Vismænd tilslutter sig koret: CO2-afgift er billigste vej til klimamålet

Høj CO2 afgift resulterer kun i at Danmarks landbrug og industri lukker og flytter til andre lande uden disse afgifter.

CO2 udslippet blive så naturligvis laverer i Danmark, og da vi jo SLET IKKE deler atmosfære med resten af planeten, så er alle problemer løst, ikke sandt?

Der findes kun EN eneste løsning der kan give plads til natur og landbrug, uden CO2 udslip, og afsindigt forbrug af resourcer og arealer.

En reduktion af CO2 udslippet løser overhovedet ikke vores problemer med klimaet. Der er skruet op for termostaten, og der bliver ikke skruet ned igen bare fordi vi sænker udslippet 50 eller 70%.

Den eneste løsning er totalt stop for tilførsel af yderligere CO2, og genopretning af enorme naturområder, til opsugning af CO2. Det er også den eneste løsning hvis vi vil bevare dyre og plantelivet, som vi er i gang med at udrydde med alamerende hastighed.

VE, kan IKKE løse den opgave , da det fylder alt for meget og bruger enorme mængder resourcer.

Kun en energikilde kan løse opgaven på 1/1000 del af arealet til VE og med langt mindre forbrug af resourcer.

En Dansk CO2 afgift resulterer kun i at flytte problemer til andre lande og gøre vores levestandard lavere.

Høj CO2 afgift resulterer kun i at Danmarks landbrug og industri lukker og flytter til andre lande uden disse afgifter.

Hvis vi alle antager, at ingen andre gør deres del, og opfører os derefter, kommer vi ikke i mål. Danmark har forpligtet sig til 70% reduktion. Andre lande har forpligtet sig til mål, som de skal overholde. Hvis vores produktion flytter til udlandet, må de finde ud af hvordan de kommer i mål med de ekstra udledninger. Mon ikke de også ender med at måtte indøfre en CO2-afgift, sådan at virksomhederne i sidste ende må skrue op for ambitionerne, og ned for udlendnigerne, uanset hvor de er.

Udfordringen er at nogle af de store udledere, ex. landbrug og industri, også er mobile, de kan flytte til udlandet og dermed ikke nødvendigvis gavne klimaet, kun det nationale klimaregnskab. Frisører og ældrepleje er meget lidt mobile, men bidrager nok ikke meget til den samlede udledning.

Problemet med CO2 afgifter er at de ikke skaffer CO2 fri energi. 1500 kr pr ton CO2 vil gøre en liter olie 3,6 kr dyrere. Hvis alle lande indfører den afgift for at løse CO2 problemet giver det blot et forøget generelt verdens omkostningsniveau, uden at ændre et komma i energiforbruget.

Hvis vores produktion flytter til udlandet, må de finde ud af hvordan de kommer i mål med de ekstra udledninger. Mon ikke de også ender med at måtte indøfre en CO2-afgift, sådan at virksomhederne i sidste ende må skrue op for ambitionerne, og ned for udlendnigerne, uanset hvor de er.

Nu er en betragtelig del af produktionen flyttet til udlandet for længe siden, af tilsvarende årsager. Men jeg har feks. ikke set noget som peger mod at forureningen ved farvning af tøj blevet mindre, fordi det er flyttet til Bangladesh.

Det må forventes at noget tilsvarende sker i dette tilfælde. Det er bestemt ikke alle lande, som har sat noget ambitiøst mål - eller noget mål overhovedet.

Det giver rigtig god mening at fokusere på reelle reduktioner af CO2, og ikke "papir"-reduktioner.

Ved indførelse af en CO2 afgift i størrelsesordnen 1200-1500 kr/ton vil fx varmepumper i industrien give økonomisk mening. Det giver reel energibesparelse (i nogle tilfælde op mod 70%!), og kan give økonomiske besparelser over tid pga den lave opex. Så det har bestemt potentialet at flytte nogle kommaer i energiforbruget i industrien.

Det bliver nødvendig at give landbruget nogle andre lempelser.

Nogle vil så sige at de bare kan blive ved med at svine, men tilskud eller lempelser vil ikke ændre på, at en CO2 afgift gør det mere rentabelt at indføre den teknologi der skal til for at sænke udslippet.

På import siden kunne man også lægge CO2 skat på fødevarer fra lande som ikke lægger CO2 afgift på landbruget. Det vil dog ikke hjælpe ret meget da Danmark er storeksportør.

For at det skal batte noget skal vi have EU med.

Udfordringen er at nogle af de store udledere, ex. landbrug og industri, også er mobile, de kan flytte til udlandet og dermed ikke nødvendigvis gavne klimaet, kun det nationale klimaregnskab.

Forudsætningen i rådets berregninger har reduceret lækage til 1/3 af en realistisk værdi. Så der er nogen der har stiret sig blind i regneark, for at ramme udenom byernes klimaaftryk. For oksebøffen importeres bare fra sydamerika og mælken fra resten af EU. Dermed skal vi tage til takke med UHT-mælk eller pseudoprodukter med masse sundhedsskadelige tilsætninger.

Umiddelbart virker det som om man forudsætter Dansk udmeldelse fra EU, andet giver ingen mening.

Øjensynligt er der ingen langsigtede løsninger med i kataloget, men tager kortsigtede løsninger der ikke rammer kærnevælgerne hos rød blok (særligt offentligt ansatte).

Tænk hvis man så koblede en afgift på 1.200kr pr ton udledt CO2 til en belønning på 600kr pr ton fanget CO2. Så er jeg sikker på at landbruget nok skal binde CO2 for os alle både her og der.

På import siden kunne man også lægge CO2 skat på fødevarer fra lande som ikke lægger CO2 afgift på landbruget

det synes at være dén slags 'skat', som normalt betegnes told...og dét til WTO sikkert ikke synes så godt om (EU nok endnu mindre, såfremt andre medlemslande omfattes)!? ;)

Tænk hvis man så koblede en afgift på 1.200kr pr ton udledt CO2 til en belønning på 600kr pr ton fanget CO2. Så er jeg sikker på at landbruget nok skal binde CO2 for os alle både her og der.

Hvorfor forskellig pris på udledning og fangst?

Hvordan med et firma der trækker CO2 ud af luften, får de 1200kr/t de har fanget? Der er mange detaljer at tage hensyn til hvis det skal indføres. Et system lig moms var måske en mulighed.

Den "billigste" metode er selvfølgelig altid at udskrive en regning. Det kan vi alle og landbruget vil blive den helt store taber i dette spil.

Dansk landbrugseksport har en værdi på ca 160 milliarder årligt. Det er stadig vores største eksportvaregruppe.

De vismænd må sidde i en kælder inde under borgen og aldrig se dagens lys, hvis de kan kalde det den "billigste vej" - SUK- når 150 milliarder kr i eksport sættes på spil

Det minder mere om ikke-løsningen på udbytteskat-svindelen.

Jeg ved ikke hvilken regnestok vismændene bruger, men det skal med i betragtningerne, at de 160 milliarder kr. i eksportværdi gælder landbrug og tilknyttede erhverv. For mange af de tilknyttede erhverv gælder, at deres forretning ikke nødvændigvis forudsætter at råvarerne kommer fra dansk landbrug. Så lukning af dansk landbrug betyder ikke farvel til 160 milliarder kr. i indtægter, 'kun' en del af dem.

det synes at være dén slags 'skat', som normalt betegnes told...og dét til WTO sikkert ikke synes så godt om (EU nok endnu mindre, såfremt andre medlemslande omfattes)!? ;)

Som jeg skrev, vi er nødt til at have EU med på den.

Og WTO er nok det mindste problem, når vi kan koble den op på klimakampen, og samtidigt godtgøre at det ikke er protektionistisk i traditionel forstand.

Under alle omstændigheder skal vi netop have rusket op i disse internationale organisationer.

det synes at være dén slags 'skat', som normalt betegnes told...og dét til WTO sikkert ikke synes så godt om (EU nok endnu mindre, såfremt andre medlemslande omfattes)!? ;)

Det er helt forkert forstået.

Så længe danske og udenlandske produkter behandles ens, er der ingen problemer, for så er det jo netop ikke told. Hverken WTO eller EU har fx noget mod danske tobaksafgifter, alkoholafgifter, registreringsafgifter på biler eller brændstofafgifter.

skulle nødigt stå i vejen for, at VI kommer ned på en bare gennemsnitligt CO2-udledning pr. indbygger. Nu ligger 40 - 50 af verdens lande over os - men 140 ligger med lavere udledning pr. indbygger. Selv om vi kom ned på 70 % af udledningen i 1990 ville vi ligge som nummer 70 - 80 stykker. Altså hvis de andre ikke flytter sig. Men det gør de da heldigvis - De har stort set alle tilsluttet sig Paris-aftalen. Nogen har gjort en kæmpe indsats - og rigtig mange havde et meget lavere udgangspunkt i 1990. Prøv lige at bladre i dette link: https://www.globalis.dk/Statistik/CO2-udsl... Vi er nogen af dem, der kører flest bil-km pr. indbygger - Vi har et dyrehold, der topper på verdensplan mht. CO2 og metanudslip. Sydamerika og Afrika er dukse. Kina og Polen ligger lidt over Danmark i udledning pr. indbygger. Vi ligger ca. i midten i Europa. Når man er et lille land, vil man jo helst sammenlignes på samlet udledning - og ikke pr. indbygger. Men det er jo dig og mig, hr. Schultz og fru Ming, der udleder. Det er ikke Danmark, Tyskland og Kina som sådan.

Kære Svend, Prisforskellen er egentlig bare tænkt som en model hvor man får bundet 2 tons for hver ton der udledes. Der findes jo teknologier hvor biomasse via pyrolyse bliver til fast koks der kan spredes på markerne og forblive koks (bundet CO2). Tænker da at 600kr pr tons ville sætte pænt gang i denne PTX teknologi

Men det er jo dig og mig, hr. Schultz og fru Ming, der udleder.

Lige præcis. Det handler om at ændre produktionen til mindre udledende former, og/eller at nedsætte/ændre forbruget.

At købe møblerne fra Malaysia, og bøfferne fra Brasilien, istedet for lokalt, flytter kun belastningen (ændrer det på papiret), men gør sandsynligvis problemet større.

https://www.stiesdal.com/material/2019/02/...

