29

Når man brandbeskatter landbruget med afgifter, gebyrer og dummebøder, ja så er det op ad bakke med at tjene penge.

Det er noget sludder. Landbruget bliver støttet i hoved og r.. for at få det til at hænge sammen. Dels via hektarstøtten, men da så sandelig også via reduceret grundskyldspromille.

BVT ser bort fra alle de støttekroner og ser på, hvor meget merværdi landbruget faktisk skaber. Og det ser altså lidt sløjt ud. Især i det primære landbrugserhverv, mens det går lidt bedre i forarbejdningsindustrien.

Det er lidt sigende, at landbruget er et lavindkomsterhverv, på trods af al den direkte og indirekte støtte. Det er det lavpraktiske resultat af en lav BVT.

65
12. marts 2021 kl. 10:12

Jo, de gør bare Danmark fattigere end afgiftsmodellen

Eftersom det er væskt for vækstens skyld og gerne for lånte penge for at accelerere væksten yderligere. Der er årsagen til at klima og miljø er overbelastet af os mennesker.

Så er det måske på tide at vi finder andre målsætninger end mængden af guld.

Reduceret forbrug er uden tvivl den mest effektive metode til at reducere klima og miljøpåvirkninger.

At vi "rigeste" så mister halvdelen af vores guldbunker for at sikre de laveste indkomster ikke kommer til at sulte. Er i virkeligheden inderligt ligegyldigt for os, da vi stadigt vil have rigeligt råd til mad.

64
12. marts 2021 kl. 10:09

Nationaløkonomisk set kan det i virkeligheden ikke betale sig, at give landbruget rabat, fordi landbruget ikke er så gode til at tjvne penge.

Nationaløkonomisk kan det ikke betale sig at reducere fossil CO2 forbrug, så er det billigere at reducere CO2-e fra naturlige kulstof-kredsløb. Da landbruget er det eneste erhverv der er afhængig af de naturlige stof-kredsløb, så ofres de så flertallet kan opretholde en høj levestandard på provinsens bekostning.

Når man brandbeskatter landbruget med afgifter, gebyrer og dummebøder, ja så er det op ad bakke med at tjene penge. Advokater og konsulenter har derimod kronede dage, da der skal føres retsager mod staten for at få ret og administrative byrder er kun vokset uden der er incitament til at gøre systemerne brugervenlige for hverken landmænd eller de af landmanden hyrede konsulenter.

Fleksibiliteten er med krav om en VVM ved ændringer af produktion også røget, da det er udgifter der end ikke kan fratrækkes i regnskabet. Så er Nationen kun til for byboere eller kan man ikke forlange solidaritet også med provinsen og landbruget?

62
11. marts 2021 kl. 22:49

Det har vi forlænge skulle leve under for.

Danmark er en landbrugsland, det eneste vi har tilbage efter at industrien er stukket af.

Widex til Estland, Velux til Polen, Lego til Tjekkiet, Fritz Hansen til Polen og Vietnam, Danfoss til Tyskland og mange andre steder.

Der er mere end 25.000 medarbejdere i den samlede Danfos koncern. Heraf omkring 5.300 ansatte i Danmark. Det samme er gældende for Vestas.

Vestas Wind Systems A/S Antal ansatte 17.253 globalt (pr. 30. juni 2013) – heraf 4.100 i Danmark Ejere BlackRock Marathon Asset Management Datterselskab Vestas (Netherlands)

61
11. marts 2021 kl. 20:01

Som tidligere beskrevet, forventer jeg, at Landbrug & Fødevarer får en række "rabatter". Dels i form af en lavere klimaafgift, og dels ved, at de kan tjene penge på at lagre kulstof i jorden.

Nationaløkonomisk set kan det i virkeligheden ikke betale sig, at give landbruget rabat, fordi landbruget ikke er så gode til at tjvne penge. Men der er så stor vælgerinteresse i at værne om landbruget, at man ikke vil lade det "falde".

Man kan også forestille sig, at sådan en klimapakke vil blive fulgt op af forhandlinger om bedre indtjeningsmuligheder i landbruget, fordi ingen "midter"-politikere ar lyst til at blive stemplet som landbrugshadere - Hvilket vel også var årsagen til, at erstatningerne for "minksagen" blev så "rundhåndede".

De ting du nævner kan da godt blive en del af en landbrugspakke, men det kommer næppe til at blokere for en generel klimaafgift. Den kommer, men mit gæt er, at det bliver med rabat på metanudledninger, for at beskytte landbruget.