Jeg er spændt på den sociologiske og fordelingspolitiske vinkel på planerne her. Hvis ikke fx. lavtlønnede, som har arbejdsbetinget behov for bil kompenseres, så kan det være at salget af gule veste vil stige ret så kraftigt.

Godt spin af DR og et par andre at køre klimapolitikken helt derop ved sidste valg - det rationelle, både i forhold til velfærd, omkostninger og handel, ville have været at følge et samlet EU, i stedet for at gå enegang.

Men hvad, nordtysklands dagligvarekæder bliver jo nok glade for al den grænsehandel som kommer, desværre bliver knap så mange nok glade for den ekstra CO2 udledning, som også komer af grænsehandlen.

Eller også fandt vi et knap så vellønnet arbejde tættere på, solgte den ene bil og lærte både børnene og ægtefællen bedre at kende - på bekostning af ekspedienten på tankstationen.

En kubikmeter jord vejer ca. 2,5 ton. Humus indeholder 57 procent carbon (kulstof). Hæver vi derfor humusindholdet over 35.000 km2 med blot 1 procent, altså 25 kg per kubikmeter jord, viser en simpel beregning, at der i jorden bindes 500 millioner ton kulstof, svarende til 1,8 milliard ton CO2. Danmarks udledning er ca. 65 mio ton CO2 per år. Hæver man humusindholdet på vores landbrugsjord med 1 procent, har man altså fjernet 27 års CO2-udslip fra atmosfæren, med en mere dyrkningsbar jord til følge.

•De 32 pct. agerland på lerjord, der i 1950 havde et humusindhold på 10 pct., er humusindholdet mindsket til 4 pct.. •De 22 pct. agerland på sandjord har fået sænket humusindholdet fra 5 pct. til 1,5 pct. i perioden. •De 3,5 pct. eng på lerjord med et oprindeligt humusindhold på 25 pct. er overgået til agerland ved dræning, og humusindholdet er mindsket til 10 pct. •De 3,5 pct. eng på sandjord (hævet havbund el. lign) med et humusindhold på 15 pct. er overgået til agerland, og derved er humusindholdet mindsket til 5 pct. Tallene er fra 2007 og siden er humusmængden yderliger reduceret.

Udover humusprocentern er dybten af muldlaget jo af stor betydning. Da man fastlagde boniteterne i 1680erne fik alle lerjorder med et muldlag over 60 cm bonitet 24. Med den viden vi har i dag, kan vi opbygge muldlag på 100-150 cm ad biologisk vej.

Så landbruget har et kæmpepotentiale til at binde kulstof i jorden. Så kan man diskutere i hvor høj grad, det skal belønnes at bringe humusnivauet tilbage på 1950-niveau. Men at kulstof-/humus-nivauet jorden er den vigtigste brik, både lokalt i Danmark og på klodeniveau, er der ingen tvivl om. Formentlige pga uvidenhed er det kun lavbundsjordene, der er med i overvejelserne her i DK.

Methan er ikke en drivhusgas, eller er i hvert fald en væsentlig svagere drivhusgas end CO2 og H2O, hvis man ser spektrofotometrisk eller molekylærkemisk på sagen. Den er alligevel faldet i klimapanelernes unåde af mig ubekendte grunde. Man har tilsyneladende bestemt at methan bliver meget længe i atmosfæren, og derfor skal dens drivhusvirkning ganges op med en stor faktor. Med disse løse antagelser vil man belaste landbruget uforholdsmæssig meget for methan i stedet for faktisk at nedbringe CO2. Hvad CO2 angår stammer kun 2 gigatons årlige ud af 50 gigatons årlige fra landbrug. Altså på verdensplan. Men med klimapanelernes helt uvidenskabelige multiplikationsfaktor på methan siges landbruget at være klimasynder. Hvad angår CO2, bliver den i atmosfæren i hundrede år, som er tidskonstanten i Newton's eksponentielle transportlov for transport af CO2 uligevægt imellem havene og atmosfæren, idet allerede 10 gigatons CO2 årlige transporteres til havet. Atmosfærens indhold af CO2 er 1000 gigatons over ligevægt. Førindustrielt indhold var ligevægten imellem 2000 gigatons i atmosfæren og 100000 gigatons i havet. Verdens reserver af fossile brændsler er 5000 gigatons CO2 ækvivalent, som de fattige stadig bør have adgang til. Alle bør have adgang til sikker og fredelig kernekraft. Lad så de rige eksperimentere med vedvarende energi. Hvis klimafixet alligevel bygger på planøkonomi og på uvidenskabelige løse antagelser samt på folkets frygt. Så lad være med afgifterne, men benyt reguleringer, så man vide, at det er planøkonomi og planøkologi. Lad være med at sminke det som frit marked, når det er politik. Ikke mindst behøver de fattige og vi alle sammen god mad, og det er simpelthen tåbeligt at afgifte landbruget. Faktisk behøver vi også alle sammen vand og elektricitet og i stedet for falsk klimareligion skulle vi hellere se på genbrug af korrekt renset vand, som godt kan drikkes. Vi hælder rent vand i havet, når vi har renset det korrekt. Hvorfor ikke komme i gang med at bygge et nyt drikke vands rørledningsnet. Man kan drikke det, bade i det og vaske i det. Til at begynde med benytte det i industrien. Vi er så skamløst rige, at vi hælder korrekt renset vand i havet, gør klima til falsk religion, og håner landbruget. De fattige undres.

Så let er det jo typisk ikke.

Sjovt nok er det jo typisk folk herinde(!) og andre mere velstående dele af befolkningen, som med deres rejseadfærd, store huse og i øvrigt luxiøse forbrug, har medvirket til at køre klimatilstanden herud - for ikke at tale om 1%'erne, og for den sags skyld, 10%'erne. Men det er da også så bekvemt at gøre de dårligst stillede til de nye "klimahelte" - dem som får "æren" af, via tvunget omlægning af forbruget, at lide de største afsavn og/eller få en økonomisk lussing som kan mærkes.

Disse tal er citeret fra erindringen, da jeg fandt dem på internettet, men for længst har smidt mit notat væk: I jordskorpen : 10000000 gigatons CO2 ækvivalent I verdenshavene : 100000 gigatons CO2 ækvivalent I atmosfæren : 3000 gigatons CO2 (før år 1800 : 2000) Fossile brændsler : 5000 gigatons CO2 ækvivalent Fossile uudnytbare : 3000 gigatons CO2 ækvivalent Biomasse levende : 2000 gigatons CO2 ækvivalent Biomasse død : 4000 gigatons CO2 ækvivalent Årlige menneskeskabte udledninger : 50 gigatons CO2 Heraf transporteres til havene : 10 gigatons CO2 Vedrørende lavbundsjorder i landbruget drejer sagen sig åbenbart om biomasse død, som vi helst ikke skal have mindre, men gerne mere af. For ikke at nævne biomasse levende, som principielt ingen øvre grænse bør have. Generelt var det en planøkonomisk fejl at dræne disse lavbundsjorder, da produktionen ikke kan betale sig. Løsningen er bedst at deregulere landbrugsøkonomien. Det vil sige, lad være med at afgifte landbruget endnu mere, men se på at fjerne såvel afgifter som støtte. Lavbundsjordene tjener bedre som vådområder med rekreativ natur med fisk, fugle, insekter og rørskove. Dette må der i virkeligheden også blive flest penge i. Hvad angår landbruget, skal vi byfolk blive mindre hysteriske med kunstgødning og pesticider, som på ingen måde er natur eller sundheds skadelige, da førstnævnte faktisk forøger biomassen og sidstnævnte formindsker spildet i form af eventuel ødelagt høst. Dog er bierne nødvendige at vise hensyn til, og netop dette hensyn er i landmændenes egen interesse. Synes jeg. Der findes ikke god mad til menneskeheden uden moderne landbrug, men dette skal reguleres af frit marked og af landmændene selv, ikke af politikerne. Som skabte lavbundsjordsproblematikken ved at satse på meningsløs overproduktion. Faktisk siger lægerne og statistikerne, at der generelt i menneskehedens tid har været god mad nok, men på grund af ufred er denne ulige fordelt. Desuden er det naturligt at producere kød da man egentlig producerer ti gange så mange kalorier som vegetarerne behøver, fordi kun en tiendedel af kalorierne fra planteavlen genfindes i kødproduktion. Dermed opretholder man overproduktion af kalorier så man i tilfælde af misvækst i planteavlen stadig har mad nok ved at nøjes med vegetarisk kost i dårlige tider. Atter har der altid været mad nok, men fordi vi slås i stedet for at søge venskab, fordi vi er bange, dette bliver så den onde spiral. Klimafixet er samme onde spiral. Baseret på angst opfordres vi til at se mennesket som en del af problemet, så ufreden kan opretholdes imellem os. Vær ikke bange. Som de norske atheister engang sang : jorden er rig, findes der nød og sult, skyldes det svig. Sviget er uvenskaber, ufred, kriminalitet, løgn, mord. Alt sammen efterhånden i klimaets navn. Sådan er politik. Politikken lover folket kontrol over fiktive naturlige onder, men det er ideologierne som er onde. Videnskaberne forfalskes eller statistikker proportionsforvrænges. Folk vil gerne være bange. Verden vil bedrages, som politikeren Caesar sagde.

Tænk hvis man så koblede en afgift på 1.200kr pr ton udledt CO2 til en belønning på 600kr pr ton fanget CO2. Så er jeg sikker på at landbruget nok skal binde CO2 for os alle både her og der. Hvorfor forskellig pris på udledning og fangst? Hvordan med et firma der trækker CO2 ud af luften, får de 1200kr/t de har fanget? Der er mange detaljer at tage hensyn til hvis det skal indføres. Et system lig moms var måske en mulighed

Det lyder fornuftigt med et CO2 afgift og belønning system. Således at der bruges "pisk og gulerod" til CO2 reduktion

Der burde kunne laves et CO2 regnskab for hver bedrift især for landbruget, gartneri, skovbrug etc.?

Så hver landmand ved hvilke ting der er CO2 afgift pligtig og hvad han får CO2 belønning for i sin bedrift?

Det gavner intet ved miljøet at vi sænker vores CO2 udledning, hvis det blot fører til en tilsvarende eller endnu højere udledning andre steder. Det gavner kun vores regnskab. Derfor er det så farligt kun at sætte mål for reduktionen i vores regnskab, for det vil som vi ser her uværgligt føre til at flytter CO2 udledningen andre steder hen.Ved at vi flytter landbrugsproduktion, cementproduktion eller hvad det nu kan være til udlandet, fordi vi påfører det afgifter der gør at det ikke er konkurrecedygtigt, selv om vi ofte har lavere CO2 udledning end de udenlandske varer vi så i stedet kommer til at importere. Skal CO2 afgifter give mening - og det gør de - skal de pålægges forbrugerleddet. Så kan de give en reel reduktion, i stedet for bare at flytte CO2 udledningen fra et lands regnskab til et andet.

• men de andre har jo også en målsætning om at reducere deres udledning - og vi danskere udleder som tidligere beskrevet mere CO2 end 3/4 af jorden befolkning. I mange lande incl. Danmark er kødforbruget faldende - så måske skubber vi bare lidt mere til en udvikling, der er i gang, hvis vi omstiller en stor del af vores landbrug fra kødproduktion?

Præsenter regningen for danskerne, og kæd den sammen med en folkeafstemning.

Ikke som i : samfundet betaler, men som i : du skal betale X kroner. Ikke "de rige", men dig.

Forslaget forkastes med 90% af stemmerne.

Jeg bemærker følgende ved rapporten:

1) Skal man spare 16 mio tons CO2 i de danske udledninger, skal man enten bevare de nuværende energiafgifter plus indføre en generel CO2-afgift på 1000 kroner pr tons CO2e, eller man kan afskaffe de nuværende energiafgifter og i stedet indføre en generel klimaafgift på 1200 kroner pr tons CO2e. Det sidste giver den bedste økonomi, siger DØR's.

2) Vælger man den generelle CO2 afgift på 1200 kroner (hvor man afskaffer de nuværende energiafgifter), slipper private forbrugere med at betale mindre end i dag, mens virksomhederne skal betale mere. Det skyldes, at virksomheder i dag betaler meget lidt i energiafgift. Især bliver el, naturgas og benzin billigere for private forbrugere, mens diesel bliver en smule dyrere.

3) De 16 mio tons CO2e man vil spare om året med omlægningen, er 2,3 mio tons mere end det målopfyldelse i 2030 kræver. Så de har indbygget en "udvej" for landbruget i deres beregning: Landbruget kan ret hurtigt slippe med 3,3 mio tons i stedet for 5,6 mio tons om året i 2030, uden at det ødelægger 2030-målsætningen. Mon ikke det svarer til en CO2-afgift på landbruget på 500-600 kroner pr tons CO2e, så Landbrug & Fødevarer ikke rammes så hårdt?

4) Landbruget har også mulighed for at lagre kulstof i jorden, eksempelvis ved at indkorporere biochar i jorden, eller at dyrke ugødet kløvergræs. Mon ikke det ender med, at landbruget ikke kun skal betale for at belaste klimaet, men at de også kan få betaling for at hjælpe klimaet via lagring i jorden?

Da regningen ligger hos virksomhederne, mens private slipper med lavere afgifter ved omlægningen, vil det være oplagt at kombinere med en højere beskatning af private og en lavere Selskabsskat. Der er dog et finansieringsefterslæb pga afskaffelsen af energiafgifterne, så beskatningen af private vil sandsynligvis skulle stige mere, end Selskabsskatten lempes, også selvom dynamiske effekter indregnes.

Vælger man derimod at bevare de nuværende energiafgifter, er der penge i "overskud". Denne banale erkendelse medfører, at man nok vælger en eller anden "mellemproportional", hvor CO2-afgiften bliver på 1100 kroner, mens energiafgifterne kun afskaffes "halvt", og der kommer en lempelse af Selskabsskatten som en slags kompensation til virksomhederne. Landbruget vil nok stadig slippe billigere. Det er i hvert fald mit gæt.

Vil det ikke være god information, hvis en journalist sammen med en økonom og en ingeniør undersøger og opbygger en prisliste på måske 50-70 varer, der viser hvor meget varer stiger i pris, når/hvis CO2 afgiften stiger fra idag 180 kr/ton til 1.200 kr/ton? Nogle varer vil nok have en ret direkte stigning og andre en mindre indirekte stigning. Derved ses konsekvenserne for private og virksomheder. Og områder hvor man skal til at ændre adfærd.

Er reduceret forbrug ikke den absolut billigste metode til at sænke vores klima og miljø belastning ?

Økonomer vil sædvanligvis mene, at reduceret forbrug er den dyreste metode til at reducere udledningerne. Set med økonom-øjne, ville 40% reducerede udledninger via reduceret forbrug betyde et fald i BNI på 40%, mens DØR's plan "kun" koster 0,15% af BNP

Vil det ikke være god information, hvis en journalist sammen med en økonom og en ingeniør undersøger og opbygger en prisliste på måske 50-70 varer, der viser hvor meget varer stiger i pris, når/hvis CO2 afgiften stiger fra idag 180 kr/ton til 1.200 kr/ton? Nogle varer vil nok have en ret direkte stigning og andre en mindre indirekte stigning. Derved ses konsekvenserne for private og virksomheder. Og områder hvor man skal til at ændre adfærd.

1 kg sukker udleder 1kg CO2, prisstigningen bliver så lille at det er ligegyldigt.

Provenuet ender som penge i rødbloks blondine feelgood gavebod.

Når blåblok kommer til igen, så flytter de pengene væk fra blondine gaveboden, og over til skattelettelser for 10%'erne og erhvervslivet.

Når rød blok kommer til igen skal der findes på nye skatter og afgifter til gaveboden, og således fortsætter livet.

Taberne bliver lavindkomster, altså de som i forvejen har lavt klima og miljø aftryk.

Taberne bliver lavindkomster, altså de som i forvejen har lavt klima og miljø aftryk.

Der mangler konsekvensberegninger, også dem der viser hvad konsekvenserne er på lokalt plan. Specielt kritisabelt er det ved manipulering af forudsætningerne, så de reelle konsekvenser stærkt undervurderes.

Er politisk ret kloge. Man ender med kors, bånd og stjerner hvis man føjer det politiske flertal . Det siger alle erfaringer og ordet "Vil du frem i verden så buk".

Eller også skal man være så dygtig, at alle der har gode lønninger at tilbyde, tror at de har fundet en ny Messias, som de ansætter.?

Det lyder fornuftigt med et CO2 afgift/tilskud system. Således at der bruges "pisk og gulerod" til CO2 reduktion.

For landbruget har Klimarådet foreslået en "auktionsbaseret" tilskudsordning. Således at landmændene enten kan betale for CO2 udledninger eller de vil kunne indgå i en tilskudsordning og få CO2 reduktion ved at vådligge jordene i vådområderne.

CO2 reduktion for 170.000 hektar jord i vådområder er over 4 mio. tons pr år!

Klimarådets anbefalinger Feb 2021

En gradvist stigende, ensartet og høj afgift på alle danske drivhusgasudledninger.

Initiativer til accelereret udtagning og vådlægning af landbrugets kulstofrige lavbundsjorder

Ekspertgruppen skal se på forskellige reguleringsløsninger for landbruget, der i dag kun betaler afgift af erhvervets energirelaterede udledninger, og ikke af de ikke-energirelaterede udledninger, som er sværere at opgøre præcist.

Klimarådet har i analysen Kulstofrige lavbundsjorder fra november 2020 opgjort det tekniske reduktionspotentiale fra vådlægning af lavbundsjorder til at være cirka 4,1 mio. ton CO2e pr. år, hvis det omfatter samtlige godt 170.000 hektar lavbundsjorder.

På kort sigt anbefaler Klimarådet, at der kan gives tilskud til udtagning og vådlægning af jorderne på baggrund af en auktionsbaseret tilskudsordning. Jordejerne kan dermed på den korte bane beslutte, om de vil bibeholde dræning og dyrkning mod på et senere tidspunkt eventuelt at skulle betale en afgift på udledningerne, eller om de vil indgå i den auktionsbaserede tilskudsordning og vådlægge jorderne

https://klimaraadet.dk/da/system/files_for...

Således at landmændene enten kan betale for CO2 udledninger eller de vil kunne...

og beregningen af sådanne gebyrpligtige udledninger er i sagens natur modelbaseret: Her går det godt, fru K! :)

Bemærk iøvrigt:

Jeg har gennem mit virke i centraladministrationen været med til at udforme mange skattelovforslag efter tilskyndelse fra eksperter, der har sigte på løsning af et konkret problem, men som beredvilligt overlader til ministerierne at strikke de ønskede beskatningsmodeller sammen. Desværre ikke altid med lige gode resultater

https://www.altinget.dk/energi/artikel/pet...

Desuden en udbetalingsmodel med 1 udbetaling samlet i stedet for en udbetaling årligt i 20 år. Er der nogen der kan regne på skat af udbetalingen i de to modeller? Altså for landbruget? God forretning for stat!

Desuden har alt den modelberegning, vist sig at have store usikkerheder. Naturen er ikke et simpelt regneark.

Dernæst bliver landbruget ikke godskrevet for al den CO2 der via fotosyntese bindes, eller for den gylle der leveres til biogas, VE-anlæg. Derimod er der andre der opkøber disse certifikater og tager æren (og pengene) for landbrugets bidrag.

Det auktionsbaserede minder for meget om de famøse CO2-kvoter, oplagt sted for korruption og svindlere. Bedre var det at lukke udbytteskat-fidus, det ville give os flere mia. kr. til at fylde hullet i statskassen.

Dernæst bliver landbruget ikke godskrevet for al den CO2 der via fotosyntese bindes, eller for den gylle der leveres til biogas, VE-anlæg. Derimod er der andre der opkøber disse certifikater og tager æren (og pengene) for landbrugets bidrag. Det auktionsbaserede minder for meget om de famøse CO2-kvoter, oplagt sted for korruption og svindlere.