60
11. marts 2021 kl. 18:07

Sådan som man jagter bøndernes køer og har slagtet minken grundlovsstridigt skulle man hellere tage slagsmålet med de internationale handelsafgifter.

Hvordan vil man kunne tildele bønder en lavere selskabsskat, uden at komme i karambolage med EU´s landbrugspolitik?

Jeg har personligt set, hvorledes de franske bønder "manifesterer", med at stoppe trafikken i byerne (Bayeux juli 2015) og fylde borgmestrenes haver og rådhuse med alverdens uhumsheder og lamme trafikken over alt i byerne med deres traktorer og landbrugsmaskiner.

Jeg spurgte den gang en bonde om hvorfor de demonstrerede, hvortil han svarede:"Nous ne démontrons pas nous manifestons". ?

58
11. marts 2021 kl. 16:45

Ved du, hvordan vores energiafgiftsstruktur stiller danske virksomheder i europæisk konkurrence nu - og hvordan nævnte ændring vil ændre på dette forhold?

Man vil vel sige, at der er kortsigtede og langsigtede konsekvenser. På kort sigt vil udlandskonkurrerende erhverv alt andet lige klare sig dårligere i konkurrencen. På længere sigt vil der ske en tilpasning af konkurrenceevnen, så beskæftigelsen bliver nogenlunde som før. Men erhvervssammensætningen vil være forskudt, i forhold til udgangspunktet.

Med andre ord: erhvervene tilpasser sig de ændrede vilkår. De 0,15% vi bliver "fattigere" er Dør's bud på de langsigtede konsekvenser. Det er så lidt, at man formentligt kan skrue samlede pakkeløsninger sammen, som kan gøre os rigere (eksempelvis via en lavere Selskabsskat).

57
11. marts 2021 kl. 16:38

Ideelt set på forbruget. Det kan bare ikke lade sig gøre i virkeligheden fordi:

  1. Ingen ved hvad udledningerne knyttet til en importeret vare er?

  2. Andre lande vil opfatte en afgift på de varer de eksporterer, som en ekstratold i strid med indgåede handelsaftaler.

Så selv om en CO2-afgift ideelt set ligger i detail-ledet, kan det ikke lade sig gøre i praksis.

56
11. marts 2021 kl. 16:30

Stig, du nævner i et tidligere indlæg #31 den meget skæve fordeling af energiafgifter mellem erhvervslivet og private husstande som forholdene er i dag. Altså at det i høj grad er private, der sparer og erhverv, der må betale, hvis man vælger at fjerne energiafgifter og indføre en ens CO2-afgift for alle. Der tales meget om konkurrenceforhold: Ved du, hvordan vores energiafgiftsstruktur stiller danske virksomheder i europæisk konkurrence nu - og hvordan nævnte ændring vil ændre på dette forhold?

55
11. marts 2021 kl. 16:13

Hvor skal afgiften ligge der hvor den gavner, eller der hvor erhvervet bare flyttes?

53
11. marts 2021 kl. 10:04

Tak Flemming Bach Thomassen.

Selv om jeg er modstander af højere priser generelt, så er det åbenbart ikke gået op for alle, at CO2 skal ligge i forbrugerleddet, hvis man skal have ændringer der vil noget.

For som du peger på, hvis man vil CO2 beskatte landbrugets køer, vil de blive slagtet og produktionen af kød (og cement) vil foregå andre steder i udlandet.

Da vi næppe ændrer spisevaner og forbrugsmøster, vil ændringen bare betyde import af de varer, som vi selv producerer idag .

Indtægten fra landbrug og cementfremstilling idag, vil så ændre sig til, at blive en udgift, uden at der bliver en tøddel mindre CO2 udslip, hvis ikke der er en tilsvarende CO2 afgift, i de lande hvorfra vore "erstatningsvarer" kommer fra.

Hvis man tror på Julemanden og gennemfører en CO2 skat på køer gentager man Minkskandalen mod et helt erhverv.

51
10. marts 2021 kl. 23:31

Men, betyder dét, at hvis elprisen er lavere, end nettariffen er højere, kan din samlede betaling faktisk være lavere, end på f.eks. vindstille dage?

Du mener, om min samlede timepris i kogespidsen på en blæsende dag kan være lavere end min samlede timepris om natten på en vindstille dag?

I teorien: Ja. I praksis: Meget sjældent. Men jeg kan finde eksempler.