Klimarådet har beregnet CO2 reduktion for 170.000 hektar jord i vådområder til over 4 mio. tons pr år! Det svarer til 24 tons CO2 reduktion pr hektar pr år. (4.000.000tons/170.000 = 23,5)

Klimarådets anbefaling er 1.200 kr. per. ton CO2. Det vil sige at for hver hektar vådområde bliver CO2 afgiften 28.800 kr pr år (24tons x 1.200kr = 28.800kr),

Så der er nok behov for en eller anden form form for tilskud til landmanden, hvis DK vil reducere 4 mio tons pr år CO2 i 170.000 hektar vådområder?

Så der er nok behov for en eller anden form form for tilskud til landmanden, hvis DK vil reducere 4 mio tons pr år CO2 i 170.000 hektar vådområder?

Hvorfor ikke bare lade staten købe de 170.000 hektar vådområder? Og reducere CO2 med 4 mio tons pr år?

Pris pr hektar 200.000kr? I alt pris 200.000kr x 170.000 = 34 millard kr

50-70 varer, der viser hvor meget varer stiger i pris, når/hvis CO2 afgiften stiger fra idag 180 kr/ton til 1.200 kr/ton?

Det var en rigtig god ide. Bare de også husker at få de varer med der skal sænkes i pris. Lad os sige da bare sige afgifter på 1200 kr/ton CO2.

Diesel @ 3310 gCO2/liter: 3,97 kr/liter - Aktuelt 0,44 (CO2) + 2,78 (energi), ialt 3,22 kr/l.

Benzin @ 3140 gCO2e/liter: 3,77 kr/liter - Aktuelt 0,40 (CO2) + 4,32 (energi), i alt 4,72 kr/l.

El @ 133 gCO2e/kWh: 0,160 kr/kWh - Aktuelt 0,90 kr/kWh (privat forbrug + første 4000 kWh for elvarmekunder). Elvarmekunder 0,008 kr/kWh for forbrug over 4000 kWh. Processtrøm og elbiler (kun muligt via selskab) 0,004 kr/kWh.

Set i forhold til CO2-forurening, skal benzin-prisen sænkes med ca. 1 kr/liter, mens diesel betaler 0,80 kr/liter for lidt. El er afgiftsbelagt til den store guldmedalje.

Løsning: Sæt elafgiften for private til fast 0,15 kr/kWh og hæv dieselprisen med 0,80 kr/liter. En almindelig husstand sparer ca. 2800 kr. årligt (moms er regnet med) ved et elforbrug på 3000 kWh. De kan de så passende bruges på ekstra afgifter til diesel og andet forbrug (moms også her). Det burde være socialt retfærdigt + forureneren betaler + du har en fordel ved fx elbilsskift.

Løsning: Sæt elafgiften for private til fast 0,15 kr/kWh

Jeg håber da så sandelig, at vi kommer over i en variabel CO2-afgift, også for private.

Vores CO2-udledning varierer jo time for time, og det bør afspejles i afgiften, så man har et incitament til at lægge sit forbrug i de timer, der har lavest CO2-udledning.

Vi har i hele landet allerede elmålerne, der kan håndtere det. De skulle være installeret senest her til nytår, og det går jeg ud fra, at de blev.

Elselskaberne kan også fint håndtere variabel timepris. Jeg betaler Nordpools day-ahead-timepris, som mit elselskab viderefakturerer til mig. Og netselskabet tager ekstra nettarif i kogespids-timerne, som mit elselskab også viderefakturerer til mig.

Så kan det vel også håndteres at lave en timebaseret CO2-afgift på vores el.

Og netselskabet tager ekstra nettarif i kogespids-timerne, som mit elselskab også viderefakturerer til mig.

Uanset VE-andelen af den tilgængelige el?

Jeg er klar over "kogespidesen" er ovre for i dag men, vindmøllerne leverer trods alt over 4 GW* lige nu. Og ca. det samme for 2-3 timer siden.

*(Svjh ca. det samme som 4 a-kraftreaktorer) ?

Uanset VE-andelen af den tilgængelige el?

Jada, for det har jo ikke noget med VE at gøre.

Netselskabet bringer strøm ud mod betaling. Ligesom et pakkebud.

Hvis alle vil have strøm bragt ud på samme tid, er der brug for mere transportkapacitet. Den skal betales af nogen. Og det mest naturlige er, at den betales af dem, der absolut skal have strøm bragt ud, når nettet er hårdest belastet.

Og derfor er nettariffen højere i kogespidsen.

Minder om den med manden der har en hammer.

Det er let og overskueligt at regne i penge og afgifter, men er der ikke andre metoder?

Hvis man placerer en CO2 afgift i produktionsleddet bliver det de lande med lavest afgift der vinder produktionen. Og det er oftes de samme lande som har den højeste CO2 udledning ved den givne produktion. Og det nedsætter ikke forbruget, for prisen er jo ikke steget.

Hvis man derimod pålægger CO2 afgiften i forbrugerleddet vil det sænke forbruget af især de varer som medfører størst CO2 udledning, da det er de varer som stiger mest i pris. Og det vil gavne de producenter som er i stand til at producere med lavest CO2 udledning.

Jeg ved udmærket at det ikke er nogen nem opgave at lave en beregning af den enkelte vares CO2 udledning, men det er det eneste der vil sænke udledningen. Afgifter hos producenterne af handelsvarer sænker ikke udledningen, men flytter den bare fra et lands CO2 regnskab til et andet lands. Så det er greenwashing.

Netselskabet bringer strøm ud mod betaling. Ligesom et pakkebud.

Den sammenligning havde jeg ikke lige set.

derfor er nettariffen højere i kogespidsen.

Point taken! ?

Og, tak for forklaring, Allan.

Men, betyder dét, at hvis elprisen er lavere, end nettariffen er højere, kan din samlede betaling faktisk være lavere, end på f.eks. vindstille dage?

Jeg håber da så sandelig, at vi kommer over i en variabel CO2-afgift, også for private.

Vores CO2-udledning varierer jo time for time, og det bør afspejles i afgiften, så man har et incitament til at lægge sit forbrug i de timer, der har lavest CO2-udledning.

Det er også helt fint med mig. Almindelige forbrugere kommer nok til at betale en anelse mere end gennemsnittet, da almindeligt husforbrug er svært at flytte ret meget på, mens elbilsejere snildt vil kunne udnytte den lave elpris, nettarif og afgift ved blæsende nætter. Det er ikke engang nødvendigt med specielle lave afgifter for elbiler.

Frygter Dan Jørgensen en Georg Gearløs-model, så kan jeg dog sagtens leve med en årligt revideret gennemsnitlig CO2-afgift.

Men, betyder dét, at hvis elprisen er lavere, end nettariffen er højere, kan din samlede betaling faktisk være lavere, end på f.eks. vindstille dage?

Du mener, om min samlede timepris i kogespidsen på en blæsende dag kan være lavere end min samlede timepris om natten på en vindstille dag?

I teorien: Ja. I praksis: Meget sjældent. Men jeg kan finde eksempler.

I 2020 havde vi faktisk 6 tilfælde, hvor Nordpoolprisen mellem kl. 17 og 20 var negativ. De 5 af dem var i sommerhalvåret, hvor man ikke betaler kogespidstarif til netselskabet. Men der var en enkelt i vinterhalvåret:

d. 27/12 17.00-18.00: -0,43 øre/kWh

Hvis vi så kigger på den traditionelt billigste nattetime mellem 3 og 4 om morgenen, så er her et eksempel, hvor den var høj: d. 2/12 03:00-04:00: 32,32 øre/kWh

Mit netselskab, Trefor, havde i 2020 disse tariffer: Kogespids: 27,53 øre/kWh Resten af tiden: 5,65 øre/kWh

Jeg orker lige at lægge priserne sammen, men lidt hovedregning giver, at Nordpoolpris plus nettarif til netselskab var cirka 10 øre billigere på den blæsende eftermiddag i kogespidsen end i den (sandsynligvis) vindstille nat.

Jeg nævner det blot som et kuriosum. Man kan under normale omstændigheder roligt gå ud fra, at det er dyrest at bruge strøm i kogespidsen.

Det skyldes simpelthen, at kogespidsen normalt også er døgnets dyreste timer på Nordpool.

Du mener, om min samlede timepris i kogespidsen på en blæsende dag kan være lavere end min samlede timepris om natten på en vindstille dag?

I teorien: Ja. I praksis: Meget sjældent. Men jeg kan finde eksempler.

Virkelig interessant, og kilde til overvejelse.

1000 tak for venligt og detaljeret svar, Allan. ?

Tak Flemming Bach Thomassen.

Selv om jeg er modstander af højere priser generelt, så er det åbenbart ikke gået op for alle, at CO2 skal ligge i forbrugerleddet, hvis man skal have ændringer der vil noget.

For som du peger på, hvis man vil CO2 beskatte landbrugets køer, vil de blive slagtet og produktionen af kød (og cement) vil foregå andre steder i udlandet.

Da vi næppe ændrer spisevaner og forbrugsmøster, vil ændringen bare betyde import af de varer, som vi selv producerer idag .

Indtægten fra landbrug og cementfremstilling idag, vil så ændre sig til, at blive en udgift, uden at der bliver en tøddel mindre CO2 udslip, hvis ikke der er en tilsvarende CO2 afgift, i de lande hvorfra vore "erstatningsvarer" kommer fra.

Hvis man tror på Julemanden og gennemfører en CO2 skat på køer gentager man Minkskandalen mod et helt erhverv.

Det er let og overskueligt at regne i penge og afgifter, men er der ikke andre metoder?

Jo, de gør bare Danmark fattigere end afgiftsmodellen

Hvor skal afgiften ligge der hvor den gavner, eller der hvor erhvervet bare flyttes?

Stig, du nævner i et tidligere indlæg #31 den meget skæve fordeling af energiafgifter mellem erhvervslivet og private husstande som forholdene er i dag. Altså at det i høj grad er private, der sparer og erhverv, der må betale, hvis man vælger at fjerne energiafgifter og indføre en ens CO2-afgift for alle. Der tales meget om konkurrenceforhold: Ved du, hvordan vores energiafgiftsstruktur stiller danske virksomheder i europæisk konkurrence nu - og hvordan nævnte ændring vil ændre på dette forhold?

Ideelt set på forbruget. Det kan bare ikke lade sig gøre i virkeligheden fordi:

1) Ingen ved hvad udledningerne knyttet til en importeret vare er?

2) Andre lande vil opfatte en afgift på de varer de eksporterer, som en ekstratold i strid med indgåede handelsaftaler.

Så selv om en CO2-afgift ideelt set ligger i detail-ledet, kan det ikke lade sig gøre i praksis.

Ved du, hvordan vores energiafgiftsstruktur stiller danske virksomheder i europæisk konkurrence nu - og hvordan nævnte ændring vil ændre på dette forhold?

Man vil vel sige, at der er kortsigtede og langsigtede konsekvenser. På kort sigt vil udlandskonkurrerende erhverv alt andet lige klare sig dårligere i konkurrencen. På længere sigt vil der ske en tilpasning af konkurrenceevnen, så beskæftigelsen bliver nogenlunde som før. Men erhvervssammensætningen vil være forskudt, i forhold til udgangspunktet.

Med andre ord: erhvervene tilpasser sig de ændrede vilkår. De 0,15% vi bliver "fattigere" er Dør's bud på de langsigtede konsekvenser. Det er så lidt, at man formentligt kan skrue samlede pakkeløsninger sammen, som kan gøre os rigere (eksempelvis via en lavere Selskabsskat).

Her kan man se Finansministeriets bud på, hvordan lempelser af Selskabsskatten påvirker BNP. Bemærk, at en lavere Selskabsskat, er en langt mere effektiv metode til at stimulere produktionen, end at slippe billigt i CO2-afgift...

https://fm.dk/media/17285/selskabsskat-i-d...

Sådan som man jagter bøndernes køer og har slagtet minken grundlovsstridigt skulle man hellere tage slagsmålet med de internationale handelsafgifter.

Hvordan vil man kunne tildele bønder en lavere selskabsskat, uden at komme i karambolage med EU´s landbrugspolitik?

Jeg har personligt set, hvorledes de franske bønder "manifesterer", med at stoppe trafikken i byerne (Bayeux juli 2015) og fylde borgmestrenes haver og rådhuse med alverdens uhumsheder og lamme trafikken over alt i byerne med deres traktorer og landbrugsmaskiner.

Jeg spurgte den gang en bonde om hvorfor de demonstrerede, hvortil han svarede:"Nous ne démontrons pas nous manifestons". ?

Som tidligere beskrevet, forventer jeg, at Landbrug & Fødevarer får en række "rabatter". Dels i form af en lavere klimaafgift, og dels ved, at de kan tjene penge på at lagre kulstof i jorden.

Nationaløkonomisk set kan det i virkeligheden ikke betale sig, at give landbruget rabat, fordi landbruget ikke er så gode til at tjvne penge. Men der er så stor vælgerinteresse i at værne om landbruget, at man ikke vil lade det "falde".

Man kan også forestille sig, at sådan en klimapakke vil blive fulgt op af forhandlinger om bedre indtjeningsmuligheder i landbruget, fordi ingen "midter"-politikere ar lyst til at blive stemplet som landbrugshadere - Hvilket vel også var årsagen til, at erstatningerne for "minksagen" blev så "rundhåndede".

De ting du nævner kan da godt blive en del af en landbrugspakke, men det kommer næppe til at blokere for en generel klimaafgift. Den kommer, men mit gæt er, at det bliver med rabat på metanudledninger, for at beskytte landbruget.

Det har vi forlænge skulle leve under for.

Danmark er en landbrugsland, det eneste vi har tilbage efter at industrien er stukket af.

Widex til Estland, Velux til Polen, Lego til Tjekkiet, Fritz Hansen til Polen og Vietnam, Danfoss til Tyskland og mange andre steder.

Der er mere end 25.000 medarbejdere i den samlede Danfos koncern. Heraf omkring 5.300 ansatte i Danmark. Det samme er gældende for Vestas.

Vestas Wind Systems A/S Antal ansatte 17.253 globalt (pr. 30. juni 2013) – heraf 4.100 i Danmark Ejere BlackRock Marathon Asset Management Datterselskab Vestas (Netherlands)

Pjat. BVT i industrien er langt højere end i landbruget. Det rationelle at gøre, ville i virkeligheden være, at lukke og slukke for landbruget. Det kan bare ikke lade sig gøre, fordi danskerne stadig er følelsesmæssigt stærkt knyttet til landbruget.

https://lf.dk/tal-og-analyser/fakta-om-foe...

Nationaløkonomisk set kan det i virkeligheden ikke betale sig, at give landbruget rabat, fordi landbruget ikke er så gode til at tjvne penge.

Nationaløkonomisk kan det ikke betale sig at reducere fossil CO2 forbrug, så er det billigere at reducere CO2-e fra naturlige kulstof-kredsløb. Da landbruget er det eneste erhverv der er afhængig af de naturlige stof-kredsløb, så ofres de så flertallet kan opretholde en høj levestandard på provinsens bekostning.

Når man brandbeskatter landbruget med afgifter, gebyrer og dummebøder, ja så er det op ad bakke med at tjene penge. Advokater og konsulenter har derimod kronede dage, da der skal føres retsager mod staten for at få ret og administrative byrder er kun vokset uden der er incitament til at gøre systemerne brugervenlige for hverken landmænd eller de af landmanden hyrede konsulenter.

Fleksibiliteten er med krav om en VVM ved ændringer af produktion også røget, da det er udgifter der end ikke kan fratrækkes i regnskabet. Så er Nationen kun til for byboere eller kan man ikke forlange solidaritet også med provinsen og landbruget?

Jo, de gør bare Danmark fattigere end afgiftsmodellen

Eftersom det er væskt for vækstens skyld og gerne for lånte penge for at accelerere væksten yderligere. Der er årsagen til at klima og miljø er overbelastet af os mennesker.

Så er det måske på tide at vi finder andre målsætninger end mængden af guld.

Reduceret forbrug er uden tvivl den mest effektive metode til at reducere klima og miljøpåvirkninger.

At vi "rigeste" så mister halvdelen af vores guldbunker for at sikre de laveste indkomster ikke kommer til at sulte. Er i virkeligheden inderligt ligegyldigt for os, da vi stadigt vil have rigeligt råd til mad.

Når man brandbeskatter landbruget med afgifter, gebyrer og dummebøder, ja så er det op ad bakke med at tjene penge.

Det er noget sludder. Landbruget bliver støttet i hoved og r.. for at få det til at hænge sammen. Dels via hektarstøtten, men da så sandelig også via reduceret grundskyldspromille.

BVT ser bort fra alle de støttekroner og ser på, hvor meget merværdi landbruget faktisk skaber. Og det ser altså lidt sløjt ud. Især i det primære landbrugserhverv, mens det går lidt bedre i forarbejdningsindustrien.

Det er lidt sigende, at landbruget er et lavindkomsterhverv, på trods af al den direkte og indirekte støtte. Det er det lavpraktiske resultat af en lav BVT.

Reduceret forbrug er uden tvivl den mest effektive metode til at reducere klima og miljøpåvirkninger.

At vi "rigeste" så mister halvdelen af vores guldbunker for at sikre de laveste indkomster ikke kommer til at sulte. Er i virkeligheden inderligt ligegyldigt for os, da vi stadigt vil have rigeligt råd til mad.

Nej. I 2030 vil vi være betydeligt rigere end i 1990, selvom vi kun udleder 30% af de klimagsser vi gjorde i 1990. Det er da langt bedre, end at vi kun havde 30% af den indkomst man havde i 1990, for at få udledningerne derned.

Det er noget sludder. Landbruget bliver støttet i hoved og r.. for at få det til at hænge sammen. Dels via hektarstøtten, men da så sandelig også via reduceret grundskyldspromille.

Der er nogen der ikke kender til de aktuelle faste og variable omkostninger der er. EU-støtten er et konkurrence-redskab fra EU , ikke landbrugsstøtte. Det er ikke muligt at blive fri for den administration tilknyttet EU-støtten, og konkurrere på et subsidueret marked.

Grundskyldspromille? Den del stuehuset er placeret på eller er det produktionsjorden? Glem ikke at skat på produktionsjord oprindeligt var en erstatning for skat på overskud. Mens andre lande har fravalgt både jordskat og skat af overskud, så har Danmark begge dele plus ekstra skatter i form af diverse afgifter der i mange tilfælde langt overstiger jordskatterne og er i niveau med indtjeningen.

Læg dertil helt overflødige administrative byrder, mens andre EU-lande hjælper landmænd med den pålagte EU-administration. Selv Sverige har et bedre system for landbruget.

Men når nogle landbrug skaffer smør på bordet, så skal det straks nedslagtes, så befolkningen kan skræmmes til at vælge Danmark Demokratiske Republik(DDR)? Husk promilleafgiftsfondens midler er indbetalt af landbruget, men konfiskeret så det ikke kan bruges til uafhængig innovation for erhvervet. Derimod oversvømmes af ngo'er der blot er en underafdeling af rød blok, som en kasse der skal plukkes til tåbeligheder der ikke understøtter landbruget. Solidariteten er væk.

Jeg kan kun give dig en ? Jan, men råder bod med disse?????

Stig man kan have sine egne holdninger, men ikke sine egne facts. Det kunne være rart med nogle link , så man kan se hvad du bygger dine udtalelser på?

Nej. I 2030 vil vi være betydeligt rigere end i 1990, selvom vi kun udleder 30% af de klimagsser vi gjorde i 1990. Det er da langt bedre, end at vi kun havde 30% af den indkomst man havde i 1990, for at få udledningerne derned.

Hvis det sker, så er det kun fordi man har reduceret mest på usikre CO2-ækvivalener fremfor ægte CO2. Dermed omdannet Danmark til et fødevareimporterende land. Men rigere? Importeret fødevare vil ske til højere priser og indkomsterne i Danmark vil falde langt mere.

De links jeg har delt, er links fra Danmarks mest anerkendte økonomiske institutioner: DØR's og FM. Man har lov at være uenig, men der findes ikke bedre autoriteter, når det gælder den økonomise ekspertise i landet.