I 2020 havde vi faktisk 6 tilfælde, hvor Nordpoolprisen mellem kl. 17 og 20 var negativ. De 5 af dem var i sommerhalvåret, hvor man ikke betaler kogespidstarif til netselskabet. Men der var en enkelt i vinterhalvåret:

d. 27/12 17.00-18.00: -0,43 øre/kWh

Hvis vi så kigger på den traditionelt billigste nattetime mellem 3 og 4 om morgenen, så er her et eksempel, hvor den var høj: d. 2/12 03:00-04:00: 32,32 øre/kWh

Mit netselskab, Trefor, havde i 2020 disse tariffer: Kogespids: 27,53 øre/kWh Resten af tiden: 5,65 øre/kWh

Jeg orker lige at lægge priserne sammen, men lidt hovedregning giver, at Nordpoolpris plus nettarif til netselskab var cirka 10 øre billigere på den blæsende eftermiddag i kogespidsen end i den (sandsynligvis) vindstille nat.

Jeg nævner det blot som et kuriosum. Man kan under normale omstændigheder roligt gå ud fra, at det er dyrest at bruge strøm i kogespidsen.

Det skyldes simpelthen, at kogespidsen normalt også er døgnets dyreste timer på Nordpool.

50
10. marts 2021 kl. 21:09

Jeg håber da så sandelig, at vi kommer over i en variabel CO2-afgift, også for private.</p>
<p>Vores CO2-udledning varierer jo time for time, og det bør afspejles i afgiften, så man har et incitament til at lægge sit forbrug i de timer, der har lavest CO2-udledning.

Det er også helt fint med mig. Almindelige forbrugere kommer nok til at betale en anelse mere end gennemsnittet, da almindeligt husforbrug er svært at flytte ret meget på, mens elbilsejere snildt vil kunne udnytte den lave elpris, nettarif og afgift ved blæsende nætter. Det er ikke engang nødvendigt med specielle lave afgifter for elbiler.

Frygter Dan Jørgensen en Georg Gearløs-model, så kan jeg dog sagtens leve med en årligt revideret gennemsnitlig CO2-afgift.

48
10. marts 2021 kl. 20:47

Hvis man placerer en CO2 afgift i produktionsleddet bliver det de lande med lavest afgift der vinder produktionen. Og det er oftes de samme lande som har den højeste CO2 udledning ved den givne produktion. Og det nedsætter ikke forbruget, for prisen er jo ikke steget.

Hvis man derimod pålægger CO2 afgiften i forbrugerleddet vil det sænke forbruget af især de varer som medfører størst CO2 udledning, da det er de varer som stiger mest i pris. Og det vil gavne de producenter som er i stand til at producere med lavest CO2 udledning.

Jeg ved udmærket at det ikke er nogen nem opgave at lave en beregning af den enkelte vares CO2 udledning, men det er det eneste der vil sænke udledningen. Afgifter hos producenterne af handelsvarer sænker ikke udledningen, men flytter den bare fra et lands CO2 regnskab til et andet lands. Så det er greenwashing.

47
10. marts 2021 kl. 20:39

Minder om den med manden der har en hammer.

Det er let og overskueligt at regne i penge og afgifter, men er der ikke andre metoder?

46
10. marts 2021 kl. 20:14

Uanset VE-andelen af den tilgængelige el?

Jada, for det har jo ikke noget med VE at gøre.

Netselskabet bringer strøm ud mod betaling. Ligesom et pakkebud.

Hvis alle vil have strøm bragt ud på samme tid, er der brug for mere transportkapacitet. Den skal betales af nogen. Og det mest naturlige er, at den betales af dem, der absolut skal have strøm bragt ud, når nettet er hårdest belastet.

Og derfor er nettariffen højere i kogespidsen.

44
10. marts 2021 kl. 19:48

Løsning: Sæt elafgiften for private til fast 0,15 kr/kWh

Jeg håber da så sandelig, at vi kommer over i en variabel CO2-afgift, også for private.

Vores CO2-udledning varierer jo time for time, og det bør afspejles i afgiften, så man har et incitament til at lægge sit forbrug i de timer, der har lavest CO2-udledning.

Vi har i hele landet allerede elmålerne, der kan håndtere det. De skulle være installeret senest her til nytår, og det går jeg ud fra, at de blev.

Elselskaberne kan også fint håndtere variabel timepris. Jeg betaler Nordpools day-ahead-timepris, som mit elselskab viderefakturerer til mig. Og netselskabet tager ekstra nettarif i kogespids-timerne, som mit elselskab også viderefakturerer til mig.

Så kan det vel også håndteres at lave en timebaseret CO2-afgift på vores el.