Grundskyld er i økonomisk teori ikke en konkurrenceforvridende skat, fordi den kapitaliseres i grundpriserne. Så det giver ikke landbruget bedre konkurrencevene med lavere grundskyld, for jorden stiger tilsvarende i pris. Når man sænkede grundskylden skyldtes det, at dansk landbrug var forgældet op over skorstenen, så ved at sænke grundskylden kunne man få jordens værdi til at stige, så landbruget ikke længere var så forgældet på papiret. Landbruget kvitterede med at optage nye lån, så manøvren viste sig at lune lige så længe, som når man tisser i bukserne.

Mig bekendt eksporterer vi langt flere landbrugsvarer end vi importerer, men vi er altså både et land som importerer en masse landbrugsvarer og et land der eksporterer en masse landbrugsvarer. At sige vi er det ene eller det andet er noget vrøvl.

Jeg tror landbruget skal være glade for, at det ikke er mig der bestemmer, for jeg har absolut ikke den nostalgiske forkærlighed for landbruget, som store dele af befolkningen har. I min verden ville en kold tyrker, hvor landbruget skulle betale normal grundskyldspromille af jorden, en høj klimagasafgift og afgift på luftforurening (ammoniak) og kvælstofudledninger til vandløbene. Heldigvis for landbruget kommer det ikke til at ske, men i mine øjne kunne vi godt droppe den positive særbehandling af landbruget i morgen...

Klimarådet har i analysen Kulstofrige lavbundsjorder fra november 2020 opgjort det tekniske reduktionspotentiale fra vådlægning af lavbundsjorder til at være cirka 4,1 mio. ton CO2e pr. år, hvis det omfatter samtlige godt 170.000 hektar lavbundsjorder.

Statusrapport 2021 Danmarks nationale og globale klimaindsats https://klimaraadet.dk/da/system/files_for...

20% af Danmarks samlede CO2 reduktion i 2030 kan opnås ved at lade staten købe 170.000 hektar vådområder? Ved købet reduceres CO2 med 4 mio tons pr år?

Landbrugets vådområde priser på hektar er afhængig af dyrking ifølge SEGES rapport fra 2017

Se link

Jordprisen om 20 år kan måske beregnes til 200.000 kr pr ha:

2021 ialt pris 200.000kr x170.000ha = 34 millard kr.

Økonomiske konsekvenser ved at lægge jord til et vådområde Økonomien i at lægge jord til et vådområde afhænger af indtjening ved nudrift, tilskudsmuligheder og forventet fremtidig jordværdi.

Mange drænede lavbundsjorde synker ca. 1 cm om året, da der i gennemsnit ”brændes” 20 ton kulstof af pr. hektar pr. år. Der kan også være øgede omkostninger til ukrudtsbekæmpelse på humusjorde. Lade arealet indgå i projektet og opnå 20-årigt fastholdelsestilskud, samt evt. tilskud til pleje af natur og græsarealer. Jorddrisen ved vådområde om 20 år er anslået og nutidsværdi beregnet på samme måde som for omdriftsarealer, i basisscenariet kr. 25.000 kr. pr. ha i realværdi 2017, svarende til en nutidsværdi på ca. 14.000 kr. (Det betyder, at det er ca. 14.000 kr. værd i 2017, at få 25.000 kr. for jorden om 20 år, En landmand, der primært dyrker vårbyg, kan forvente en nutidsværdi på 36.319 kr. pr. ha ved uændret drift – i sammenligning vil omlægning til vådområde modsvare en nutidsværdi på 59.961 kr. pr. ha.

https://www.landbrugsinfo.dk/public/3/e/a/...

Så enkelt er det jo ikke. Klimarådets undersøgelse så ikke på, hvor mange veje og bygninger, som vil komme til at stå under vand ved en vådlægning. Dermed kender vi kun det teoretiske potentiale for udtagning af organogene lavbundsjorde, men vi aner ikke, hvor stort det praktisk mulige potentiale er? Det er dog ved at blive undersøgt.

Jorden skal heller ikke nødvendigvis tages ud af omdrift, for at kunne vådlægges. Mange steder vil det formentligt være smartere, at omdanne dyrkningen til paludikultur: https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/arti...

I min verden ville en kold tyrker, hvor landbruget skulle betale normal grundskyldspromille af jorden, en høj klimagasafgift og afgift på luftforurening (ammoniak) og kvælstofudledninger til vandløbene.

Grundskyldspromille er et bidrag til det tidligere sogn, kommune og amt. Nu er der udenfor byzone ikke de samme muligheder og service som der er der. Derfor er der i landzone en anden "billigere takst. Udvider byzonen sig så et landbrug ligger indenfor byzone, bliver det så den højere takst og jorden sælges så typisk til et ejendomsfirma. Andet vil blive for dyrt.

Hvad det andet angår, så er der ikke målt på hvad den enkelte bedrift er ansvarlig for, så det eneste der gættes på er efter en model hvor de onde går fri og de gode må punge ud.

En kold tyrker vil være at fjerne EU-støtte(Dansk udmeldelse af EU) hvor administration af landbrug fjernes som i New Zealand. Mange konsulenter, kontrolanter mm. vil blive arbejdsløse. Priserne for varer bliver verdensmarkedspriser og produktionen kan optimeres fleksibelt.

Men bliv bare ved med at lyve om tal der ikke findes, for løgnene er gentaget så mange gange at de fleste ikke gider efterprøve dem pånær landbruget.

Vi kan ikke afskaffe eu-støtten. Men vi har faktisk lov, at øremærke store dele af den til tiltag, som gavner klima og miljø. Den mulighed ville jeg da udnytte, hvis jeg var chef....

Det har vi forlænge skulle leve under for.

Pudsig sætning, Bjarke. ?

Måske du egentlig mener "Det har vi for længe skullet ligge under for"?

Siden du nu er så pedantisk med andres skriverier. ?

Det med pedanteriet :)

Fra den gang ,hvor du ikke skrev One Liners, har jeg gemt nogle af dine indlæg.

Sammenligner jeg dem med dine One Liners,kan jeg kun beundre dine indlæg af idag, for den omhyggelighed og præcision dine indlæg normalt er konstrueret med i dag . At vi så ikke er enige, er en anden sag.

Det handikap vi begge lider af, gør at vi nøje må gennemgå vore skrevne ting, det lykkes bare ikke altid :(

MVH Bjarke

@ Stig Libori

At du ikke er ene om at bestemme, er der sikkert en del der er tilfredse med.

Den ideelle verden findes ikke. Og min overbevisning om hvad der ville gavne mest, hvis CO2 begrænsnings ønsket var større end ønsket om taburetpladser blandt konfirmandpolitikerene, burde være kendt her på stedet.

Vi kan ikke afskaffe eu-støtten. Men vi har faktisk lov, at øremærke store dele af den til tiltag, som gavner klima og miljø. Den mulighed ville jeg da udnytte, hvis jeg var chef....

Som jeg før har skrevet. Indenfor EU vil dette solo-løb for Danmark kun være at skyde sig i føderne. Den ene efter den anden.

Derfor skriver jeg at de, der ønsker at skævvride konkurenceforhold for lige Dansk Landbrug, i virkeligheden ønsker Danmark udenfor EU. For lækagen indenfor EU vil være snarere 80-90% mod det fra rådene imaginære 20%.

Så mere fokus på CO2 end CO2-ækvivalenter. Der er der ingen fifleri i at holde det fossile for sig. Det vil remme byerne hårdt. Men der er nok et flertal af fossiler i byerne? Pun intended.

Hej Jan C Damgaard

Som jeg før har skrevet. Indenfor EU vil dette solo-løb for Danmark kun være at skyde sig i føderne. Den ene efter den anden.

Derfor skriver jeg at de, der ønsker at skævvride konkurenceforhold for lige Dansk Landbrug, i virkeligheden ønsker Danmark udenfor EU. For lækagen indenfor EU vil være snarere 80-90% mod det fra rådene imaginære 20%.

At man i virkeligheden ønsker Danmark udenfor EU er en falsk præmis.

Når vi i danmark ikke nidkært følger EU vandmiljø eller ammoniak direktiv, så betyder ikke at vi i virkeligheden ønsker Danmark udenfor EU. Der er selvfølgelig luft for nationale beslutninger, både indenfor og også lidt udenfor, hvad man aftalt, skrevet under på og lovet hinanden.

Men generelt, så vi vel enige om at EU støtte til landbrug er en uting, som bør udfases?

Klimarådets undersøgelse så ikke på, hvor mange veje og bygninger, som vil komme til at stå under vand ved en vådlægning. Dermed kender vi kun det teoretiske potentiale for udtagning af organogene lavbundsjorde, men vi aner ikke, hvor stort det praktisk mulige potentiale er?

Klimarådets forslag om 20% af Danmarks samlede CO2 reduktion i 2030 kan opnås ved at lade staten købe 170.000 hektar vådområder? Ved købet reduceres CO2 med 4 mio tons pr år?

Nedenstående kronik i ing.dk fra juni 2020 giver yderligere info om vådområder og vandløb med hensyn til CO2 afgasning og foreslår reduktion af CO2-udslippet ved etablering af 100.000 ha vådområder og dermed fjerne op til 1,3 mio tons kulstof (CO2) fra omsætningen. Jordprisen om 20 år kan måske beregnes til 200.000 kr pr ha:

Statens pris til landbruget i alt (200.000kr x100.000ha) = 20 millard kr.

I et fælles udspil foreslår Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer at tage 100.000 ha lavbundsjorder ud af drift. Det vil netto kunne fjerne 540.000-1.360.000 ton kulstof fra omsætningen, hvilket er på niveau med CO2-afgasning og transport af kulstof i søer og vandløb, som det fremgår af figuren. I Folketingets klimaplan er målet at reducere den menneskeskabte udledning svarende til 7,6 millioner ton kulstof i 2030. Reduktionen af CO2-udslippet ved etablering af 100.000 ha vådområder er altså meget betydeligt (7-18 pct.) i forhold til reduktionsmålet.

Se link Kronik: Vådområder bidrager markant til CO2-udledningen. Juni 2020 https://ing.dk/artikel/kronik-vaadomraader...

Når vi i danmark ikke nidkært følger EU vandmiljø eller ammoniak direktiv, så betyder ikke at vi i virkeligheden ønsker Danmark udenfor EU.

Nej, det er slendrian, at der ikke er leveret data på målinger men derimod insisterer på at levere model-data. Desuden har Danmark valgt at værre hyperdukse med strudsehovedet nede i busken.

Som landbruget hele tiden har argumenteret for EU-støtte skal løses europæisk. En national løsning eller frihed for hvert EU land til fordeling vil gøre de mindre lande som Danmark til tabere. Se blot på skibsværfter. Hvilke lande støtter skibsbygning mest og hvilke lande løber med ordrerne?

At du ikke er ene om at bestemme, er der sikkert en del der er tilfredse med.

Det er jeg gelt sikker på, at du har ret i. Der er bare det, at landbrugets problemer er særdeles reelle, og ikke kun handler om holdninger. Så noget skal ændres, ellers ender dansk landbrug med at falde med et brag. Det kan man godt illustrere med nogle tal.

I 2019 var landbrugskomplksets BVT pr beskæftiget på 521.600 kroner. Til sammenligning var BVT pr beskæftiget 849.831 i samfundet udenfor landbrugskomplekset. Populært sagt var værditilvæksten, som de 125.000 ansatte i landbrugskomplekset skabte derfor 41 milliarder for lav, i forhold til gennemsnittet for resten af samfundet. Læg dertil problemerne med luftforurening, klimagasser, kvælstofudvaskning, biodiversitetsforringelser osv, og det bliver klart, at landbruget i sin nuværende form er en ret dyr fornøjelse for Danmark.

Hvis man skal forstå, hvad der er galt, betaler det sig at se lidt på import og eksport af fødevarer. For på trods af, at dansk landbrug producerer kalorier nok til flere gange Danmarks befolkning, betaler vi mere for importen af fødevarer, end landbrugskompleksets nettoeksport. I 2019 var landbrugskompleksets nettoeksport således på 50,6 mia, mens vi importerede fødevarer og nydelsesmidler for 88,8 mia.

Det illustrerer dansk landbrugs problem: Man er endt med en masseproduktion af meget lav værdi pr fødevareenhed. Dansk landbrug fokuserer populært sagt for meget på kvantitet og for lidt på kvalitet.

Man kan godt holde liv i dansk landbrug vha politiske intentioner i nogle år endnu. Men på et eller andet tidspunkt rammer virkeligheden: Skal dansk landbrug overleve på længere sigt, at man nødt til at omlægge produktionen til noget med flere penge i. Og noget med færre negative følgevirkninger end den nuværende praksis. For på et eller andet tidspunkt slippe landbruget ikke længere for at betale for de negative følgevirkninger længere.

Så kan vi diskutere, hvori omlægningen skal bestå? Men hvis der ikke sker nogle ret dramatiske ændringer i dansk landbrug, lever erhvervet på lånt tid. Virkeligheden kan aldrig holdes på afstand i længden: Bare spørg værftindustrien og tekstilindustrien, som var to erhverv der med tiden stort set forsvandt fra Danmark, fordi de heller ikke var rentable. Her forsøgte man sig også i en årrække med diverse redningspakker, men den løsning duer aldrig i længden.

Allerede i 1989 besluttede Folketinget, at ca. 25% af Danmark skal være dækket af skov. Det er nu godt 30 år siden og siden da har staten plantet langt over100 nye skove og det samlede areal, der er dækket af skov, er gået fra ca. 12% til nu knap 15%. For at nå 25% målet for nye skove i Danmark mangler der over 500.000 ha ny skov.

Hvis skov kan reducere udledning af CO2 med 5 tons pr hektar pr år giver det følgende beregning: 5tons x 500.000 ha =2.5 mio tons CO2 reduktion pr år

Men fremover vil mindre af de danske statsskove blive dyrket til tømmer og træflis. Takket være finansloven for 2021 skal 75.000 hektar – 13 procent af skovarealet – i fremtiden være urørt. Det svarer til et areal på størrelse med Langeland. Staten ejer 23 procent af det samlede danske skovareal på omkring 630.000 hektar, hvoraf Naturstyrelsen administrerer langt det meste – heriblandt skove i de beskyttede Natura 2000-områder.

Se link https://ing.dk/artikel/baggrund-kampen-de-...

I tal kan en dansk veldrevet skov år efter år opsamle CO2 og producere energistof svarende til ca. 5 ton CO2 pr. ha pr. år. De 80.000 ha, der er planer om at gøre til urørt skov, vil således direkte skade Danmarks CO2-regnskab med 400.000 ton CO2 pr. år, men desværre fremgår dette af ovennævnte grunde bare ikke af det officielle CO2-regnskab.

Debat: Stop for produktion fra danske skove vil både skade klima og biodiversitet https://ing.dk/artikel/debat-stop-produkti...

Så kan vi diskutere, hvori omlægningen skal bestå? Men hvis der ikke sker nogle ret dramatiske ændringer i dansk landbrug, lever erhvervet på lånt tid

klip fra gårsdagens udgave af Weekendavisen:

Det bliver urentabelt at drive landbrug med 70 procents reduktion i 2030, forklarer De miljøøkonomiske vismænd i deres nye rapport

artiklen slutter:

Reduktionskravet til landbruget er det første rigtig mærkbare krav af 70 procent-målet. Men for et begrænset befolkningssegment. Det største bidrag leverer elselskaberne ved at erstatte kul på kraftværker med hovedsagelig udenlandsk biomasse, som officielt betragtes som klimaneutralt, men reelt er ensbetydende med, at CO2-aben sendes til udlandet.

Der sker ikke nogen global reduktion, eftersom den globale udledning alt andet lige ville være mindre uden dansk import af biomasse langvejs fra. Og reduktionen af CO2 fra bilparken sker foreløbig ved indirekte tilskud til lavemissions- og elbiler uden hensyn til CO2-udledningen fra produktion af nye biler og deres batterier.

Så mere fokus på CO2 end CO2-ækvivalenter. Der er der ingen fifleri i at holde det fossile for sig.

Det ville være at straffe fossile brændsler for princippets skyld. Landbrugets udledninger af metan og lattergas er fuldstændigt lige så reelle klimaproblemer, som de fossile brændslers CO2-udledninger.

Landbruget kan ikke slippe i længden. Men de vil formentligt slippe billigere i starten.

Metan er ikke en brintbombe i klodens klimaregnskab, tværtom. Vildfarelsen er indført gennem et statistisk kunstgreb, Global Warming Potential. Kernen i GWP baserer sig på det faktum, at hvis man tilfører atmosfæren en klimagas i lineært stigende mængde, vil klimavirkningen per molekyle aftage logaritmisk, fordi hver gang man vil hæve temperaturen med gassens klimafølsomhed, kræver det en fordobling af atmosfærens aktuelle indhold, med andre ord: Jo færre molekyler der findes af den pågældende gas, jo større virkning vil en given mængde udløse. Det er den parameter, som gør metan til en elefant, fordi metan kun udgør knap to milliontedele af atmosfæren. Omvendt kan man sige, at det også betyder, at effekten af en tilført portion CO2 til de 415 milliontedele er ganske ubetydelig i forhold til, hvis der kun var to milliontedele i forvejen. På molekylebasis er metan endnu mere ligegyldig end CO2, fordi metan kun resonerer med to meget smalle frekvensbånd i varmestrålingens totale spektrum. To frekvensbånd som vanddamp resonerer fuldt ud med i forvejen. Mængden af metan i atmosfæren er som nævnt godt 200 gange mindre end mængden af CO2, og det faktum udnytter man statistisk til at gøre den lille mængde til et fortrin men fortæller intet om gassens samlede virkningspotentiale af den faktuelt lille mængde i atmosfæren. Stol aldrig på statistik med en skjult politisk agenda.

Ifølge AGGI-indekset https://www.esrl.noaa.gov/gmd/aggi/aggi.html gav metan en forcering på 516 W/m², svarende til 16,4% af den totale drivhusgasforcering på 3.140 W/m² i 2019: https://en.wikipedia.org/wiki/Radiative_fo... Forceringen af metan var omtrent en fjerdedel af forceringen af CO2 (24,9%).

Ja det må i sandhed siges Stig

Jeg siger tak for linkene der indeholder nogenlunde de samme tal, men er det bemærket, at Methan graf billedet der er en PPB (PART PER Billion ) er et spejl billede kopi af den talmæssige mængde er 1000 gange større i PPM (Part Per Millon) CO2 grafen fra Mauna Loa. ? Hvis den detalje forbigås ved en hurtig betragtning.....tjah bum bum..

er det bemærket, at Methan graf billedet der er en PPB (PART PER Billion ) er et spejl billede kopi af den talmæssige mængde er 1000 gange større i PPM (Part Per Millon) CO2 grafen fra Mauna Loa.

Tak for kommentar. Det er korrekt, at der er tre størrelsesordener mere CO2 end CH4 i atmosfæren. Alligevel er forceringen af CO2 "kun" 4 gange større. Det betyder dog ikke, at et metanmolekyle har 250 gange kraftigere forcering end et CO2 molekyle, fordi der også er en logaritmisk sammenhæng mellem koncentration og forcering.

1 tons metan har en forcering, som er omkring 84 gange større end et tons CO2 https://ing.dk/artikel/kronik-vi-undervurd... . Pga forskellen i molvægt, er der dog kun omkring 45% så mange molekyler i et tons CO2, så målt pr mol er drivhuseffekten af CH4 omkring 38 gange kraftigere end CO2. Resten af forskellen på forceringen pr ppb CH4 og CO2 skyldes den logaritmiske sammenhæng mellem koncentration og forcering.

1 tons metan har en forcering, som er omkring 84 gange større end et tons CO2 https://ing.dk/artikel/kronik-vi-undervurd... . Pga forskellen i molvægt, er der dog kun omkring 45% så mange molekyler i et tons CO2, så målt pr mol er drivhuseffekten af CH4 omkring 38 gange kraftigere end CO2. Resten af forskellen på forceringen pr ppb CH4 og CO2 skyldes den logaritmiske sammenhæng mellem koncentration og forcering.

Det er korrekt - (jeg har dog en reference som giver en faktor på drivhuseffekten på 31 kun - ikke 38) - men det gælder jo kun ved de nuværende koncentrationer af CO2 og CH4. Ved meget små koncentrationer har CO2 5 gange så stor en forcing som CH4. Det er kun på gr. a. de nuværende meget større koncentrationer af CO2 at man ser større forcing ved at tilføre et molekyle CH4 sammenlignet med tilførsel af ditto CO2. Hvis man ser på virkningen af CH4 ved de nuværende koncentrationer af CO2 (420 ppm ca) og CH4 (1,8 ppm ca) kunne det jo være meget mere oplysnede at se på væksraterne for de to gasser. Det siger jo noget om de relative bidrag til forcing fremover.

For CH4 har man en stigning på ca 0,008 ppm/år de sidste ti år. For CO2 en stigning på ca 2,3 ppm/år de sidste ti år.

Man ser derfor en stigningsrate i forcing for CO2 som er 2,3/31/0,008 = ca10 gange større end bidraget fra CH4. (stigningerne er så små relativt til koncentrationer at man ikke behøver at tage hensyn til den logaritmiske afhængighed af CO2 koncen tration, eller kvadratrodsafhængighed af CH4 - lineære udtryk er helt ok indenfor de næste 50-100 år)

CH4 betyder defor ingenting så at sige i det samlede forcing regnskab, hvor CO2 med de nuværende stigninger står for 90% af stigningerne i forcing fremover ved fortsat samme stigningstakter i koncentrationerne! Forcing tager her ikke hensyn til tilbagekoblingseffekter såsom skydække, variationer i solstråling og andre naturlige variationer som er af samme størrelsesorden...

Se f. eks. "METHANE AND CLIMATE" af William Happer et al.

Meget pudsigt at man på den baggrund er så fantastisk fokuserede på de små bidrag som CH4 giver relativt til andre gasser. Landbruget, skovbrug etc skal partout laves om på gr. a. den påståede "store effekt" fra CH4 som man ser per molekyle - men som slet ikke relevant for den virkning man ser med de nuværende udslip af CH4 og CO2. Man glemmer lige at tage hensyn til stigningstakterne af koncentrationerne...

F. eks efter 50 år ser man 0,25 W/m^2 for CH4 og 2,2 W/m^2 for CO2.

Det er jo latterligt småt for CH4 sammenlignet med den totale forcing man ser i troposfæren på ca 137 W/m^2! Det drukner i de naturlige variationer man altid har i naturen !!

Hej Niels Vestergaard Jespersen

Det er korrekt - (jeg har dog en reference som giver en faktor på drivhuseffekten på 31 kun - ikke 38) - men det gælder jo kun ved de nuværende koncentrationer af CO2 og CH4.

Der er ingen tvivl om at det ville være andeledes hvis det var anderledes.

Men er der ikke noget nærliggende i at forholde sig til det nuværende, frem for noget der ikke er nuværende?

I Landbrugavisen.dk har Dansk Naturfredningsforening og landbruget foreslået:

Udtagning af yderligere 500.000 hektar landbrugsjord for at opfylde natur, miljø og klimamål. Herunder de resterende 70.000 hektar lavbundsjord

Hvis 400.000 ha landbrugsjord udtages til skov inden 2030 kan CO2 reduktion beregnes til: 5 tons CO2 reduktion pr ha pr år giver (400.000ha x 5 tons) = 2 mio tons CO2 reduktion inden 2030

Landmanden kan søge om tilskud til plantning af fredskov på 33.000 kr/ha. Omkostning for staten (33.000kr x 400.000ha = 13 millard kr

Hvis 70.000 ha lavbundsjord udtages ved at staten køber jorden kan CO2 reduktion med 20 tons pr ha pr år beregnes til: (20tons x 70.000ha = 1,4mio tons CO2) Pris 70.000ha lavbundsjord og 200.000kr/ha ( 200.000kr x 70.000ha) = 14 millard kr.

Ovennævnte forslag kan inden 2030 i alt give over 3 mio tons CO2 reduktion

Måske skulle vi repetere metans oprindelse før vi lægger os fast i at udradere landbruget i danmark og skaber en endnu større klimakatastrofe.

Hvis og hvis, og alt det der. Faktum er, at et tons ekstra metan, har en drivhuseffekt, som er 84 gange kraftigere end et ekstra tons CO2 med de nuværende koncentrationer. Det betyder, at det er særdeles væsentligt, at fokusere på ikke at udlede metan.

På verdensplan er metan fra landbrugets drøvtyggere kilde til 15,7% af atmosfærens indhold af metan. Der har altid været metan i atmosfæren, men drøvtyggerne er "skyld" i 25,7% af den metan der ligger udover atmosfærens indhold, inden vi mennesker gik amok med drivhusgasser.

Internationalt set er der således grund til at se på mange andre kilder til metan end drøvtyggere (blandt andet utætte gasledninger). Men i Danmark menes metan fra drøvtyggere at dominere, så her fokuserer vi naturligvis på landets drøvtyggere.

Samtidigt har metan en ret kort levetid i atmosfæren, så vi kan faktisk sænke atmosfærens indhold af metan, ved ganske enkelt at udlede mindre af det. CO2 og lattergas kan vi derimod kun stoppe stigningen ved at holde op med at udlede dem - Skal de fjernes fra atmosfæren indenfor realistisk tid, skal vi aktivt gøre noget for at fjerne dem.

Jeg mener, at det er særdeles relevant at fokusere på landbrugets udledninger af metan i klimapolitikken. Især i Danmark, hvor bidraget er så betydeligt.

Du har godt nok en forkærlighed for, at staten skal købe dårlig jord for dyrt....

Læs her hvis linket ikke er læst og forstået.

Der kommer ikke et carbonatom ud af hverken for eller agter på en ko, som ikke på forhånd er trukket ud af atmosfæren. I gamle dage kaldte vi det kulstofkredsløbet. Vi udnytter dette kredsløb til at producere mejeriprodukter, og når koen bliver gammel og træt, så æder jeg den og slipper den sidste vind.

Vi kan ikke sænke den globale temperatur ved ikke at koble os op på kulstofkredsløbet, som vil bestå uanset om vi planter kloden til i gulerødder eller skov.

Efter hundrede år vil skoven have et nettooptag af klimagasser på nul, men hvis 'Klimaforandringerne' kun er et problem for vores generation, kan man jo altid sende aben videre.

Det hedder stadig kulstofkredsløbet. Der er bare ret stor forskel på, at kulstofatomet kommer ud i atmosfæren som metan eller CO2. I hvert fald indtil metanmolekylet efter nogle artier omdannes til CO2 i atmosfæren.

Hvis I er repræsentative for landbrugslobbyen, står landbruget godt nok overfor en brat opvågnen. For den slags manipulation gider de unge ganske enkelt ikke. Så den kommer til at stå på kold tyrker, hvis landbruget ikke opper sig.

Hvis I er repræsentative for landbrugslobbyen, står landbruget godt nok overfor en brat opvågnen. For den slags manipulation gider de unge ganske enkelt ikke

Den bemærkning ville jeg gerne have givet fem ?

Mvh Bjørn

Jan C Damgaard

Måske skulle vi repetere metans oprindelse før vi lægger os fast i at udradere landbruget i danmark og skaber en endnu større klimakatastrofe.

Naturforvalterne i dansk landbrug er i den situation at de er borgere her i landet og de modtager altså enorm direkte og indirekte økonomisk støtte far alle os andre, der tillige er deres direkte kunder.

Skal vi ikke bare een gang for alle slå fast at lad falde som ikke kan stå også burde gælde i landbruget og da især, hvis vi nemt og billigt kan undgå at mere lukrasive økonomiske aktiviteter ellers skulle levere den af folketinget besluttede reduktion af klimagasser.

Bulk landbrug verden over vil meget hurtigt vende til kraftig nedgang. Den nye satsning på SOEC i Topsoe vil etablere produktion, der på blot to år fordobler hele klodens fuelcell og electrolyser kapacitet igennem hele historien. PTX er bare enormt meget billigere og mindre skadelig end landbrug. Hvad skal du dyrke kornørkner for, hvis alternativet er at du bygger et PTX anlæg, der direkte producerer alkohol?

Landbruget i Danmark burde forlængst være indplaceret som i Schweitz og Norge, hvor man holder gang i det som kultur.

Omlægning af Danmark til overhovedet ikke at have netto emissioner af klimagasser er billigere end de gentagne vandmiljøplaner, der er gennemført for at fortsætte landbruget.

Du kan så bare ikke lide vindmøller og solceller.

Du kan så bare ikke lide vindmøller og solceller.

Der blev linket til wikipedia om metan i atmosfæren og kilder til metan. Hvor har jeg skrevet om vindmøller og solceller?

Hvis og hvis, og alt det der. Faktum er, at et tons ekstra metan, har en drivhuseffekt, som er 84 gange kraftigere end et ekstra tons CO2 med de nuværende koncentrationer. Det betyder, at det er særdeles væsentligt, at fokusere på ikke at udlede metan.

Ja, og hvad så?

Effekten af methan er jo aldeles negligibel - hvis methan og CO2 indholdet stiger som det har gjort de sidste ti år vil der om 50 år være tale om en ekstra forcing på:

CH4 på 0,25 W/m^2

som er ca 10 gange mindre end den forcing man vil have fra

CO2 på 2,3 W/m^2

Som igen blegner mod en forcing på ca 137 W/m^2 i troposfæren.

Se min gennemgang i kommentar # 91

De naturlige variationer man har fra fluktuerende skydække, aerosoler (f. eks. vulkaner, skovbrande), havets svingnibger med el Nino og la Nina, etc etc overgår da CH4s virkninger mange gange.

Komisk at bøvsende køer og andre drøvtyggere med ca 16% af "ansvaret" efter yderligere 50 års konstant stigning af methanindholdet vil forårsage 0,04 W/m^2 forcing! Eller måske yderligere ca 0,01-0,04 grader C stigning i løbet af 50 år!

Det er tydeligt for enhver at man vrøvler med alle de tiltag man finder er "nødvendige" - godt hjulpet på vej af tricket med at fokusere på hvad et CH4 molekyle giver af ekstra forcing sammenlignet med et molekyle CO2. Det er jo irrelevant når man skal kvantificere virkning af stigningstakterer i CO2 (som er ca 300 gange større end CH4 stigningstakter) og CH4!

Det er sådanne trick der skræmmer folk og ikke mindst børn. Uansvarligt !